Et nietages, cylinderformet trafiktårn skyder i disse måneder op på baneterrænet over for Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København. Det 10.500 kvadratmeter store og 240 millioner kroner dyre tårn bliver fra slutningen af 2015 kommandocentral for styring af hovedstadens trafik, efter at de københavnske politikere ved budgetforhandlingerne er blevet enige om at sætte 19 millioner kroner af til et samarbejde med Vejdirektoratet.
Sammen kommer de til at drive en fælles trafikcentral, som døgnet rundt skal skabe en bedre trafikal sammenhæng, når de flytter ind i tårnet, der er mere end et år forsinket efter entreprenørfirmaet Pihl & Søns konkurs.
»Så hvis der er meget trængsel et sted efter f.eks. en ulykke, kan centralen lede trafikken udenom. Ud over bedre fremkommelighed giver det større trafiksikkerhed og mindre CO2-udledning, så det kan jeg kun glæde mig over,« siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø).
»Målet med den trafikcentral er at skabe bedre fremkommelighed for vejtrafikken i hovedstadsområdet og bedre koordinering på tværs af de forskellige vejmyndigheder,« siger vejdirektør Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.
Trafiktårnets bygherre er Banedanmark, der i tre åbne kontrolrum på hver 750 m2 skal have plads til sin trafikstyringscentral for både fjernbanen øst for Lillebælt og S-banen. Så for Banedanmark bliver trafiktårnet en vigtig brik i jernbanens kommende signalprogram og bliver opført i tæt samarbjede med signalsystemets to leverandører, Siemens og Alstom.
Overvåger veje, broer og tunneler
Den nye, fælles trafikcentral er et samarbejde mellem kommunens teknik- og miljøforvaltning, Vejdirektoratet, Københavns Politi og Rigspolitiet.
Teknik- og miljøforvaltningen flytter en halv snes medarbejdere over i Trafiktårnet, der sammen med 50 kolleger fra Vejdirektoratets Trafikinformationscenter, TIC, kommer til at sidde på to etager i tårnet. Senere, formentlig omkring 2020, bliver nabokommuner, Movia samt Sund & Bælt også inviteret ind i samarbejdet i tårnet
Trafikcentralen kommer til løbende at overvåge trafikafviklingen på veje, broer og i tunneler. Det giver mulighed for lynhurtigt at gribe ind ved fejl eller uhensigtsmæssige situationer.
Udover at yde service til en lang række prioriterede veje vil den fælles trafikcentral prioritere buslinjerne A og S samt det overordnede cykelrutenet.
Intelligente transportsystemer
En vigtig brik i trafikstyringen er ITS, Intelligente Transport Systemer, som København tidligere har investeret 60 millioner kroner i og siden testet løbende.
For buspassagererne betyder det, at de kommer væsentligt hurtigere frem, fordi lyssignalerne giver busserne førsteret, hvis der er behov for det. Også cykeltrafikken bliver, på udvalgte cykelruter, prioriteret i grønne bølger.
Det vil ifølge Morten Kabell ikke bare minimere pendlernes rejsetider, men også give dem et overblik over, hvor meget tid de skal sætte af til turen.
»Vi får også bedre muligheder for i fællesskab at håndtere planlagte og uplanlagte hændelser som vejarbejder, trafikulykker og skybrud,« siger Per Jacobsen fra Vejdirektoratet.
Griber direkte ind
Overordnet får trafikcentralen tre hovedfunktioner:
1. At skabe overblik over trafikafviklingen og de tekniske systemer.
2. At informere trafikanter og rejsende om situationen.
3. At gribe aktivt ind for at forbedre situationen i trafikken.
Trafikmonitorering skal bl.a. omfatte at indsamle data i realtid om trafikmængder og fremkommelighed, registrering af hændelser og visuel overvågning ved hjælp af kameraer og detektorer.
Driftsovervågning vil omfatte Nordhavnsvejstunnelen og andre tunneler, samt fysiske anlæg på vejene, bl.a. signalanlæg, ITS-anlæg, skolevejsanlæg og trafikmonitoreringssystemer.
Trafikinformation er baseret på TIC’s nuværende systemer, men datagrundlaget for hovedstadsområdet bliver styrket gennem intensiveret trafikmonitorering. På længere sigt kommer trafikcentralen til at tilbyde såkaldt multimodal rejseplanlægning, hvor skift mellem forskellige transportformer, incl. parkeringsmuligheder, er inddraget.
Leave a Reply