Nye forsøg giver opbakning til kontroversiel dansk teori om nervepulser

Thomas Heimburg på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har gennem flere år søgt at gøre op med den traditionelle opfattelse af, at nerver fungerer som en elektrisk strøm langs nervebanen.

Det er en teori fremsat i 1952 af Hodgkin og Huxley, og som er gengivet i alle medicinske og biologiske lærebøger siden da – og som er berømmet med en Nobelpris.

Heimburg fremlagde allerede i 2005 sammen med Andrew Jackson, også fra Niels Bohr Institutet, en ny teori, der beskrev nervesignaler som lydbølger i form af såkaldte solitoner, som bevarer deres facon, når de udbreder sig langs nervebanen.

Dette mente Thomas Heimburg meget bedre kunne forklare en række fænomener ved nervers funktion f.eks. virkemåden af bedøvelsesmidler, som han beskrev i 2007.

Ingeniøren beskrev dengang indgående den nye teori, som dog har mødt modstand i medicinske kredse.

I en ny artikel i Physical Review X, som er frit tilgængelig på arxiv.org, fremlægger Thomas Heimburg nu sammen med sin forskningsgruppe nye forsøg, der understøtter deres teori.

Nerver på kollisionskurs

Forskergruppen beretter, at ifølge den traditionelle teori vil to nerveimpulser, som sendes fra hver sin ende af en nerve, opløse hinanden, når de kolliderer midtvejs.

De har nu vist, at de to nerveimpulser simpelthen passerer forbi hinanden og fortsætter uanfægtet. Dette understøtter teorien om, at nerver fungerer ved lydpulser.

»Ifølge teorien for ion-mekanisme efterlader det elektriske signal et spor af inaktiv strækning efter sig, og nerven kan først sende nye signaler igen efter en kort passiv periode. Derfor vil to elektriske impulser, som sendes fra hver sin ende af en nerve, blive stoppet, når de kolliderer midtvejs og støder ind i den passive strækning«, forklarer Thomas Heimburg.

Forskningsgruppen anvendte nerver fra regnorm og hummere. Nerverne blev fjernet og sat op i et forsøg, hvor forskerne stimulerede nervetrådene med elektroder i begge ender, hvorefter de målte signalernes fremkomst undervejs.

»Vores forsøg viste, at signalerne passerede forbi hinanden fuldstændigt uhindret. Sådan fungerer lydbølger. Lydbølger stopper ikke ved mødet med en anden lydbølge. De fortsætter uhindret videre. Nervebanens impuls kan derfor forklares med, at pulsen består af mekaniske bølger i form af en lyd-puls, en soliton, som bevæger sig langs nervebanens membran«, forklarer Thomas Heimburg.

Det skal blive spændende at se, om de medicinske forskere vil reagere på dette nye forskningsresultat, som gør op med et af deres afgørende holdepunkter, eller om det bliver forbigået i tavshed.