Galakser i universet samler sig i hobe og superhobe, som er adskilt af store områder, der stort set er tomme. Nu har R. Brent Tully fra University of Hawaii sammen med tre astronomer fra Frankrig og Israel fundet afgrænsningen for den superhob, som Mælkevejen tilhører.
Forskerne tog udgangspunkt i galaksekataloget Cosmicflows-2, fortæller de i en artikel i Nature.
De har givet superhoben navnet Laniakea, der er et hawaiiansk ord, som betyder noget i retning af ‘umålelig himmel’ (lani: himmel, akea: omfattende, umåleligt).
Navnet er foreslået af Nawa’a Napoleon, der er lektor i hawaiiansk sprog ved Kapiolani Community College, som en hyldest til de polynesiske sejlere, der brugte deres viden om himlen til at krydse Stillehavet.
Elmo Tempel fra Tartu Observatoriet i Estland, der kommenterer den videnskabelige artikel i Nature, giver ros for valget af dette ord.
»Det er lige præcist et sådant navn, man vil forvente for det kæmpestore system, vi befinder os i«, skriver han.
Elmo Tempel bemærker i øvrigt, at det er overraskende, at Laniakea ikke er opdaget tidligere. Han mener, at det kan skyldes, at det har krævet detaljerede data for galaksernes såkaldte ‘egenhastighed’ (peculiar velocity) for at lave afgrænsningen.
Egenhastigheden er galaksens hastighed i rummet fratrukket det bidrag, der skyldes universets udvidelse. Det kræver et nøje kendskab til galaksernes afstand, som findes i Cosmicflows-2 kataloget offentliggjort sidste år, for at kunne udføre denne beregning.
Mælkevejen er placeret i udkanten af superhoben Laniakea, der har en diameter på 520 millioner lysår. Massen er 10^17 gange Solens masse fordelt i omkring 100.000 galakser.
Laniakea er større end andre superhobe, der er fundet i vores nærmeste omegn, men mindre end de største superhobe længere borte.
Denne video fra Nature giver et sammendrag af den videnskabelige artikels hovedresultater:
Leave a Reply