Monthly Archives: February 2015

Mens den moderne computers fader, Alan Turing, i denne tid bliver hyldet i filmen ‘The Imitation Game’, står den oprindelige Turing-test fra 1950 nu til at blive afløst af mere komplekse test-metoder.

Eksempelvis bliver det foreslået, at computere skal kunne grine på det rigtige tidspunkter, når de ‘ser’ en episode af den amerikanske tv-serie The Simpsons. 

Her er det underforstået, at hvis ikke maskinerne kan få gang i grine-elektroderne, vil de næppe bestå Turing-test 2.0.

‘Dreng’ bestod testen
Turing-testen går i korthed ud på at afklare, om et panel af interviewere sidder over et menneske eller en maskine, når de stiller spørgsmål og får svarene tilbage.

I sommers svarede en tilsyneladende 13-årig ukrainsk dreng ved navn Eugene Goostman på spørgsmålene fra panelet og blev efterfølgende vurderet til at være et menneske, selvom drengen i virkeligheden er en chat-robot.

At netop Eugene Goostman kunnet bestå testen, har fået flere dataloger og psykologer til at rejse spørgsmål om, hvorvidt den nuværende test-form er tidssvarende.

I Foreningen til Fremme af Kunstig Intelligens (AAAI) har foreningens formand, psykologiprofessor Gary Marcus fra New Yorks Universitet, foreslået, at testen bliver årlig eller halvårlig, og deltagerne skal kunne klare tre til fem forskellige opgaver.

Oven på chat-robotten Eugene Goostman sejr over panelet udtalte Gary Marcus blandt andet, at Turing-testen havde udviklet sig til en øvelse i snyd og undvigelser.

“Før vi accepterer, at dette er et reelt gennembrud for kunstig intelligens, skulle vi måske stille spørgsmålstegn ved, om dette er et bevis på, at computere virkelig kan tænke, eller om computere bare kan lære nogle tricks,” sagde Gary Marcus ifølge I Programmer.

Griner computere af The Simpsons? 
Gary Marcus har foreslået, at den nye testserie skal maskinerne udfordres mere.

Det kan eksempelvis være spørgsmål, som er lette for et menneske at forstå på grund af vores sans for kontekst, men som maskinerne (endnu) ikke har.

Han foreslår spørgsmål i stil med:

“Byrådsmedlemmerne nægtede at give de sure demonstranter en tilladelse, fordi de frygtede vold. Hvem frygtede vold?”

Gary Marcus mener også, at man kan få en computer til at se tv og derefter stille den spørgsmål som ‘Hvorfor invaderede Rusland Krim?’.

Han uddyber:

“Chat-robotter som Goostman kan holde en kort samtale omkring tv-programmer kørende ved kun at bluffe. Eksempelvis svarede Goostman på spørgsmålet ‘Hvad handler ‘Sams Bar’ om’?', at han ikke så den serie,” forklarer Gary Marcus og fortsætter: 

“Man ingen eksisterende computere som Watson, Goostman eller Siri kan på nuværende tidspunkt komme tæt på, hvad en intelligent teenager er i stand til: At se en episode af The Simpsons og vide, hvornår den skal grine.”

Læs også:
Arh, hvad? Har en computer virkelig bestået Turing-testen?

Fona har sendt elektroniske nyhedsbreve med reklamer til to forbrugere, som flere gange havde frabedt sig det.

Det er i strid med markedsføringsloven, og Fona skal for den handling betale en bøde på 10.000 kroner.

Det kan man læse på Forbruger-ombudsmanden.dk.

Det er Forbrugerombudsmanden selv, der i 2014 anmeldte Fona, sammen med fire andre selskaber, til politiet ud fra en opfattelse af, at firmaet har sendt uanmodede reklamer til forbrugere, der havde frabedt sig det.

Læs også: Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

En link med konsekvenser
I bødesagen havde to forbrugere afmeldt nyhedsbrevet fra Fona via et link og efterfølgende fået en bekræftelse fra Fona på, at det var afmeldt.

Alligevel fortsatte Fona med at sende nyhedsbreve med reklamer til forbrugerne.

“Det er op til forbrugerne selv at bestemme, om de vil modtage reklamer, og virksomhederne må indrette deres systemer, så de overholder reglerne. Det havde Fona ikke gjort i denne sag, og det udløser nu en bøde til selskabet,” siger konstitueret forbrugerombudsmand, Benedikte Havskov Hansen i forbindelse med bøden.

De to forbrugere modtog samlet omkring 30 uanmodede reklamer fra Fona.

Teknisk fejl
Fona har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at nyhedsbrevene blev udsendt på grund af en teknisk fejl, som efterfølgende er blevet rettet, men den undskyldning er altså ikke god nok.

Ifølge markedsføringslovens paragraf 6 må virksomheder ikke sende elektroniske reklamer til dig, hvis du har tilbagekaldt et samtykke, som det hedder.

Eller med andre ord, hvis nyhedsbrevet er blevet afmeldt, så skal den beslutning respekteres af udsenderen.

Sidste år modtog Forbrugerombudsmanden omkring 1500 spamklager hver måned.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Der har været en del forvirring og rygter angående Windows RT, der er beregnet til ARM-processorer på tabletter.

Ulempen ved RT er, at der ikke kan installeres programmer på operativsystemet med mindre, de hentes som apps i Windows Store.

Flere medier har sendt Windows RT i graven, og producenterne har ligeledes opgivet at bygge produkter med platformen – herunder Microsoft selv.

Læs også: Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

RT er måske et døende styresystem, men Microsoft har ikke begravet koden endnu.

Død men ikke begravet
At videreudvikle på et operativsystem, der ikke anvendes, er der jo ingen grund til, så det er ikke uden grund, at RT er blevet erklæret død.

Men helt så enkelt er det altså ikke.

Ifølge GeekWire har en talsmand fra Redmond-firmaet nemlig sagt, at selskabet ikke trækker stikket fra Windows RT.

“Microsoft arbejder på en opdatering til Windows RT, og der vil komme mere på et senere tidspunkt.

ARM-enheder vil fremover være en afgørende af de enheder Windows 10 skal understøtte i form af forbedrede ARM-baserede mobiler, phablets og mindre tabletter på under otte tommer,” lød det fra Microsoft-manden.

Udmeldingen betyder næppe, at Windows RT kommer til at leve for evigt, men at Microsoft holder gryden i kog frem til, at det bliver en naturlig overgang fra RT til Windows 10.

Læs også:
Lancering: Microsoft prøver igen med spritny Surface 2

Nekrolog: Så slog Microsoft – tilsyneladende – endelig Windows RT ihjel

Ny Surface i dag: Giganttab lægger pres på Microsofts topchef

Medarbejdere spilder tid for et milliardbeløb hvert år som følge af it-bøvl.

Det hørte jeg forleden i radioen. Det er helt sikkert sandt.

Bøvlet opstår dog sjældent, fordi it-løsningerne er noget bras og fejler.

Det opstår, fordi medarbejderne ikke er godt nok uddannede, og fordi it-afdelingen ikke har styr på to simple processer: Change Management og Capacity Management.

I mit daglige arbejde rådgiver jeg virksomheder i størrelsesordenen 200 til 200.000 medarbejdere mellem San Fransisco, Tromsø og Cape Town.

Med udgangspunkt i mennesker, processer og teknologier taler vi om, hvordan de får mere ud af deres it-investeringer.

Nedetid truer eksistensen
Generelt oplever jeg, at nedetid truer mange virksomheders eksistens. Hvis administrationen i en produktionsvirksomhed står stille i én dag, kommer fakturaerne eller lønnen for sent af sted. Det overlever de nok.

Men hvis nu deres produktionsanlæg står stille i én time, og det ene samlebånd stopper det andet, kan det tage op til fem uger, før produktionen er normaliseret igen.

Når it-bøvlet opstår i offentligt regi, er det borgerne, der må sætte livet på pause. Hvis it-afdelingen ikke har styr på sine processer, skaber det intern frustration.

Men hvad andet kan medarbejderne gøre end at afvente, drikke en ekstra kop kaffe og snakke med kollegerne? Det overlever de nok. I mellemtiden må borgerne vente på byggetilladelser eller udtalelser fra deres sagsbehandlere, indtil computeren virker igen.

Er det medarbejdernes skyld?
Er it-bøvlet it-medarbejdernes skyld? Ja! Og så alligevel ikke.

Jeg oplever, at it-folk i hele verden er interesserede i at gøre deres arbejde godt. Men det er ikke altid, at de får rette vejledning og værktøjer.

Årsagerne til it-bøvl og – værre endnu – kritisk nedetid følger et temmelig fast mønster, og der er tre hovedskurke:

Sjusket Change Management udgør 20 procent, manglende Capacity Management udgør 20 procent og resten tilskrives en spandfuld blandede udfordringer, herunder manglende it-viden hos medarbejderne, dårlig vejledning fra it-support og dårlig integration af systemer, hardwareproblemer, overgravede (eller stjålne) kabler etc.

Skurk #1: Sjusket Change Management
Forandringer, der slår fejl, er den største enkeltårsag til, at systemer bryder sammen. Og det skyldes som regel sjusk.

De typiske fejl er, at man får ikke de rigtige folk med på råd, og at man mangler indsigt i sammenhænge mellem systemer og netværkstopologier. Det kan også være manuelle processer, der trækker tiden ud, så det pludselig er en ‘emergency change’.

Løsningen er som regel at få virksomhedens CMDB (Change Management Database) til at fungere og derved skabe lynhurtig og korrekt changeplanlægning.

Skurk #2: Manglende ledelsesfokus på Capacity Management
Nogle virksomheder betaler deres leverandører for at have ekstra diske liggende på lager, så de kan bestille med timers varsel.

Andre kører med 20-30 pct. overkapacitet på diske, CPU, RAM og netværk.

De fleste har reelt ingen anelse om, hvordan de står med hensyn til kapacitetsplanlægning. Fulde diske forårsager nedbrud. Punktum.

Men ved at overvåge diskene kan man skabe seks-måneders modeller for, hvordan kapacitetsbehovet er.

Skurk #3: Brugerne ved ikke nok om it
Det er et ledelsesproblem, der kan aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejderne ikke bliver uddannet til at bruge deres daglige arbejdsredskaber.

Den manglende uddannelse giver ekstra henvendelser til it og dermed udgifter og ventetid. Og det stjæler de vigtige timer, som burde anvendes på at forbedre it.

Uddannelse koster penge, ja. Men det koster dobbelt, når folk sidder og kigger, fordi it-bøvlet har ramt dem. Igen.

Hvordan kommer du videre?
- Tving it-support og Change Management til at tale sammen, så Change-gruppen kan fornemme, hvor galt det står til.

- Brug et automatisk værktøj til at kortlægge virksomhedens infrastruktur, for eksempel CMDB (Configuration Management Database). Og nej, her taler jeg ikke om, at Excelarket eller Assetlisten i ERP-systemet skal stemme.

Lynhurtig og korrekt changeplanlægning kræver en ægte grafisk CMDB med automatisk discovery og inventory, der kan fodre systemet med enheder og relationer.

- Overvej kapacitetsplanlægning fra et bredt perspektiv og vær sikker på, at du udnytter din kapacitet korrekt. Automatisér overvågningen og modelleringen af, hvornår du løber tør.

- Uddan dine it-medarbejdere, så de er på forkant.

Med få og simple værktøjer kan du komme ganske langt og måske fjerne 50 procent af din virksomheds nedetid på et år.

God fornøjelse.

Excel. Et af de mest brugte programmer på kontoret. Men det er uden tvivl også et af de programmer, som oftest giver grå hår. Der er så mange genveje, smutveje og omveje i Excel, så det kan være svært at finde ud af, hvilke der er værd at kende.

På Computerworld har vi samlet en række tips, som du kan benytte dig af, hvis du vil arbejde lidt mere effektivt i Excel. Det er meget elementære tips, men ofte er det de mest simple løsninger, som løser et stort problem.  

De mange tips er samlet ved hjælp af Ernst Lohse, som er mastercertificeret i Office-pakken, og som underviser hos IDG Kurser. Du kan læse mere om IDG’s Excelkurser her.

 
Bliv bedre til Excel: Her har du fire gode tricks som du (sikkert) ikke kender

Bliv Bedre til Excel: Vis alle celler med formler – og tre andre uundværlige tips

Bliv bedre til Excel: Lav ugedage uden weekend – og tre andre brugbare Excel-tips

Bliv bedre til Excel: Hvordan får man en overskrift til at fylde flere celler – og tre andre gode Excel-tips

Hvis du har flere nyttige tips, som er værd at dele, så skriv endelig i kommentarfeltet. Vi bliver kun klogere af hinanden.

Læs Microsofts nye Office-apps: Masser af touch, mobil og cloud – men også tastatur og mus

Læs også:

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi

ComputerViews: HP’s danske topchef gennem de seneste godt tre år, Jakob Schou Meding, har indleveret sin opsigelse og forlader virksomheden med udgangen af februar. Det er om under tre uger.

Det kan du læse mere om her: HP’s danske direktør forlader jobbet

Jakob Schou Meding er HP’s 13. top-direktør siden selskabet åbnede i Danmark i 1967.

Fraregnet enkelte korte intermezzoer har direktørerne i nyere tid typisk siddet to til fire år inden de er blevet skiftet ud med Jørgen Bardenfleth som undtagelse. Han havde posten fra 1995 til 2001.

Lige nu og her er det imidlertid et kritisk tidspunkt for HP at miste en regions-direktør på.

For HP-organisationen står over for store forandringer og tilpasninger i en tid, hvor pc-priserne er under pres, og hvor efterspørglsen på markedet for store erhvervsløsninger lynhurtigt forandrer sig mod modeller, der udspringer af den fremadstormende cloud-bølge.

De nye tider har gjort, at HP har besluttet at arbejde frem mod en total opsplitning af selskabet, der kort og godt er i gang med at forsøge genopfinde sig selv – iøvrigt sammen med stort set alle de øvrige store it-selskaber.

De gamle licens-modeller udfases, virksomhederne skal blive mere agile, og de skal udvikle nye forretningsmodeller til cloud, mobile og lignende.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.

Opsplitningen bliver en af årets vigtigste opgaver for den kommende HP-chef for Danmark.

Den skal være på plads omkring 1. november, mens HP vil angiveligt have en klar plan over de nødvendige processer klar allerede 1. maj.

Det er noget, der stiller krav til det interne ressource-træk i enhver organisation.

Her kommer nogle af de ting, som er i HP’s fokus lige nu og som den kommende danske top-chef skal have i kikkerten:

Topchefen skal afgive indflydelse
HP bliver globalt delt op de to selskaber HP Inc – den nuværende pc- og printerforretning – samt i Hewlett-Packard Enterprise, der skal levere hardware, software og løsninger til erhvervslivet.

Vi kender endnu ikke detaljerne, men det ligger i kortene, at også ledelses-magten skal opdeles.

Desuden er opslitningen en organisatorisk manøvre, der ikke bunder i det klassiske HP-fokus på købmandsskab og salg, men mere handler om proces og struktur.

Det kræver et langt stykke hen af vejen en helt anden type topchef.

Faldende pc-priser
HP tjener fortsat masser af penge på det ellers pressede pc-marked, hvor indtjenings-marginerne er små, og hvor konkurrencen er så benhård, at rivalerne er begyndt at falde som fluer.

Det kan du læse mere om her: Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet.

HP vil ikke trække sig ud af markedet. Men pris-presset kræver løbende tilpasning og forbedringer af organisationen.

Det afgørende er, at chefen forstår værdiskabelsen i selskabet: Hvad bliver pengene tjent på? Og hvad bliver de ikke tjent på?

Paradigme-skift mod cloud
Cloud computing har fået it-chefen til at skifte fokus fra rå drift til en mere broker-agtig rolle, hvor det handler om altid kunne sammensætte det til enhver tid mest optimale it-setup for virksomheden.

For leverandører som HP, der vil levere service og software til virksomhederne, kræver det, at man er agil, har evnen til at udvikle og ‘deploye’ hurtigt og effektivt samt at man kan forstå virksomhedernes markeds-situation til hver en tid.

Som altid gælder det, at kunderne er vigtigere end produkterne.

Det er langt nemmere at sige end at agere efter – ikke mindst for en stor og tung og gammel virksomhed som HP, der i sagens natur har en ‘legacy.’

Hvordan tror du, at HP Danmark vil klare sig i fremtiden? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi

Jakob Schou Meding, hvorfor stopper du som topchef i HP Danmark?

“Jeg har først og fremmest været meget, meget glad for at være i HP. Det her er et karriereskift, hvor jeg får mulighed for at arbejde i en dansk softwarevirksomhed, der gerne vil ud internationalt. Det er en anden karrierevej at gå. Så det er et goddag til TIA, og ikke et farvel til HP på den måde,” siger Jakob Schou Meding, der som administrerende direktør i TIA Technologies også køber sig til en ejerandel i virksomheden.

Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange penge han selv investerer i seskabet.

Hvad er det for en opgave, du tager fat på som direktør i TIA Technologies?

“TIA Technologies er på en meget spændende rejse efter at virksomheden sidste år blev købt af kapitalfonden EQT, der har et ønske om at investere i virksomheder, der har mulighed for at vækste yderligere. Så det er en rigtig spændende virksomhed. Da jeg lærte dem nærmere at kende, følte jeg, at det var lidt som det gamle Navision og Damgaard – en dansk softwarevirksomhed med et utroligt potential,” siger Jakob Schou Meding og nævner at TIA Technologies allerede er etableret i flere lande med store kunder rundt om i Europa.

“Så min opgave bliver at fortsætte den rejse og gøre TIA til en endnu stærkere spiller i Europa.”

Han peger på, at TIA Technologies i forvejen er i gang med en vækst, som også har udmøntet sig i pæne overskud.

I 2013 omsatte selskabet for 138 millioner kroner samtidig med at overskuddet blev mere end femdoblet til knap 39 millioner kroner.

Det udløste blandt andet en topplacering i Computerworlds top 100 i kategorien “Forretningssoftware”.

“Det er en rigtig god virksomhed, der allerede har præsteret nogle fornemme tal. Medarbejderne er folk med et højt kompetenceniveau og et stort ønske om at lykkes, så jeg glæder mig til at komme i gang,” siger Jakob Schou Meding.

Hvad er forskellen på at arbejde for en multinational koncern som HP sammenlignet med et firma som TIA Technologies?

“Jeg synes det er svært at sige, hvad forskellen er udover de helt oplagte. TIA er en lille virksomhed, hvor vi træffer beslutningerne lokalt i Danmark. Vi har hånden på kogepladen på en helt anden måde, end når man arbejder i en stor amerikansk virksomhed, hvor man har nogle andre udfordringer og muligheder.”

Render du af pladsen, fordi det er for bøvlet med alt det, der skal ske det næste års tid, hvor HP står foran en opsplitning i to selvstændige selskaber?

“Nej, det er bestemt ikke derfor. Jeg havde forskellige andre muligheder indenfor HP og har drøftet det med en lille håndfuld af folk, som jeg læner mig op ad. Det her er som sagt et karrriereskifte. Jeg vil gerne tilbage til det, som jeg oplevede med Navision, Damgaard og Norriq, hvor jeg arbejdede i en lokal dansk forretning, som skal vokse internationalt,”  siger Jakob Schou Meding.

Han fortæller, at han afleverede sin opsigelse til HP i slutningen af januar. HP har endnu ikke fundet en afløser til posten som dansk landechef, og indtil videre bliver det den finske landechef Mika Sarhimaa, der får ansvaret for HP Danmarks forretning.

Læs også:

HP’s danske direktør forlader jobbet

TIA Technologies skovler penge ind på forsikringsløsninger

Man ved aldrig, om man skal glæde sig eller græde, når spilserier omdannes til film eller tv-serier.

Men Netflix er i hvert fald på vej med endnu en exclusive-serie til streamingtjenesten, og resultatet ender i enten smil eller tårer for de millioner af fans, som stadig elsker Nintendos Legend of Zelda.

Spilserien, som omhandler helten Link, der næsten altid skal redde prinsessen Zelda, er i færd med at blive udviklet til en “Live-action” serie til Netflix. Det vil sige med rigtige skuespillere.

Det skriver Wall Street Journal.

Legend of Zelda-spillene er et af de bedst sælgende og mest anerkendte spil-serier fra Nintendo, og spilserien har over 18 forskellige titler – deriblandt The Legend of Zelda, Ocarina of Time og Skyward Swords.

En børnevenlig “Game of Thrones”
Ifølge Wall Street Journal skal Zelda-serien foregå i spilverdenen Hyrule og handle om kendte figurer fra spillet.

Serien er stadig i færd med at blive udviklet i et samarbejde mellem Netflix og Nintendo US, som leder efter skribenter.

Serien skulle langt hen ad vejen ende med at minde om Game Of Thrones – bare til et mere bredt publikum. Ergo må det være slut med de utallige sexscener og litervis af teaterblod, som der bruges i Game of Thrones.

Serien har langt endnu, og hverken Netflix eller Nintendo har ville kommentere sagen over for pressen, men man kan håbe på, at det bliver en bedre serie end 80′ernes animerede Zelda-serie.

Læs også: Netflix-boss ikke i tvivl: Derfor er flow-tv’et stendødt om 15 år

Efter godt tre år trækker Jakob Schou Meidng teltpælene op og skifter fra jobbet som HP’s øverste chef i Danmark til stillingen som admnistrerende direktør i TIA Technologies.

Kort før den amerikanske it-koncern HP går i gang med at save sin organisation over i to selvstændige selskaber, har selskabets danske topchef gennem de seneste godt tre år, Jakob Schou Meding, valgt at søge nye græsgange til fordel for et job som administrerende direktør i den danske softwarevirksomhed TIA Technologies.

TIA Technologies har ganske god vind i sejlene for tiden, hvilket du kan læse mere om her: Softwarehus skovler penge ind på forsikrings-løsninger.

Den 46-årige direktør vender dermed tilbage til en ren dansk softwarevirksomhed.

Han har tidligere arbejdet for Damgaard Data, Navision og Microsoft, ligesom han har været øverste chef i ERP-koncernen Norriq, hvorfra han i 2011 skiftede til HP.

Det kan du læse mere om her: HP hugger direktør fra Norriq.

Nyheden om hans farvel blev meldt ud internt i HP fredag, og Jakob Schou Meding har sidste arbejdsdag i HP ved udgangen af denne måned og begynder i sit nye job 1. marts.

HP annoncerede i oktober i fjor, at koncernen skal splittes op i to dele – med henholdsvis pc’er og print i en del, mens et andet selskab skal stå for at sælge løsninger og services indenfor servere, datacenter, netværk, software og cloud.

Den officielle dato for opsplitningen er sat til 1. november i år, men både praktiske og organisatoriske ændringer skal internt være på plads inden sommerferien.

Men med Jakob Schou Medings overraskende jobskifte må HP i Danmark nu altså også i gang med at finde en afløser midt i en af de største reorganiseringer i koncernens historie.

“Jeg har været rigtig, rigtig glad for at være i HP. Men der er aldrig en timing, der er rigtig. HP er i gang med en separation, som kører gennem flere finansår, og der er rigtigt mange gode folk, der arbejder med det. Jeg fik denne her mulighed, som jeg ikke kunne sige nej tak til. Men HP er en stor forretning, og der er masser af talent, der nok skal sørge for at køre det videre uden mig,” siger Jakob Schou Meding til Computerworld.

Under hans tid som direktør har HP i Danmark strømlinet sin organisation og skåret i omkostninger.

Det har betydet, at den danske afdeling i sit seneste regnskab kunne præsentere et overskud på 103 millioner kroner før skat.

“Vi har også fokuseret på at hæve vores medarbejdertilfredshed, og jeg må sige, at vi har leveret fornemme tal, når det gælder salg samtidig med, at det er lykkedes at gøre HP i Danmark til en god arbejdsplads at være på,” siger Jakob Schou Meding.

Hans nye arbejdsplads, TIA Technologies, er specialiseret indenfor softwareløsninger til forsikringsbranchen.

Selskabet har haft stor succes de seneste år og har store ambitioner både på det danske og det internationale marked.

Tia Technologies snuppede så sent som i fjor titlen som bedste firma indenfor kategorien “Forretningssoftware” i Computerworlds top 100.

Læs også:

HP’s chef i Danmark: Her er min ledelsesfilosofi.

Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

TIA Technologies skovler penge ind på forsikringsløsninger

I Polen har fem it-folk i begyndelsen af 20′erne fået en noget anderledes idé:

De er i gang med at få bygget og markedsført en hel computer, som er indbygget i en mus.

Ideen er, at den udover at virke som en almindelig mus, også er en computer i den musen, som kan forbindes trådløst til din arbejdscomputer, en projektor eller dit tv derhjemme, hvis det er udstyret med en HDMI-port.

Er det en Nokia-mus?
Indtil videre er der kun en prototype af Mouse Box-computeren, efter de polske softwareudviklere og industrielle designere i års tid har formået at presse alskens software og hardware ned i musen.

Men planerne går langt videre end det, fortæller holdets teamchef, Przemysław Strzelczyk, til Computerworld.

“Vi kigger efter partnere, der kan gøre Mouse-in-a-box til et rigtig produkt, og vi har indtil videre talt med en række selskaber, som er interesserede i at hjælpe os. Men indtil videre har vi ikke skrevet under på noget,” lyder det fra Przemysław Strzelczyk.

Han arbejder i lighed med en anden Mouse Box-iværksætter til dagligt som software-udvikler og hardware-specialist for Nokia Networks, og vil ikke umiddelbart afvise, at det kan blive det finske firma, der skal markedsføre muse-computeren.

“Vi får at se, tror jeg, det politiske korrekte svar er,” siger den 24-årige Przemysław Strzelczyk, som ikke ønsker at afsløre navne på andre mulige forretningspartnere.

Stadig en del børnesygdomme
Lige nu er der stadig en hale i musen i form af en ledning til en mikro HDMI-port, men efter prototype-udviklingen er det meningen, at den skal kunne forbinde trådløst til alle skærme med en HDMI-port.

Ligeledes arbejder det lille fem mands hold på at få induktionsstrømmen i musen til at spille optimalt, da musen er udviklet til at blive opladet ved berøringen af en musemåtte.

“Vi er så langt i processen, og det nok vil tage fire måneder at få de trådløse transmissioner og induktionsstrømmen til at virke. Derfor håber jeg, at vi får Mouse Box ud i løbet af 2015,” siger Przemysław Strzelczyk.

Lommecomputer til under 1.000 kroner
Han fortæller samtidig, at hele ideen med opfindelsen af musen kommer af, at der mangler nogle anderledes og ultrabillige computere på markedet.

En endelig pris for den eventuelt konkrete Mouse Box-computer, vil han dog ikke lægge sig fast på.

“Den skal ud og konkurrere med billige notebooks og laptops, så den vil blive billigere end det,” fortæller Przemysław Strzelczyk, der ikke afviser, at prisen kunne ligge på omkring 100 euro svarende til cirka 750 kroner.

Til den pris kan musen udvikles med 1,4 GHz ARM Cortex-processor med fire kerner, 2 gigabyte RAM,128 gigabyte harddisk, trådløs WiFI- og HDMI-forbindelser samt en ganske normal musefunktionalitet.

Kigger på Windows 10
Indtil videre kører Mouse Box-prototypen på musemåtten med Linux-distributionen Ubuntu.

Przemysław Strzelczyk forklarer, at holdet lige nu kigger på muligheden for at få Windows 10 ind i musen.

“Microsoft har åbnet for, at Windows 10 kan køre på ARM-arkitekturen, så det kan blive muligt at sælge Mouse Box med Windows 10.”

Han kan ikke at kommentere på, hvad prisen vil blive, hvis det lykkes udviklerholdet at få presset Windows 10 ind til den kinesiske hardware.

“Vi må vente til den officielle lancering af Windows 10,” lyder svaret.

Her kan du se, udviklernes egenproducerede video med prototypen på Mouse Box:

Læs også:
Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen