Monthly Archives: February 2015

ComputerViews: For et år og nogle dage siden sprang indisk-amerikanske Satya Nadella pludselig ind på scenen som en af verdens mest magtfulde it-folk.

Det skete, da han efter en meget langvarig udvælgelsesproces kunne sætte sig i stolen som Microsofts topchef – den kun tredje af slagsen siden etableringen i 1975, der siden grundlæggelsen kun har været ledet af Bill Gates og senere vennen Steve Ballmer.

Dengang skrev vi om de vigtigste opgaver, som den nye topchef stod over for.

Det kan du læse mere om her: Her er de seks vigtigste opgaver for Microsofts nye topchef.

Først og vigtigst var det dengang for Satya Nadella at komme fri af arven efter de to forgængere, der har defineret og formuleret Microsoft siden grundlæggelsen.

Den opgave har Satya Nadella løst til fulde. Han fremstår i dag som totalt i kontrol over Microsoft med sin vilje til at agere lynhurtigt.

Det har således væltet ud med nye produkter og nye strategiske initiativer fra Microsoft i det seneste år, for Nadella vil ikke vente på noget.

I modsætning til den mere sendrægtige kultur, som Steve Ballmer har stået for, vil Satya Nadella fremad med sin ‘Let’s get it done’-tilgang.

Det kræver en solid og sammenhængende strategi, som kan kommunikeres og forståes af de mange forskellige afdelinger.

Og den har Satya Nadelle tilsyneladende haft succes med at formulere i modsætning til bulderbassen Ballmer.

Det har samlet flyttet Microsoft et anseeligt stykke væk fra det ‘gamle’ Microsoft, som Steve Ballmer repræsenterede.

Ham har vi i dag næsten glemt, og Microsoft nye fremadrettede strategi – ‘cloud first, mobile first’ – er i dag tæt forbundet med Nadellas person.

Det er også Microsofts nye satsninger – ikke mindst det kommende Windows 10, der er udset til at blive et hovedprodukt, og hvis succes eller fiasko i meget høj grad vil blive set som Nadellas ansvar.

I bedste Nadella-stil er Microsofts klassiske approach blevet gentænkt og moderniseret med det nye produkt.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser.

Lad os tage et kig på, hvordan det ellers er gået med Microsoft i det seneste år.

Har rejst sig fra askedyngerne
Det var Steve Ballmer, der satte gang i Microsofts cloud-satsning, som selskabet dengang kaldte ‘service and device’ med henvisning til ideen om, at de cloud-baserede services skulle sammenkoble de forskellige devices på kryds og tværs.

Ideen havde de rigtige toner, men orkestreringen haltede.

Satya Nadella ville have en anden approach (‘cloud first, mobile first’), og det Microsoft, som han overtog, var for stort, for tungt og for plaget af tunge arbejdsgange, tunge produkter og alt for langsom udvikling til at kunne løfte opgaven med at føre Microsofts produkter ud på alle platforme og ikke kun på Microsofts Windows-centrerede platforme.

Det kan du læse mere om her: Otte store problemer i Microsoft: Kæmpe fyringsrunde på vej

Konsekvensen lå lige for: 18.000 mand – 14 procent af arbejdsstyrken – blev fyret i Microsofts største fyringsrunde nogensinde. Langt de fleste af fyringerne ramte i det (af Steve Ballmer) opkøbte Nokia.

Det kan du læse mere om her: Nu kommer forklaringen: Derfor har Microsoft fyret 18.000 mand.

Konklusion: Satya Nadella har i meget høj udstrækning formået at gøre Microsoft til sit eget selskab i det seneste år – også selv om Steve Ballmer fortsat er den største aktionær i selskabet.

Den strategiske vision
Det er sjældent, at man ser en virksomhed gennemføre en så omfattende strategisk ændring med så stor kraft, som det har været tilfældet for Microsoft i det seneste år.

De nye udgaver af både Office og (snart) Windows byder på helt nye tanker i Microsoft-regi, hvor de ikke er tænkt som selve produktet, men snarere til at være midler til at drive kunderne hen til det egentlige produkt, nemlig abonnements-baserede cloud-services.

Læs også: Det nye Microsoft: Gratis software i massevis og magten tilbage til brugeren.

Det stiller pludselig helt andre krav til Microsoft, der er i gang med at præsentere de klassiske hovedprodukter i fremmed land: I iOS- og Android-verdenerne.

Office til iPad er allerede blevet downloadet mere end 45 millioner gange. Snart kommer Office til Android.

Som Satya Nadella sagde under præsentationen af Windows 10 i slutningen af januar:

“Vi vil have folk til vælge og elske Windows frem for bare at have brug for Windows. Det er vores dristige mål.”

Du kan læse mere om det kommende Windows 10 her: Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

Cloud er kæmpesucces
Microsofts cloud-satsning har indtil videre vist sig at være rigtigt set, i det omsætningen nærmest fordobles fra år til år inden for Microsofts Azure-cloudplatform, Office 365 samt Dynamics CRM Online.

Markedsandelen er fortsat kun omkring 10 procent med Amazon Web Services som den absolut største spiller, så der er masser af potentiale for Microsoft.

Det er noget, der kræver markante investeringer i datacentre og anden infrastruktur som dette store datacenter i Dublin, hvorfra Microsoft kører sin europæiske datatrafik:

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene.

Investorernes dom
Investorernes dom understreger, at Satya Nadella for alvor har formået at rykke Microsoft ud af den træthed, der på mange måder har præget både virksomheden og produkter i de seneste under Ballmer.

Microsoft-aktien har i mange år ligget på en nærmest flad linie, men den begyndte sjovt nok at stige, da Steve Ballmer i sommeren 2013 meddelte, at han havde i sinde at trække sig inden for et år.

Det kan du læse mere om her: Så vild har udviklingen i Microsofts markedsværdi været på et år

Aktiekursen lå på 36 dollar per aktie, da Nadella overtog ledelsen af selskabet 4. februar i fjor.

Præcist et år senere lå den på 42 dollar per aktie. Det er ikke en voldsom stigning, men dog alligevel en værdiforøgelse på pæne 13 procent.

I samme periode er Apple-aktien i øvrigt steget med 67 procent, mens Google-aktien er faldet med seks procent.

Også med økonomien går det godt. Men det gør det næsten altid for Microsoft, der altid har været i stand til at tjene forrygende med penge.

I det seneste kvartal fik Microsoft et overskud på 38,6 milliarder kroner – ikke mindst trukket af Office 365 og de øvrige cloud-løsninger samt Surface, Bing og Xbox Live. Det kan du læse mere om her.

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Da handlen med aktierne lukkede tirsdag eftermiddag på Nasdaq-børsen lå Apple-aktien på kurs 122,02, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Det betød, at Apple samlet set tirsdag eftermiddag var omkring 710 milliarder dollar værd.

Det gør selskabet til det første nogensinde, der runder 700 milliarder dollar i værdi, lyder det fra forskellige amerikanske erhvervsmedier.

Værdien svarer til 4,6 billioner kroner, hvilket er omkring det dobbelte af Google og Microsoft.

Apple overhalede Microsoft i samlet værdi første gang i 2010, da Apple rundede en markedsværdi på 222 milliarder dollar, hvilket du kan læse mere om her: Nu er Apple mere værd end Microsoft

Siden er det gået over stok og sten.

Verdens mest indbringende
Det er blot et par uger siden, at Apple offentliggjorde selskabets hidtil bedste kvartalsregnskab.

Faktisk dokumenterede dette regnskab, at Apple er et af de mest lukrative selskaber, der nogensinde har eksisteret, i det intet selskab nogensinde i verdenshistorien har tjent så mange penge på tre måneder, som det har været tilfældet for Apple i det pågældende kvartal.

Samlet tjente Apple her 53 millioner kroner i timen efter skat døgnet rundt – ikke mindst på grund af et massivt salg af iPhone med 74 millioner solgte enheder.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Apples værdi er steget dramatisk, siden selskabet for godt 10 år siden indledte sit stormridt med lanceringen af musikafspilleren iPod.

Siden kom den første iPhone i 2007 samt senere iPad’en. Alle tre produkter har defineret helt nye produkt-kategorier, som alverdens rivaler siden også har kastet sig over.

Apple-aktien er steget mere end 60 procent i det seneste år.

Siden 2005 er den steget mere end 2.000 procent.

Læs også:

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Disse it-firmaer er de mest kostbare i verden

Det sagnomspundne torrent-sted The Pirate Bay blev i december sendt til tælling efter en stor politirazzia.

Efter lidt sporadisk optræden på nettet dukkede siden igen op – tilsyneladende i fuldt vigør.

Men det ser i imidlertid ikke ud til, at pirat-skibet sejler med fuld kraft igen. Den nye version har ifølge TorrentFreak langt fra fået en god start.

Efter bare får dage i drift er det nemlig kommet frem, at den nye udgave af Pirate Bay lider under tekniske problemer og – mangler.

Desuden er websiden blevet forurenet med masser af malware, falske links og andet snavs.

Websiden TorrentFreak har således registreret, at rigtig mange af torrent-lænkerne til eksempelvis film er falske.

Mangler styring
Falske links er ikke noget nyt, og det kunne man også opleve på den ‘gamle’ udgave af Pirate Bay.

Men til forskel fra tidligere, bliver de ikke fjernet, og de falske links plager således websiden i meget høj grad, skriver de torrent-glade skribenter på TorrentFreak.

Problemerne kommer dog næppe som en overraskelse, og de var forudset.

I januar blev den oprindelige moderator- og administratororganisation nemlig lukket ude fra siden.

De manglende administratorer, der normalt sørger for at slette falske links, har således sat sit præg på kvaliteten af indholdet på siden – i negativ retning.

The Pirate Bay blev genfødt med et ny logo af Fugl Føniks, der er et fabeldyr fra den persiske mytologi, som symboliserer genfødsel. Men der er opstået mange problemer på siden, skriver TorrentFreak.

Oven i hatten har The Pirate Bay også problemer med stabiliteten og har masser af nedetid. Ligeledes virker kommentarfelterne ikke på siden.

TorrentFreak peger på, at der er en øget risiko for at hente malware via links.

I et blog-indlæg skriver The Pirate Bay, at folkene bag har lagt rapporteringslinks ind i forbindelse med torrent-filerne for at undgå de falske links. Brugerne skal nu selv sortere de dårlige links fra.

“På grund af sikkerhedsudfordringer med det gamle moderator-team blev alle adgange midlertidigt spærret. I mellemtiden har vi indlagt rapporterings-links på alle torrent. På den måde kan brugerne selv hjælpe til med at moderere websiden,” skriver en ukendt blogger.

Læs også:
The Pirate Bay er i live og tilbage på nettet

Pirate Bay i sort: svensk kontor stormet af politiet

Nye afsløringer: Her er det enorme server-setup der driver Pirate Bay

Zangenberg Analytics har siden 2010 udarbejdet et prisindeks for outsourcing-aftaler baseret på reelt indgåede aftaler. Seneste måling i tredje kvartal 2014 er indeks 63,2, hvilket altså betyder, at en gennemsnitligt outsourcingkontrakt er blevet næsten 37 procent billigere siden begyndelsen af 2010.

Hvis du er it-chef og vil ha’ et rigtigt godt råd af Henrik Zangenberg, så er det dette:

Se kritisk på din virksomheds outsourcingkontrakter, og find ud af, om prisen og vilkårene er i orden.

“Af alt det, du gør som it-chef, er det lige præcis hér, du kan flytte flest penge,” siger han.

Henrik Zangenberg er direktør for benchmark-virksomheden Zangenberg Analytics.

Virksomheden har siden 2010 udarbejdet et prisindeks for outsourcing-aftaler baseret på reelt indgåede aftaler, og dette indeks viser et konstant fald siden da.

Seneste måling i tredje kvartal 2014 er indeks 63,2, hvilket altså betyder, at en gennemsnitligt outsourcingkontrakt er blevet næsten 37 procent billigere siden begyndelsen af 2010.

Hovedårsagen er stærkt faldende priser på først og fremmest storage og dernæst servere.

“Der kan altså være rigtigt mange penge at spare, for det er ikke usædvanligt, at en kontraktpris kan være 20-40 millioner om året. Flertallet af de outsourcingkontrakter, der bliver indgået i dag, har da også en eller anden form for prisregulering indbygget i form af benchmarking eller prisindeks, sådan at leverandørens regning til kunden og de tilhørende omkostninger følges ad. I USA gælder det for omkring 80 procent af alle aftaler,” siger Henrik Zangenberg.

“Men selv om det i Danmark nu er over halvdelen af de nye kontrakter, der indeholder den slags mekanismer, er der stadig mange helt nye kontrakter, som sandsynligvis ender med at blive for dyre. Samtidig er der også en del fungerende kontrakter uden prisregulering, som er indgået for flere år siden. I vores database over kontrakter er det alt i alt kun mellem fem og ti procent, som har indbygget prisregulering,” siger han.

Leverandørerne vil gerne i dialog
Ifølge Henrik Zangenberg er leverandørerne generelt interesserede i at diskutere prissætning, og det gælder også for de aftaler, der er indgået uden benchmark-klausuler.

“Mange af de aftaler, der er indgået for nogle år siden, er sandet til, og leverandørerne vil også have udbytte af at ændre vilkår og andre elementer ud over prisen,” siger han.

Disse kontraktvilkår er de færreste opmærksomme på, men de betyder rigtigt meget for den samlede pris.

Ifølge Henrik Zangenberg vil prisforskellen på en kontrakt med standardbetingelser og en med de mest vidtgående afvigelser være mere end det dobbelte.

Et af de kontraktvilkår, det især kan betale sig at vurdere, er fleksibilitet. Hvor meget kan virksomheden ifølge kontrakten skrue op og ned – og især ned – for ydelserne? Det er et vilkår, der koster penge.

Vidtgående bodsbestemmelser koster også ekstra, og de er traditionelt et dårligt styringsredskab, så her skal man vurdere behovet nøje.

Det samme gælder bindingsperiode og governance – altså om kontrakten følger leverandørens standard-setup, eller om man har fået noget specielt. Krav om specialiseret rapportering koster også ekstra.

Sådan griber man det an
Henrik Zangenberg anbefaler følgende fremgangsmåde, når man vil i gang med en genforhandling:

“Først skal du skabe dig et overblik over, hvad markedsprisen er for de ydelser, du får nu. Her kan man bruge vores benchmark-indeks eller andre kilder.

“Dernæst skal du kigge grundigt på aftalen og vurdere, hvad der er uhensigtsmæssigt for både din egen virksomhed og for leverandøren. Her skal du især gå på jagt efter det, der afviger fra standardvilkårene, men som man måske alligevel godt kunne klare sig med.

“Når det er gjort, kan du invitere leverandøren til et møde, hvor du præsenterer din opfattelse af situationen, og hvor du beder leverandøren om hans syn på, hvad det kunne være interessant at få ændret i kontrakten,” siger Henrik Zangenberg.

Det gælder altså om at gøre det til et fælles projekt.

“Du skal være ekstremt opmærksom på, at leverandørens væsentligste interesse er at fastholde dig som kunde. Og hvis du ellers er OK tilfreds med din leverandør, har I en fælles interesse, og der er masser af muligheder for at forbedre kontrakten og spare penge. Men du skal gøre dit hjemmearbejde,” siger Henrik Zangenberg.

Lenovos Yoga-serie har af mange været set som en af de produkter, som har haft den største succes med at blande den traditionelle bærbar med de nye formfaktorer, som Windows 8 åbnede op for.

Yoga-serien kendetegnes ved at kunne vende skærmen 360 grader – du vender nærmest vrangen ud på computeren – og kan derefter bruge den som en tablet.

I slutningen af 2014 kom Lenovo så med den seneste nye model i Yoga pro-serien.

Lenovo Yoga Pro 3 har fået en Core M-processor, og Yoga Pro 3 er noget af det letteste og tyndeste, som vi endnu har oplevet i hybrid-klassen.

Men den slanke form kommer ikke uden kompromisser.

Computeren føles alt, alt for tynd, når den foldes ud på denne måde. Man undrer sig oprigtigt over, hvor de har gjort af harddisk og lignende. Foto: Morten Sahl Madsen

En af grundene til at Yoga Pro 3 kan være så tynd, er på grund af Core M. Core M fra Intel kræver ikke en køler for at holde sig nedkølet, og det sparer en masse plads. Her ses Yoga Pro 3 i “tent/telt”-mode. Foto: Morten Sahl Madsen

Tynd som Twiggy
Yoga Pro 3 er en af de tyndeste computere, vi nogensinde har haft til låns.

Med en tykkelse på kun 1,28 centimeter er den næsten for tynd til, at det kan være sandt.

Specielt når computeren er åbnet og “fladet” ud over et bord. Hvor i alverden er indmaden gemt henne?

Til Sammenligning er sidste års Macbook Air, som også kendes for at være en tynd sag, godt og vel 1,7 centimeter tyk.

Computeren vejer også kun 1,20 kilo og er en fryd at have med sig rundt.

Den lånte model var i sølv, men den findes også i en “Clementine Orange” og “Champagne Gold” – Alle tre er i plastik, men af en kvalitet, som føles god.

Dog er tyndheden også med til at få skærmen til at føles meget skrøbelig.

Der kommer hurtigt skærmflimmer i kanterne af skærmen, hvis du holder, trykker eller vrider bare det mindste i skærmen – og det kommer du til, når du håndterer computeren – specielt i tablet-mode.

Smidig som et slangemenneske
Yoga 3Pro har ligesom sine forgængere et hybrid-design, hvor du kan vende vrangen ud på computeren og bruge computeren som en tablet.

Det sker ved at presse skærmen tilbage 360 grader, så den ligger parallelt med bagsiden, og tastaturet stritter ud i luften.

Yoga Pro 3 har fået et nyt hængselssystem i forhold til de sidste modeller.

Skiftet giver et meget futuristisk udseende og minder mest af alt om leddene på et meget solidt armbåndsur.

Det rasler en lille smule, når man rører ved hængelssystemet, men det har medvirket, at computeren er blevet dét tyndere.

Det nye hængselssystem. Foto: Morten Sahl Madsen

Når du vender computeren, så slår tastatur og trackpad fra. Tablet-funktionen på Yoga Pro 3 er ikke en iPad- eller Nexus 9 erstatning, men til en præsentation eller til websurfing i sofaen fungerer hybrid-systemet rigtig godt.

Du kan desuden sætte computeren i “Telt”-mode, som skulle være godt til at vise film på. Jeg synes dog, at min film var lige så god i “bærbar”-mode.

Langsommere end før
Først og fremmest: Lenovo Yoga Pro 3 kan uden problemer klare langt de fleste opgaver, som du skal bruge en meget tynd og mobil computer til. Office-pakken og lignende, web, video, let billedredigering: Ingen problem.

Spil som League Of Legends kan spilles, men det var ikke just en god oplevelse med lav framerate og lav grafikkvalitet.

Faktisk er computeren svagere end sidste års model.

På flere benchmarks slæbte Yoga Pro 3 sig lige bag ved sidste års Yoga Pro 2 i samme prisklasse.

Det er hovedsageligt processorens skyld. Lenovo har valgt at isætte en Core M fra Intel, som er Intel nye chip til ekstra tynde computere. Det giver Yoga Pro 3 sin tynde profil, men det er til at føle på ydeevnen.

Yoga Pro 2 kunne med sin i5/i7 (bærbar-version) yde mere. Lidt en skuffelse over Core M. Og specielt til en pris, som starter ved 10.000 kroner.

Som tablet. Foto: Morten Sahl Madsen

Skarp som solen
Skærmen er en 13,3-tommer 3.200 x 1.800 IPS touchskærm. Touch-delen er nok indlysende, men den 3.200 x 1.800 – også kaldet QHD+ – er utrolig flot og skarp. Tekst står flot, farver er tydelige og video – specielt 1440p-video – er virkelig flot.

Men den store skærm presser virkelig på batteriet. Core M skulle ud over det tynde design også give en god batterilevetid, men sammen med en 3.200 x 1.440 opløsning, så presses det 44 Wh 5900 Mah batteri voldsomt.

Lenovo skriver, at Yoga Pro 3 kan give op til 7,4 timers levetid, men vi kunne kun i sjældne tilfælde presse den over 5:30 timer – 6:15 da vi kun brugte den til at skrive i Wordpad uden baggrundsbelysning på tastaturet, uden Wi-Fi og på cirka 50 procent skærmbelysning.

Til gengæld skal Lenovo have ros for at placere opladerstikket i en USB-port. Det betyder, at du har et ekstra USB 2.0, når du ikke oplader din computer, og det er virkelig smart.

Opladerstikket opladede Yogaen til 50 procent strøm på under en time.

Hvor er mit Lenovo-tastatur?
Sidst skal tastaturet nævnes. Lenovo har for mange altid været kendt for at lave nogle af de bedste tastaturer til computere.

Tastaturet på Yoga Pro 3 har lidt under ønsket om at blive så tynd som mulig. Tasterne mangler lidt højde, og det betyder, at man ikke rigtig føler tasterne bevæge sig, og jeg følte ofte, at jeg måtte tjekke, hvor jeg havde fingrene, når jeg skrev blindskrift.

Trackpadden er til gengæld stor og rar at bruge og giver en god scroll-følelse.

Tasterne er lige lovligt “lave” fra computeren. Det gør, at det godt kan være lidt svært at skrive på – i hvert fald i sammenligning med Lenovos andre tastaturer. Foto: Morten Sahl Madsen

Konklusion: Tyndt vidunder med irriterende kompromisser
Lenovo Yoga Pro 3 er en af de mest imponerende computere, som vi så i løbet af 2014. 

Det er fascinerende, at Lenovos ingeniører har kunne presse så meget computer ned i så lille og tynd en skal, og at skærmen er så flot og skarp. 

Men det har kostet. 

Tastaturet er ikke det bedste i verden, batteriet holder ikke nær så længe, som det burde på en computer i 2014, og ydeevnen er dårligere end sidste års model.

Detil kommer prisen. Lenovo Yoga Pro 3 starter omkring de 10.000 kroner. Der får du også en 265 gigabyte SSD, men det er stadig mange penge at punge ud med, når computeren kan yde mindre end sidste års model. 

Den russiske sikkerhedsproducent Kaspersky vender sin salgsstrategi på hovedet og åbner nordisk salgskontor i Danmark, samtidig med at firmaet lukker sit kontor i Stockholm.

Udviklingen på markedet betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Ny mand i spidsen for Kasperskys nordiske forretning er den danske branche-veteran Leif Jensen, som blandt andet har en fortid som landechef hos sikkerhedsproducenterne Barracuda og Watchguard.

Leif Jensen kalder omlægningen for en “genstart” af Kasperskys nordiske forretning.

Udviklingen på markedet for sikkerhedsprodukter betyder, at det bliver salget til erhvervskunderne, der kommer til at trække væksten på markedet for sikkerhedssoftware, lyder analysen hos den russiske producent.

Vil have stærkere salg
Leif Jensen fortæller til Computerworld, at Kaspersky derfor fremover vil satse stærkere på salg til erhvervskunder, mens salget til consumer-markedet i højere grad vil blive overladt til partnere blandt distributører og forhandlere.

“Consumermarkedet er blevet et helt andet game med meget salg via partnere og onlinebutikker og mindre traditionelt hyldesalg ude i forretningerne. Derimod ser vi på europæiske plan en stor vækst på B2B- og enterprisemarkedet. For at være klar til det i Norden, er vi nået frem til, at vi har brug for en fundamental ændring i vores strategi,” forklarer Leif Jensen.

Hidtil har Kaspersky styret sin nordiske forretning fra et kontor i Stockholm med 13 mand under samme tag.

Det kontor er nu lukket, mens det nye salgskontor i Danmark med fire ansatte slår dørene op til april.

Leif Jensen forventer dog at skulle udvide bemandingen på et senere tidspunkt.

“Vi sætter ikke tal på, hvor mange vi skal være, men tilføjer folk til vores team når der er behov for det. Jeg bor i Danmark, og derfor er det naturligt at bygge en organisation op om en base i Danmark. Selvfølgelig får jeg en lille smule travlt her i starten, når mange af de hidtidige opgaver skal flyttes ud til vores kanalpartnerne,” siger Leif Jensen.

Han fortæller, at Kasperskys nordiske forretning lige nu er koncentreret på det danske og det svenske marked, hvor man udover forhandlere samarbejder med en stribe distributører, som på det danske marked omfatter distributørerne It2trust, SEC Datacom og DCS.

Læs også:

Dansker skal etablere Barracuda i Norden

Seks danske kommuner taget som gidsler af hackere

“Hvor er jeg glad for, at du ringer. Du er den første danske journalist, som tager kontakt til os”.

Sådan lyder det indledningsvist, da Computerworld ringer til den danske afdeling hos Samsung.

Efter britiske medier har opdaget, at der i retningslinjerne til et Samsung Smart-TV står, at “personlige oplysninger kan blive sendt med til tredjepart under stemmegenkendelse”, er den danske mediemølle kørt oppe i højeste gear. 

Artiklerne handler mestendels om, at du skal passe på dit fjernsyn. Det lytter nemlig med, når du taler om private ting hjemme i stuen.

Der er sågar jurister som har været ude og kommentere historien om det nysgerrige tv med, at den slags er på kanten med loven.

George Orwell ligger formodentligt allerede og roterer i graven over NSA-afsløringerne, men overvågninger fra Samsung? Det skal han være ligeglad med – ligesom du skal.

For dette er et klassisk eksempel på, hvordan en fjer bliver til fem-ti høns, selv om det i bund og grund stadig er en historie i fjervægterklassen.

Der lyttes, men der lyttes ikke med
Når de traditionelle- og sociale danske medier går amok over Samsungs retningslinjer, er det fordi, at der mellem linjerne står, at Samsung hele tiden lytter med i samtalerne i din stue.

Derfor kan du ikke sige dit kontonummer eller andre hemmeligheder højt, uden at oplysningerne ender på i hænderne på “tredjepart”.

Først og fremmest: Nej, Samsung lytter ikke med hele tiden på din samtale om Moster Edna, som slog sin fod i fredags.

Stemmegenkendelse fungerer ved, at der sidder en mikrofon, som lytter med på, om der er lyd og altså ikke hvad der bliver sagt. 

Data bliver ikke gemt før efter, at du har sagt aktiveringsordet, “Hi TV”. Noget af den emre advancerede stemmegenkendelsessoftware kan endda kun tilgås via en knap på fjernbetjeningen. 

99 procent af tiden lytter Samsung altså ikke med. 

Det er den samme fundamentale forskel på ansigtsgenkendelse og ansigtsregistrering, som danske journalister fumlede rundt med, da de for nyligt skrev om skærmene i Københavns Lufthavne.

Disse skærme kan i fremtiden levere målrettede reklamer.

Også her bliver ansigter kun registreret – altså, der bliver registreret, at der er et ansigt ved reklamen, og ikke hvem ansigtet tilhører. Personlig data bliver således ikke gemt.

Heller ikke her blev de ansvarlige for systemet – danske Airmagine – ringet op for et opklarende spørgsmål af danske journalister.

Når fjernsynet endelig lytter med, så kan du tydeligt se det i hjørnet af dit fjensyn med et stort ikon.

Du er altså ikke i tvivl. Der kommer endda en “biptone”.

“Åh nej! Tredjepart!”
Dertil kommer, at Samsung ifølge selskabets egne retningslinjer sender optagelser til “tredjepart”, og at potentiel personfølsomme data medsendes.

Stop her.

Før fik vi fastslået, at Samsung-fjernsynet alene sender de lydfiler tilbage til Samsungs servere, som bliver optaget umiddelbart efter kommandoen til dit Samsung-tv (eksempel: “Hi TV: kanal 2″)

Det vil sige, at du meget hurtigt skal tilføje personlig data til det korte stykke, hvilket ikke rigtig giver nogen mening.

Derudover er der den farlige “tredjepart” som oftest – hvilket nok blandt andet skyldes Facebooks netværk af reklameselskaber – er kommercielle firmaer, der vil udnytte data.

I tilfældet med Samsungs fjernsyn, handler det om, at Samsung bruger et stemmegenkendelsesprogram, som Samsung ikke selv ejer (derfor “tredjepart”), der omdanner tale til tekst.

Informationen bliver derefter brugt til at forbedre søgeresultater og sammen med lydfilerne bruges det til at få fjernsynet til bedre at forstå din måske lidt nordjyske dialekt.

Uden disse data hvordan skulle fjernsynet ellers finde frem til den Netflix-film, som du gerne vil se, når du siger “Babe den kække gris”?

Derudover er data fra dit fjernsyn til softwaren på serverne krypteret hele vejen, så data ikke kan tilgås af udefrakommende – hverken reklamebureauer, hackere eller de stygge efterretningstjenester.

En stor lakridspibe
Det er fint at være på vagt mod multinationale kapitalistgiganter som Samsung, Microsoft, Sony og så videre, og ikke mindst hvordan de håndterer vores data.

Det er sundt og vigtigt at være skeptisk. Specielt i en verden, hvor NSA, PET, GCHQ eller måske norske PST tilsyneladende kigger dybt ned i vores digitale privatliv.

Men denne gang er det altså røg fra en lakridspibe.

Informationerne i denne artikel kommer at have kontaktet Samsung Danmark, og det amerikanske medie Digitaltrends, som også har snakket med Samsung.

For et år siden skete det samme eksempelvis for Xbox One og Kinect, og siden har også Google med sin elektroniske assistent, Google Now, har været beskyldt for overvågning. 

Læs også: 
Ny internet-adfærd kan måles: Sådan har vi reageret på overvågning og Edward Snowden-skandalen

Kinesiske myndigheder har tildelt den amerikanske processor-producent Qualcomm en bøde på 6,5 milliarder kroner for ‘monopolistiske forretnings-metoder,’ som det hedder.

Sammen med bøden pålægges selskabet at ændre en række af sine priser og betingelser for en række produkter, som de kinesiske mobil-producenter er afhængige af.

Qualcomm står blandt andet bag Snapdragon-processorerne, der anvendes i mange smartphones, ligesom selskabets trådløse teknologi anvendes i langt de fleste 3G-, 4G- og LTE-modemmer.

For høje priser
De kinesiske myndigheder mener imidlertid, at Qualcomm har krævet for høje priser af de kinesiske producenter i forhold til andre producenter.

Qualcomm er ‘skuffet’ over afgørelsen og resultaterne af den undersøgelse, der er blevet foretaget af selskabet, men har alligevel indvilget i at betale bøden.

Selv om Qualcomm ikke er enig i afgørelsen, er aftalerne med de kinesiske producenter så vigtige for selskabet, at det ikke vil ‘udfordre resultatet’ af de kinesiske myndigheders undersøgelse.

Samtidig skal Qualcomm løsne på sine licens-betingelser, når det gælder de kinesiske selskaber, ligesom det skal adskille dets 3G- og 4G-licenser fra licenser for andre teknologier og i en række tilfælde helt nulstille de nuværende prisniveauer for royalties.

Qualcomm vil ligeledes genforhandle licens-betalingelser med en række kinesiske partnere, hedder det.

Skal lægge en milliard kroner i en fond
Som rosinen i pølse-enden skal processor-producenten smide knap en milliard kroner ind i en ny-etableret fond, som skal fremme udvikling af mobil-teknologier og chip-teknologier i Kina.

Nogle af pengene skal investeres i fem specifikke, kinesiske selskaber, hedder det. Navnene på disse fem selskaber er dog ikke blevet offentliggjort.

Vil fremme kinesisk egen-produktion
Ifølge analytikere skyldes de kinesiske myndigheders fremfærd, at Kina ønsker at skabe gunstige betingelser for lokale chip-producenter og lokale hardware-producenter.

Kina ser gerne flere prisbillige smartphones på markedet.

Det kræver, at de lokale producenter kan nøjes med at betale så lidt som muligt i licenser for de teknologier, som de har brug for, hvilket altså tæller Qualcomms 3G- og 4G-teknologier.

Læs også:

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Rygte: Samsung skal bygge super-chip til næste iPhone

Pc-priserne står til at falde i det kommende år

Læs også:

Styresystemernes tid er ved at være omme

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere.

Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.

Microsoft kan være på vej med en online-baseret version af Windows, der kommer til at spille sammen med online-successen Office 365.

I hvert fald har Microsoft netop registreret varemærket ‘Windows 365.’

Selskabet har endnu ikke offentliggjort specifikke planer om en abonnements- og onlinebaseret udgave af Windows, men alene navnet indikerer, at der kan være et produkt på vej, som vil være i familie med Office 365.

Netop Office 365 er på mange måder en af de vigtigste motorer under Microsofts store kursændring over mod en cloud-baseret hverdag.

Selskabet har således besluttet at vige væk fra den ellers mangeårige fokus på Windows som selskabets centrale produkt, hvortil alle andre produkter skulle pege, og over mod et fokus på abonnements-baserede cloud-tjenester, hvortil alle andre produkter skal pege.

Her har Office 365 været en kæmpesucces – både kommercielt og – måske vigtigere – som den rambuk, der har været i stand til at for alvor at få overbevist it-afdelingerne om, at cloud-løsninger faktisk er anvendelige og sikre nok og billige nok til at kunne løse de nødvendige opgaver.

Ny næring til ideen
Ideen om en abonnements-baseret Windows-version er ikke ny.

Microsoft-grundlægger Bill Gates har tidligere skitseret en fremtid, hvor styresystemerne flyder frit mellem de forskellige enheder – altså et farvel til den måde, som vi kender styresystemet i dag.

Det kan du læse mere om her: Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.

Ideen fik imidlertid ny næring, da Microsoft i slutningen af januar løftede sløret for det kommende Windows 10.

Med Windows 10 kommer der nemlig nybrud i Microsofts ellers mangeårige licens-model, i det Windows 7- og Windows 8-brugere gratis vil kunne opdatere til Windows 10 i et år efter lanceringen, ligesom Microsoft bedyrede, at Windows skal leveres og opgraderes løbende.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser.

En helt naturlig forlængelse heraf vil være en fuld abonnements- og cloud-baseret udgave af Windows specielt tilrettet erhvervslivets behov, altså en ‘Windows 365.’

Microsoft anvender allerede en model med Office, hvor brugere fra iOS, Android og internettet gratis kan få adgang til en række basale funktioner, mens det kræver abonnement at få adgang til de mere avancerede og virkomhedsrettede funktioner.

I forvejen gruer mange it-ansvarlige for de store opdateringer og kæmpe-launches, som Microsoft er kendt for. For hver ændring kræver store ressource-træk på organisationen, der hver gang skal implementere, efteruddanne og opdatere medarbejderne, hvilket er bøvlet, dyrt og koster tid.

I en online-baseret udgave vil Microsoft løbende ændre mindre ting i et tempo, der ikke vil stille de store krav til ressource-træk på organisationerne.

Læs også:

Styresystemernes tid er ved at være omme

Derfor eksisterer det gamle Microsoft snart ikke længere.

Bill Gates har store planer: Sådan bliver fremtidens Microsoft-satsninger.