Daily Archives: October 7, 2014

Kildekoden til 1970′er styresystemet CP/M kommer på museum

Det begyndte i 1974 som et stykke software, der kunne udnytte de rasende hurtige 8 tommer disketter, som var kommet på markedet og gjorde det muligt at droppe papirstrimlerne til datalagring. I 1976 lå det klar som det første kommercielle styresystem, der var udviklet til at være let at overføre mellem de forskellige personlige computere, som var dukket op.

Styresystemet CP/M er nu 40 år efter den første prototype kommet på museum. Det er Computer History Museum, som nu i digital form udstiller kildekoden til den første udgave af CP/M.

CP/M blev skabt af Gary Kindall, som arbejdede på deltid for Intel og siden stiftede Digital Research. I slutningen af 1970′erne og begyndelsen af 1980′erne var CP/M populært til de personlige computere, men da IBM lancerede IBM PC i 1981, så blev det med PC DOS leveret af Microsoft.

Digital Research var angiveligt blevet tilbudt at levere styresystemet til IBM’s nye maskine, men de to kunne ikke nå til enighed om en aftale.

En af grundene til CP/M’s tidlige succes var, at det var skrevet i programmeringssproget PL/M og ikke i det mere maskinnære assembler. Det gjorde det lettere at overføre styresystemet mellem forskellige hardwareplatforme, hvilket var en stor fordel på et tidspunkt, hvor udviklingen af den personlige computer stadig var i pionerdagene.

I 1970′erne var en personlig computer ofte et samlesæt. Det var eksempelvis også tilfældet med Apples første computer, hvor man selv skulle bygge et kabinet. Det var med andre ord både før pc’er kom i ens, beige kasser af metal og plastik, og før designere som Jony Ive gjorde dem til objekter, der kunne stå fremme på sofabordet, når der kom gæster.

CP/M blev solgt sammen med cirka 200 forskellige modeller af personlige computere i 1980, og styresystemet var så populært, at – og nu må yngre læsere holde godt fast i iPad’en – Microsoft producerede et udvidelseschipkort til Apples Apple II-computer, så den kunne køre CP/M og de programmer, som var tilgængelige til CP/M.

Det er værd at bemærke, at et styresystem på daværende tidspunkt ikke var helt det samme, som styresystemerne udviklede sig til i begyndelsen af 1980′erne. CP/M og den første version af QDOS var basalt set blot beregnet til at håndtere filer ved at kopiere, flytte og slette dem, samt at indlæse programmer. Det var før egentlig multitaskning og indlæsning af drivere til eksterne hardwareenheder.

Computer History Museum har gjort kildekoden til fire af de første udgaver af CP/M tilgængelige for offentligheden.

Posted in computer.

Blog: DrivingIT 2014 – glæd dig til 14. november

Jeg har som mange ved lavet konferencer siden 1998; især Linuxforum og Open Source Days som mange har været med til. Efter kerneholdet stoppede med at lave Open Source Days har jeg gerne ville lavet noget nyt – men med kobling til det gamle hold. Nu sker det – IDA-IT afholder 14. november konferencen DrivingIT 2014. Sidsel Jensen, Kristian Vilmann, Kenneth Geisshirt er med fra det “gamle” hold, og IDA har et energisk hold med anført af Kåre Løvgren (tidligere kollega fra Nokia) og Rolf Ask Clausen (tidligere Ingeniøren). Det er rigtig godt hold.

Vi har fra start ønsket at lavet en hel-dags konference med fire spor, hvor vi sætter fokus på:

  • Privacy: Vi har nok alle erfaret at NSA mv. har ført vores IT-samfund langt ud over kanten for hvad der er fornuftig overvågning. Vi har prøvet at kontakte Edwards Snowden. Det er helt umuligt at få ham som taler. Heldigvis har vi andre som er langt inde i de problematikker :-) Jeg glæder mig til at diskutere dette intensivt.
  • eGov: Dels vil vi gerne præsentere gode erfaringer fra digitalisering – men også forstå og lære af de kæmpe fadæser vi allerede har set.
  • Startups: Danmark er notorisk “ikke-så-gode” til at starte nye firmaer op. Heldigvis er der en del som nu kommer frem med interessante planer og vi præsenterer dels deres koncept, men fokuserer også på hvordan vi håndterer de første leve-år. Danmark skal klart have flere start-ups de næste par år.
  • Cool stuff især gadgets: Dette spor er helliget teknologier eller “dimser” som er på vej med storm-skridt. Spændende ting, som ikke er main-stream endnu – men som viser et stort potentiale.

Der er en del Open Source i programmet – men også mange andre spændende ting. Vi har inviteret ca 40 talere fra Danmark og udland og de sidste talere er ved at være på plads nu.
Programmet kan allerede nu ses på denne URL.

Sæt kryds i kalenderen ved 14/11 allerede nu. Jeg glæder mig allerede :-)
Mere information følger på http://drivingit.dk og på Twitter med #drivingit2014

/pto

Posted in computer.

Bitcoin-kursen rasler ned og stiger brat igen

I de første dage af oktober har Bitcoin-kursen taget en stejl rutsjetur ned under 300 dollars, men i løbet af mandagen er kursen igen steget. Det ligner et mislykket forsøg på spekulation, skriver Bitcoin-analysefirmaet Coindesk.

Sådan et udsving som følge af spekulation kan imidlertid også ses som symptom på de udfordringer, Bitcoin og andre kryptografibaserede valutaer står over for lige nu. En Bitcoin er mere en vare i sig selv end en repræsentation for en abstrakt værdi som eksempelvis en dollar er det. Det skriver New York Times.

En del af forklaringen på Bitcoin-kursens fald over det seneste stykke tid er den styrkede dollar, ligesom de store spekulanter har haft deres opmærksomhed rettet mod andre finansielle begivenheder som eksempelvis børsnoteringen af den kinesiske internetgigant Alibaba.

Hvis Bitcoin skal udvikle sig fra at være en vare til at være en ægte valuta, så er det blandt andet nødvendigt, at den kommer til at konkurrere i større grad over for eksempelvis de etablerede systemer til internationale pengeoverførsler, skriver New York Times.

Posted in computer.

HP: 3D-printere skal sikre pc-afdelingen efter opsplitning

Hewlett-Packard bekræftede mandag eftermiddag, at selskabet fra oktober 2015 bliver splittet op i to dele. Dermed bekræfter selskabet de rygter, som avisen Wall Street Journal offentliggjorde i løbet af weekenden.

Læs også: Avis: HP vil splitte sig op i to

I løbet af det næste år bliver HP delt op i to. Det ene selskab beholder den nuværende direktør Meg Whitman i spidsen og får foreløbig navnet Hewlett-Packerd Enterprise. Selskabet overtager HP’s forretning for servere, storage, netværk samt software og services rettet mod erhvervsmarkedet. Det bliver med andre ord den gren af HP, som overtager HP’s plads i datacentrene.

Det andet selskab hedder foreløbig blot HP og vil overtage pc- og printerenhederne i HP. Det er to markeder, som ikke er så lette at tjene penge på som tidligere, men HP vil blandt andet satse på nye teknologier såsom 3D-printere for at bevare sin milliardforretning.

Direktør for dette nye HP-selskab bliver Dion Weisler, som i dag er divisionschef for samme område i HP-koncernen. Begge de nye selskaber vil forblive børsnoterede.

Posted in computer.

Kildekoden til 1970′er styresystemet CP/M kommer på museum

Det begyndte i 1974 som et stykke software, der kunne udnytte de rasende hurtige 8 tommer disketter, som var kommet på markedet og gjorde det muligt at droppe papirstrimlerne til datalagring. I 1976 lå det klar som det første kommercielle styresystem, der var udviklet til at være let at overføre mellem de forskellige personlige computere, som var dukket op.

Styresystemet CP/M er nu 40 år efter den første prototype kommet på museum. Det er Computer History Museum, som nu i digital form udstiller kildekoden til den første udgave af CP/M.

CP/M blev skabt af Gary Kindall, som arbejdede på deltid for Intel og siden stiftede Digital Research. I slutningen af 1970′erne og begyndelsen af 1980′erne var CP/M populært til de personlige computere, men da IBM lancerede IBM PC i 1981, så blev det med PC DOS leveret af Microsoft.

Digital Research var angiveligt blevet tilbudt at levere styresystemet til IBM’s nye maskine, men de to kunne ikke nå til enighed om en aftale.

En af grundene til CP/M’s tidlige succes var, at det var skrevet i programmeringssproget PL/M og ikke i det mere maskinnære assembler. Det gjorde det lettere at overføre styresystemet mellem forskellige hardwareplatforme, hvilket var en stor fordel på et tidspunkt, hvor udviklingen af den personlige computer stadig var i pionerdagene.

I 1970′erne var en personlig computer ofte et samlesæt. Det var eksempelvis også tilfældet med Apples første computer, hvor man selv skulle bygge et kabinet. Det var med andre ord både før pc’er kom i ens, beige kasser af metal og plastik, og før designere som Jony Ive gjorde dem til objekter, der kunne stå fremme på sofabordet, når der kom gæster.

CP/M blev solgt sammen med cirka 200 forskellige modeller af personlige computere i 1980, og styresystemet var så populært, at – og nu må yngre læsere holde godt fast i iPad’en – Microsoft producerede et udvidelseschipkort til Apples Apple II-computer, så den kunne køre CP/M og de programmer, som var tilgængelige til CP/M.

Det er værd at bemærke, at et styresystem på daværende tidspunkt ikke var helt det samme, som styresystemerne udviklede sig til i begyndelsen af 1980′erne. CP/M og den første version af QDOS var basalt set blot beregnet til at håndtere filer ved at kopiere, flytte og slette dem, samt at indlæse programmer. Det var før egentlig multitaskning og indlæsning af drivere til eksterne hardwareenheder.

Computer History Museum har gjort kildekoden til fire af de første udgaver af CP/M tilgængelige for offentligheden.

Posted in computer.

Læger kunne ikke se Afrika-rejse i ebola-patients elektroniske journal

Patientjournalsystemet på Texas Health Presbyterians hospital i Dallas var sat op til at følge en rutine for patienter, som henvendte sig med influenzalignende symptomer. Derfor så lægerne i første omgang ikke, at en liberiansk mand, netop var kommet til USA fra det ebola-ramte Liberia. Det skriver CNBC.

Sådan lød i hvert fald den første forklaring fra hospitalet, hvor det også forlød, at fejlen skulle være rettet. Efterfølgende har hospitalet ændret forklaring og hævder, at der ikke var nogen fejl i det elektroniske patientjournalsystem.

Ifølge den første forklaring havde sygeplejersken ved akutmodtagelsen på hospitalet anført, at patienten havde rejst i Liberia. Men rejseinformation indtastet i sygeplejerskernes del af journalen var ikke umiddelbart synlig i lægernes del af journalen. Det havde hospitalet nu ændret, forlød det.

Den nye forklaring fra hospitalet forlyder, at informationen var tilgængelig for begge grupper af brugere af journalsystemet, men hospitalet har ikke givet nogen nærmere forklaring på, hvorfor personalet angiveligt overså informationen.

Hospitalet er på flere punkter blandt de hospitaler i delstaten Texas med det ringeste serviceniveau både målt på ventetid på akutmodtagelserne og på, hvor ofte patienter, der er blevet sendt hjem, bliver indlagt igen. Det skriver Dallas Morning News.

Patienten blev i første omgang sendt hjem, men vendte tilbage to dage senere og blev testet positiv for ebola. Dermed har han i mindst to dage været en potentiel smittebærer i Dallas, ligesom han kunne være kommet i behandling tidligere, hvis sundhedspersonalet havde reageret.

Posted in computer.

Test dig selv: Er du skarpere end danmarksmestrene i programmering?

Ved det netop afholdte danmarksmesterskab i programmering tog holdet Lambdabamserne fra Københavns Universitet sejren for fjerde gang på fem år.

Det skete efter, at bamserne sammen med resten af de knap 150 deltagere på DTU i Lyngby, i Aarhus og i Aalborg i fem timer havde svedt over 11 programmeringsopgaver af varierende sværhedsgrad.

Danmarksmesterskabet blev afholdt samtidig med det nordiske mesterskab, hvor de nordiske studerende kan kvalificere sig til regionale mesterskaber og siden til verdensmesterskabet i ICPC-regi (International Collegiate Programming Contest).

Prøv det selv
Lambdabamserne løste otte opgaver korrekt på fem timer, mens ‘oldboy-holdet’ Rasmus fra Aarhus Universitet bestående af tre ph.d-studerende (der stod uden for den officielle ICPC-konkurrence) knækkede 10 opgaver i samme tidsrum.

Nu kan du selv lægge arm med de 11 opgaver, som danske og nordiske studerende blev kastet ud i weekenden og se, hvor du og eventuelt dine venner kunne have placeret sig ved Danmarks- og det nordiske mesterskab.

Reglerne er ganske simple: Vinderen er det hold eller den person, der løser flest opgaver på kortest tid inden for de tilladte fem timer. 

Du kan finde opgaverne her

Løsninger findes her
Hvis du blot vil prøve enkeltopgaver, kan du i denne oversigt få det samlede overblik over, hvor hurtigt hver enkelt opgave blev løst.

I oversigten angiver den mørkegrønne farve hvilket hold, der var hurtigst til at løse en specifik opgave, mens tallet nede i højre hjørne af en mørkegrøn firkant viser, hvor lang tid det tog holdene at klare at kode løsningen.

Hvis du løber sur i opgavesættet, kan du få hjælp fra den vejledende opgaveløsning her.

For at løse opgaverne har det til danmarksmesterskabet været tilladt at bruge sprogene C, C++, C#, Go, Java, Object-C eller Python.

Læs også:
Reportage: 138 studendende kæmper om danmarksmesterskabet i programmering

Posted in computer.

Nu begynder forhandlingerne om filmafgifter på internet: Alt er i spil

ComputerViews: Efter flere måneders intens og hård debat om forskellige modeller for, hvordan den danske teleindustri kan biddrage med penge til filmindustrien, er politikerne nu klar til at sætte sig til forhandlingsbordet.

Det er en ny filmaftale, der er i spil, og forhandlingerne begynder tirsdag.

Og det er ikke fordi, der mangler input eller inspiration til, hvordan kagen så at sige kan skæres.

For selvom den danske it- og teleindustri har gjort sit for at argumentere imod de forslag om film-finansiering fra telebranchen, som film-folk er kommet op med, så er der stadig en betydelig politisk lydhørhed for på den ene eller den anden måde at tvinge teleselskaberne til at betale.

Frivillig betaling – eller ved tvang?
Senest har kulturordfører Lars Barfoed fra De Konservative i den forgangne weekend udtalt til Berlingske:

“Jeg vil ikke pålægge nogen nye afgifter, men omvendt synes jeg, at det er naturligt, at teleindustrien bidrager finansielt, fordi de uomtvisteligt har en indtjening på, at danskerne streamer film.”

Kommentarer illustrerer på mange måder hele den barokke diskussion, hvor det er svært at finde hoved og hale i, hvem der egentlig mener hvad – og i hvilken grad de mener det.

For Lars Barfoed vil ikke indføre nye afgifter, men samtidig skal teleindutstrien bidrage finansielt.

Kald det afgifter, kald det filmpuljer, kald det kurturstøtte – du kan kalde det, hvad du vil; det principielle spørgsmål er vel stadig, om én branche har pligt til at betale penge til en anden?

For det er svært at se, at konsekvensen af, at telebranchen skal betale penge til filmbranchen, ikke i sidste ende vil ramme telekunderne.

Telebranchen selv bløder jo også, har en rapport fra Erhvervsstyrelsen for nylig konkluderet.

Peter Aalbæks mediestunt
Der er mange, der mener, at det kun er rimeligt, at teleindustrien punger ud.

Zentropas Peter Aalbæk er endda gået så langt i sin argumentation som at anklage telselskaberne for medvirken til hæleri.

“Teleselskaberne tjener formuer på at sælge bredbåndsforbindelse og ser igennem fingre med at de bliver brugt ulovligt, så længe det skæpper i kassen hos teleoperatørerne,” har Peter Aalbæk Jensen udtalt i forbindelse med en politianmeldelse af teleselskabernes “ulovligheder.”

På forunderligste vis har to så forskellige mennesker som Peter Aalbæk og Lars Barfoed altså et fælles mål i denne sag; at teleindustrien skal betale penge, fordi teleindustrien bærer et ansvar for filmindustriens problemer og for at sikre den fortsatte finansiering.

Lars Barfoed udtaler videre til Berlingske:

“Folk streamer på livet løs fra iTunes og Netflix, men den pris, filmproducenterne kan få fra disse tjenester, er tilsyneladende slet ikke i nærheden af at kunne matche den indtjening, de tidligere havde på DVD-salg. Derfor vil vi gerne have lavet en analyse, der kan se om der nogle markedsbrister her,” siger Lars Barfoed.

De Konservative ønsker dog også, at en aftale mellem teleindustrien og filmselskaberne helst skal indgås på frivillig basis.

“Lad os først se, hvorvidt markedsaktørerne selv kan løse det. Det burde være nok med et halvt års forhandlinger – sagerne er efterhånden godt belyst – og hvis det ikke er lykkedes at nå til enighed, kan man ikke udelukke et politisk initiativ. Nogle gange skal markedet jo have en hjælpende hånd,” siger Lars Barfoed til Berlingske.

Mange anklager og krav
Undervejs i debatten om teleindustriens negative indflydelse på dansk film, er teleselskaberne blandt andet blevet anklaget for at være “free riders”.

Folk fra filmbranchen foreslået alt fra, at der skal indføres en afgift på tre kroner ekstra per måned for en internetforbindelse til, at der skal oprettes en særlig filmpulje – betalt af teleselskaberne – der kan sikre de omkring 80 millioner kroner, som filmindustrien selv oplyser, man mangler lige i øjeblikket.

Telselskaberne selv har via deres interesseorganisationer efter bedste evne forsøgt at argumentere imod kravene fra filmbranchen.

“Vi skal ikke smide penge i det, fordi vi skylder filmbranchen noget som helst, for det gør vi ikke,” har Teleindustriens direktør, Jakob Willer, udtalt til Computerworld

“Vi har ikke et eller andet særligt ansvar for at holde dansk film i live, men vi kunne da godt have en interesse i at være med til at styrke forretningsudvikling i dansk film og investere nogle penge, hvis man også får noget igen,” har han dog også udtalt.

“Vi foreslår, at man prøver at opdyrke den digitale forretning mere, end man gør i dag.”

Annonce:


Svære forhandlinger forude
Men selvom de to brancher altså i princippet potentielt godt kunne sætte sig til et forhandlingsbord og få noget fornuftigt ud af det, så vil stemingen formentlig være noget anspændt.

Eksempelvis har begge parter sendt breve til både erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og kulturminister Marianne Jelved (R), hvor de argumenterer ganske klart for deres sag.

Med hæleri-anklager fra en fremtrædende film-person som Peter Aalbæk vil stemningen i mødelokalet nok også være noget presset som udgangspunkt.

Samtidig er det værd at tilføje, der der faktisk også findes folk fra den danske film-branche, der mener, at kravene om penge fra teleindustrien er skudt ved siden af.

En film-mand der ikke ønsker flere penge
Eksempelvis skriver Regner Grasten, der har produceret 34 film – blandt andet Det forsømte forår, Kun en pige, Hvidstengruppen og Tarok – i et indlæg hos filmmagasinet Ekko, at “danske filmproducenter tager førstepladsen som Danmarks bedste grædekoner”

“Filmproducenters økonomi er forringet, fordi filmproducenterne aldrig opdagede, hva der ramte dem med de nye tider.”

“De har ikke kunnet omstille sig. Det er imponerende, at det er lykkedes filmproducenterne at overbevise ellers fornuftigt tænkende politikere, at filmproducenterne skal have hjælp til at pumpe deres rollatordæk, så de kan halte videre over afgrunden med forældede forretningskoncepter,” lyder det fra Regner Grasten. 

Og i et tidligere indlæg har han desuden skrevet:

“Jeg får gåsehud af rædsel, når producenter argumenterer for mere støtte, fordi økonomien er dårlig. Hvad f … rager det mig. Jeg gider ikke være med til at finansiere en flok forældede firmaer, der ikke kan finde ud af at rykke ud af starthullerne og få lavet nogle film, der igen får vendt billedet.”

“Selvfølgelig skal vi samarbejde med telebranchen. De har jo skabt en fantastisk platform, hvor vi kan få vores film ud. Vi skal også hjælpe dem med at gøre deres platform bedre. Og vi skal helt sikkert have flere penge ud af dem, når de får nogle penge ind på vores super gode film.”

Nu starter filmdramaet
A&B Analyse har på vegne af Dansk IT spurgt 1060 danskere, om de er villige til at betale en film-afgift oven i prisen for deres internetforbindelse, så den danske filmbranche kan få tilført ekstra støttemidler.

77 procent af danskerne svarer ifølge Dansk IT nej til det spørgsmål.

Forhandlingerne om det nye filmforlig begynder tirsdag.

Læs alle Computerworlds artikler om sagen:

Peter Aalbæks hæleri-anklage mod teleselskaber: Derfor holder den ikke i retten

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Den danske filmindustri holder fast: Derfor skal teleselskaberne betale

Hele it-og telebranchen i oprør: Går direkte til to ministre

Filmbranchen om danske teleselskaber: De er free riders og skal betale

Computerworld mener: Film-afgift på internet er som en elendig b-film

Nye krav om film-afgift på internet: Det skal det koste

Dansk telebranche: Film-afgift på internet vil være helt urimelig

Telefirmaer afviser film-afgift: Det er det rene vanvid

Efter hylen og skrigen i årevis: Nu elsker musikbranchen digitalisering

Posted in computer.

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

ComputerViews: Mægtige Hewlett-Packard lader øksen suse på tværs gennem selskabet, der nu splittes op i to selvstændige, børsnoterede selskaber.

Den ene – HP Inc. – kommer til at bestå af det nuværende HP’s pc- og printerforretning og får nuværende vice president Dion Weisler som CEO.

Det andet – Hewlett-Packard Enterprise – skal levere hardware, software og service til erhvervslivet (løsninger inden for servere, datalagring, netværk, software, services, cloud). Her bliver nuværende direktør for det hele, Meg Whitman, indsat som CEO.

I sporet på IBM
Med trækket følger HP på mange måder i kølvandet på sin ærkerival IBM, der tidligere har solgt både sin pc-forretning og fornylig sin server-forretning til kinesiske Lenovo for i stedet at fokusere helt på at levere services og lignende til primært erhvervslivet.

Samme retning går Dell i med sin beslutning om at satse stort på at levere netop services til erhvervslivet.

For HP (og Dell) gælder det imidlertid, at de fortsat tjener masser af penge på pc- og printerforretningen i et presset marked, hvor flere af konkurrenterne er begyndt at falde som fluer.

Det kan du læse mere om her: Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet.

Det betyder, at de under ingen omstændigheder vil trække sig ud – men at de samtidig er bundet af det benhårde pc-markeds pris-fokuserede logik, som ikke uden videre kan overføres til en service- og software-orienteret erhvervsrettet markeds-logik.

Her handler det først og fremmest om agilitet, udviklings-fart og evnen til at forstå og hjælpe de store forretningskunder videre til ‘next level’ (som amerikanerne ynder at sige) og ikke så meget om pris og en produktporteføljes omfang.

Blandt de største i verden
HP har i mange år været blandt verdens allerstørste pc-producenter, og det spor agter virksomheden at fortsætte ud ad. Faktisk går det ganske godt for pc-forretningen for tiden.

Det siger sig selv, at selskabet gennem årene har opbygget en helt enorm portefølje af forskellige pc’er og anden hardware.


For selskabet gælder det imidlertid – som stort set alle andre hardware-producenter – at pc’er, samle-fabrikker, processor-fabrikker og lignende ikke indeholder noget som helst, der kan gøre en seriøs forskel for kunderne.

Det kan godt være, at man kan sælge mange pc’er og derved få en helt fornuftig forretning ud af det, men de store penge i fremtiden ligger i udvikling og salg af banebrydende software og services, der kan forbedre forretnings-processer og produktivitet og værdi-skabelse hos kunderne og altså ikke ikke i jern og pc’er.

Annonce:


Og skal HP for alvor have fingrene i dette bugnende marked, skal snittet være rent og fint, agiliteten i top og offensiven mod kunderne ikke præget af gamle traditioner, gammel ‘legacy’ og en gammel forståelse af, hvad HP egentlig er.

Vigtigheden understreges af, at nuværende topchef Meg Whitman sætter sig i spidsen for Hewlett-Packard Enterprise, mens hun bliver bestyrelsesformand for HP Inc, hvilket understreger det fokus, som HP vil lægge på service-delen.

Det er også nødvendigt. For mens enterprise-markedet vokser, er HP under pres.

Presset på serviceforretningen – noget skal gøres
HP’s omsætning i selskabets pc- og printerforretning – der i fjor udgjorde 28,6 procent af HP’s samlede omsætning – er ifølge Forbes vokset med 3,1 procent i de seneste ni måneder, mens omsætningen i divisionen for enterprise-hardware og services er faldet med 19 procent, hvor målet selvsagt er at vokse hurtigere end markedet.

Den kommende selvstændighed skal derfor give mulighed for både at satse helhjertet og fokuseret på kundernes behov for produkter, der kan gøre en forskel, uden skelen til den historiske pc-forretning, der opererer i et marked med meget små marginer.

Og hvem ved – måske skal en opsplitning ligeledes kunne gøre det nemmere ad åre at finde og afhænde den ene ben af forretning til andre ejere, uden at det mægtige HP derved forsvinder fra jordens overflade.

Det er hensigten, at det formelle brud vil finde sted med udgangen af HP’s 2015-regnskabsår, der afsluttes med udgangen af oktober næste år. HP-aktionærer vil modtage aktier i begge selskaber, lyder det fra HP.

Læs også:

HP på vej til at splitte virksomheden op

Dells gigantiske ombygning: På vej mod guld og grønne skove

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Posted in computer.

SAS tvunget til udskiftning af cockpit-skærme efter WiFi-frygt

Annonce:


Det skandinaviske luftfartsselskab SAS skal til at udskifte omkring 150 cockpitskærme i selskabets Boeing-fly.

Konkurrenten Norwegian står til at skulle udskifte 258 skærme i sine cockpits. 

Udskiftningerne sker som direkte konsekvens af et direktiv, som de amerikanske luftfartsmyndigheder i sidste uge har udsendt.

Direktivet omhandler frygt for, at Phase 3-skærme fra producenten Honeywell i Boeings 737- og 777-fly kan blive forstyrret af WiFi-, mobil- og anden signal-interferens.

Derfor kræves det nu, at Phase 3-skærmene skal udskiftes inden for de næste fem år. 

Computerworld har spurgt Trafikstyrelsen i Danmark, hvordan direktivet kommer til at påvirke flyene i vores hjemlige lufthavne. Her lyder svaret, at danske operatører også er berørt af direktivet.

“Men før operatøren har foretaget en inspektion af flyene eller deres udstyrslister, ved man ikke, om der aktuelt er installeret de omtalte Phase 3 Display Units,” lyder det fra Trafikstyrelsen.

Inspektionen gået i gang
SAS har gennemgået sine Boeing 737-fly for at finde ud af, hvordan det amerikanske luftfartsdirektiv vil påvirke selskabets Boeing-flåde.

“En umiddelbar vurdering er indtil videre, at 150 skærme skal byttes. Dette skal [...] ske inden for 60 måneder,” fortæller SAS’ pressechef Trine Kromann-Nielsen.

Også hos flyselskabet Norwegian er man i gang med at gennemgå sine cockpits for Phase 3-skærme, som vil være ulovlige at bruge om fem år.

Her lyder det foreløbige svar på 258 skærme. 

Hverken SAS eller Norwegian har på nuværende tidspunkt priser på, hvor meget skærmudskiftningen vil koste. 

Falder næppe ned
At de omtalte Phase 3-skærme skulle gå i sort i nærkontakt med WiFI- og mobilsignaler, er der en del delte meninger om, som du kan læse her.

En luftfartsanalytiker påpeger, at når udskiftningen af skærmene skal ske over en årrække på hele fem år, så der er ikke den store risiko for, at flyene ligefrem falder ned fra himlen på rad og række, som følge af WiFi-interferens.

Ikke desto mindre har direktivet betydet, at der skal udskiftes skærme i godt 1.300 amerikanske fly.

“Ud fra de informationer, vi har fået, ser vi intet sikkerhedsproblem med vores skærme og forstyrrelser fra WiFI- og mobile enheder,” forklarer pressechef Trine Kromann-Nielsen fra SAS.

“Det er vigtigt at notere, at det angiveligt kun er en operatør, som har oplevet fejlen, og man har ikke kunnet modbevise den. Derfor tager myndighederne, Boeing og Honeywell nu skridtet videre, og det følger SAS naturligvis,” runder hun af.

Læs også:
Sådan kommer du hurtigt igennem Københavns Lufthavn med smart it

Posted in computer.