Monthly Archives: March 2015

Den politiske hackergruppe Anonymous kæmper ikke med kanoner og granater.

Men de fingerfærdige folk med Guy Fawkes-maskerne har alligevel formået at skade den militante islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS).

For efter Anonymous’ krigserklæring mod IS ovenpå Charlie Hebdo-skyderierne i Paris har hacktivisterne for nyligt offentliggjort en liste på 9.200 Twitter-konti. 

Det skriver The Independent.

Kan slette uskyldige
Disse tusindvis af konti tilhører efter sigende IS eller folk i periferien af den islamistiske organisation.

Med offentliggørelsen af listen håber hackergruppen på, at folk vil anmelde disse konti, så Twitter sletter dem fra sit sociale netværk – og dermed svække en af IS’ tunge online-propagandamaskiner.

For det er blandt andet på Twitter, at IS oplyser om sine sejre og hverver nye medlemmer til sin militante organisation.

IS-eksperter har tidligere udtalt, at nedtagninger af online-konti kan være et godt våben mod pr-maskineriet, men faren ligger i, at man får fat i uskyldige menneskers konti

Flere grupper på spil
Meget tyder på, at Anonymous ikke har været alene om at samle listen med de mange IS-kontakter.

Således har online-gruppen XRS One fortalt, at listen er kommet til verden ved hjælp af hundredvis af brugere, ligesom gruppen GhostSec skulle have deltaget på lige fod med Anonymous.

“Jo mere opmærksomhed listen får, des mere sandsynligt er det, at Twitter gør noget for at fjerne disse konti og dermed gøre seriøs skade på IS’ evne til at sprede propaganda og hverve nye medlemmer,” lyder budskabet fra hackergrupperne.

Indtil videre tyder det på, at Twitter er gået i gang med at fjerne flere af kontonavnene fra sit site, da online-selskabet har en politik imod, at man truer med vold.

Twitter selv truet
Twitter har selv mærket truslerne fra IS, efter det sociale medie slettede IS-profiler fra sitet.

Det skete for et par uger siden, hvor selskabets stifter for nyligt Jack Dorsey blev portrætteret med et sigtekorn henover ansigtet, mens IS også sendte andre dødstrusler mod Twitter-ansatte.

“Jeres virtuelle krig mod os vil afstedkomme en rigtig krig mod jer,” lød budskabet dengang fra IS.

Hvordan IS har reageret på den seneste udmelding om, at knap 10.000 af deres og kontakters konti bør slettes, melder historien endnu intet om. 

Læs også:

Anonymous går i krig mod Charlie Hebdo-terroristerne – kan de gøre en forskel?

Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Personlige assistenter i digital form er en af tidens store tendenser, og der er versioner fra alle de tre store spillere – Google, Apple og Microsoft – på markedet.

Indtil nu har de tre virksomheders produkter kun været beregnet til at blive afviklet på de respektive firmaers platforme, men det ændrer Microsoft nu på.

Redmond-firmaet går således til angreb på konkurrenterne på deres egne platforme.

Når Cortana kommer sammen med Windows 10 senere i år, slipper kodefabrikken nemlig også en stand alone-version og udgaver til både Android og iOS.

Det skriver PC World i USA.

Data fra Apple og Google
Den digitale assistent Cortina blev lanceret i forbindelse med Windows Phone 8.1 i april sidste år.

Læs mere her: Så vild bliver Windows Phone 8.1

Assistenten er en talende applikation, der kan præsentere og analysere komplekse opgaver ud fra dine egne data, mails, kalenderaftaler eller færden på nettet.

Cortana bliver en central funktion i Windows 10, og derved vil den kommunikerende og analyserende lille hjælper springe ud som en indfødt komponent på verdens mest udbredte styresystem.

Læs også: Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsofts digitale assistent skal også virke på konkurrenternes platform.

Men Microsoft er også godt klar over, at brugerne anvender andre produkter end dem, der kommer fra virksomheden.

Eksempelvis har Microsofts telefoner ikke bidt sig særligt hårdt fast i markedet.

Derfor udvikles Cortana nu også til konkurrenternes platform for på den måde at få brugerne til at blive hængende i Microsofts eget økosystem – selv om de altså bruger en iPad eller en Android-telefon.

Samtidig er informationer, der kommer fra telefoner eller tabletter, vigtige for at få præcise informationer fra Cortana.

Ved at placere en app på eksempelvis Apples telefon kan Cortana også gøre brug af eksempelvis geo-data, søgehistorik eller fortælle om app-forbrug.

Microsofts produkt skal altså gøres bedre ved at anvende konkurrenternes hardware-produkter.

Det er naturligvis også et led i kodebutikkens overordnede strategi om Mobile first.

Læs også:

Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Hologram-briller, Cortana og gratis opdatering: Her er alle onsdagens Windows 10-nyheder

Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

En ny undersøgelse fra det britiske Transport Research Laboratory (TRL) har for nyligt undersøgt effekten af smartwatches i trafikken.

Vi har altid fået af vide, af mobiltelefonen er en af de største dræbere i trafikken, og mobilen er da også forbudt at bruge uden brug af headset eller lignende (§ 55 a i straffeloven).

Men smartwatches er tilsyneladende endnu værre forstyrrelseselementer end mobilerne. I hvert fald har de britiske forskere vist, at en bilist, der kigger ned i sit smartwatch, er 2,52 sekunder om at reagere på en nødmanøvre.

Til sammenligning tager det “kun” 1,83 sekunder at reagere for en bilist, der bruger sin smartphone, og kun 0,9 sekunder, hvis man sidder og taler med en medpassager.

Det har fået flere politikere i Storbritannien til at råbe op om, at også smartwatches skal forbydes under kørsel.

I alt er der siden 2003, hvor mobiltelefonen blev ulovliggjort i de britiske biler, blevet dræbt over 22 mennesker, hvor man med sikkerhed har kunne pege på mobiltelefonen som synder.

Sikker Trafik: “Ligemeget om det er et ur eller smartphone”
Herhjemme er det Rådet for Sikker Trafik, som blandt andet forsøger at få os alle til at slippe mobilen, når vi kører bil.

Specialkonsulent hos Sikker Trafik, Søren Troels Berg, er ikke glad for, at der kommer endnu en ting ind i bilen, som kan forstyrre bilisten.

“Det er alarmerende, at der nu kommer endnu en distraherende effekt, som billisterne skal tage hensyn til, eftersom at vi allerede nu har svært ved at koncentrere os. Om det er en smartphone eller et smartwatch, det er underordnet,” siger Søren Troels Berg.

Han forklarer, at det ofte er svært at finde ud af, hvad det egentlig er, som er den mest forstyrrende faktor, når uheld sker. Derfor kan han heller ikke sige, hvor ofte mobilen er skyld i danske uheld, men den gør det absolut ikke lettere, når man sidder fast i flere timer i en bil på motorvejen.

“Vi keder os meget i bilen, og derfor forsøger vores hjerne altid at lave noget aktivt. Derfor piller vi ved radioen, papirer fra arbejde, snakker med børnene på bagsædet og så videre. Det er jo også derfor, at vi er ude og fortælle folk, at de skal køre bil, når de kører bil, ” siger Søren Troels Berg. 

Læs også: 

Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Du er langt fra den eneste forbruger, der har et godt øje til webbutikker i andre europæiske lande end Danmark.

Nye tal fra analysehuset Forrester viser, at Vesteuropa er et af de største markeder i verden for onlinehandel på tværs af grænser, og at markedet i vores del af verden vil vokse med 11 procent om året i de kommende fem år.

“… hvor den højeste vækst kommer fra lande med små e-handelsmarkeder eller fra lande, der har et højt prisindex for forbrugere sammenlignet med resten af Vesteuropa,” skriver Forrester.

Alene i 2014 blev der i Vesteuropa spenderet 26 milliarder euro på onlinehandel på tværs af grænserne, hvilket svarer til 17 procent af hele e-handelsmarkedet i vesteuropa.

Så meget bruger danskerne 
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har for nylig offentligggjort tal for, hvor meget danskerne nethandler for i andre lande end Danmark.

FDIH skriver blandt andet, at danskerne øger deres e-handel i udlandet med over 37 procent hvert år, og at danskerne i 2014 brugte over 23 milliarder kroner på webshops i udlandet.

En diskussion, der ofte popper op i den forbindelse, er,
at de udenlandske webbutikker langt fra altid opkræver den danske moms, som de skal, hvis de har et årligt salg til Danmark på over 280.000 kroner.

Momsregler betyder nye priser
Den 1. januar trådte nye EU-regler dog i kraft, så der eksempelvis skal skal lægges dansk moms på e-bøger eller apps, der købes i en udenlandsk webbutik af en dansk forbruger.

Det fik blandt andre Apple til at hæve priserne i App Store og iTunes Store.

Selvom danske forbrugere holder af at handle i udenlandske webbutikker, skal man huske på, at online-grænsehandel som bekendt kan bevæge sig to veje. Og Forrester skriver da også i sin rapport, at onlinehandel giver gode forretningsmæssige muligheder.

“Handel på tværs af grænser giver forhandlere en mulighed for at udvide udenfor hjemmemarkedet med minimum upfront-investeringer,” forklarer analysefirmaet, der samtidig peger på, at man som forhandler skal forstå, hvordan en online-shopper i dag tænker og agerer.

Her tænkes der ikke mindst på, at forbrugerne er på udkig efter de bedste priser, det største udvalg, og at det typisk er de lidt yngre forbrugere, der webhandler mest i udlandet.

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Jeg har egentligt været fortaler for, at man skal smugkigge i sin mailboks, mens man er på ferie eller i hvert fald bruge de sidste par dage på ferien på at rydde op, så man er klar til mandagen.

Tilbage i 2008 skrev jeg oven i købet en klumme på Computerworld om, at man sagtens kan arbejde med god samvittighed i ferien.

Men jeg er blevet klogere, ældre og mere beslutsom. Og måske mere doven?

(Næsten) ingen mail i ferien mere
Jeg gider i hvert fald ikke at tjekke mails i ferien mere. Det samme forventer jeg i øvrigt også af mit team.

For at holde øje med, at de ikke læser emails i ferierne, plejer jeg gerne at sende et par stykker af sted til dem med emner som “Haster!!!!”, “Svar hurtigt!” og “KAN DU SNAKKE!!!?” Og hvis de svarer igen, ringer jeg prompte til dem og beder dem om at lukke deres mail…

Men det er altså slut nu. I de næste ferier vil jeg ikke længere glo på min telefon med længselsfulde øjne med et håb om, at der tikker mails ind, som jeg kan besvare, mens jeg lige “henter noget” i sikker afstand fra familien. De skulle jo helst ikke tro, at jeg arbejder i ferien og dermed ikke prioriterer dem.

Og jeg vil også stoppe med at sende mails til mine kollegaer.

Muligvis får min chefer et par stykker, men det er bare for at holde dem lidt i gang. De skal jo også have lidt at lave.

Min email-udryddelsesplan ser således ud
Da jeg mødte ind efter ferien og gennemgik mine mails, slog det mig, at ud af de over 700 mails var:

• 35 procent rene CC’er 
• 30 procent projektstatusrelaterede
• 25 procent blevet løst, 
• 5 procent nyhedsbreve, jeg ikke havde afmeldt

De resterende 5 procent var mails, jeg reelt set skulle forholde mig til. Det virkede med andre ord ganske ineffektivt at skulle gå igennem over de mails for at finde ud af, at kun 37 krævede noget fra mig.

Så for at gå fra 738 mails til nul vil det kræve, at jeg finder den nødvendige information andet steds og får den unødvendige information stoppet.

Mere konkret må jeg gøre det klart for min virksomhed, at jeg hverken læser eller besvarer emails hverken før, under eller efter min ferie.

Emails er døde for mig, og ingen skal forvente noget fra mig på den konto. Jeg kan fremover fanges på interne medier såsom Slack og Yammer og eksterne som Twitter og LinkedIn. Og telefon!

For de 5 procent relevante mails vedkommende vil jeg således forvente, at folk venter på, at jeg kommer hjem og tager den med mig direkte eller kontakter mig via de ovennævnte medier. For de 5 procent spam/nyhedsbreves vedkommende vil jeg sørge for, at de bliver afmeldt.

Samtlige 30 procent projektrelaterede emails vil jeg fra nu af forvente bliver dokumenteret i vores fælles projektstyringsværktøj – dermed kan ikke kun jeg men alle andre også følge med i, hvad der sker. Og for de 35 procent CC’ers vedkommende vil jeg simpelthen bare bede folk om at lade være med at CC’e mig mere.

Slut med at huske mig
Og selvom et af mine yndlingsudtryk – “og husk lige at sætte mig CC på” – dermed forsvinder fra mit ordforråd, og mange af mine kollegaer også vil undre sig over min forsvinden fra email-verden, har jeg en forventning om store gevinster både på arbejdsfronten og på hjemmefronten.

Jeg er faktisk startet i det små ved at sætte auto-reply på min mail, selv om jeg ikke er væk, og jeg kan allerede se effekten. Jeg får ikke helt så mange mails pr. dag, som jeg plejer, og samtidig ser jeg mere information flyde ind i vores projektstyringsværktøjer.

Så hvis du har en kommentar til ovenstående eller bare synes, det lyder lidt halv-skørt, så glem mailen og send i stedet kommentarer af sted nedenunder eller @holtfischer.

Makedonskfødte Petar Popovski er idag beskæftiget ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet. Petar Popovski er ansvarlig for over 200 videnskabelige publikationer og over 30 patenter og patentansøgninger. Foto: Aalborg Universitet.

Internet of things eller tingenes internet er et af tiden store it-emner.

Og for at få det at ske, skal vi have et ultra-stabilt netværk til at koble tingene sammen.

Det netværk er man gået i gang med at bygge på Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer.

Det handler ikke om at sætte hastighedsrekorder med store mængder data, men om ekstremt pålidelig kommunikation med små beskeder mellem et svimlende stort antal enheder.

“I mit projekt vil jeg for eksempel bruge det til ultra-pålidelige forbindelser mellem to biler, der koordinerer med hinanden, før de kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder sammen,” indleder makedonskfødte Petar Popovski om sit projekt, der er blevet døbt Willow (WIreLess LOWband communications:massive and ultra-reliable access).

“Det er trådløs kommunikation ved lav datahastighed men med meget, meget stor pålidelighed og med lav forsinkelse eller fra massive antal enheder. Når den teknologi bliver tilgængelig overalt, vil det skabe et gennembrud for helt nye tjenester,” fortæller han. 

Udviklingen af den langsomme, men stabile lowband-kommunikation har netop fået cirka 15 millioner i forskningsstøtte.

Og det er noget af en omvendt verden, der tages fat på.

“Det er relativt let at fordele en stor båndbredde mellem få brugere. Men vi kan ikke i dag fordele samme båndbredde ud mellem et meget stort antal brugere. Det svarer til, at en kunde går i banken og beder om at låne en million kroner. Det kan banken sagtens håndtere. Det er straks vanskeligere, hvis der kommer en million mennesker, der hver gerne vil låne en enkelt krone,” siger netværksforskeren. 

Det tekniske problem, som forskerne skal løse, handler altså ikke om at skaffe mere båndbredde. Udfordringen består i at dele båndbredden mellem mange flere tilkoblede enheder end nu.

“I dag har vi 300 til 500 brugere, som er forbundet til en mobilcelle, der igen er forbundet til en basestation. Vi forestiller os, at vi i 2020 har mellem 10.000 og 20.000 enheder, som er forbundet til samme basestation,” siger Petar Popovski.

Læs også: Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Nye pakker og ny protokol
Målet med forskningen er at skabe en ny datapakkestruktur til små – også kaldet korte – pakker og en protokol, der kan transportere dem med stor sikkerhed.

Opkoblede enheders behov er nemlig anderledes og mere afgrænsede end storforbrugende internetsurferes.

Til gengæld er der mange flere enheder, der kan kobles på nettet, eksempelvis biler, radiatortermostater, elmålere eller det allestedsnærværende køleskab.

Derfor skal pakketransporten designes på en ny måde.

Et ofte nævnt skøn anslår, at der i 2020 vil være 50 milliarder enheder koblet på nettet.

“Med Internet of Things tager vi en masse ting fra hverdagen og forbinder dem til nettet for at kunne lave nye tjenester. Når vi får gjort forbindelsen til dem ultrapålidelig, tror jeg personligt på, at det bliver starten på internettets fjerde bølge, som vil give os helt nye tjenester.”

“Præcis hvilke, véd jeg ikke. Men når vi stiller muligheden til rådighed for forbrugerne og udviklerne, vil det vælte frem med løsninger,” vurderer Petar Popovski.

Fly uden piloter
Han forudser, at de nye standarder for sikker datakommunikation med tiden kan føre til anvendelser, som vi har svært ved at forestille os i dag.

“Lad mig give et eksempel. I dag har vi piloter i flyene. Men med en ekstremt pålidelig og hurtig forbindelse fra jorden til flyet, der med garanti virker 99,999 procent af tiden, vil piloten ikke behøve at være ombord for at styre flyet.”

“Vi er ikke nået til det punkt, hvor jeg selv ville sidde i et fly uden pilot. Og fjernstyring af fly er ikke nødvendigvis “lowband”. Men når vi kommer så langt, vil vi også kunne redesigne den måde, vi gør en masse andre ting på,” forklarer professoren.

Det er Det Europæiske Forskningsråd (European Research Council – ERC), der har bevilget to millioner euro til forskningen i det pålidelige og massive netværk.

I videoen forklarer Petar Popovski om sit projekt.

Læs også: 

Internet of Things giver kæmpe sikkerhedshovedpine: Kan koste firmaer livet

Den 42-årige australier Peter Nash har i Manhattan District-retten i New York erklæret sig skyldig i at være administrator for det berygtede narkosite Silk Road, der blev lukket i efteråret 2013.

På den baggrund kan hans forventelige straf blive et sted mellem 20 år og livstid i fængslet, når strafudmålingen foretages den 26. maj, skriver News.com.au.

I retten fremgik det, at Peter Nash over længere havde haft kendskab til Silk Road-handlen, der blandt andet tæller salg og køb af heroin, kokain, LSD og diverse andre medikamenter via møntfoden Bitcoins, inden han blev moderator på sitet.

Skulle rydde op i chatrum
Peter Nash forklarede, at hans motivation til at blive administrator på sitet i 2013 var, at han dermed kunne skaffe sig stoffer til eget forbrug og socialisere med ligesindede på Silk Road.

Han nægtede dog kendskab til at have indgået handler.

Derimod var hans job at moderere chatrum for spam – og fjerne spam – hvilket han ifølge eget udsagn fik et sted mellem 175.000 og 225.000 kroner for i sin 10 måneders ansættelsesperiode.

De amerikanske myndigheder mener snarere, at Peter Nash tjente op mod en halv million kroner som ansat på Silk Road.

Den helt store narkobaron
Dermed forventes det, at Peter Nash kan følge i fodsporene på Ross William Ulbricht, der er stifteren af Silk Road, hvilket i folkemunde kendes som ‘The Ebay of drugs’.

Ross William Ulbricht blev i sidste måned kendt skyldig i syv tiltaler.

Inden han blev fanget, formodes det, at Ross William Ulbricht tjente på den pæne side af 100 millioner kroner som følge af minimum en million narkohandler på sitet.

Andre vurderer, at Ross William Ulbricht tjente en halv milliard kroner på Silk Road. 

Læs også:

Crime-as-a-service: Sådan bliver hælervarer solgt som slik på nettet

Silk Road-ejer dømt skyldig: Stærke beviser mod gigantisk narkoside på “det mørke net”

Den danske stat køber årligt it-konsulenter og -ydelser for mere end to milliarder kroner ud af et samlet it-budget på knap fire milliarder kroner om året.

Det vil sige, at ud af alle statens it-udgifter i form af computere, servere, telefoner og kontormaskiner tegner it-konsulenterne og tjenesteydelserne sig for langt over halvdelen af omkostningerne.

I perioden fra 2009 til 2013 har staten samlet brugt 11,2 milliarder kroner på it-konsulenter og -tjenesteydelser.

Det viser tal, som Computerworld har indhentet hos Moderniseringsstyrelsen, der har indsamlet samtlige it-udgifter i staten på tværs af ministerier og styrelser, hvor de helt store udviklingsprojekter i den offentlige sektor finder sted.

Hvad med Statens IT-Udvikling?
Statens forbrug af it-konsulentydelser har flere gange været kritiseret af Rigsrevisionen, når de statslige enheder køber konsulentydelser fra decentralt hold.

I den sammehæng forklarer kontorchef Morten Ellegaard fra Digitaliseringsstyrelsen, at efter kritikken er konsulent-forbruget blevet undersøgt igen.  

“Her er det vel på sin plads at nævne, at Statsrevisorerne i forlængelse af Rigsrevisionens undersøgelse fra 2014 fandt det positivt, at en gennemgang af 105 konsulentkøb i 10 statslige virksomheder viste, at der kun var enkelte køb, hvor virksomhederne anvendte konsulenter til opgaver, de selv burde kunne løse,” fortæller han til Computerworld. 

Som et tankeeksperiment har vi præsenteret Morten Ellegaard for den alternative mulighed, at staten kunne bruge sine mange it-konsulentmilliarder på at opbygge en kæmpe it-udviklingsafdeling a la Statens IT-Udvikling med godt 3.500 it-folk, der i gennemsnit kunne hive en månedsløn hjem på 50.000 kroner.

Vi skal nok skynde os at skrive, at tankeeksperimentet er urealistisk i sin nævnte form.

For disse 3.500 it-folk kan ikke bare plukkes fra træerne, da de jo blandt andet sidder ude i de selvsamme selskaber, som staten betaler for at løse en masse udviklingsopgaver for ministerierne og styrelserne.

Morten Ellegaard forholder sig således til tankeeksperimentet:

“Vi har en ambitiøs dagsorden med at digitalisere alle relevante serviceydelser, hvor vores opgave er at kigge på effektiviseringsgevinster og bedre services for borgerne,” indleder han med og fortsætter:

“En slags koncern-it på tværs af alle ministerierne er et spændende tankeeksperiment. Men i dag ligger udviklingsansvaret for nye it-løsninger i de enkelte ministerier, som har fagkendskabet, hvor de forskellige ministre har ansvaret.”

Bare en smule insourcing?
Ministrene kunne vel sagtens gøres ansvarlige for de enkelte løsninger, selvom de bliver udviklet centralt. Er outsourcing af alle udviklingsopgaver virkelig den mest optimale løsning i alle sammenhænge?

“Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare. Vores indkøbspolitik går blandt andet ud på, at vi ved at gå i udbud kan finde den samlet set bedste leverandør og få de mest innovative løsninger.”

“Og så har vi med Statens It-projektråd sat fokus på at realisere gevinster, minimere omkostninger og undgå forsinkelser i de store projekter til mere end 10 millioner kroner.” 

Staten er som andre offentlige myndigheder berygtet for at praktisere en nul-fejlskultur, hvor man dækker sig selv og sine udviklingsopgaver ind i sindrige kravspecifikationer. Kunne man ikke udvikle løsninger mere effektivt, hvis opgavestilleren og opgaveløserne var kollegaer med skriveborde ved siden af hinanden?

“Jeg vil gerne medgive, at man selv i alenlange kravspecifikationer ikke bare kan dække sig ind på alle tænkelige måder. Men ved at bruge eksterne leverandører har vi den fordel, at vi kan udnytte deres indsigt i den nyeste teknologi og dermed få de mest innovative løsninger.”

“Endelig har de eksterne leverandører erfaring med store udviklingsopgaver fra både den offentlige og private sektor.” 

Synes du, at statens nuværende løsning med at outsource alle opgaver til selskaber, der udover at betale sine medarbejdere løn også lige selv tager et betydeligt cut af kagen, er den mest optimale måde at få udviklet løsninger på?

“Der er for mig at se ikke noget odiøst i, at de eksterne leverandører skal tjene penge. Men det er vores erfaring, at vi langtfra altid har haft optimale leverandørforhold, desværre. Blandt andet derfor rådgiver vi myndighederne om, hvordan man sikrer et succesfuldt samarbejde.”

“Der findes ikke en rigtig eller forkert fordeling mellem at bruge interne og eksterne ressourcer. Det afgørende er, at beslutningen bliver truffet på det rigtige grundlag og er økonomisk fordelagtig” 

Kunne man så forestille sig, at enkelte eller flere udviklingsopgaver med tiden vil blive insourceret af staten?

“Det har vi ingen aktuelle planer om at tvinge ned over ministerierne. Vi finder det meget nyttigt at bruge eksterne virksomheder, der sidder med den nyeste ekspertviden.”

“Det er jo i sidste ende også et spørgsmål om, hvorvidt man selv har kompetencerne til at gennemføre et stort udviklingsprojekt. Det, der er afgørende, er, om det er fagligt og økonomisk forsvarligt at anvende eksterne konsulenter.”

It-skabeloner er afprøvet
Man kunne ellers godt forestille sig, at staten som én stor enhed ville få mere strømlinede løsninger, der kunne kommunikere bedre med hinanden?

“I Danmark er der tradition for, at de enkelte forretningsområder kan have forskellig fremtoning, men det er da en interessant tanke, at vi eksempelvis går sammen om at udvikle en fælles selvbetjeningsmotor som statens myndigheder kan dele.”

“Man har faktisk prøvet det med at skabe skabelon-løsninger på tværs i den offentlige sektor. Det er blandt andet sket i Canada, men jeg ved ikke, om man fortsat gør det.” 

Så outsourcingen af it-løsninger vil altså fortsætte med de store milliardudgifter til it-konsulenterne ude hos de eksterne leverandører?

“For os er det afgørende, at beslutningen om eventuel anvendelse af konsulenter træffes på det rigtige grundlag. Der er ikke et objektivt rigtigt niveau for forbruget af eksterne konsulenter – selvom vi selvfølgelig altid skal passe på pengene. Det vigtige er at se på, hvad ministerier og styrelser får for deres penge.”

Hvis staten skulle spare penge på it-konsulenter, kunne man så ikke kræve, at I bør være en bedre kunde, der stiller mere præcise krav og samarbejder bedre med de eksterne leverandører?

“Vi har i hvert fald fundet ud af, at vi godt kunne blive bedre til at scope de store projekter, men det gælder vel ikke kun i offentlig it-udvikling. Efter indførelsen af It-projektrådet i 2011 kan vi dog spore en svag fremgang.” 

“Når det så er sagt, så har vi også mange projekter, der udspringer af EU-direktiver, som skal implementeres i dansk lovgivning. I disse projekter kan der kun sjældent påvises en direkte effektiviseringsgevinst og dermed en positiv business case. Disse projekter handler om at følge loven, og det kan betyde, at kravene til leverandørerne bliver mere komplicerede.” 

Hvad med danske it-leverandører?
Jeg kan se på statens it-udgifter i gennem de seneste fem år, at de samme leverandører går igen og igen. Der er måske ikke grund til at tænke ud af posen og eksempelvis benytte danske iværksætter-virksomheder som leverandører til staten?

“Når vi har opgaver i udbud, vælger vi den leverandør, der giver det bedste tilbud. Sådan er det at arbejde inden for rammerne af EU’s udbudsdirektiv. Det sikrer blandt andet ligebehandling, og at det er saglige hensyn og ikke præference for en bestemt leverandør, der afgør, hvem der får ordren.” 

Man kunne måske også spekulere på, om de samme udenlandske selskaber altid vinder udbuddene, fordi de har de bedste jurister til at udfylde deres tilbud til staten?

“Man kan spekulere i mange ting, men det er ikke vores formodning.”

Hvad med statens udgifter til software-licenser, som i de seneste fem år har ligget stabilt omkring en halv milliard kroner om året. Er der udsigt til, at den udgift falder som følge af cloud-indkøb?

“Endnu ved vi ikke, hvordan de forskellige udgiftsposter kommer til at se ud i fremtiden, da markederne hele tiden ændrer sig, hvilket også gælder for statens indkøb. Det står dog klart, at vi på it-driften kan se et fald i markedspriserne, og her er det vigtigt, at staten får en andel i det.”

Læs også:
Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,7 milliarder it-kroner om året

Microsoft Convergence, Atlanta, USA: Var der nogen, der troede, at Microsofts store cloud- og mobility-drevne transformation ikke ville få væsentlig indflydelse på selskabets business-produkter, kan de godt tro om igen: Der er store og fundamentale forandringer på vej.

Microsoft skød mandag amerikansk tid selskabets store Convergence-konference i gang i Atlanta, USA.

Convergence er selskabets konference for de store og ekstremt lukrative business-løsninger og er traditionelt en central begivenhed i Microsofts kalender.

Årets version har været ventet i spænding, fordi det er den første Convergence-konference, der finder sted, efter Microsoft for alvor har fået sat fart i den store ombygning af selskabet, som er ved at lægge den gamle, licens- og styresystem-baserede software-gigant bag sig.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Alt skal smelte sammen
Med 12.000 deltagere fra 76 lande er årets Convergence-konference blandt de største nogensinde, og det er tydeligt, at der noget i gære, når det gælder Microsofts vifte af business-systemer, hvis grundstamme er Dynamics-produkterne samt Office 365.

Men flere og flere produkter kommer til i takt med, at brug, teknologier og platforme smelter sammen på kryds og tværs.

“Vi står på tærsklen til en hel ny generation af intelligente business-systemer, der vil være så kraftige, at alle virksomheder bliver nødt til at ændre deres forretninger,” lyder det fra Microsofts topchef, Satya Nadella.

Han er om nogen manden, der personificerer den enorme transformation, som Microsoft satte i gang for blot halvandet år siden efter mange års stilstand og slid for at holde de gamle forretningsmodeller kørende.

Nu handler det i stedet om at tilpasse Microsoft til en tid domineret af cloud, mobility, brugerdrevne tendenser og transparens i markedet.

Det er således på en måde symbolsk, at den normalt så Dynamics-dominerede Convergence-konference nu ikke længere kun handler om ERP og CRM.

For nu handler business-løsningerne også i stor stil om big data, mobility, analyse-værktøjer og meget andet. Og det skal smeltes sammen og tilpasses på netop den måde, der bedst understøtter vækst-planer og forretnings-modeller for de enkelte virksomheder.

Cloud er motoren under det hele
Som i resten af ‘det nye Microsoft’ er det cloud’en, der er drivakslen under den nye generation af intelligente business-systemer. For det er i cloud’en, at alting skal smeltes sammen – og helst i realtid.

Det er i modsætning til de ‘gamle’ it-løsninger – som fortsat er dem, der dominerer i virksomheds-landskabet, som ifølge Microsoft er statiske og stillestående og ikke-intelligente.

“Med cloud’ens ubegrænsede plads er vi nu ved at bygge intelligente systemer, hvor vi kan tage alle de data, som vi til enhver tid har, behandle dem, få ny viden og udnytte den til at forbedre forretningen. Vi er faktisk ved at konvertere de statiske systemer til selv-lærende systemer,” lyder det fra Satya Nadella.

Realtids-analyse er vejen frem
Det er en kurs, som også andre store løsnings-leverandører er slået ind på – ikke mindst når det gælder ERP, hvor data for alvor kan udnyttes, hvis analysearbejdet kan foretages ‘on the fly.’

Tyske SAP satser eksempelvis på det realtids-baserede analysesystem SAP Hana som en grundpille under selskabets fremtidsplaner, mens Oracle har In-Memory Applications.

Fælles for dem er, at de ser fremtiden for virksomhedernes it-systemer ligge i at kunne indsamle meget store mængder data og analysere dem lyn-hurtigt, så de kan danne grundlag for både strategiske beslutninger og for den løbende justering og optimering af forretningerne.

Dybere integrerede ERP-løsninger kan give hurtigere og skarpere processer og gøre det nemmere at se, hvor der kan skrues og optimeres i forretningen.

For Microsoft er et af værktøjerne Power BI, som selskabet nu lancerer globalt. Her samles informationer og detaljer fra virksomheden i enkle grafer og oversigter – Microsoft kalder det selv for ‘dashboards’ – samt det kommende analyse-værktøj Azure IoT Suite, som skal forene det hele.

“Virksomheder skal være ‘in touch’ med de vigtigste indikatorer på succes hele tiden. Det er vi ikke i dag, hvor vi mest sidder og kigger på omsætningens udvikling. Men nøglen ligger jo ikke i omsætningen, men i kundernes brug og mønstre og vaner. Det er her, at de vigtigste signaler er,” siger Satya Nadella.

Og her er det afgørende, at virksomheden forstår at aktivere medarbejderne og tør at uddelegere ansvar.

Netop dette område betegner Microsoft faktisk som det ‘måske vigtigste,’ hvis effekten af den stærkt forøgede it-drevne transparens for alvor skal høstes.

“Først skal vi sikre, at alle i organisationen af muligheden og værktøjerne til at få den nødvendige viden (‘insides’) om forretningen. Og så skal vi give dem plads til at agere på baggrund af disse ‘insides.’ Det er en svær rejse, som vi i Microsoft selv er på,” siger Satya Nadella.

Data kommer buldrende
I horisonten lurer ‘Internet of Things’ – den bølge af devices, enheder, sensorer og apparater i millionvis, som inden for de kommende år vil blive koblet på internettet.

Det er der mange udfordringer ved, hvilket du kan læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Men når det gælder data-indsamling og muligheden for at skabe sig overblik og sammenhæng og uddrage viden, er det en uovertruffen mulighed for at kunne optimere forretnings-processerne i virksomheden.

Alle virksomheder bliver software-virksomheder
“Alle industrier – fremstiling, retail, forsikring, finans og mange andre – er ved at blive transformeret i disse år på grund af digitalisering af deres interne processer,” mener Satya Nadella.

Det betyder ifølge ham, at alle virksomheder mere eller mindre skal begynde at agere som software-baserede virksomheder, hvor forretningens processer er bygget op om avanceret analyse af data.

“Alle industrier er på nippet til at blive software-industrier, der er baseret på interne intelligente it-løsninger,” siger Satya Nadella.

Læs også:

Overblik: Den fulde historie om Windows 10: Microsofts fremtid er på spil

“Det er lidt mærkeligt det her. Man sidder jo bare og laver videoer. Så fik vi at vide, at det skulle være her på biblioteket – og et par timer efter så fik vi at vide, at det var udsolgt. Det er mega underligt.”

Ordene kommer fra Robin, den ene del duoen, som genert vrider sig oppe foran hele salen på Vigerslev Bibliotek en lørdag i marts.

Og mens Robin alene måske ikke ringer en klokke, så gør RobinSamse det måske?

For har du børn i Minecraft-alderen, så kender du næsten helt sikkert RobinSamse. Om ikke andet lyden af dem og deres karakteristiske “Ohøj folkens”-velkomsthilsen eller de næsten lige så karakteristiske høje hvin fra højtalerne, når ungerne ser det unge pars spillervideoer fra Youtube-kanalen (besøg kanalen her).

For efter en lidt stille start tilbage i 2007 nåede kæresteparret på henholdsvis 17 og 21 år ved årsskiftet 2014/2015 mere ned 100.000 følgere på Youtube – og fejrede det selvfølgelig med en video.

Dermed er de to unge gamere Danmarks nok stærkeste bud på et par Youtube-fænomener – og kan, ifølge Robin, leve af indtægterne fra deres mange videoer.

For når RobinSamse åbner breve, ser mere end 15.000 med, når de spiser japansk slik, ser over 26.000 med, og når de to spiller Minecraft, kan en video snige sig over 500.000 afspilninger.

Og det er vel og mærke videoer, som varer både 1 og 2 timer – hvor man kan se duoen Robin og Samrita snakke, pjatte og fnise sig igennem Minecrafts kantede univers.

En enkelt episode ville være det 10. mest sete program i TV
Bare for at sætte det i perspektiv, så er RobinSamses mest populære video, om Skyblock, set over 879.000 gange – eller nok til at lande på plads nummer 10 som det mest sete tv-program i Danmark i 2014. Lige efter nummer 9, Den store bagedyst på DR1, som samlede 891.000 seere.

Det er tal – og det er en seerloyalitet – som selv en mellemstor, kommerciel tv-station må se misundeligt efter.

For RobinSamse, som i optræden og stil er nok er så langt fra deltagerne på Paradis Hotel, som man overhovedet kan komme, har tilsyneladende ramt direkte ind i hjerterne på en hel generation af computer-beherskende børn.

I en sådan grad at både gymnasieeleven Samrita og Robin, som læser datalogi på SDU, nu genkendes på gaden af fans, som ønsker både selfies og autografer.

Det er derfor ikke overraskende, at salen hos Vigerslev Bibliotek, hvor RobinSamse for første gang nogensinde skal holde foredrag, primært er fyldt op med børn fra 6 år og op. Med forældrene som et lidt forundret publikum på sidelinjen.

Og hvis børnene, inklusiv denne skribents medbragte, er lidt trykkede over at skulle møde deres idoler, så matches det fint af foredragsholderne selv – som efter de rutineret har sat et GoPro-kamera på på væggen (mødet blev selvfølgelig filmet til duoens Youtube-kanal) – ser lidt usikkert ud over forsamlingen.

Spørgelyst og oplyste fans
Efter 4-5 minutters introduktion til det at lave en Youtube-kanal (“Lav det som I synes om, laver I det kun for blive kendte så bliver det kedeligt”) er stilen dog fundet – og adskillige børnehænder stryger i vejret da der bliver tid til spørgsmål.

Der blev udsolgt på en time da RobinSamse for første gang skulle optræde live uden for Youtube.

Den første spørger, en meget ung stemme fra en af de forreste rækker, spørger ind til en bestemt mod til Minecraft – og hvornår Robim og Samrita måske vil spille det. Noget som Robin ikke kan love, men de vil se på det.

Derefter er det som om at der bliver åbnet op for sluserne – og den næste time flyver afsted, når publikum, som for det meste er mellem 6 og 12 år, spørger løs:

“Hvorfor spiller I ikke FIFA?”

“Robin, du ved godt at man kan farve en Minecraft på en anden måde, end den du normalt bruger?”

“Hvor længe har du haft dit hår, Robin?”

For en udeforstående, som mest har set sine børn se parret på Youtube, er det en oplevelse at se det kendskab, børnene har til både RobinSamse-makkerparet, spilleuniverset og så de enkelte videoer.

Hvorfor fulgte I ikke op på drageægene i episode 44?
Noget som bliver sat på spidsen da en enkelt, lettere indigneret ung fan lige vil høre, hvorfor de der drage-æg ikke blev udruget, sådan som RobinSamse ellers lovede i episode 43 – et spørgsmål som medfører en bifaldende mumlen fra resten af salen og får Robin til brødbetynget at indrømme, at de glemte de i afsnit 44.

Undervejs er der også spørgsmål til Samritas havregrød (parret har lavet flere “køkkenspecials”, hvor de laver mad), hvilke udvidelser de foretrækker til Minecraft og hvordan man egentligt griber hele det her Youtube an – noget som Robin understreger ikke lige kommer flyvende af sig selv:

“Det lyder som verdens nemmeste job at være Youtuber, men det er meget mere. Der er også Facebook og Instragram som skal passes.”, forklarer han publikum samtidig med, at han understreger vigtigheden af skole og uddannelse:

“Det er svært at nå. Hver dag laver vi 2 timers video. Og vi skal både passe vores uddannelse og lave noget til seerne derude. At lave Youtube lyder som det søde liv og score kassen på det. Vi er nok nogen af de eneste på dansk – måske de eneste – som kan leve af det – og det viser, hvor risikabelt det er. Vi vil gerne have fokus på at have en god uddannelse, så vi ikke står en dag, og Youtube laver en ændring, og så er vi på spanden. ”

Til sidst må bibliotekar Sonny Hansen lukke for spørgsmål – der skal også være tid til autografer og de obligatoriske selfies efter det udsolgte arrangement.

Lynhurtigt strækker køen sig ud af lokalet og ud på biblioteket gange – og oppe foran håndterer de to Youtube-stjerner de lidt overvældede børn med en venlighed og professionalisme, som er værter fra professionelt børne-tv værdigt.

Rammer tablet- og Youtube-generationen rent
Men pointen er netop, at RobinSamse ikke er traditionelt dansk børne-tv.

De er i stedet et produkt af en tid, hvor 35% af de 7-12 årige, ifølge DRs årlige medieudviklingsanalyse for 2014, siger de vil savne deres tablet mest – en klar vinder foran fjernsynets 26%.

Og hvor 38% af de 7 til 12 årige dagligt benytter Youtube – i en sådan grad, at ændringerne i dagligdagens rutiner, ifølge Robin, hurtigt slår igennem:  

“Jeg spillede et spil på et tidspunkt, men det var lige efter skolereformen. Det var virkeligt ufatteligt, hvad skolereformen gjorde ved YouTube – det gik bare lige sådan her (og viser en graf der går stejlt nedad)”.

Der er måske meget langt til de skrigende horder, som jagtede Beatles for mange år siden – men for en bare lidt ældre generation er den lange kø af tålmodige børn, som venter på autografer en kilde til undren.

Eller som en betragter bagerst i lokalet siger til mig, mens de sidste glade børn år får signeret deres RobinSamse-postkort: “Jeg tror, man skal være under 30 for at for alvor fatte det her.”