Monthly Archives: February 2015

Stadig flere brugere dropper den eksterne harddisk til fordel for at opbevare personlige filer på Dropbox og lignende tjenester, og musik- og video-streaming overtager langsomt den fysiske lagring af video- og lydfiler i mange digitale hjem, men der er også en tendens i den modsatte retning.

Frem for at tiltro en cloud-serviceudbyder deres dyrebare data, foretrækker nogle selv at have mest mulig kontrol.

Samtidig vil der nogle gange være tale om så mange gigabyte, at det ikke giver mening at synkronisere data online.

Så er det langt mere effektivt at have en “lokal cloud”, hvor kun dit hjemmenetværk sætter hastighedsgrænsen, når du befinder dig inden for hjemmets fire vægge.

Derfor er NAS-serveren (Network Attached Storage, på dansk ‘netværkslagerenhed’) fortsat højaktuel, og her kæmper producenter såsom Synology, QNAP, Asus-ejede Asustor, Thecus, Buffalo Technology, Seagate og Netgear for at vinde din gunst.

NAS-servere er meget mere end datalagring
Serverne, der både fås i varianter til privat og virksomhedsbrug i vidt forskellige prisklasser, kan i dag meget mere end at fungere som et sikkert og lettilgængeligt lager til dine filer.

De aktuelle modeller udfylder bl.a. også rollen som medieserver, og flere – lidt dyrere – modeller kan sågar smække mediecenter-softwaren XBMC direkte op på stuealteret.

Servere i de lavere prisklasser kan som minimum sende lyd og billede direkte til tv’er med såkaldt smart-tv-funktionalitet – og i nogle tilfælde også tablet-computere, smartphones, spillekonsoller m.m.

Serverne er, kort fortalt, i stand til at centralisere næsten enhver form for it i dit hjem, uanset om der er tale om printerstyring, iTunes-server, IP-overvågningskameraer eller noget helt fjerde.

Lækkerbisken til virksomheder
De dyrere modeller, som vi har inviteret til denne test, spiller desuden en dobbeltrolle, idet de ud over hjemmebrugere også går efter SOHO-markedet (Small Office/Home Office) med avancerede funktioner til virksomheder.

For mange virksomheder giver brugen af en NAS god mening målt på flere parametre.

Har din virksomhed allerede anskaffet en NAS, kan en ekstra NAS tilkøbes og placeres på en anden matrikel med henblik på backup – og dermed fungere som en slags “geo-redundans lite” til små penge.

Dertil er NAS-serveren attraktiv for mange virksomheder, da den kan udfylde rollen som print- og filserver til en meget overkommelig pris og samtidig tilbyde synkroniseringsfunktioner til centraliseret backup.

En anden væsentlig funktionalitet er virtualisering.

Den giver mulighed for at oprette virtuelle maskiner, som brugere kan logge på via en browser.

Administrativt og sikkerhedsmæssigt giver det rigtig god mening især på SMB-markedet.

Der er mindre vedligeholdelse, og der er tale om centraliserede systemer, hvor brugerne benytter det, man kalder “tynde klienter”.

Nogle NAS-modeller er desuden certificeret til virtualisering med teknologier såsom Citrix, VMware og HyperV.

Det vil nok være et fåtal af virksomheder, der vælger at afvikle virtuelle servere fra en NAS, da den ofte ikke har de fornødne hestekræfter, men det kan være et nyttigt kort at have i hånden for virksomheder, der blot vil afprøve funktionaliteten uden at skulle gøre en ekstra investering.

Virtualisering kan desuden bruges til nødstilfælde: Hvis eksempelvis virksomhedens SAN (Storage Area Network – læs mere på Wikipedia) skulle gå ned, kan virksomheden starte de vigtigste systemer op på NAS-serveren, mens SAN’et repareres eller erstattes. Altså mindre nedetid for brugerne.

Opsummerende byder NAS-serverne på et væld af interessante funktioner, hvad enten de skal bruges til at fodre hjemmets enheder med digitalt indhold eller indgå i it-driften hos en mindre eller mellemstor virksomhed.

Testens 3 modeller
Testens kandidater hører til blandt toppen af markedet for private brugere og mindre virksomheder målt på funktionalitet.

Der er tale om en trio af modeller i prislejet fra 4.000 til godt 8.000 kroner – uden harddiske: 

• QNAP TS-453 Pro-8G (læs mere | tjek prisen)
• Synology DS-415+ (læs mere | tjek prisen)
• Asustor AS7004T (læs mere | pris: set til 8.399 kr. på Komplett.dk) 

Umiddelbart kunne en indvending lyde, at det ikke giver mening at sammenligne modeller med så stor spredning prismæssigt.

Vi har dog valgt at gøre det alligevel, da forbrugeren eller virksomheden oftest vil blive mødt med samme udfordring.

Samtidig er der en relativt stor paritet hvad angår funktionaliteten på tværs af de tre kandidater, så det skal blive spændende at se, hvorvidt man egentlig får mere ved at lægge et par tusinde ekstra på bordet.

1. Synology DS415+
Blot få skridt inde i konfigurationen står det klart, at Synology kan sit kram og stadig er lidt foran konkurrenterne hvad angår brugervenlighed.

Selve opsætningen var i fuld gang blot to minutter efter opstart, og efter godt 2½ time var vores RAID-konfiguration – baseret på fire velvoksne Western Digital Red-diske på hver seks terabyte – komplet.

NAS-serveren valgte selv Synologys egen Hybrid RAID-opsætning, der kan opfattes som en forbedret form for RAID 5, og vi kunne læse og skrive til drevet, selv mens filsystemet blev bygget op.

Brugergrænsefladen er intuitiv og på et, for det meste, overbevisende dansk – det er kort sagt et imponerende styresystem.

Man kan godt mærke, at Synology er den nok mest erfarne NAS-producent – og tilbyder en af testens mest veludviklede brugergrænseflader. Konkurrenterne ånder dog Synology i nakken. Klik for større billede.

Synology tilbyder læssevis af apps, både egenudviklede såvel som fra deres partnere, der kan udvide NAS-serverens funktionalitet som en anden schweizerkniv, der konstant viser nye sider af sig selv. Mobilapps fås også til dine iOS- og Android-enheder, så du kan fjernstyre din NAS, uanset hvor du er. Det gælder i øvrigt alle tre testkandidater. Klik for større billede.

Den fysiske installation af vores diske gik som en leg – det er bogstaveligt talt “klik på og gå” – mens de øvrige NAS-servere kræver, at vi finder skruetrækkeren frem, hvilket i vores øjne burde være unødvendigt.

DS415+ har, som navnet antyder, plads til fire harddiske eller SSD-diske, både i 2,5- og 3,5-tommers format.

Med Intels nye Atom-processor, C2538 – udstyret med fire kerner og en taktfrekvens på 2,4 gigahertz – samt to gigabyte DDR3-hukommelse i tillæg er ydelsen fin til både krævende hjemmebrug såvel som en del af de funktioner, mindre eller mellemstore virksomheder efterspørger.

Synology DS415+ er en stilren og ganske støjsvag NAS. Konstruktionen fremstår en anelse plastikagtig, dog uden at der går discount i den. Klik for større billede.

To blæsere sørger for at køle serverens indre. Klik for større billede.

Samtidig er det målte strømforbrug knap 15 watt, når harddiskene går i standby, og knap 33 watt, når du overfører data fra eller til drevet.

Det er en yderst begrænset post i budgettet.

Kølingen varetages af to blæsere på bagsiden, der ikke gjorde meget væsen af sig i løbet af testperioden.

Bagsiden er i øvrigt bestykket med to USB 3.0-stik, eSATA, to RJ45-netstik, et Kensington-låsehul såvel som strømstikket.

Forsiden er udstyret med et USB-stik, så det er nemt at tage backup af data fra fx USB-nøgler og digitalkameraer.

USB 2.0 går an, men det havde pyntet med en opgradering til USB 3.0-standarden, der understøtter fire-fem gange højere overførselshastigheder.

Kræver smart-tv
Modsat QNAP og Asustor har Synology valgt at overlade mediecenter-funktionaliteten til en dedikeret enhed, du skal anskaffe dig separat, fx Raspberry PI, Chromecast eller en indbygget “smart-feature” i dit fladskærms-tv. NAS-serveren er altså ikke født med udgang til skærm (HDMI).

Til gengæld er prisen noget lavere end testens øvrige to kombattanter.

Har du allerede et smart-tv, kan du læne dig mageligt tilbage i sofaen og fx streame videoer fra DS415+ via DLNA-standarden eller ved at benytte en app som Plex e.l.

Det fungerede helt uproblematisk i vores test, selv om den indledende opsætning af Plex godt kan være en udfordring selv for mere rutinerede brugere.

Testens øvrige NAS-servere lokker med Chrome-browser, YouTube-app og andre herligheder direkte på fladskærmen, men for at udnytte det hele må du i givet fald leve med en NAS i stuen og de støjgener, det kan give.

Det er ikke nødvendigvis den ideelle løsning for alle, og samtidig kan den lavere pris give Synology førerpositionen hos de brugere, der enten ikke ønsker eller behøver de ekstra multimediefunktioner.

Det afhænger helt og holdent af netop dine præferencer og behov.

Samlet set har Synology leveret en fremragende NAS-server, der imponerer – lige fra “klik på og gå”-tilgangen til ydelse og daglig brug.

2. Asustor AS7004T
Asustor, der er et datterselskab af den taiwanske elektronikgigant Asus, har på ganske få år formået at fabrikere en NAS-platform, der efterhånden matcher alternativerne fra Synology og QNAP.

Med det mener vi, at brugergrænsefladen fortjener ros, selv om den endnu ikke er helt på niveau med Synology og QNAP, og at alle grundlæggende funktioner såvel som adskillige nyttige apps er på plads.

På underholdningsfronten er Asustor endda i front sammen med QNAP hvad angår funktionalitet. Det kommer vi nærmere ind på om et øjeblik.

Asustor har måske ladet sig inspirere af QNAP – det meste af kabinettet er i hvert fald fremstillet i aluminium, der sikrer et indtryk af kvalitet. Klik for større billede.

Asustor er “klassens frække dreng” på bagsiden, hvor en stor blæser på 120 millimeter sørger for at køle herlighederne. Det er ensbetydende med ret støjsvag drift. På bagsiden er der desuden to RJ45 gigabit Ethernet-stik, to USB 2.0- og to USB 3.0-stik, to eSATA-stik, Kensington-låsehul og optisk, digital S/PDIF-udgang. Klik for større billede.

Installationen af harddiske i dette NAS-monster kræver, at du finder skruetrækkeren frem.

Det er et af vores meget få kritikpunkter, for i det store hele er serveren nem at komme i gang med.

Det eneste andet konkrete kritikpunkt må være, at det krævede en opdatering af NAS-serverens firmware, før dansk var tilføjet til sprogmulighederne.

4K-video uden hakken
Lad det være sagt med det samme: Med Core i3 4330-processoren på 3,5 gigahertz og to gigabyte hukommelse kunne Asustors bæst af en NAS nok være under mistanke for identitetsforvirring, for er det i grunden en com

puter-konfiguration eller en NAS, vi har med at gøre? AS7004T er den kraftigste NAS, vi hidtil har lagt vores hænder på, og endda også en af de kraftigste modeller på markedet overhovedet i dette prisleje.

Som benchmark-resultaterne afslører, giver de mange hardware-hestekræfter primært mening for dig, hvis du er video-entusiast med smag for den smule 4K-indhold, der findes på markedet i dag, og det er alligevel nok et ret snævert udsnit af hjemmene, der indtil videre har udstyret stuen eller kontoret med 4K-skærm.

Det skader dog aldrig at være forberedt på fremtiden, og hvis du alligevel går med tanker om at købe et 4K tv, er Asustor AS7004T en yderst kompetent makker.

Til almindelig brug, hvor der eksempelvis sendes enkelte video-streams i 720p eller 1080p rundt til hjemmets enheder og flyttes rundt på filer, vil forskellen i ydelse ikke være markant nok til at retfærdiggøre merprisen på egen hånd.

NAS-serverens evne til at streame 4K-video direkte til tv’et uden at hakke i afspilningen er altså et af de mest slagkraftige argumenter for, at du skal overveje Asustor-modellen.

Modsat modellen fra Synology kan Asustors NAS-server omdannes til et standalone mediecenter, der via HDMI-kablet kobles direkte til fladskærmen.

Dernæst er det en smal sag at tilgå XBMC, YouTube og Google Chrome via Asustors portal, der fx også lader dig logge direkte ind på NAS-serveren i web-interfacet.

Mange vil dog nok møde deres første udfordring, når de sætter NAS-serveren til fladskærmen og tænder, for hvor er XBMC, når Asustors medieportal toner frem?

Svaret er, at softwaren først skal installeres, før du kan komme i gang (se evt. processen i Asustors video her).

Det er ikke videre intuitivt, og det illustrerer, at Asustor godt kan arbejde videre med brugervenligheden på mediecenterportalen, før det imponerer os for alvor.

Gør det selv-it-folk vil nok ikke brokke sig, men for alle andre er det et ekstra krumspring, der burde være unødvendigt – ikke mindst fordi markedets andre producenter lægger et stort arbejde i at levere NAS-servere, der er komplet driftsklare, så snart de tages ud af kassen.

XBMC fungerer dog fremragende på AS7004T, når det først er installeret og konfigureret.

Mediecenter-softwaren XBMC – her afviklet direkte på Asustors NAS. Pressefoto fra producenten. Klik for større billede.

Vi styrede NAS-serveren med mediecenter-tastaturet Logitech K830.

Et andet alternativ er at købe en særskilt fjernbetjening fra Asustor eller benytte Asustors fjernbetjenings-app, der fås til Android og iOS.

Vi afprøvede appen på en iPhone 5S, og det fungerede overraskende godt at navigere rundt med “musemarkøren” med en netværksforsinkelse, der var så lille, at den næsten ikke kunne mærkes i praksis.

Vi afspillede både almindelige 720- og 1080p-videoklip i forskellige formater helt uden problemer.

Det har ellers voldt problemer på visse ældre NAS-generationer, hvor hardwaren ikke helt kunne følge med, men denne models potente ydelse sikrer, at selv krævende 4K-videoklip (2160p) kan afspilles uden vrøvl.

Samtidig er det en fornøjelse at konstatere, at fremvisning af krævende videoklip via HDMI samtidig med streaming af video til hjemmets tv via netværket såvel som flere samtidige data-overførsler ikke gør NAS-serveren nævneværdigt langsommere og ej heller påvirker videoafspilningen.

AS7004T er altså også et godt valg til miljøer, hvor der er flere samtidige brugere.

Asustors brugergrænseflade – inden vi ændrede sproget til dansk. Klik for større billede.

I lighed med testkandidaten fra QNAP er Asustors AS7004T i stand til at konvertere videoformater i realtid, dvs. mens den afspilles. Funktionen kaldes video transcoding og gør det kort fortalt muligt at omsætte enhver videofil til et format og en kvalitet/båndbredde, som din afspiller (f.eks. Apple TV) eller dit smart-tv understøtter.

En vigtig funktion for det mere audiofile publikum, der er unik for Asustors NAS, er den optiske, digitale S/PDIF-udgang på NAS-serverens bagside. Fordelen ved en separat optisk lydudgang er, at du dermed kan bruge AS7004T som standalone lydafspiller med SoundsGood-app’en eller iTunes-server – læs evt. mere her.

Overordnet set har Asustor begået en glimrende, højtydende NAS-server, hvis pris muligvis er en smule for pebret til at falde i alles smag.

Stiller du ekstreme krav til ydelse og responstid, og har du allerede taget springet til 4K, så er AS7004T lige noget for dig. Og befinder du dig i den kategori, så er prisskiltet på 8.000 kroner måske ikke det, der får dig til at anlægge et nervøst smil.

Er du derimod ikke 4K-entusiast, men ønsker du stadig XBMC gennem HDMI-stikket, kan du med fordel overveje alternativet fra QNAP i stedet og spare knap 2.500 kr. Og vi har faktisk heller ikke oplevet problemer med afvikling af 4K-video på QNAP’s NAS til trods for, at dens Celeron-processor på papiret ikke når Core i3-modellen til sokkeholderne.

3. QNAP TS-453 Pro-8G
TS-453 Pro-8G er en opgraderet særudgave af basismodellen TS-453 Pro, hvor hukommelsen er øget fra to til otte gigabyte DDR3L. Det giver ydelsesmæssigt overskud til afvikling af virtuelle maskiner, til at køre mediecentersoftwaren XBMC og til mange samtidige brugere. Det kommer vi mere ind på om lidt.

NAS-serverens ydre har et klassisk QNAP-design, hvor aluminium frem for plast er i højsædet.

QNAP TS-453 Pro-8G. Klik for større billede.

Gode tilslutningsmuligheder på bagsiden. Klik for større billede.

Softwareopsætningen er ligetil – når altså først harddiskene er skruet i monteringsrammen, som efterfølgende installeres i NAS-serveren, og den halvsløve boot-proces er gennemført: Du kan enten benytte QNAP’s applikation til at finde serverens IP-adresse på netværket og starte opsætningen, eller du kan følge vejledningen i den medfølgende manual og konfigurere serveren via den oplyste webadresse, der peger direkte ind på din NAS.

På forsiden byder TS-453 Pro-8G på ét USB 3.0-stik og et LCD-display, mens der på bagsiden foruden strømstik er fire gigabit netværksstik, to USB 3.0- og to USB 2.0-stik samt HDMI.

Hestekræfter med fordele
En Celeron-processor på 2,0 gigahertz med fire kerner, der i pressede situationer kan strække sig til hele 2,4 gigahertz, betyder, at denne NAS praktisk talt placerer sig relativt tæt på Asustor – selv om der er et stykke op til i3-processorens teoretiske formåen.

Vores testeksemplar er opgraderet til den maksimale hukommelsesmængde på otte gigabyte og er derfor prissat knap 1.200 kr. højere end basismodellen. Det er i vores øjne meget pebret for 6 GB ekstra hukommelse, og vi håber, at en prisreduktion snart kommer på tale, da det p.t. er noget mere attraktivt selv at foretage opgraderingen.

Med otte gigabyte hukommelse er der grobund for at afvikle virtuelle maskiner – til dette formål er to gigabyte lige i underkanten. Til en “komplet” virtuel Windows 7-installation er fire gigabyte eksempelvis tilrådeligt.

Virtualiseringsfunktionen understøtter kørsel af flere virtuelle maskiner samtidigt (QNAP anbefaler maks. to), uanset om de er baseret på Windows, Linux eller Unix. QNAP kalder funktionen Virtualization Station, og den kan være interessant for virksomheder med et fåtal af ansatte: I en nystartet virksomhed kan de ansatte fx bruge virtualiserede maskiner til installation af ukendte programmer uden at sætte it-sikkerheden over styr.

QNAP TS-453 Pro-8G er den eneste af testens tre kandidater, der tilbyder en programpakke/app, der gør det nemt og ligetil at virtualisere styresystemer.

Takket være den kraftfulde processor kan QNAP TS-453 Pro-8G – i lighed med Asustor AS7004T – konvertere HD-video i realtid – i langt de fleste tilfælde uden at tabe pusten fuldstændig, selv om processoren nogle gange belastes med 70-80 % og nogle gange sågar mere.

Vil du eksempelvis se en Blu-ray-film fra NAS-serveren på din fladskærm med Chromecast, kan du nemt skrue ned for kvaliteten i en app som fx Plex, så du undgår hakkende billedafvikling, fordi Chromecast-enheden og det trådløse netværk bliver flaskehalse. Det kan i nogle tilfælde volde besvær på Synologys model, da Atom-processoren ikke er skabt til løbende videokonvertering.

Software og apps
QNAP’s styresystem, QTS, findes i skrivende stund i version 4.1.2, og det er et lækkert og brugervenligt styresystem, der er proppet med funktioner i lighed med testens øvrige konkurrenter.

Det er nemt at multitaske, og QNAP er med i front, når det gælder om at udbyde et økosystem af apps, der kan udvide NAS-serverens funktionalitet. Du kan se det fulde udbud af apps/plugins her.

QNAP’s brugergrænseflade er overskuelig og let at komme i gang med, men under de enkelte menupunkter gemmer sig nærmest en overflod af funktioner, som kan få selv garvede it-folk til at trække på smilebåndet. Klik for større billede.

Rollen som mediecenter
I lighed med Asustors NAS-server koblede vi ogs

å QNAP TS-453 Pro-8G direkte til fladskærmen og eksperimenterede med XBMC, og overordnet var det en god oplevelse. QNAP kunne dog med fordel fjerne nogle af de mere ligegyldige apps i form af dårlige discount-spil, der er placeret på mediecenter-portalen HD Station, som er QNAP’s svar på Asustor Portal.

Vi deaktiverede dem efter kort tid i selskab med NAS-serveren. Samtidig står det klart for os, at det ikke er alle apps, der er optimeret lige meget til stuealteret rent visuelt – blandt andet Chrome-browseren og en særskilt browser, der bruges til at logge på NAS-serverens administrationsmodul fra fladskærmen, gør ikke nogen særlig god figur.

Der var også andre småproblemer.

Vi var bl.a. nødt til at installere en såkaldt codec-pakke, så QNAP TS-453 Pro-8G kunne håndtere og transcode flere videoformater.

Indledningsvis fejlede installationen gang på gang, men da vi havde fået fat i en opgradering til version 4.1.2 af styresystemet QTS, lykkedes det omsider.

Kort sagt er basisfunktionaliteten som mediecenter på plads, men det ville pynte med lidt finpudsning, så QNAPs NAS-server er 100 % klar til brug, så snart den tages ud af kassen.

Flot femtal til QNAP
Til trods for de få minusser er QNAP’s TS-453 Pro-8G en gennemført NAS både for krævende hjemmebrugere og mindre virksomheder.

Prismæssigt lander den mellem de øvrige to testkandidater – og i vores overordnede vurdering ender den a point med Synology DS-415+.

QNAP-serveren vil ramme plet hos dem, der ønsker HDMI-stik med XBMC, løbende transcoding af video og professionelle funktioner såsom virtualisering.

Er der behov for sidstnævnte kaster det naturligt nok en højere pris af sig, og de to NAS-modeller har altså i allerhøjeste grad hver deres eksistensberettigelse.

Den noget høje pris på 8G-modellen betyder dog, at vi vil anbefale interesserede købere at anskaffe sig den almindelige TS-453 Pro – der koster knap 4.200 kr. – og selv opgradere hukommelsen.

4. Benchmarks
Vi har testet ydeevnen med en konfiguration bestående af et kabelbaseret gigabit-netværk, en stationær test-pc og testens tre NAS-servere.

En kraftig router med gigabit-hastighed på den indbyggede switch er et minimum, hvis testens NAS-servere skal udnyttes fuldt ud. Her ses den benyttede Netgear Nighthawk X4 802.11ac-kompatible WiFi-router. Klik for større billede.

Fire Western Digital Red-diske på seks terabyte giver os den til dato største kapacitet, det er muligt at opnå, når NAS-serveren har fire drevpladser. Samtidig giver det ro i maven, at diskene er godkendt til 24/7-brug netop i NAS-servermiljøer. Klik for større billede.

Netgears router, AC2350, sikrer optimal gigabit-netværksydelse, mens lagerpladsen leveres af fire 3,5-tommers Western Digital Red-harddiske på hver seks terabyte (modelnummer WD60EFRX), der er beregnet specifikt til brug i NAS-servere, og blandt andet er godkendt til 24/7-brug.

I en RAID 5-konfiguration giver det os en effektiv kapacitet på godt 16 terabyte, da redundansen i RAID 5, der gør det muligt at undgå datatab, hvis en enkelt harddisk skulle gå i stykker, samtidig har den bivirkning, at vi må nøjes med godt 75 procent effektiv lagerkapacitet.

Vores stationære testmaskine er desuden baseret på følgende hardware:

• Processor: Intel Core i7-4790K
• RAM: 2x Kingston HyperX Beast HX324C11T3K2/16 DDR3-2400 (32GB)
• Bundkort: Asus Sabertooth Z97 MARK 2
• Primært lager: Samsung 850 EVO SSD 500 GB
• Styresystem: Windows 7 Ultimate x64 Service Pack 1
• Grafik: MSI R290X Gaming OC 4G
• Strømforsyning: Fractal Design Edison M 750W
• Kabinet: Fractal Design Define R5
• Processorkøler: Fractal Design S36

Vores benchmark-målinger er foretaget vha. det i Windows indbyggede værktøj til filadministration, Microsoft Robocopy.

Vi kopierede hhv. en stor ISO-fil på 8,74 gigabyte samt en mappe med små filer af varierende størrelse på i alt 1 gigabyte til og fra serverne.

Alle test er foretaget tre gange, og resultaterne herunder gennemsnitsværdierne.

Vi har ikke tweaket og tunet netværksindstillingerne og eksempelvis eksperimenteret med de såkaldte Jumbo Frames eller iSCSI-tilslutninger, som har potentialet til at sparke ydelsen yderligere i vejret i visse scenarier.

Nedenstående resultater er altså, hvad du vil kunne forvente dig som standard med et lignende hjemmenetværk:

Læse-testen giver serverne mulighed for at folde sig helt ud, og Gigabit-interfacet må se sig presset til det yderste. Med adskillige små filer af varierende størrelse bliver processoren af større betydning: QNAP og Asustor spurter foran Synology – til gengæld også til højere priser. Klik for større billede.

Skrivetesten, hvor filer kopieres fra vores testcomputer til NAS-serverne, viser ikke de store ydelsesforskelle. De vil i praksis ikke kunne mærkes. Det er dog påfaldende, at testens billigste model sniger sig op på en andenplads i denne test. Klik for større billede.

Vores målte strømforbrug afspejler hardwaren i de tre servere. Strømforbruget i drift er næsten dobbelt så højt for Asustor sammenlignet med Synology. Klik for større billede.

Benchmark-resultaterne herover viser desværre ikke det fulde billede, for alle testkandidater har kræfter nok til at presse en gigabit-netværksforbindelse til det yderste.

Vi kunne have tilkoblet to netværkskabler til hver NAS og fået LAN-kablerne til at samarbejde i såkaldt Link Aggregation-tilstand med en maksimal teoretisk båndbredde på to gigabit per sekund.

På QNAP’s server er det endda muligt at lægge beslag på hele fire LAN-forbindelser og opnå en teoretisk båndbredde på hele fire gigabit per sekund.

Det ville have sat yderligere skub i de i forvejen hurtige overførsler.

Til gengæld stiller det krav om en betydeligt dyrere router, der primært vil være henvendt til erhvervsmarkedet.

For at presse hver enkelt NAS-server yderligere kunne vi også have tilkoblet flere computere til hver af dem og målt hastigheden til og fra hver enkelt maskine ved adskillige simultane overførsler.

NAS-servere er dog netop designet til at kunne håndtere flere samtidige brugere, QNAP påstår eksempelvis, at den samlede læse- og skrive-hastighed i begge tilfælde lyder på hele 420 megabyte per sekund, hvis fire computere presser NAS-serveren til det yderste på samme tid – under optimale forudsætninger. 

Om sådanne resultater kan genskabes hos almindelige brugere er uvist, men dataoverførselshastighederne bør under alle omstændigheder ikke blive en hæmsko for de fleste lige foreløbig.

5. Konklusion

Lenovo er ude at svømme på dybt vand.

Lenovos computere er altid kommet med en irriterende mængde bloatware, som tilsyneladende ikke har andet formål end at give Lenovo lidt ekstra håndører og brugerne lidt ekstra gener.

Men de seneste dage har det vist sig, at Lenovo ikke bare sælger dig en computer med “20 gigabyte ekstra Dropbox” eller en Amazon-app.

Nej, selskabet sælger dig også en computer med en indbygget bagdør. Og det er skidt.

Superfish hedder det program, som rent kategorisk må befinde sig et sted mellem bloatware og malware.

Programmet tillader, at der kommer reklamer ind på hjemmesider via et man-in-the-middle angreb. Superfish efterlader et usikkert root-certifikat på computeren, der opfanger HTTPS-krypteret data.

Det betyder, at Superfish opsnapper den krypterede trafik og indsætte reklamer på sider, som ellers burde være krypterede i browseren.

Men værre endnu viser det sig ifølge flere sikkerhedseksperter, at root-certifikatet er usikkert.

RSA1024-bit nøgle, som certifikatet benytter, anses i dag for at være usikker, og der er også allerede flere sikkerhedseksperter – og hackere – som har vist, at det er muligt at få presset nøglen ud af root-certifikatet.

Det betyder, at der er en åben dør for hackere og andre it-kriminelle til alle, som har Superfish på computeren.

Altså en kæmpe bagdør.

I teorien kunne en hacker lave en kopi af en banks hjemmeside, som browseren vil se som sikkerhedsgodkendt, netop fordi Superfishs certifikat godkender det.

Og Lenovo har installeret dette på din computer uden at fortælle dig om det.

Sådan fjerner du det
Lenovo fortæller i eget forum og på egen blog, at Superfish kun er installeret på bestemte Lenovo-computere – og kun i månederne fra september 2014 til februar 2015.

Superfish er blevet slået fra på serversiden – og Lenovo lover også, at det ikke vil være på Lenovo-produkter i fremtiden.

Ikke desto mindre skal du fjerne Superfish, hvis du har en Lenovo-enhed, hvor det er installeret.

Først slettes selve programmet på din computer. Dette gøres simpelt igennem Tilføj/fjern programmer (add/remove programs), hvor du sletter Superfish Inc. VisualDiscovery.

Foto: Lenovo

Men det egentlige problem ligger i det usikre root-certifikat – og det slettes ikke ved at slette programmet.

Åben din startmenu og søg på certmgr.msc og åben det.

Tillad at få adgang til programmet, hvis du bliver spurgt om administratorrettigheder.

Klik på Trusted Root Certification Authorities og åben certifikater.

Find certifikater der omtaler Superfish Inc.

Højreklik og tryk slet.

Foto: Lenovo

Flere sikkerhedseksperter foreslår også, at du kører en virusscanning, hvis du benytter dig af et antivirusprogram. Flere af de store antivirusfirmaer har nemlig sat certifikatet som en virus, hvilket kan være behjælpeligt for at fjerne det.

Du kan benytte denne hjemmeside til at se, om du har Superfish eller ej. I øjeblikket har vi her på Computerworld en Lenovo Yoga Pro 3, og den har ikke Superfish.

Preinstalleret software er et kæmpe problem
Programmer som Superfish går ind og piller ved hele vores tillid til SSL, som penetreres ved et så usikkert certifikat som dette. Superfish har blandt andet indsat reklamer over billeder og tekst på sider, hvor der absolut ikke skulle være reklamer – blandt andet på Googles egne sider.

Forudinstalleret bloatware – eller crapware, som forudinstalleret software ofte kaldes af utilfredse brugere – er også et brugermæssigt problem – og langtfra noget nyt.

Vi har tidligere testet en Acer-computer, som faktisk var en ganske god computer, men som var så overfyldt med ubrugeligt crapware, at det trak meget ned.

Det samme ser vi på Lenovo Yoga Pro 3, som har så meget crapware installeret, at det har fået sin egen fane på Windows start-skærmen: “Lenovo Apps”.

Lenovo har sågar installeret en ekstra pc-butik, som både kan være en ekstra home-knap og en ekstra butik fyldt med HTML-apps.

Hvorfor?

Fordi det giver producenterne ekstra penge per solgt computer.

I en periode solgte Microsoft produkter, som var “100 procent” uden crapware. Google har gjort det samme på mobilfronten med Android-telefoner, som blev solgt som “Google Play Editions” – telefoner med et rent Android uden producenternes til tider ligegyldige pillerier.

Læs også: Her er it-skandalerne som ikke kunne ties ihjel

Ifølge lækkede dokumenter fra whistlebloweren Edvard Snowden har de amerikanske og britiske efterretningstjenester været forbi verdens største simkort-leverandør, Gemalto, og her har de stjålet krypteringsnøgler.

Med disse krypteringsnøgler i hånden har efterretningstjenesterne i flere år kunnet lytte og læse med, når mobilbrugere med et Gemalto-simkort har snakket eller skrevet med hinanden.

Aflytningen og aflæsningen har således kunnet finde sted, uden den britiske efterretningstjeneste GCHQ eller amerikanske NSA har haft brug for kontakt til teleselskaber eller indhentet dommerkendelser først.

Bruges hos Telia og Telenor
Nu viser det sig, at to af skandinaviens største teleselskaber, svenske TeliaSonera og norske Telenor, begge har købt simkort hos Gemalto igennem en årrække.

Med en samlet mobilkundegruppe på 3,3 millioner brugere i Danmark, er der derfor millionvis af danske mobiltelefoner, der kan have været aflyttet af den britiske efterretningstjeneste GCHQ eller amerikanske NSA.

“Vi har købt hovedparten af vores simkort fra Gemalto. Derfor er informationerne omkring de hackede simkort også meget bekymrende,” forklarer TeliaSoneras mediamanager Iréne Krohn til Computerworld.

“Vi er derfor gået i gang med at undersøge, om TeliaSonera også er berørt, hvis det viser sig, at historien er sand. Nu må vi først tale med Gemalto, og samtidig er vores egen sikkerhedsafdeling gået i gang med undersøgelser,” fortsætter hun.

TeliaSonera kan på nuværende tidspunkt uden en forudgående undersøgelse ikke udtale sig om, hvorvidt konkrete Telia-kunder i Danmark eller i andre skandinaviske lande har været udsat af spion-overvågning fra udenlandske efterretningstjenester.

Vil have styr på fakta
Også hos Telenor har man uddelt Gemalto-simkort til kunderne i stor stil.

“Telenor har købt simkort hos blandt andre Gemalto, og vi er nu i gang med at følge op på sagen. Lige nu vil vi ikke gå ind i spekulationer om det ene og andet, fordi det naturligvis er vigtigt, at vi får styr på, hvad der er fakta i denne sag,” forklarer Telenors kommunikationschef Maria Vilhardt til Computerworld.

Telenor lover at følge sagen til dørs, men selskabet vil ikke gisne om, hvorvidt og hvordan selskabets kunder eventuelt kan være blevet overvåget fra udlandet.

“Vi lægger meget stor vægt på sikkerhed, og mere ønsker vi ikke at sige på nuværende tidsspunkt,” lyder det fra Telenors presseafdeling.

Hos TDC fortæller man, at der ikke bliver købt simkort hos Gemalto.

Teleselskabet 3 med en million danske mobilkunder fortæller derimod i lighed med TeliaSonera og Telenor, at selskabet køber simkort hos den muligvis hackede simkort-gigant.

“Vi er i tæt dialog med Gemalto lige nu,” lyder budskabet fra 3′s presseafdeling, som ikke har yderligere at tilføje.

Stor, intern undersøgelse
Efter historien om de stjålne krypteringsnøgler til simkortene er kommet ud på online-mediet The Intercepts, har Gemalto – der har en årlig produktion på to milliarder simkort – selv reageret og lagt en pressemeddelelse ud på sin hjemmeside.

Her fremgår det, at Gemalto er gået i gang med en stor, intern undersøgelse af et eventuelt hack.

Indtil videre har man ifølge pressemeddelelsen ikke fundet noget tegn på indbrud af udenlanske efterretningstjenester, selvom ansatte i Gemalto har udtrykt stor forundring over indbruddet i den første artikel om sagen.

Computerworld har kontaktet Gemalto for at høre, hvordan det går med undersøgelsen, og hvordan selskabet vil tage til genmæle mod efterretningstjenesterne, hvis krypteringsnøglerne rent faktisk er blevet stjålet. 

Selskabet er dog endnu ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.

Nærmer sig Watergate
Såfremt de lækkede dokumenter om CGHQ’s tyveri af krypteringsnøglerne er sande, og efterretningstjenesterne rent faktisk sidder med nøglerne til milliardvis af simkort, kan millionvis af danskere potentielt være blevet aflyttet direkte fra deres samtaler eller via deres chat-beskeder.

Det fortæller Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitets institut for Elektroniske Systemer i København.

“Med krypteringsnøglerne i hånden vil jeg umiddelbart vurdere, at efterretningstjenesterne har adgang til folks beskeder i klar tale og i klar tekst,” siger teleprofessoren til Computerworld.

Han fortæller, at aflytningen forudsætter, at efterretningstjenesterne opsætter master til aflytning i de område, som de er interesserede i.

Eksempelvis har norske og svenske myndigheder for nyligt fundet uautoriserede telemaster omkring deres parlamentsbygninger, som kunne bruges til aflytning af folks samtaler og data-beskeder.

“Med Snowden-afsløringerne er vi jo efterhånden oppe på Watergate-niveau, hvor vi har at gøre med myndigheder, der bryder ind i private firmaer i andre lande for at kunne aflytte telefonsamtaler. Det er jo imod alle spilleregler,” lyder det fra Knud Erik Skoubye.

Læs også:

Krypteringsnøgler til milliarder af simkort er blevet stjålet

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Amerikanske og engelske spioner er kommet i søgelyset for at have hacket sig ind på netværket hos Gemalto, der er et sikkerhedsfirma og samtidig verdens største producent af simkort til smartphones.

Ifølge dokumenter fra den verdensberømte whistleblower Edvard Snowden til mediet The Intercept har den amerikanske efterretningstjeneste NSA sammen med sit britiske modstykke, GCHQ, omkring 2010 angiveligt stjålet krypteringsnøgler hos Gemalto.

Med disse nøgler i hånden kan to af verdens største efterretningstjenester således helt uden forudgående dommerkendelser eller tilladelse fra teleselskaberne overvåge og dekode ellers krypterede samtaler og datatrafik på alverdens mobiltelefoner.

Den verdensomspændende overvågning kan lade sig gøre, fordi Gemalto leverer omkring to milliarder sim-kort til verdensmarkedet og til selskaber som AT&T, T-Mobile og Verizon under mottoet ‘sikkerhed til at være fri’.

Computerworld undersøger, om danske teleselskaber også får leveret deres sim-kort fra Gemalto.

Hvis dette er tilfældet, kan danske mobil-brugere også være i farezonen for at have været udsat for amerikansk eller britisk overvågning via deres mobiltelefoner.

Vi er stærkt bekymrede
For at få adgang til krypteringsnøglerne har GCHQ med støtte fra NSA formået at aflytte kommunikationen mellem intetanende ingeniører i flere lande hos det hollandske selskab Gemalto.

Hos den store simkort-producent vækker afsløringen stor forfærdelse.

“Jeg er rystet, faktisk stærkt bekymret over, at det kunne ske,” forklarer Gemalto-vicepræsident Paul Beverly til The Intercept.

“Det vigtigste for mig er at forstå, hvordan dette præcis er sket, så vi kan forhindre, det sker igen. Også så dette ikke har konsekvenser for teleoperatørerne, som vi har serviceret på en meget pålidelige måde i mange år,” fortsætter Paul Beverly.

Han tilføjer over for mediet, at han meget gerne vil have indsigt i, hvor høj grad Gemalto og selskabets kunder er blevet ramt.

Adgang til hele netværket
I denne uge har Gemalto haft gang i en intern undersøgelse, som endnu ikke tyder på, at der har været indbrud hos selskabet.

Ifølge dokumenterne fra den britiske efterretningstjeneste GCHQ skulle der ellers være skaffet adgang til Gemaltos netværk for derefter at have plantet malware på adskillige computere. Denne malware skulle så senere have skaffet GCHQ adgang til Gemaltos krypteringsnøgle.

“Vi går ud fra, at vi har adgang til hele deres netværk,” lyder det i GCHQ’s egne papirer om indbruddet hos Gemalto.

GCHQ skulle angiveligt også have hacket sig videre ind i teleselskaber, hvor efterretningstjenesten er gået efter regningsservere, så kunderne via deres mobilregninger ikke skulle få mistanke om, at en efterretningstjeneste lyttede med.

Hvordan efterretningstjenesterne helt specifikt er kommet ind i Gemaltos netværk, er fortsat en gåde.

Computerworld har været i telefonisk kontakt med Gemalto i Holland, som er ved at undersøge omfanget af skaderne.

Senest har selskabet udsendt en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Gemalto er ved at undersøge, om der overhovedet har været indbrud på selskabets netværk til trods for udtalelserne i The Intercept-artiklen.  

Læs også:

NSA kan have plantet avanceret spion-kode på din harddisk – næsten umulig at opdage og fjerne

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Tusindvis af ejere af Apples Macbook Pro har længe brokket sig højlydt over defekte maskiner, hvor særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem med, at grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Konsekvensen er blandt andet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen.

Nu har Apple så anerkendt, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på selskabets regning.

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013.”

“Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer,” skriver Apple, der også vil refundere pengene til de kunder, der allerede selv har betalt for at forsøge at løse problemet.

“ENDELIG,” lyder en af de første reaktioner fra en kunde i Apples eget support-forum, hvor en debatråd om hardware-problemet ialt har opnået over fire millioner visninger.

Men virker det nu også?
Kunden har dog et forbehold:

“Hvis reparationen bare er et nyt board med samme fejl, er det ikke en permanent løsning, men i det mindste skal vi ikke betale for noget, der ikke er vores skyld. Og gode nyheder, hvis du betalte for reparationer forud for dette program.”

En af Computerworlds læsere, Lars T. Iversen, er selv berørt af problemet, og selvom han kalder Apples beslutning om at anerkende problemet for store nyheder, har han også visse forbehold.

Hans historie lyder i grove træk:

“Early 2011 MBP – 2 logic board replacements, og kører på mit 3 logic board nu,” skriver han i en mail til Computerworld.

“Desværre ikke officielt Apple-repair, da de ville have 600+ usd for en replacement, det var simpelthen for dyrt, når man var klar over, at det kun var en temporær løsning, da problemet med sikkerhed ville ske igen.”

“Haft lange diskussioner med Apple – bl.a. refererede til de lange tråde på deres forum – hvor jeg fik at vide af en Apple-medarbejder fra Singapore, at man jo ikke skulle tro på alt, hvad man læste på internettet.”

“Men vil da forsøge at smide den ind til dem, men afhænger af, om de reelt har lavet et nyt design, hvor design-fejlen er rettet. Hvis det bare er en replacement af samme design, så er det jo ikke en fix.”

Apple trak sagen i langdrag
Samtidig lyder Lars T. Iversens reaktion på Apples anerkendelse af Mac-problemet:

“Det, der irriterer mig grænseløst, er dog, at det virkede, som om de forsøgte lade tiden løse det ved at ignorere det så længe – det er trods alt fire år gamle maskiner.”

Apples beslutning om at anerkende problemet som en fabriksfejl har ganske rigtigt været længe undervejs, og det er interessant, at beslutningen kommer, efter at der i efteråret blev indledt et massesøgsmål mod Apple på grund af Mac-problemerne.

Tilsyneladende er Apples beslutning om at reparere maskinerne også så ny, at selv selskabets egne medarbejdere ikke er klar over det:

“Jeg er i telefonen nu for at få en refundering, og support-personen kendte ikke til det endnu,” lyder det her fredag et sted i Apples support-forum.

Læs også:
Massiv klage-storm tvinger Apple til at reparere defekte Macbooks

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Efter weekendens blodige attentat i København, raser debatten om overvågning videre. For eller imod? Mere eller mindre?

Men fra et it-synspunkt rejser et presserende spørgsmål sig: Kunne angrebet være undgået, hvis vi havde de nyeste teknologier?

Der findes nemlig allerede avanceret overvågningssoftware, som teknisk set gør det muligt at identificere og spore potentielle terrortrusler.

Genkender mistænkte på gangarter
Eksempelvis kan overvågningskameraer genkende mistænkelig adfærd ved hjælp af intelligente algoritmer, lyder det fra Preben Mejer, stifter af Innovation Lab.

“Softwaren er nu udviklet nok til at kunne genkende objekter og personer ved at fortolke almindelige videoovervågningsbilleder.”

“Kameraet kan spotte usædvanlig adfærd automatisk, så alarmen ringer, hvis en kuffert for eksempel bliver efterladt i lufthavnen i et bestemt tidsinterval,” siger han.

Går en mand ofte ned på banegården, er det altså teknisk muligt at registrere hans identitet og tilstedeværelse på metadata – eksempelvis hans stemme, ansigt og måden han går på.

Tager manden aldrig toget, og kigger han sig omkring efter kameraer, er det en afvigende adfærd, som kameraets algoritmer registrerer og husker.

Vurderer systemet, at manden udgør en trussel, kan manuelle metoder tages i brug – og alt efter vurdering, kan sikkerhedsvagter verificere, om truslen er reel, eller tilkalde myndighederne.
 
Metadata og selvlærende koder med sky på
Kombineres de såkaldte metadata med et netværk, kan kameraerne potentielt set altså bruges præventivt mod kriminelle noget mere effektivt og præcist, end de gør i dag.

Det kræver dog et lag af software og lidt computerkraft at fortolke, hvad der er på billederne. Men algoritmerne bag bliver hele tiden klogere. Det fortæller Henrik Friborg, stifter af Milestone Systems.

“Det nye inden for det her er kodens effektivitet. Vi har software fra vores økosystem af partnere, hvor softwaren husker det, den ser, og lærer af det – hvilket er en stor forandring sammenlignet med almindelig programmering.”

“Vi kalder det selvlærende algoritmer, og den slags teknologi har altså eksisteret i cirka fem år,” siger han.

Evnen og kapaciteten til at genkende og fortolke de såkaldte metadata kan måske minde om Edward Snowden og NSA. Men før du febrilsk finder alufolie-hatten frem i ren paranoia, bør det understreges, at eksemplerne foroven er teknisk teori.

Cloud Computing bringer fremtiden nærmere
Før i tiden brugte sikkerhedsvagter mange mandetimer på at spole timevis af ubrugelige overvågningsbilleder igennem, når der var sket en sikkerhedsbrist.

Et herligt spild af tid, for de fleste forbrydelser sker i løbet af ganske få sekunder. Og den type kameraer skal rulle døgnet rundt, hvis de skal kunne hjælpe med at fange en kriminel.

Idéen om at automatisere systemet lå med andre ord lige til højrebenet. Men algoritmer kræver computerkraft – og det er der, med nutidens sky- og streaming-teknikker, blevet rigtig meget mere af.

Derfor er funktioner som automatisk ansigtsgenkendelse blevet hverdag – tænk bare på sidst, du uploadede dine billeder til Facebook.
 
Når det er sagt, så er der langt fra halvpræcise gæt på, hvem af vennerne det er, som smiler på et almindeligt stillbillede, til realtidsgenkendelse af hætteklædte ekstremister med onde hensigter.

Vores ansigts varmeprofil kan aflæses
Især hvis der tale om overvågningen af en enorm lufthavn – eller en hel by. Hos Milestone Systems erkender Henrik Friborg da også, at systemet ikke er perfekt.

“En af de lavpraktiske svagheder i systemer med ansigtsgenkendelse er ting som hætter. Tager forbryderen elefanthue på, duer den teknik jo ikke.”

“Der kan andre metoder tages i brug. For eksempel afgiver vores ansigt varme på en måde, så et varmefølsomt kamera hurtigt kan give en god idé om, hvilket ansigt, der gemmer sig bag,” siger han.

Skal systemet binde de hundredetusindvis af kameraer, som findes i Danmark alene sammen, vil det formentlig kræve store lovændringer og mange skattekroner.

Imidlertid konstaterer Henrik Friborg, at det i dag ikke er teknisk muligt at binde forskellige video-systemer sammen i én løsning, hvor politiet let kan få netværksadgang til dem alle sammen. Der eksisterer nemlig ikke nogen bredt anvendte internationale standarder på området.

Efter at en lang række købere af Apples Macbook Pro har brokket sig højlydt over defekte maskiner, ser det nu ud til, at Apple er på vej med hjælp.

Særligt 2011-udgaven af Macbook Pro har været ramt af et problem, hvor grafikprocessoren stopper med at fungere efter noget tid.

Brugerne har blandt andet oplevet, at maskinerne ikke vil starte op, og at der er streger og forstyrrelser på skærmen – og det har ikke bare ført til slemme gloser i Apples support-forum, men også underskriftsindsamlinger rundt omkring på nettet.

“Send Apple en besked: Ejere af 2011-udgaven af Macbook Pro, der oplever omfattende GPU-fejl, vil ikke være tilfredse, før vores maskiner er gendannet til at være fuldt funktionsdygtige gennem et replacement-program uden omkostninger for brugerne,” lød budskabet på en af underskrifts-hjemmesiderne.

De utilfredse brugere har forsøgt at få Apple til at anerkende, at der er tale om en fabriksfejl, så maskinerne kan blive repareret på Apples regning. Og nu ser det faktisk ud til, at der sker noget i sagen.

I en meddelelse skriver Apple:

“Apple har konstateret, at billedet er forvrænget, billedet mangler, eller at der sker en uventet genstart af systemet på en lille procentdel af MacBook Pro-systemer. Disse MacBook Pro-systemer blev solgt mellem februar 2011 og december 2013.”

“Apple eller en Apple-autoriseret serviceudbyder reparerer gratis de berørte MacBook Pro-systemer,” skriver Apple. 

Ifølge meddelelsen kan danske kunder allerede fra den 27. februar indlevere deres defekte Macs, hvis de lever op til betingelserne – og det gælder altså også, selvom der er tale om en 2011-maskine, hvor den almindelige granti er udløbet.

Kan du få gratis hjælp?
Apples opgørelse over de maskiner, der kan have problemet – og altså nu kan blive repareret uden regning:

MacBook Pro (15-inch Early 2011)
MacBook Pro (15-inch, Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15-inch, Mid 2012)
MacBook Pro (17-inch Early 2011)
MacBook Pro (17-inch Late 2011)
MacBook Pro (Retina, 15 inch, Early 2013)

Apples beskrivelse af symptomerne på de defekte maskiner lyder:

- Forvrænget eller forvredet billede på computerskærmen.
- Manglende billede på computerskærmen (eller en ekstern skærm), selv om computeren er tændt.
- Computeren genstarter uventet.

Apple meddeler samtidig, at de kunder, der allerede selv har betalt for at få udbedret hardware-fejlen, nu vil få pengene refunderet. 

Hård kritik af Apple
Med Apples beslutning om at anerkende problemet med de defekte Macs, ser det ud til, at der nu er fundet en løsning på et problem, der allerede har fået rigtig mange Mac-brugere til at fare til tasterne.

En af debattrådene om problemet i Apples support-forum har eksempelvis flere end fire millioner visninger og er kommenteret 12.111 gange.

“Med mindre de kaldes tilbage, har jeg fået nok. Post Jobs-æraen har vækket folk. Det er en ny dag. Jeg foreslår, at vi stemmer med vores fødder,” har en Mac-ejer skrevet. 

Selvom tonen generelt har været hård, er der dog også dem, der har valgt at se det komiske i situationen – eksempelvis i en YouTube-video med titlen 2011 Macbook Pro: It just doesn’t work.

Læs også:

Vrede Mac-brugere: Skærmen hakker og fryser – og Apple gør intet ved det

Såkaldte “denial of service”-angreb (DOS) er den mest udbredte form for netkriminalitet, hvor angribere forsøger at lægge hjemmesider og webservices ned ved at bombardere ofrene med forespørgsler til ofrets webadresse.

Teknisk set skelner man mellem DOS-angreb og de mere avancerede DDOS-angreb (distributed denial ogf service), hvor angriberne ved hjælp af et botnet kaprer almindelige brugeres pc’er og bruger deres computerkraft som en del af deres angreb.

Der forskellige måder at beskytte sig mod angrebene på, og en af de mest udbredte løsninger på markedet kommer fra det amerikanske software- og sikkerhedsfirma Arbor Networks.

På hjemmesiden digitalattackmap.com viser Arbor Networks via et interaktivt kort, hvor der lige nu er angreb i gang. Du kan også se det interaktive kort nederst i denne artikel.

Kortet viser også størrelsen på de enkelte angreb, ligesom kortet giver oplysninger om forskellige tekniske detaljer, som eksempelvis hvilke protokoller angrebene benytter sig af, og hvor angrebet kommer fra. Du kan også finde data om større angreb, som tidligere har ramt internettet.

Kortet, der er stykket sammen i samarbejde med Google, bygger ifølge Arbor Networks på data fra mere end 270 internetudbydere og andre serviceprovidere.

Arbor Networks oplyser, at kortet har til hensigt at give et billede af den overordnede trend indenfor DDOS-angreb. Men selskabet understreger, at det billede, som kortet tegner, langt fra er komplet.

DDOS-angreb på udvalgte hjemmesider er som nævnt et af de mest udbredte former for cyberangreb i verden. På nettet kan man for ganske få dollar leje sig adgang til den software, som er nødvendig for at generere den trafik, som potentielt kan lægge en hjemmeside ned.

Danmark er på cyber-vagt
Efter weekendens terrorangreb i København er it-Danmark ekstra meget på tæerne for at beskytte brugere og virksomheder mod cyberangreb.

Allerede i weekenden udsendte Center for Cybersikkerhed en generel advarsel om, at virksomheder og myndigheder skulle være på vagt.

Fysiske terroranslag bliver nemlig erfaringsmæssigt ofte fulgt op af forskellige former for cyberangreb. Udover DDOS-angreb kan det for eksempel være hacking af brugerkonti på sociale medier og såkaldte defacement-angreb, hvor net-aktivister erstatter det originale indhold på en hjemmeside med politiske budskaber.

Flere danske it-firmaer har efter weekendens angreb i København øget deres beredskab for at kunne opdage eventuelle angreb og advare deres kunder før angrebene gør alt for stor skade.

Læs også:

Efter terror-drab: Sikkerhedsfirmaer forventer cyber-angreb mod Danmark

Sådan forbereder du dig på cyberangreb

To forskere fra det anerkendte Oxford Universitet i Storbritannien har forudset, at op imod 47 procent af de amerikanske jobs i de næste to årtier vil overgå til robotter.

Samme forskere har for nyligt kigget på det britiske arbejdsmarked og her vurderet, mere end hvert tredje job vil blive klaret af robotter, inden kalenderen runder 2035.

Det gælder hovedsageligt jobs inden for administrativ support, i transportbranchen, salg, service, byggebranchen og produktion, der vil blive outsourcet til maskinerne, lyder vurderingen fra de to forskere, Carl Frey og Michael Osborne.

Derimod vil arbejdspladser indenfor finansielle services, jura, videnskab, ledelse, uddannelse, kunst og mediefag stadig være besat af mennesker en rum tid endnu ifølge netmediet Motherboard.

Sammenkædet med tendensen om verdens rigdomme klumper sammen på færre og færre hænder, der i stigende grad vil benytte automatiseringer og robotteknologi for at spare på arbejdskraften, tegner der sig altså et billede af, der kommer færre jobs i fremtiden.

Der kommer jo nye jobs til
Men sådan kan man ikke helt gøre billedet op, forklarer professor emeritus Flemming Ibsen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

“Automatiseringsprocessen er godt i gang og har været det længe, det er således ikke en ny problemstilling. Historisk set arbejder vi jo mindre nu end nogensinde, men automatiseringen er jo også med til at øge produktiviteten og konkurrencen, hvilket gør, at priserne falder,” siger han og fortsætter:

“Når priserne falder, stiger vores købekraft, og det øger efterspørgslen, så der eksempelvis kan produceres mere forbrugerelektronik. Og der skal jo også være folk, der udtænker og producerer denne teknologi, så der opstår hele tiden nye brancher og dermed også jobs,” påpeger Flemming Ibsen.

Han vurderer, at der om et årti eller to vil være opstået brancher inden for eksempelvis velfærdsteknologi, og disse nye brancher på mange måder er med til at ‘redde’ den samlede arbejdsstyrke.

“Obama-administrationen har formået at skabe 200.000 nye jobs hver måned over en længere periode. Selvfølgelig er der jobs at få – også i fremtiden – så vi skal passe på ikke at sætte verden i stå af den grund. Spørgsmålet er nok snarere, om teknologien kører så hurtigt, at jobskabelsen kan følge med,” funderer han.

Omskoling er nødvendig
Ifølge Flemming Ibsen står Danmark godt rustet mod den udvikling, fordi vi herhjemme har investeret i forskning og uddannelse.

Og vi har i øjeblikket flere flagskibe at trække på i form af selskaber som eksempelvis Novo og Lego, der er blandt de verdensledende virksomheder, forklarer han.

Derudover fremhæver Flemming Ibsen, at et andet væsentligt punkt at kigge på i jobafskaffelsen og frembringelsen af de nye arbejdspladser på grund af automatiseringen, er allokeringen af jobs.

Altså, hvor opstår de nye arbejdspladser, når gamle jobs forsvinder.

“Den gamle industri ligger i høj grad i det, vi kalder Udkantsdanmark, men også her er man godt i gang med at automatisere. Omskoling er her nødvendig, for der er jo også nogen, der skal betjene de computerstyrede maskiner,” siger han.

“Når det er sagt, så skal vi naturligvis være bekymrede, for automatiseringen lægger konstant et pres på os og vores arbejdsmarked, så vi skal hele tiden blive dygtigere, klogere og smartere end de andre lande,” lyder vurderingen fra professor emeritus Flemming Ibsen.

Læs også:

På job-jagt? Her har du 10 virkelig spændende it-job lige til at nuppe

Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens