Daily Archives: October 7, 2014

Logitech kommer nu med den nyeste version af selskaebts Bluetooth-tastaturer, der er en rigtig god løsning på et problem, som jeg ikke vidste, jeg kæmpede med.

Det er et af de her “aha”-øjeblikke, hvor man tænker: “Det var sgu smart”, efter et par sekunders brug.

Logitech K480 er et Bluetooth-tastatur i samme stil som selskabets K810, som med tre knapper (i stedet for F1, F2 og F3) kunne skifte mellem tre forskellige enheder.

Det gav mening, hvis man gik mellem hjemme- og arbejdscomputer, men K480 tager det lige skridtet videre.

Problemet med K810 var, at parringen, hver eneste gang der blev skiftet enhed, tog lidt tid, hvilket ødelagde et godt workflow.

K480 har løst problemet med bravur.

Med et enkelt roterende hjul i den ene side kan man vælge hvilke af tre af de parrede enheder, som er aktive i øjeblikket, og skiftet mellem for eksempel pc til mobiltelefon tager oftest kun et sekund.

Under testperioden har jeg brugt min Android-telefon og en pc og tilføjede en lånt iPad for at se, hvordan det fungerede. I alle tilfælde var skiftene mellem enhederne hurtige og gnidningsfrie.

Renden er af gummi og rungerer godt, men er en lille smule for dyb. Foto: Morten Sahl Madsen

Design og skriveoplevelse
Designet af K480 er både genialt og kedeligt på samme tid.

Genialt rent funktionelt, hvor der er tænkt på små detaljer, som gør produktet til den succes, som jeg vil kalde det.

Det roterende hjul i siden, som vælger hvilken enhed, der er aktiv, har tre retninger, den kan pege og er belagt med et tyndt lag gummi, så den er nem at bruge uden, at dine fingre glider hen over det ellers genskinnende plastik.

Over tasterne ligger en rende, hvor ens mobile enheder kan placeres.

Renden er belagt med samme gummi som den roterende knap, og det blev lynhurtigt til en vane at sætte sin smartphone på sin nu vanlige plads.

Det giver et rigtig godt overblik over modtagende beskeder, hvis din telefon selvfølgelig lyser op ved ny besked, og der er plads til både smartphone og en tablet op til 10 tommer – hvis de altså begge står på højkant.

Jeg ville selv ønske, at tastaturet havde været en snært længere, så jeg både kunne have min telefoniPad’en, men i liggende form.

Det passer bare bedre med iPad’en liggende, da ens computerskærm hurtigt bliver dækket af iPad’en.

Samtidig kan jeg ikke lægge min telefon ned, uden at jeg får svært ved at bruge de nederste knapper på skærmen på grund af den dybe rende.

Det er nok mest en bagatel, men da man ikke kan trykke “Enter” for at sende en sms, skal jeg lige røre ved skærmen, så skal jeg ned og trykke på send-knappen på telefonen, og den sidder ofte lidt lavt, hvis man lægger den i landscape-mode.

Derudover er tastaturet udmærket lavet. Tasterne er høje og giver et højst tilfredsstillende klik – meget mere end jeg havde regnet med, da jeg åbnede pakken i første omgang.

Det ligner et såkaldt “floating isle”-tastatur ligesom på Lenovos’ bærbare, hvor tasterne kun giver en lidt flad “flob”-lyd. K480 lyder langt mere som et klassisk tastatur, med gode og solide “klik”-lyde. Og det er i mine øjne et plus.

Tastaturet virker ikke til at være ment til at tage med rundt. I hvert fald er det en noget tungere oplevelse sammenlignet med andre Bluetooth-tastaturer. Det er der for den sags skyld intet i vejen med, og tyngden er med til at give en følelse af, at det er stabilt og ikke rykker rundt, når man skriver på det.

Testen her er skrevet på tastaturet, og jeg har en rimelig hurtig blindskift. Jeg skrev også både hurtigt og stabilt på tastaturet, men jeg synes dog, at det er en smule for højt til mig. Der er næsten en hel centimeter op til tasterne fra bordet, og her kunne jeg godt have brugt en mere flydende opgang, ligesom de gamle DiNovo-tastaturer har.

Dertil synes jeg også, at det er generende, når tasterne F1 til F12 er sat som passive som standard. I stedet er de øverste knapper fyldt med andre funktioner såsom musikredskaber (skift sang, stop lyd fra, volumen op etc.), og forskellige produktionsknapper som overblik, søg og browser.

Det er på sin vis fint nok, men det irriterer mig, at jeg skal trykke “fn”-knappen for at komme tilbage til mine F-knapper. Så hellere have det omvendt: at trykke “fn” for at bruge ekstra-funktionerne. Det tror jeg meget er en smagssag, og det kan også godt være, at der et sted er muligheden for at ændre det. Jeg har bare ikke fundet den endnu.

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Opsætning – så let som en leg
Opsætningen og brugen af tastaturet imellem de forskellige enheder var så nem, at selv min gamle mor kunne have fundet ud af det.

Efter at have fjernet en gul strips fra batteriet, gik tastaturet direkte i parrings-tilstand. Efter at have holdt en enkelt knap nede i tre sekunder for at vise, at det var en PC/Android-enhed, som jeg ville parre med, og efter at have startet bluetooth på min computer og på telefonen, fik jeg først parret PC’en under første tilstand og mobilen under anden tilstand.

Og det var det.

Derefter roterede jeg på hjulet for at skrive de første ord ned til testen her. Et minut efter fik jeg en SMS fra min kæreste, og med en lille bevægelse med venstre hånd på hjulet kunne jeg næsten med det samme skrive, at jeg nok skulle opføre mig ordentligt i IKEA den eftermiddag, og ikke forsøge at springe ud af skabe med ordene “Jeg har fundet vejen til Narnia!”

Efter at have trykket send på min telefon drejede jeg hjulet igen til computeren, og jeg begyndte at skrive videre på en mail, som skulle sendes. Jeg drejede hjulet og skrev med det samme, og selvom at tastaturet ikke helt havde fundet enheden igen, så blev alt hvad jeg havde skrevet puttet ind efterfølgende, så det virkede naturligt at bruge.

Konklusion
Logitech K480 er et udmærket tastatur med én enkelt fed funktion, som den til gengæld løser med bravur. Det er ikke verdens mest ergonomiske tastatur, ej heller det mest stilrene og veldesignede. Men at jeg lynhurtigt kan skifte mellem tre forskellige bluetooth-enheder. Det fungerer ganske enkelt perfekt. Ikke én gang har jeg oplevet problemer med systemet. Ikke én gang har jeg måtte parre telefonen gentagende gange.

Det eneste jeg har at brokke mig over, er manglen på ergonomi i tastaturet. Logitech har ellers rimelig godt styr på den slags normalt, men K480 er lidt for højt til, at jeg kan skrive helt perfekt på det.

Dertil ville jeg meget gerne have haft, at det var lidt længere. Så kunne man nemlig have haft en liggende iPad og en telefon ved siden af.

Læs også: Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

Der har været rygter om en mini-udgave af Microsofts Surface-tablet i lang tid.

Helt tilbage i maj blev en presseinvitation tolket i retning af en lille udgave af tabletten.

Den kom som bekendt ikke, og arrangementet blev i stedet benyttet til at vise en 12-tommer Surface 3 frem.

Du kan læse Computerworlds anmeldelse af Surface 3 her: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

Men rygterne vil ikke forsvinde, og nu ser det ud til, at en lanceringen af Surface mini er nært forestående.

Og det er ikke bare en mini-version, som Microsoft angiveligt vil diske op med.

En helt ny version af Surface 3 skulle ligeledes være på vej.

Rygterne er opstået i forbindelse med et Twitter-opdatering fra TK Tech News, der har været i forbindelse med kilder, som har bekræftet de to nye Surface-enheder.

Læs også: Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtig

På vej inden jul
Ifølge jungletrommerne vil Microsoft slippe en Surface mini og den nye udgave af 3′eren, inden julehandlen for alvor sætter ind.

Mini-udgaven skulle komme i et begrænset antal, uden at det uddybes yderligere.

Der bliver angivelig tale om en 7,5-tommer skærm med en opløsning på 1440 x 1080 pixel og en Qualcomm-processor i den lille ny.

Læs også: Surface kommer i mini-format

Surface 3 vil ankomme i et mere prisvenligt alternativ til 12-tommer udgaven. Men uden at de tekniske specifikationer er kendt endnu.

Rygterne om en ny Surface 3 blev allerede sparket i gang i sommer, hvor Digitimes angiveligt var i kontakt med kilder, der kunne slippe informationer om en 10,6-tommer Surface 3-model, med landingstidspunkt i oktober i år.

Det vil med andre ord sige en version, der har samme skærmstørrelse som de ældre udgaver af Microsoft-tabletten, hvilket vil kunne ses på prislappen.

Læs også:

Microsoft på trapperne med helt ny Microsoft-computer

Her er dommen over Microsofts nye Surface-modeller

ComputerViews: Der er dyb tilfredshed hos CSC Danmark, der for første gang i årevis er i stand til at fremvise et gedigent overskud på 442 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark igen penge

Med en enkelt undtagelse har CSC ellers år efter år landet store underskud på flere hundrede millioner kroner siden 2006 med et samlet underskud på bundlinien i milliard-klassen.

Den store turnaround
Alarm-klokkerne har i flere år bimlet i selskabet, der for længst har erkendt, at den er helt galt i den danske forretning, der da også har været i gang med en turn around i flere år.

Den har selvfølgelig haft som mål at gøre den danske forretning profitabel, men også – og ikke mindst – at strømline og trimme organisationen og forretningen, så CSC igen kan komme på omgangshøjde med sine rivaler i det stadigt mere konkurrenceprægede servicemarked, hvor alle de store leverandører flokkes om at komme til fadet.

Her har CSC i årevis været plaget af en dødvægt af gamle systemer og en støvet og træg organisation, der har været lige lovlig magelig og vant til, at ordrer og penge kom strømmende af sig selv fra især staten i store, lukrative it-ordrer.

Og ikke mindst har CSC været voldsomt plaget af høje lønninger og en hæmmende overenskomst, der har gjort det svært at tilpasse butikken efter dets indtægter.

De dyre medarbejdere
Der har med andre ord været rigeligt at tage fat på for CSC.

Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af årsagen til dette første positive resultat i mange år, har været det langvarige opgør med fagforbundet Prosa, som selskabet gennemgik i 2011.

Dengang havde en række CSC-medarbejdere et opsigelsevarsel på næsten to år, hvilket betød, at det ikke kunne betale sig at fyre dem, hvis der ikke var opgaver til dem.

Derfor blev de placeret på ‘bænken,’ hvor de med fuld løn sad og bedrev tiden med ingenting.

Det kan du læse mere om her: Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Det er i sagens natur en uholdbar situation for en virksomhed med underskud og udfordringer med produktiviteten, og konflikten brød ud, da CSC opsagde overenskomsten med Prosa til fordel for en for medarbejderne mindre fordelagtig overenskomst med HK Samdata.

Konflikten rasede i flere måneder. CSC kom ud som sejrherren og gik straks, det var muligt, i gang med at fyre folk i hundredevis: CSC fyrer: Så stor overkapacitet har CSC haft.

Tusind mand ude af vagten
Siden konflikten er antallet af medarbejdere i CSC blevet næsten halveret fra et par tusinder til lige under tusind medarbejdere.

Alene fra forrige års regnskab til dette regnskab er antallet af ansatte faldet med 185 ansatte.

Til gengæld er løn-omkostningerne faldet med 175 millioner kroner, som dermed spiller en væsentlig rolle i selskabets jagt på ny profitabilitet.

Overskuddet viser dermed, at konflikten med medarbejderne var udtryk for rettidig omhu for et selskab i overlevelseskamp.

Det gælder dog, at vejen mod profitabilitet ikke alene har handlet om at skille sig af med medarbejderne.

Det har også handlet om at finde nye forretningsgange, ny agilitet og muligheden for at ændre sig hurtigere med de skiftende vilkår i markedet, hvor CSC gennem de senere år har tabt flere store og lukrative ordrer i selskabets kernemarked.

Tjener penge på selve forretningen
Interessant i regnskabet er det, at CSC kommer ud med et plus på 128 millioner kroner på den primære drift – altså selve forretningen uden afskrivninger og andre regnskabs-teknikaliteter.

Det er første overskud på driften siden 2008/2009, og første gang i årevis, at CSC’s driftsmargin med 8,1 procent er positiv.

For bare to år siden var selskabets driftsmargin katastrofale minus 29,3 procent.

CSC tabte sidste år 93 millioner kroner på den primære drift, hvilket dog var en kæmpeforbedring i forhold til året før igen, hvor CSC tabte næsten en halv milliard kroner på den primære drift.

Alt i alt viser det, at CSC i et stykke tid har været på vej mod det positive resultat og altså har haft det lange lys på i sin forretningsudvikling.

Den rigtige størrelse
Regnskabet viser desuden, at CSC nu er ved at den rigtige størrelse.

I hvert fald har selskabet i regnskabsåret hensat 26,6 millioner til ‘omkostninger til omstrukturering.’ I fjor hensatte selskabet 153 millioner kroner på denne post.

I alt har CSC i år afsat 297 millioner kroner til de såkaldte ‘hensatte forpligtelser,’ der dækker over forventede tab på igangværende ordrer samt altså omkostninger til omstruktureringer.

Også dette beløb er markant mindre end i tidligere år. Sidste havde CSC her afsat 489,6 millioner kroner. Året før igen omkring trekvart milliard kroner.

Konklusionen er altså klar: CSC ser efter mange års krise og desperat kamp med et hav af dårlige sager ud til at have fået ryddet op i butikken og har igen meldt sig på banen som en troværdig spiller i markedet.

Her giver positiv økonomi altid tillid, for markedet ved, at leverandører, der tjener penge, nok ikke drejer nøglen om, hvilket kronisk underskudsramte virksomheder har det med at gøre.

CSC sigter helt sikkert efter større overskud næste år, hvor det er sandsynligt, at hensættelserne til de dårlige sager og omnstruktureringer vil nærme sig nul.

Så er banen helt ryddet, og CSC kan igen for alvor begynde at bevæge sig fremad.

“Et varsel om forandringer for it-chefer.”

Sådan betegner Forrester-analytiker Nigel Fenwick en gratis CRM-løsning, som virksomheden HubSpot har tænkt sig at frigive på markedet næste år.

Amerikanske HubSpot, der har eksisteret siden 2006 og primært har leveret it til marketing, annoncerede for et par uger siden, at virksomheden kommer med et gratis, cloud-baseret CRM-værktøj i starten af 2015.

Det træk varsler nye tider, mener Nigel Fenwick fra Forrester i et blogindlæg, hvor han peger på, at eksempelvis Salesforce.com har nu har hjulpet den cloud-baserede softwaremodel så godt på vej, at CIO’erne omfavner software-as-a-service (SaaS) som en mulighed.

“Men hvorfor vil en hurtigt voksende virksomhed som HubSpot – der leverer interne marketing-værktøjer til SMB-markedet – lancere en ny CRM-løsning som et “freemium” tilbud?”

“Svaret ligger i en af de nøgle-forandringer, som den digitale økonomi har bragt: At skaffe nye kunder trumfer omsætning, når man skal etablere en digital forretning – omsætningen vil komme senere og ikke nødvendigvis fra traditionelle kilder,” lyder det fra Forresters Nigel Fenwick.

Hvordan vil du helst betale?
Han mener, at HubSpot med gratis-tilbuddet vil kunne opnå en betydelig tilstedeværelse som spiller på SMB-markedet.

Når kunderne så er i hus – og kundernes data ligger på HubSpots servere – skal indtjeningen også nok blive sikret, mener analytikeren.

“Hvis de har succes, er dataene på deres servere potentielt mere værd som en fremtidig kilde til omsætning end indtjeningens-potentialet, som er tilgængeligt fra SaaS-licenser. I den digitale økonomi er data valutaen.”

Forrester-analytikeren mener, at konsekvensen af de nye tendenser, vi ser på markedet, vil blive, at CIO’er i fremtiden skal træffe et svært valg: Vil man betale direkte for softwaren på traditionel vis, eller vil man betale ved at dele data med SaaS-leverandøren?

Her oplever du det selv
Det er en lignende tendens, vi har set på forbrugerområdet i efterhånden mange år.

Eksempelvis giver online storage-løsninger som Google Drev og SkyDrive brugerne mere og mere plads helt gratis, mange apps til smartphoens og tablets er gratis, og sociale medier som Facebook og Twitter anvender heller ikke brugerbetaling.

I stedet finder man “betalingen” helt andre steder i forholdet mellem kunde og leverandør.

Læs også:

Undgå fiasko: Her er guiden til succes med dit CRM

Medarbejderne kan sende dit CRM-projekt i graven

Top 100: cBrain er et dansk softwarehus, som nok er mest kendt for at levere ESDH-systemer til det offentlige.

Det har firmaet gjort så effektivt, at det nu er nummer et i den kategori i Computerworlds Top 100-konkurrence.

cBrain er med andre ord kåret som årets firma i kategorien EDH- og ESDH-leverandører.

En af forklaringerne på det er, at firmaet har bidt sig godt og grundigt fast i rygraden på statens kontorer.

“Vi har fokus på den offentlige centraladministration, hvor vi har et rigtig godt fodfæste,” siger Per Tejs Knudsen, CEO i cBrain

cBrains begyndte med at have fokus på at sælge software til departementerne og har i dag aftaler med ni ministerier.

Disse aftaler har betydet, at firmaets software er begyndt at brede sig ud til styrelserne, hvor firmaet har vundet en række ESDH-ordrer.

Firmaets software har vendt den elektroniske sagsbehandling på hovedet. Det har gjort produktet mere rettet mod hele forretningen, hvilket har vist sig at været en velvalgt beslutning.

ESDH-software til den elektroniske dokumentbehandling har traditionelt taget udgangspunkt i dokumenterne, med fokus på at journalisere, mens cBrain har valgt at tage udgangspunkt i de roller, der er for de ansatte i eksempelvis et departement og i forretningen.

“I stedet for at tage udgangspunkt i dokumentlagringen har vi taget udgangspunkt i hele sagsbehandlingen. Det har betydet, at vores software kan benyttes af alle fra ministeren indenfor et område og helt ned til den enkelte kontoransatte, fordi der kan tildeles roller til de forskellige brugere,” fortælle han.

Det betragter Per Tejs Knudsen som en af virksomhedens vigtigste veje til succes, fordi ledelsen også er blevet brugere af systemet, hvor det tidligere kun var journaliseringsafdelingen, der kendte til ESDH-software.

“Det, vi har gjort, som er nyt, er at få ledelsen til tasterne. Vi har skabt en platform til sagsbehandling, dokumentbehandling og vidensdeling – både til det formelle og det uformelle. Det er en industriløsning rettet mod det offentlige,” siger han, og fortsætter:

“Det har været vores styrke, at vi skaber produktivitet i stedet for bare at gemme dokumenter.”

Når ministeren og departementschefen også anvender systemet, så kommer det mere i fokus, fortæller han.

cBrain leverer oplysninger til brugeren ud fra konteksten.

Afhængig efter hvilken rolle man har i en organisation, får man altså leveret de oplysninger, der er relevante for at udføre arbejdsopgaven.

“Fordi vi har valgt at definere roller i systemet, kan vi ramme alle ansatte i en organisation,” siger Per Tejs Knudsen til Computerworld.

Ligeledes har man satset på at gøre løsningen platformuafhængig, så den også kan tilgås fra tablet eller telefon.

Cloud åbner verden
For at bringe software-løsningen et skridt videre har virksomheden også skabt en cloud-baseret løsning, som nu benyttes af seks kunder.

“Sidste år indgik vi en aftale med Statens It, og fordi vores software er et standard-produkt, så blev det etableret som en cloud-løsning, som vores kunder kan tilgå direkte fra skyen. Mobile og cloud er to hoved-drivere i industrien, og det vil vi naturligvis benytte os af.”

Og cloud-tjenester ser virksomheden som en mulighed for at sælge software-løsninger globalt. En disciplin som cBrain så småt er begyndt at tage hul på i England og i Tyskland.

“Vi har en rigtig stærk referenceposition i Danmark. Den vil vi bruge til at udvide til flere lande gennem cloud computing. Den første aftale har vi indgået med et offentlig ejet datacenter i en tysk delstat, der via skyen implementere vil tilbyde vores løsning til tyske myndigheder.”

Gennem skyen behøver cBrain nemlig ikke etablere datterselskaber i udlandet for at sælge produkterne.

“Hvis vi kan få en udenlandsk myndighed svarende til Statens It til at levere løsningen gennem skyen, så undgår vi problemerne med at handle over grænserne. Det er svært for en tysk myndighed at købe noget i Danmark, men når produktet kommer fra en tysk leverandør, så er der ingen problemer,” fortæller han.

Ved at levere softwaren ind i et tysk cloud-center, så undgår cBrain den hurdle.

Med cloud-modellen tror vi på, at vi har fundet en måde at levere software til offentlige myndigheder på tværs af landegrænser,” fortæller Per Tejs Knudsen.

cBrain bevæger sig i 2014-udgaven af Top 100 til plads nummer 65 blandt de 181 danske it-virksomheder, som opfylder kriterierne for at være med i Computerworlds kåring. I 2013 var firmaet nummer 92.

I hovedkategorien software er cBrain nummer 24, hvilket er otte pladser frem i forhold til 2013-udgaven.

Læs også:

Her er sidste års vindere af Computerworld Top 100

Apples safirglas-leverandør, GT Advanced Technologies, er gået i betalingsstandsning i et forsøg på at få refokuseret og omorganiseret butikken.

Apple investerede ellers 3,2 milliarder kroner i selskabet i fjor, fordi Apple ville fremme GT’s udvikling af ekstremt stærkt glas, som selskabet kunne fremstille i nogle særlige ovne, til brug i iPhone 6.

Det kan du læse mere om her: Apple investerer milliarder i superglas til ny iPhone.

Aftalen skulle løbe over fem år, og investeringen fra Apple skulle gå til blandt andet indkøb af det nødvendige produktionsudstyr. Ifølge aftalen skulle GT betale Apples investering tilbage i løbet af et par år, og det var planen, at GT skulle betale Apple 800 millioner kroner inden årets udgang.

Trods investeringen har Apple imidlertid ikke anvendt safir-glas i iPhone 6, der i stedet angiveligt er bygget med det stærke Gorilla Glass 3.

Det rammer GT Advanced Technologies hårdt.

Ikke klar med glasset endnu
Topchef Tom Gutierrez bedyrer dog, at selskabet ikke er på vej mod konkurs, da det har en “stærkt og grundlæggende sund underliggende forretning.”

Selskabets kapitalreserver er fra slutningen af juni styrtdykket fra knap to milliarder kroner til omkring en halv milliard kroner i slutningen af september.

GT Advanced Technologies driver blandt andet en fabrik i den amerikanske delstat Arizona, der producerer safir-glas.

Denne fabrik ejes formelt af Apple, og det er hensigten, at der her med tiden skal produceres store mængder safir-glas til blandt andet Apples Watch, som du kan læse mere om her:

Udviklingen af produktionen har dog været ramt af problemer i længere tid, og GT meddelte i august, at selskabet ikke kunne nå at blive klar til at levere de ønskde safir-glas til Apple før engang til næste år.

GT Advanced Technologies har med Apple-aftalen fra sidste år meget begrænsede muligheder for at levere safir-glas til andre.