Udviklingen inden for ‘smart transport’ og alternativer til fremdrift af traditionelle køretøjer er rivende. Således har Ingeniøren senest beskrevet GM/Cadillacs selvkørende biler på offentlig vej. Vi får også løbende meldinger om Googles mange førerløse kilometer i deres lille køretøj.
Volvo, Mercedes m.fl. er eksempel på større fabrikanter, som er på vej med tilsvarende teknologier, og man kan stille sig spørgsmålet, hvor samfundet hurtigst får de største fordele.
Der er næppe tvivl om, at tung transport og kollektiv trafik vil byde på nogle af de mest markante gevinster ved intelligent transport, hvilket yderligere kan medføre sænkning af energiforbrug og de heraf afledte miljøeffekter.
I Danmark går mere end 28 mia. kr. til en togfond, fordi det er opfattelsen, at hurtigere tog vil betyde mindre ressourceforbrug. Det er endvidere et mantra, at mere gods skal væk fra fossil lastbil-drift til baner, og der satses meget på biobrændsler til transportområdet for at reducere ‘carbon footprint’ – CO2-emissionerne – men er det den rigtige vej?
Mange fagfolk og politikere peger på, at vindmølle-el kan komme transporten til gode ved at kunne udnyttes i batteridrevne køretøjer eller ved eldrift af jernbanerne samt letbaner. Der peges herudover på biobrændslerne samt naturgas eller på sigt biogas til drift de tunge køretøjer – men er det den rigtige strategi?
Hvis skyklapperne tages af, er der rigtig mange nye løsninger på vej ud af kravlegårdene og ind i egentlig demonstration på offentlig vej. Det er sådanne løsninger, som IDA Energi, Transportens innovationsnetværk og DTU Transport sætter lys på 9. oktober ved konferencen ‘Future Truck and Public Transport in an Energy Perspective’.
Før egentlige førerløse transporter er mulige, kan der være store gevinster i at lade lastvogne ‘pakke sig sammen’ i konvojer, hvor vognene ligger meget tæt efter hinanden, hvilket kan give markante energibesparelser på over 20 pct. Dette arbejdes der med i forskellige europæiske projekter og resultaterne fra offentlig vej er lovende.
Hvis vi først får lastvognene ind ‘på linje’ i konvojer, er et parallelt skridt, at de bliver helt eller delvist elektrificerede og kører med kørestrøm enten fra luftledninger eller fra nedfældede ledninger i vejbanen, hvilket der er gode svenske erfaringer med – i is, sne og nedfaldne blade. De første egentlige demonstrationsstrækninger i offentlig vej bygges nu.
Med elektrificeret konvojkørsel begynder grundlaget for banetransport at smuldre markant, da lastbilerne kan gå ind og ud af konvojerne og køre direkte til bestemmelsesstederne uden omlæsning fra bane til lokal distribution. Med efterfølgende fuld førerløs drift kan det næppe gøres mere effektivt, både energi- og miljømæssigt – men også rationelt.
Også batteriteknologien udvikler sig fortsat med stormskridt, og vi ser allerede mange fuldelektriske og hybride tunge køretøjer, herunder eksempelvis Frederiksbergs ’fuld-størrelse’ batteridrevne affaldsbiler. Koblingen til hurtigladning af disse er spændende, og der arbejdes intensivt med induktive og konduktive systemer, hvor sidstnævnte har højest energieffektivitet. ABB demonstrerer lynladning på bare 15 sekunder af en elektrisk ledbus.
Hybridbusserne er inden for de seneste år blevet markedsstandard og tilbydes fra en lang række producenter – med brændselsceller, (bio)gasmotorer og Euro 6 diesel. De er alle forløberne for fuldelektriske busser, som mange europæiske busleverandører forventer vil være deres hovedprodukt fra ca. 2020 – måske i kombination med en range extender.
Meget futuristiske og letbanelignende hybridkøretøjer er udviklet og senest indsat i f.eks. Malmö i år. Disse letbaner på gummihjul vinder kraftigt frem og udfordrer almindelige letbaner bl.a. på omkostningerne. Således gennemføres Bus Rapid Transit (BRT)-systemet i Malmö for bare 66 mio. svenske kroner for en 17 km lang strækning, hvilket skal holdes op mod et næsten et investeringsbeløb på 4 mia. kr. for letbane i ring 3. Tænk hvad et sådant beløb kunne medføre af meget mere og intelligent transport.
På den baggrund kan man atter spørge sig selv: Er grøn transport virkelig på rette vej?
Mit svar er nej! Ikke alene kan vi f.eks. spare milliardbeløb på letbaner ved at starte med at bygge ud med hybridbaseret BRT. I løbet af de kommende ti år kan man så evaluere, om der virkelig er behov for skinner, eller om den teknologiske udvikling har medført, at autonome eldrevne letbaner på gummihjul leverer både behagelig og bedre transportkapacitet samt med højere frekvens, hvilket er, hvad passagererne efterspørger.
Leave a Reply