Monthly Archives: February 2015

Jeg har en tilståelse: Jeg var tæt på at ende som DJØF’er. Så er det sagt. Nu er det ude.

Lad mig forklare:

Efter en elendig studentereksamen og ni fornøjelige måneder i livgarden kom jeg et år til Louisiana State University (Go, Tigers), hvor jeg læste computer science.

FØRSTE overraskelse: LSU kiggede på mine karakterer fra Rysensteen og gav mig så og så mange (eller rettere: få) credits for mine relevante fag, MEN så blev vi testet i den første time af hver klasse og derefter omplaceret, hvis læreren syntes, vi var overkvalificerede til klassen.

Logikken var, at hvis man havde en dårlig karakter, kunne man stadig godt være god til faget, for eksempel engelsk eller matematik.

Det gik faktisk helt godt
Det gik rigtigt godt de næste to semestre. Ja, faktisk blev Danmark nummer 1 på listen over Country Grade Point Average.

Det gennemsnit var sjovt nok lig med mit gennemsnit.

De lavede reglerne om, så der skulle være mindst 10 studerende fra et deltagerland…

ANDEN overraskelse: På Københavns Universitet var de ligeglade med mine udenlandske eventyr, og jeg kunne ikke komme ind på datalogi.

Så det blev polit-studiet, fordi de ikke krævede så meget.

TREDJE overraskelse: Jeg fik hurtigt to-tre studenterjobs, som havde med EDB at gøre, fordi det var cool, at jeg havde læst computer science i USA.

FJERDE overraskelse: Min ven Ole kom en dag farende ind i kollegiekøkkenet og sagde: “Så har jeg sgu skaffet dig et fuldtidsjob i Uniras, Nør­gaard!”, og så gik det hurtigt sydpå med studierne.

Men det KUNNE være gået meget værre, og så var jeg måske blevet DJØF’er.

Det skyller ind over Danmark
Digitaliseringsbølgen SKYLLER ind over Danmark: Vi får en digitaliseringsstyrelse, som mest er analog og ikke styrer.

Vi får digital post, som øjeblikkeligt, men KUN, bliver et krav for samfundets svageste, det vil sige borgerne og de PRIVATE bikse.

Der er INGEN krav til, endsige konsekvenser for, offentlige dimser.

En DJØF’er, hvis hun da nogensinde – på grund af akut kulde, sult og nød – var nødt til at tage et arbejde i en privat biks, ville sikkert kalde det Asymmetriske Kommunikationskrav & Velfærdsstatens Endeligt (AK & VE!).

Jeg har selv haft stor glæde af AK & VE i tidens løb, især, men ikke udelukkende, i forbindelse med nogle få, delvist muntre, møder med Statsamtet/Statsforvaltningen (SA/SF).

Reglerne var (og er – har lige testetdem igen i forbindelse med researchen til denne klumme):

Regel nr. 1:
Hvis mand sender mail til SA/SF, besvares denne måske, måske ikke. {Min personlige rekord indtil videre var en svartid på 18 måneder, og de havde IKKE modtaget mine mange rykkermails.

De virkede ikke ret nysgerrige efter at finde ud af, om de havde et problem i deres mailsystem, selv om jeg tilbød at hjælpe.}

Regel nr. 1.b:
Hvis mand først spørger, om det er den korrekte e-mail-adresse, får han hurtigt bekræftende svar på e-mail.

Hvis mand få sekunder senere sender sit spørgsmål eller sin anmodning, går mand til Regel nr. 1.

Regel nr. 2:
HVIS SA/SF svarer, sker dette pr. brev, uden at mand får dette at vide. Mand får blot (noget overraskende) en kuvert i 3D-postkassen.

Regel nr. 2a:
Bønner, anmodninger, venlige forespørgsler og lignende forsøg på at få enten selve svaret eller blot antydning af, at et svar er på vej til 3D-postkassen, besvares ikke.

Regel nr. 3:
Hvis mand går på Borger.dk og gør alt det rigtige med elektrisk post, elektrisk ID og så videre, benyttes den hårde variant af Regel nr. 1.

Diverse artikler i Computerworld har påvist, at disse regler også gælder for andre myndigheder, for eksempel Herlev Hospital, lige indtil der skrives noget i pressen om det.

Så er Herlev Hospital faktisk lige pludselig nummer et på en noget ukendt og svært definerbar liste.

FEMTE overraskelse: Min gamle ven fra polit-tiden på KU, der blev færdig (!) og dermed DJØF’er, drikker gode øl.

En dag, da jeg nævnte nogle af reglerne for ham, smilede han og sagde:

“Ved du ikke, at det offentlige er den nye Herremand? Og at Herremanden altid har og får ret?”.

Jeg VIDSTE, at jeg en dag ville få glæde af at have gået på polit.

Og nu til vejret:

Der tegner sig et rigtig fint, lunt og nedbørsfattigt forår, selvom vi også kan forvente nattefrost i visse periode. Både april og maj ser ud til at blive lunere end normalt.

Hvordan beregner meteorologerne så alt dette flere måneder ud i fremtiden?

“For at kunne modellere fremtidens vejr er to ting nødvendige,” forklarer Ph.d i fysik Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Han beskriver, at den ene ingrediens er en analyse af, hvordan vejret er lige nu.

“Derudover har vi en computermodel med de fysiske love, der beskriver atmosfæren og dens omgivelser. Vores model har cirka to millioner linjer kode og inkluderer modellering af blandt andet jordlag, havoverfladen og stratosfæren. Disse er især vigtige for langtidsprognoserne,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Bliver beregnet i Storbritannien
Han fortæller, at DMI kun beregner vejret for Danmark to dage frem.

Mellem- og langtidsprognoserne bliver derimod produceret ved hjælp af heftige supercomputere hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF (The European Centre for Medium-Range Weather Forecasts) i Reading i Storbritannien.

Her er Danmark et af 34 europæiske medlemslande, der spæder til med vejrdata fra skibe, bøjer på havet, vejrstationer på land og fra fly og satellitter.

Dertil kommer så beregningerne på de fysiske love fra blandt andet jord- og ozonlag på ECMWF’s Cray-supercomputere, der for øjeblikket indtager placeringerne som verdens 28. og 29. kraftigste regnemaskiner.

“Når det gælder vejrmodellering på global skala, er den fælleseuropæiske model anerkendt for at være den bedste i verden – også bedre end den amerikanske, og det er jo ret fedt,” siger Kristian Pagh Nielsen fra DMI.

Som eksempel på den europæiske overlegenhed på vejrberegningerne fremhæver han, at europæerne forudså orkanen Sandy tre dage inden, den ramte den amerikanske østkyst i efteråret 2012.

50 procent sandsynlighed for varme
Hos det fælleseuropæiske vejrcenter ECMWF i Reading, Storbritannien brygges der som standard prognoser med cirka 15 dages levetid.

Desuden estimerer centret også, hvordan vejret bliver 30 dage frem, mens langtidsprognoserne er på over et halvt år.

Indledningsvist forklarer doktor Tim Stockdale fra ECMWF’s forskningsafdeling, at vejrudsigter og især langtidsprognoser i høj grad handler om sandsynligheder.

Det skyldes, at ingen meteorologer ved sine fulde fem kan forudsige vejret flere måneder frem i tiden med ubøjelig sikkerhed i stemmen.

“Overordnet inddeler vi eksempelvis temperaturer i ‘varmt’, ‘mildt’ og ‘koldt’. Hvis jeg lige zoomer ind på det danske forår, så ligger sandsynligheden for ‘varmt’ på 50 procent, ‘mildt’ ligger på 40 procent, mens der er 10 procent sandsynlighed for ‘koldt’,” forklarer doktor Tim Stockdale.

Den slags sandsynligheder bliver så i et 10 sekunders indslag i eksempelvis radioavisen oversat til ‘varmt forår med chancer for nattefrost’.

Ren sommerfugleeffekt
For at komme tættere på fremtidens vejr beregner det britiske centers supercomputere på godt 50 forskellige parametre, hvor havtemperaturen er et af de mere interessante områder.

“Især de tropiske have med varmt vand kan ændre temperaturer, og derfor bliver havsystemerne simuleret i vores computere,” forklarer Tim Stockdale til Computerworld.

At der så kan opstå fejl i forudsigelserne, forklarer han med, at hvis der bliver udeladt afgørende faktorer eller beregnet på forkerte data, så vil disse fejl blive gentaget i alle udregninger og multipliceret i det endelige resultat – eller prognose om man vil.

“Det er ren sommerfugleeffekt,” siger Tim Stockdale med reference til det kaosteorietiske begreb ‘sommerfugleeffekten’, der populært sagt handler om, at en sommerfugls blafren med vingerne på den anden side af kloden, kan forårsage orkaner i vores verdensdel.

“Vi kan dog ikke flere måneder i forvejen forudsige specifikke storme, men vi kan udtale os om, at vi kan komme ind i stormfyldte perioder,” lyder det fra den britiske vejr-forsker.

Venus er kedelig for en meteorolog
At vejret er en kompleks størrelse at regne ud, skyldes flere ting.

Opvarmningen fra Jordens indre og fra Solen er nogle af de omskiftelige parametre, da opvarmning fra neden vil virke som kogende vand i gryde, der vil skabe boblende ustabilitet i væskedynamikken.

Bliver vandet derimod hovedsageligt varmet op af Solen, er det kun overfladen, der bliver varm, og derfor er det en effekt, der er nemmere at regne med.

Jordens rotation om sig selv er et andet område, der er med til at forøge kompleksiteten – og dermed også præcisionen af vejrudsigterne

“Hvis Jorden ikke drejede rundt, så ville det være noget nemmere og mere kedeligt at udarbejde vejrudsigter,” lyder det fra Tim Stockdale.

Han peger på, at en planet som Jupiter i den henseende er meget interessant for en meteorolog. Det skyldes dels planetens størrelse – cirka 2,5 gange så stor som alle andre planter tilsammen i vores solsystem – og så Jupiters hurtige rotation.

“En planet som Venus (cirka på størrelse med Jorden, red.) er derimod mere kedelig, og man skal op i de højere luftlag, før det sker virkelig interessante ting set fra et meteorologisk synspunkt,” lyder det fra Tim Stockdale.

Tilbage på Jordens siger han samtidig, at med konstant forøget computerkraft, ekspertise og bedre dataindsamlinger bliver vejrforudsigelserne hele tiden bedre. Også selvom det går langsomt fremad.

“Hvis vi i dag kan opstille en prognose for vejret fem dage frem med en vis sandsynlighed, vil vi om 10 års tid kunne opstille samme prognose for vejret seks dage frem.”

Så godt holder vejrudsigterne
Skulle du være en af dem, der ikke forstår, hvorfor vejrguderne tilsyneladende sjældent lytter til vejrudsigten og bare gør, hvad der nu alligevel passer dem, kan du selv følge med i prognosernes præcision på DMI’s hjemmeside.

Her fremgår det, at DMI med sine endagsudsigter rammer 97 procent korrekt.

Når vi er ude i henholdsvis 3- og 5-dagsprognoserne ligger træfsikkerheden på henholdsvis 91 procent og 77 procent.

Det er i begge tilfælde mere præcise forudsigelser, end vi oplevede i 2012, oplyser DMI.

Læs også:
Sådan regner DMI vejrudsigten ud med smart it

Nvidia er kendt for at være verdens største grafikkortsproducent, men de seneste år har det amerikanske firma bevæget sig over i hardware-verdenen med blandt andet en Nvidia Shield-tablet.

Og nu ser det ud til, at Nvidia igen er på vej med noget nyt. Noget som har taget fem år at lave, hvis man skal tro på den invitation, som amerikanske journalister har modtaget.

Nvidia har inviteret til et event i San Francisco, som skal “redefinere fremtiden for gaming”.

Store ord bliver ofte skrevet af marketingsfolk, men invitationen har fået internettet til at tænkte i, hvad mon Nvidia kommer med.

Tablet, bærbar eller noget helt tredje?
Billedet på invitationen afslører ikke meget, men viser bare Nvidias klassiske grønne farve på en kant, som både kunne ligne en bærbar og en tablet, men meget kunne tyde på, at det er endnu et mobilprodukt i stil med Nvidia Shield.

Dette kommer af, at Nvidia fremviste den nye Tegra X1-chip til CES-messen i Las Vegas sidste måned, men uden at der fulgte en produktlancering med.

Samtidig er flere af de inviterede journalister fra medier, som har Android som hovedemne – og sidste års Nvidia Shield var en Androidtablet.

Nvidia har ud over sidste års Nvidia Shield-tablet også lavet en tidligere Shield-model, som meget mere minder om en håndholdt spillekonsol a la Nintendos 3DS.

Begge shield-enheder gav stærk processorkraft til spil.

Handler det ikke om en ny tablet, kan det også være, at Nvidia kommer med en ny version af det nye GTX960-grafikkort, som passer til bærbare.

Nvidia plejer at lancere mobile versioner af sine mellemstærke grafikkort kort efter desktop-versionens lancering, og vi har endnu ikke set en GTX960M.

Læs også: 2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Inden for de kommende ventes den store bølge af internet-opkoblede sensorer og apperater for alvor at blive udbredt, når ‘Internet of Things’ for alvor begynder at sprede sig.

Her vil alverdens enheder – døre, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og så videre – blive koblet sammen på kryds og tværs via internettet.

Men der er grund til bekymring, mener det anerkendte analysehus Gartner.

For langt størstedelen af de producenter, der er på vej med apparater og maskiner designet til ‘Internet of Things,’ skænker ikke it-sikkerheden en tanke.

Og det bør vække stof til eftertanke for de virksomheder, der i dag overvejer at igangsætte projekter til at høste værdi af den sammenhæng og data-rigdom og muligheder for fjern-kontrol, som ‘Internet of Things’ giver.

Ifølge Gartner ligger teknologi-producenternes hovedfokus i stedet på tre ting, nemlig bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-market’ – altså at kunne levere produkterne hurtigt til markedet.

“Nogle af de førende producenter adresserer faktisk sikkerheds-problematikkerne, men det er vores opfattelse, at langt størstedelen ikke har noget fokus på området,” lyder det fra Gartner-analytiker Earl Perkins.

Vær på vagt
Ifølge Gartner er komponent-producenterne typisk opmærksomme på sikkerheds-problematikkerne, da de følger it-branchens udvikling nøje.

Det samme gælder imidlertid ikke de selskaber, der bygger komponenterne ind i de forskellige apparater.

Derfor er det afgørende, at man som indkøber af de forskellige apparater til ‘Internet of Things’ sørger for selv at evaluere sikkerheden i de produkter, som man er i færd med at anskaffe sig, hedder det.

Ifølge Gartner har teknologi-industrien i tidligere omgange været plaget af lignende problemer, hvor producenter af nye teknologier har været så fokuserede på alt det nye, at de har glemt at indtænke sikkerheden i produkterne.

Det har eksempelvis været tilfældet i overgangen fra klient til web, fra web til mobil og da cloud-teknologierne var i en tidlig fase.

Står helt åbne
Gartners vurdering underbygges af en undersøgelse fra HP fra i fjor, hvor selskabet har gennemgået en række produkt-kategorier til Internet of Things, heriblandt webcams, termostater, sprinklere, dør-låse og hus-alarmer.

Du kan læse mere om grundene til den alvorlige mangel på sikkerhed i denne type apparater her: Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Her fremgår det, at de pågældende enheder i meget stor udstrækning fremstår ubeskyttede overfor hackere og andre.

HP er med en undersøgelsesgruppe under Open Web Application Security, hvor man forsøger at fremme sikkerheds-aspektet i sværmen af apparater designet til Internet of Things.

Her er man blandt andet nået frem til, at de væsentligste problemer ligger i områder som:

- Usikre web-interfaces.

- Svag autentifikation.

- Ringe muligheder for konfigurere sikkerheds-indstillingerne.

- Dårlig firmware.

- Usikre interfaces til cloud og mobil-forbindelse.

- Dårlig sikkerhed i transport-laget.

Ifølge branche-analytikerne haster det med arbejdet.

I hvert fald venter 63 procent af Gartners store virksomheds-kilder at Internet of Things inden for de kommende fem år vil føre til store omvæltninger i den måde, som de driver forretning på – enten ved at transformere forretningen helt eller ved at udløse nye muligheder for at øge omsætningen eller begrænse omkostningerne i betydeligt omfang.

Størst effekt vil de mange sammenkoblede sensorer og lignende have i fremstillings-industrien og detail-handlen, hedder det.

Mindst effekt vil der være i offentlige myndigheder, uddannelses-sektoren og finans-sektoren.

Læs også:

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software.

Gartner: Her er de vigtigste teknologier i 2015.

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Som konsekvens af weekendens terror-angreb mod et offentligt debatmøde på Østerbro og den jødiske synagoge i den centrale København har en af landets største it-firmaer, KMD, søndag valgt at hæve sit interne cyberberedskab fra grønt til gult.

Det fortæller KMD’s koncernsikkerhedschef Rasmus Theede til Computerworld.

“Vi går op i det, vi kalder gult beredskab. Det er et beredskabsniveau, hvor der stadig ikke er nogle konkrete trusler, men hvor vi forventer, at der kan ske et eller andet. Vi har skrevet ud til vores egen organisation og bedt vores folk om at være årvågne. Så har vi skrevet til vores kunder og fortalt hvad det er det er for nogle sikkerhedsforanstaltninger vi iværksætter. Så har vi vores egen sikkerhedsanalyse-afdeling, som nu er bemandet, og hvor vi holder øje med webangreb, denial of service (DDOS, red.) angreb og anden mistænkelig aktivitet,” siger Rasmus Theede.

Han oplyser samtidig, at det øgede beredskab blev indført natten til søndag, efter at KMD blandt andet har rådført sig med Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tidligere i dag udsendte CFCS en generel advarsel om, at terrorhandlinger, som den i København ofte bliver fulgt op af DDOS-angreb, forsøg på hacking af brugerkonti på sociale medier eller såkaldte defacement-angreb, hvor aktivister planter deres budskaber på virksomheders eller myndigheders hjemmesider.

Rasmus Theede understreger, at KMD indtil videre ikke har observeret mistænkelige aktiviteter eller forsøg på cyberangreb, som kan true den digitale infrastruktur eller KMD’s kunder.

“Men det er klart, at vi er i skærpet alarmberedskab. Lige så snart, det sker en af denne her slags begivenheder, ved vi erfaringsmæssigt, at det kan gå ud over vores kunder, som også bliver nervøse. De tiltag, som CFCS har været ude og anbefale, er noget af det samme, som vi har i værksat med det samme,” siger Rasmus Theede.

Han fortæller, at KMD benytter det gule beredskabsniveau flere gange om året. Seneste var i forbindelse med terrorangrebet mod det franske magasin Charlie Hebdo. Beredskabet blev også hævet i forbindelse med den meget omtalte Heartbleed-sårbarhed, som skabte frygt for omfattende cyber-angreb på servere over hele verden.

Hos KMD opererer man også med et rødt beredskabsniveau, som træder i kraft, hvis der bliver registreret direkte angreb mod KMD-kunder eller selskabets egen infrastruktur.

Læs også:

Efter terrorangrebet: Center for Cybersikkerhed advarer om angreb på danske hjemmesider

PET-rappport: Ødelæggende it-terror truer os ikke

Efter de forfærdelige dødelige terrorangreb mod et arrangement om ytringsfrihed og synagogen i Krystalgade advarer Center for Cybersikkerhed, den digitale del af Forsvarets Efterretningstjeneste, nu mod mulige angreb mod danske hjemmesider.

I en meddelelse (PDF-link) søndag skriver Center for Cybersikkerhed at:

“Erfaringsmæssigt efterfølges sådanne hændelser af forskelige former for cyberangreb. Der er ofte tale om simple defacements af eller DDoS-angreb mod statslige og ikke-statslige hjemmesider, herunder mediehjemmesider. Der er med andre ord tale om simple angreb, der kan iværksættes uden nævneværdig forberedelse”

Ud over at sikre sig mod defacement og DDoS-angreb advarer myndighederne også mod muligheden for misbrug af myndigheders sociale medier:

“Opmærksomheden henledes på, at der som følge af hændelserne i København er risiko for, at danske hjemmesider og andre internetvendte tjenester kan blive forsøgt angrebet som led i en politisk tilkendegivelse. På samme vis kan der være risiko for, at myndighedens eller virksomhedens konti på sociale medier, så som Twitter og Youtube, forsøges overtaget ved at gætte kodeordet eller ved at forsøge at lokke kodeordet ud af myndighedens eller virksomhedens medieansvarlige.”, uddyber Center for Cybersikkerhed. 

Centeret, som har til opgave at understøtte et højt informations-sikkerhedsniveau i den informations- og kommunikationsteknologiske infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er afhængige af, har tidligere udarbejdet en guide til hvordan du kan imødegå DDoS-angreb. 

1. Forbered nødforside på hjemmesiden, der fylder så lidt som muligt.

2. Undersøg, hvilke DDoS-forsvarsmidler din internetleverandør (ISP) stiller til rådighed – eventuelt som tilkøbsydelse 

3. Indkøb eller lav aftale om ekstra IP-adresser, som kan bruges, hvis din primære IP-adresse bliver blokeret

4. Indkøb eller lav aftale om ekstra, separate internetadgange, som kan bruges, hvis din primære internetadgang bliver blokeret

5. Forbered alternativ hostet forside/informationsside og overvej eventuelt anvendelse af cloudhosting af hjemmesiden (vær opmærksom på prismodel)

6. Lad netværksadministratorer gøre sig bekendt med eller uddanne sig i routere og andre netværkskomponenters mulighed for at beskytte sig mod de mest almindelige angre

7. Optimér netværk for ydelse og gennemfør ydelsestest. Alt efter løsning kan dette inkludere redundans i opbygningen, separation af indgående og udgående internettrafik og flere andre elementer.

9. Installér dedikerede netværkskomponenter til at imødegå angreb. Lav aftale med ISP’en eller eksterne udbydere af løsninger til at imødegå angreb.

Du kan læse hele Center for Cybersikkerheds guide til imødegåelse af DDoS-angreb her.

Læs mere: Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS har desuden tidligere fortalt Computerworld hvordan du kvæler et DDoS-angreb.

Apple arbejder i øjeblikket på et hemmeligt elbilprojekt, der kan bringe virksomheden i direkte konkurrence med ebilproducenten Tesla og hele den etablerede bilindustri.

Det fremgår af artikler i både Wall Street Journal og Financial Times.

De to finansaviser byder begge ind med konkrete detaljer om det rygte, der de seneste uger er blevet videreformidlet af en række net-medier.

Wall Street Journal, der citerer kilder med kendskab til Apples planer, oplyser at flere hundrede Apple-ansatte i øjeblikket arbejder med at udvikle en eldreven bil, der af avisens kilder bliver beskrevet som “et minivan-lignende køretøj”.

Grønt lys til “projekt Titan”
Projektet der internt i Apple går under kodenavnet “Titan” fik allerede sidste år grønt lys af Apple administrerende direktør Tim Cook, der samtidig satte den rutinerede Apple-chef Steve Zadesky i spidsen for projektet.

Zadesky var med til at udvikle både iPhonen og iPaden og har desuden en fortid hos bilfabrikanten Ford. Den nye forskningsenhed som Zadesky står i spidsen blev angiveligt oprettet umiddelbart efter præsentationen af iPhone 6 og Apple Watch i september sidste år, og Apple er stadigvæk i gang med at rekruttere medarbejdere til enheden.

Ifølge Wall Street Journal har Tim Cook givet Zadesky lov til at oprette en enhed bestående af i alt 1.000 medarbejdere til projektet.

Har hentet Mercedes-chef
Financial Times skriver, at Apple allerede har headhuntet chefen for Mercedes Benz’ forskningsafdeling i Silicon Valley, Johann Jungwirth.

Herudover har Apple gennem den seneste tid headhuntet en stribe ingeniører og chefer fra bilindustrien.

Tidligere har det været fremme, at en del af dem er rekrutteret fra elbilsfirmaet Tesla, og derudover rapporterer både Wall Street Journal og Financial Times at teamet også består af en lang række erfarne Apple-medarbejder, der blandt andet har været med til at udvikle iPhonen.

Den nye forskningsenhed der arbejder med bilprojektet er ifølge Financial Times ikke placeret i virksomhedens hovedkvarter i Cupertino, men arbejder fra en hemmelig lokation et andet sted i Silicon Valley.

Læs også:
Her er de gode argumenter – derfor kan Apple være på vej med en bil 

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Zombier forgår som bekendt ikke let, og de seneste års konstante strøm af udøde i underholdningsbranchen ser ikke ud til at stoppe lige foreløbig.

Den polske spiludvikler Techland, der blev et kendt navn med Call of Juarez, har allerede erfaring med digitale zombier.

I 2011 udkom således Dead Island, et relativt forglemmeligt spil solgt på en uforglemmelig trailer.

Dying Light læner sig op ad sin forgænger – på godt og ondt – og låner tilmed en hel del gameplay-elementer fra andre spil.

Resultatet er et spil, der svarer lidt til et påskeæg i hænderne på en landskabsmaler – præget af smukke detaljer og solidt håndværk, men det virker bekendt og føles hult.

Den har vi hørt før…
Du er Kyle Crane, et stereotypisk amerikansk, hvidt muskelbundt, der er blevet sendt ud for at infiltrere karantænezonen i den fiktive by Harran (inspireret af den historiske tyrkiske by af samme navn) og finde en person i besiddelse af hemmelige oplysninger, der kunne bringe din organisation, GRE (Global Relief Effort) i vanære.

Turismen er død i Harran – men flot er byen dog stadig. Klik for større billede.

Efter en dårlig faldskærmslanding i Harran bliver Kyle overfaldet af en bande, der jages på flugt af zombier, alt imens Kyle bliver reddet af to andre overlevende og bragt med til deres tilflugtssted.

Du får hurtigt vundet deres tillid, og efter en kort guidet løbetur bliver du kastet for zombierne som en af “de gode”.

Det er et tyndt plot, et fænomen der desværre stadig er alt for typisk i computerspil, og efter 10-15 minutter står det klart, at det ikke blot er historien, den er gal med – originalitet er noget, man må lede langt efter i næsten enhver henseende.

Dying Light gør rigtig mange ting godt – problemet er bare, at det virker identitetsforladt (eller -forvirret), fordi det ikke tør stå på egne ben.

Gammelt stof, nye klæder
Da Techland kom under vingerne på WB Games var de angiveligt glade for den “kreative frihed”, som det affødte – derfor er det en anelse underligt at se, hvordan Dying Light låner med arme og ben fra andre spil.

Parkour – eller “free running” – er et centralt element i Dying Light, hvorfor beskrivelsen “Mirror’s Edge med zombier” er nærliggende.

Har du prøvet nogle af de største titler de seneste par år, vil du dog sandsynligvis også kunne genkende komponenter fra Far Cry-serien, Fallout-serien og sågar Red Dead Redemption for bare at nævne et par stykker.

Du optjener forskellige typer erfaringspoint bl.a. ved at udføre missioner, løbe og tæve zombier – de bruges til at købe nye færdigheder. Klik for større billede.

Der er som sådan ikke nogen grund til at genopfinde den dybe tallerken, men Dying Light har så travlt med at efterligne og spænde over genrer, at det i sidste ende er lige så forglemmeligt som sin forgænger.

Det er ærgerligt, for spillet er på ingen måder decideret dårligt, men man sidder ofte med en følelse af, at det kunne have været noget helt specielt.

Bortset fra nogle indledende problemer med pc-versionen (en tendens der desværre rammer mange moderne spiltitler, der er udviklet og optimeret primært til spillekonsoller) lever Techland op til sit navn – der er helt styr på den tekniske del.

Dying Light er ganske enkelt umådeligt flot.

“It was like that, when I got here…” 

Alt lige fra belysningen til teksturerne skriger af realisme, og lydkulissen gør sit for at skabe en uhyggelig stemning ­- hvad enten det er en klirren fra en flaske på jorden eller skrig i det fjerne, sidder man næsten hele tiden med en urolig fornemmelse af, at det er bedst at holde sig i bevægelse.

Forskelligt som dag og nat
Ud over zombier er Harran befolket af både skøre typer og postapokalyptiske stereotyper.

Der er ikke meget kulør på persongalleriet, men når mørket falder på, sker der til gengæld ting og sager med byens hvileløse “beboere”.

Om natten bliver der vendt op og ned på hierarkiet, og opholder du dig uden for en af de sikre zoner, må du være beredt på at flygte over hustagene, hvis de skræmmende stærke og hurtige “volatiles”, “night hunters” og andre superzombier opdager dig og sætter jagten ind.

Der er væsentligt mere bid i zombierne om natten. Klik for større billede.

Det står i skarp kontrast til de nærmest komiske “almindelige” zombier, der vælter rundt i gaderne og falder over hinanden.

De bliver hurtigt til forhindringer eller omvandrende boksebolde, som du forsøger at tæve på nye og underholdende måder, efterhånden som du lærer nye færdigheder.

Dying Light er kort sagt uensartet og svinger stemningsmæssigt som et pendul mellem Dead Rising og The Walking Dead.

Underholdning uden substans
Der har på det seneste været en bølge af såkaldte “open world”-spil, og det ser ikke ud til, at den stopper lige foreløbig.

Det lader til at være en populær misforståelse, at en åben spilverden i sig selv er et kvalitetstempel – ja sågar et must så snart en udvikler har et vist budget.

Der er masser at lave i Harran, men såvel den kreative nedslagtning af zombier som sidemissionerne bliver hurtigt ensformige.

Hvor megen morskab du får ud af Dying Light, afhænger i sidste ende af, hvilke forventninger du har på forhånd.

Håber du på en helstøbt, intens og karakterdrevet spiloplevelse i stil med The Last of Us, vil du nok blive skuffet.

Er du træt af våben, der konstant går i stykker? Send zombierne på flyvetur med et godt gammeldags dropkick.

Er du til gengæld blot ude på at more dig med at hoppe rundt på hustage og lege kispus med zombier, så er der mange timers underholdning at finde her.

Falder du inden for sidstnævnte kategori, anbefales det, at du inviterer vennerne med – sandkasser er som regel sjovest, når man har andre at lege med, og Harran er ingen undtagelse.

Op til 4 spillere kan spille sammen online og følge kampagnen samt fuldføre sidemissioner sammen eller konkurrere i forskellige tilfældigt genererede minispil undervejs, såsom “hvem kommer først til punkt X på kortet” eller “hvem slår flest zombier ihjel, inden tiden udløber”.

Du kan også invadere andre spillere som en af nattens superzombier i “Be the Zombie”. Online kan Dying Light faktisk være rigtig sjovt – hvis du selv er villig til at slå hjernen fra.

Skal man bygge noget, bare fordi man kan? 

Samsung knækkede koden for buede skærme for et par år siden, og det koreanske firma har siden påduttet sine store 55+ tommer fjernsynsskærme de kurvede former.

Efterfølgende er det samme sket med Samsungs smartwatches, og snart også med selskabets compturskærme.

Sidstnævnte er et sted, hvor det rent faktisk giver mening, men det er en anden historie. 

Men Samsung har også smidt sine buer på phablet-telefonen Note 4.

Ud af det ægteskab kommer Samsung Edge, en Samsung Note 4 på 5,6 tommer, hvor den ene side af skærmen, den højre, buer ud over kanten som et andet vandfald.

Funktionerne er stadig få. Og selvom der er steder, hvor skærmen giver mening, så sidder man efter at den første “Wow”-effekt har lagt sig med en lidt underlig følelse i maven: Hvorfor er kurven der?

Minder dejligt meget om storebror
Hvis vi et kort sekund ser bort fra den kurvede skærm, så er det mere eller mindre en Note 4-telefon, som vi sidder med i hånden.

5,6 tommer AMOLED-skærm i en QHD-opløsning, hvilket svarer til 1.600 x 2.560.

Det er en høj opløsning, som ellers kun matches af for eksempel LG G3, og selvom skærmen er flot, så er det nok for meget af det gode.

De fleste brugere vil nok ikke kunne se forskel på en Note 4-skærm og en Samsung Galaxy S5-skærm, som kun er 1080p.

Også processor, kamera og styresystem er det samme. Du kan læse vores længere anmeldelse af Note 4, som vi egentlig var glade for, men som helt klart går efter en helt bestemt målgruppe.

Nemlig dem som stadig ønsker at bruge en stylus til deres telefon, som var det en Palm.

Kameraknapperne er blevet forvist til den buede kant. Det fungerer rigtig godt. Foto: Morten Sahl Madsen

Telefonen fungerer – ud over den buede skærm – fuldstændig som en Note 4-telefon. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De gode ting
Skærmens buede kant giver en smule mere skærmplads at arbejde på.

Blandt andet har Samsung været så smarte at sætte ikon-docken, som ellers normalt er at finde i bunden af skærmen, og har placeret den på den buede skærm.

Det gør, at dit skrivebord bliver lidt større.

Notifikationer og beskeder kommer også ude på den buede skærm, så du hurtigt får et hurtigt overblik over, hvem det er der skriver til dig, og om natten går telefonen i “night-mode”, og skærmen lyser svagt klokkeslæt ud af den buede skærm.

Det forvandler telefonen til et vækkeur af den gamle slags, så du ikke længere behøver at brænde dine øjne ud af en alt for lysstærk telefon, når du skal se, hvad klokken er.

Også på kamera-delen har Samsung udnyttet skærmen.

Her er mange af software-knapperne rykket over, og det giver rigtig god mening.

Foto: Morten Sahl Madsen

Det er en stor telefon, men hvis du er tilhænger af “phablet”-kategorien, så er det ikke et problem for dig. Foto: Morten Sahl Madsen

Den buede skærm: De dårlige ting
Men der er altså heller ikke meget mere godt at sige.

Det er teknisk flot, og jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg har siddet og nullet det bløde glas med min tommeltot. Det føles fantastisk.

Men funktionsmæssigt er der langt til guldet.

Ud over ovenstående tilfælde, så er der ikke meget, den buede skærm tilføjer.

Hvorfor ligger Google Chromes ikoner ikke på den buede skærm, når jeg bruger skærmen i portræt-mode? Hvorfor kan jeg ikke styre apps som Spotify eller Netflix fra kanten?

Buen bliver simpelthen ikke udnyttet nok til, at det giver mening.

Samsung har selvfølgelig bygget ENDNU en app-store, hvor du kan hente såkaldte paneler til den buede skærm, men der er næsten intet at hente. I hvert fald intet nævneværdigt.

Konklusion: Det ér en gimmick
Den skrå kant på Edge er en sjov tilføjelse og et forsøg på at skille sig ud.

Et godt forsøg, og det er imponerende, at det kan lade sig gøre, og at selve interaktionen med skærmen er så flydende og ren. Ingen hakken eller problemer.

Hvis der da bare var et formål med den. Du kan med andre ord bruge den buede skærm til alt for lidt.

Resten af telefonen er til gengæld en telefon, som gør det godt.

Det er en Note 4, og hvis du er til meget store telefoner med stylus, så ville vi nok foreslå Note 4 i stedet for Edge. Den kommer også til en billigere penge.

Note 4 koster omkring 4.600 kroner på diverse hjemmesider.

Edge koster 6.400 kroner i skrivende stund.

Læs også: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig