Monthly Archives: March 2015

Som det fremgår af denne mail, er det tydeligt, at de it-kriminelle på en række områder har forfinet deres teknik ved at tilføje personlige oplysninger. Kilde: CSIS.

En mail med dit rigtige navn og et kreditkortnummer, der er i overensstemmelse med det, der står på dit kort.

Det er elementerne i en ny phishing-kampagne, der er blevet kombineret med social engineering, eller samkørsel af data, og derved opgraderer svindelnummeret til at være meget troværdigt og super målrettet.

De it-kriminelle har på en hel stribe områder forfinet deres angreb ved at tilføje personlige oplysninger på ofret for at fiske efter NemID-login og nøglekort.

Det oplyser sikkerhedsfirmaet CSIS

“Det skræmmende er, at der tilføjes private oplysninger, herunder de fire cifre i kreditkortnummeret, som er korrekte, og matcher ofrets kortoplysninger,” skriver firmaet i en advarselsmail.

Kriminelle tiltag, der er medvirkende til at skabe en høj grad af troværdighed omkring de skumle mail-udsendelser.

“Det er første gang, at vi har observeret, at svindlerne bag disse phishing-kampagner målrettet skyder efter udvalgte ofre, og tilmed inkluderer flere personlige oplysninger i den uønskede mail,” lyder det fra CSIS.

Der er indtil videre tale om en begrænset mængde phishing-mails, der indeholder de personificerede oplysninger.

Gi’ mig dit NemID
Formålet er at lokke modtageren til at videregive følsomme private oplysninger, herunder et billede af det personlige NemID-nøglekort

“Vi har tidligere, som led i en række generelle råd, anbefalet, at hvis den pågældende mail er uden navn og andre person specifikke oplysninger – eksempelvis: “Kære NemID kunde” – så er der stor sandsynlighed for, at det er svindel. Den spilleregel er med denne nye kampagne blevet ændret,” vurderer CSIS.

Sikkerhedsfirmaet kan ikke give en forklaring på, hvordan det er lykkedes for svindlerne at tilegne sig muligheden for at samkøre navn, mailadresse, korttype og de fire sidste cifre i kortnummeret og sende det til den rette modtager.

“Det kan tyde på en kompromitteret webshop, der har haft disse informationer liggende, men det er på nuværende tidspunkt spekulationer.”

Sådan undgår du ballade
Det er dog relativt enkelt at undgå svindel, hvis du er opmærksom.

Kommunikation omkring dine bankforhold eller kreditkort sker ikke via almindelig mail.

Du vil derfor aldrig modtage en mail fra dit pengeinstitut eller kreditkortudsteder, som beder dig om at udlevere dine kreditkortoplysninger, NemID-nøgler eller personlige oplysninger.

Læs også:

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Svindlere automatiserer målrettet phishing – dette skal du passe på

Sikkerhedsfirma: Online-bankrøvere slipper væk med 6,5 milliarder kroner

Hvorfor f….. er der nu ikke signal igen?!?

Du kender det sikkert godt: Mobilen hakker eller er helt uden signal, når du sidder på kontoret eller hjemme i dagligstuen.

Men når du går ud i det fri, er der masser af signal-streger på skærmen.

Jo nyere bygningen er, jo bedre er den isoleret, og dermed har mobilsignalet også sværere ved at nå din smartphone.

Det irriterer ikke bare brugerne, men også teleselskaberne, der naturligvis ikke er er helt tilfredse med, at dækningen forringes, selvom den jo rent faktisk er til stede.

Derfor har Teleindustrien – teleselskabernes brancheorganisation – netop fremsendt et høringssvar til Energistyrelsen om Bygningsreglementet 2015.

Dette kan hjælpe på signalet
I høringssvaret (Word) kan man blandt andet læse, at TI mener, at der skal mere fokus på “muligheden for indendørs anvendelse af mobil telekommunikation,” og at det er væsentligt:

“… at der også rettes fokus mod byggematerialers radiomæssige egnethed og byggemetoden således at der ikke skal etablere et meget højt antal indendørs distributionsanlæg.”

“Der bør ved valg af byggematerialer udvælges de materialer, og der bør vælges de byggemetoder, som under overholdelse af øvrige byggetekniske krav sikrer den bedst mulige indendørs brug af mobil telekommunikation, baseret på de etablerede udendørs antennepositioner,” står der blandt andet i høringssvaret.

TI opfordrer derfor til, at både en række tiltag, der er beskrevet i rapporten ‘Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark’ fra marts 2013 og anvisninger fra “Infrastrukturdirektivet” og
“L157″ indarbejdes i Bygningsreglementet 2015.

“Dermed sikres, at målet med direktivet/lovforslaget og regeringsrapporten i henseende til den konkrete anvendelse nås på en måde, der tilgodeser både bygherrer/bygningsejere og teleoperatørerne på en omkostningseffektiv måde, der minimerer behov for efterfølgende fortolkninger, og som sikrer at bygningens føringsveje overholder gældende lovgivning,” lyder det i høringssvaret, som Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, har underskrevet.

Femtoceller kan også hjælpe
En del virksomheder anvender i dag de såkaldte femtoceller og minibasestationer for at forbedre dækninigen i bygningerne.

En femtocelle er en lille boks i stil med en Wi-Fi-router.

Den er koblet til en bredbåndsforbindelse og kan således modtage signalet fra en mobiltelefon eller en 3G/4G-dongle og sende det videre ud til operatørens netværk via bredbåndsforbindelsen.

Femtocellerne anvendes i alt fra private hjem til virksomheder og udendørs arealer, hvor de almindelige mobilmaster ikke sikrer en tilstrækkelig dækning.

Læs også:

Sådan får du bedre mobildækning på dit kontor

Sådan vil danske telefirmaer forbedre din mobil-dækning

Alternative betalingsmetoder via mobiltelefonen skyder frem som aldrig før.

Verdens største sociale medie, Facebook, med omkring en milliard brugere er det seneste skud på stammen, nu hvor selskabet lancerer en betalingsfunktion i selskabets Messenger-app med over en halv milliard brugere.

Betalingsfunktionen tager kampen op med konkurrenter som eksempelvis Google Wallet, PayPal og minder om de danske MobilePay og Swipp-løsninger, der har gjort det nemt at overføre penge mellem to parter via en smartphone.

Facebooks betalingsfunktion er bygget fra grunden og funderet på selskabets erfaringer med omkring en million daglige transaktioner i Facebook-brugernes køb af reklamer og spil-tilkøb.

Indtil videre er planen, at betalingsservicen ruller ud til de amerikanske brugere i første omgang i de kommende måneder, skriver Facebook på sin hjemmeside.

Kun til Visa og Mastercard
Facebooks betalingsfunktion virker ifølge selskabets egen hjemmeside ved, at en bruger starter Messenger, trykket derefter på $-ikonet, hvorefter betalingskortets nummer indtastes for at sende pengene.

Hvis du derimod skal modtage penge, tilknyttes ens debitkort-nummer til ens Messenger-app, hvorefter det er muligt at få penge sendt ind på ens konto via Facebook-chatten.

På nuværende tidspunkt er det kun Mastercard- og Visa-kortindehavere i USA, der kan få glæde af den nye service, da andre kortselskaber ifølge Facebook opkræver gebyrer – og dermed kan selskabet ikke holde servicen gratis.

Med sine gratis pengeoverførsler underbyder Facebook dermed også en af selskabets partnere, PayPal, der napper et gebyr på 2,9 procent af overførselssummen.

Servicen bliver tilgængelig for iOS-, Android- og desktopbrugere.

Hvornår servicen eventuelt rammer Europa og Danmark, er endnu uvist.

Udover Facebook har et andet socialt medie, Snapchat, i efteråret løftet sløret for sin betalingsservice med navnet Snapcash. 

Læs også:

Du kan blive medejer af næste generations betalingssystem

Betal med Mobilepay i andre apps

I Danmark står Chrome stærkt med Internet Explorer som nummer to, når det handler om browsere på pc’en. Kilde: StatCounter.

Microsoft vil ikke anvende browseren med navnet Internet Explorer.

På rygtebørsen har der svirret mere eller mindre løse informationer om, at Microsoft vil re-brande sin browser under et andet navn.

Det kan du læse mere om her: Skal Internet Explorer skifte navn?

Disse rygter blev i går konfirmeret af marketingschef, Chris Capossela, der på konferencen Microsoft Convergence fortalte, at man er på jagt efter et nyt browser-navn.

“Vi arbejder nu på at finde et nyt navn og brand til vores browser i Windows 10,” lød det fra Microsoft-manden.

“Vi vil fortsat have Internet Explorer, men vi vil også udvikle en ny browser, der i øjeblikket går under kodenavnet Project Spartan.”

Det skriver blandt andet The Verge.

Internet Explorer vil således lever videre i det skjulte, eksempelvis i nogle versioner af Windows 10 til erhvervslivet.

Men Internet Explorer vil blive reduceret til et sekundært produkt.

Project Spartan skal være den primære browser i den kommende Windows-version og altså være den platform, som du kommer til at anvende på nettet, hvis du benytter Microsofts produkter.

Du kan læse mere om projektet her: Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsoft har i de senere år renset ud i Internet Explorer-versionerne og forsøgt at ændre på det lidt blakkede image, og det har da også sikret virksomheden en rimelig solid position på browser-markedet.

Læs også: Gør dig klar: Microsoft pensionerer snart de fleste IE-versioner og Her er verdens mest udbredte browser

Elsket i Danmark
I Danmark er vi begejstrede for Microsofts produkter, hvilket også kan aflæses af vores brug af Internet Explorer.

IE sidder på godt 25 procent af kagen, kun overgået af Chrome.

Safari-browseren dukker op på en tredjeplads foran Mozillas Firefox.

Læs mere her: Her er danskernes foretrukne browser

Læs også:

Her er verdens mest udbredte browser

Firefox i dyb nedtur: Mister brugere med stor hast

Lukning af butikker og lønnedgang for de ansatte har ikke været nok til at stoppe nedturen for elektronikkæden Fona (F Group), som i sit netop offentliggjorte regnskab for 2013-2014 må lægge ryg til faldende omsætning og ikke mindst endnu et tocifret millionunderskud.

Regnskabet viser et minus på 29,9 millioner kroner før skat, hvilket kun er en marginal forbedring sammenlignet med året før, hvor underskuddet lød på 31,6 millioner kroner.

Den svage forbedring er dog slet ikke nok til at opveje et fald i indtægterne fra kædens 57 butikker.

Samlet faldt omsætningen nemlig med hele otte procent – fra 2,1 milliarder til 1,9 milliarder kroner – og ser man alene på regnskabstallene har Fona dermed taget et skridt væk fra målsætningen om at skabe en økonomisk bæredygtig forretning.

Selskabets ledelse kalder da også resultatet for “utilfredsstillende”.

Økonomidirektør i F Group, Ole Jul Nielsen, forklarer, at man i løbet af året blev ramt af prisfald på pc’er og fladskærms-tv.

“Men det har rettet sig siden, og vi følger nu vores budgetter,” siger Ole Jul Nielsen.

Afviser flere fyringer
Samtidig er regnskabet ifølge ledelsen påvirket af, at en spareplan fra efteråret 2013, med butikslukninger, fyringer og tvungen lønnedgang for de ansatte først får fuld effekt i det igangværende regnskabsår.

Ole Jul Nielsen afviser, at det skuffende resultat vil udløse nye fyringer eller yderligere krav om lønnedgang. I stedet satser man fortsat på at effektivisere indkøb og administration, siger han.

“Vi har tilpasset antallet af medarbejdere, men der skal jo være nogen til at sælge vores varer i de fysiske butikker. Fona bygger på et servicekoncept med strøgbutikker, hvor der skal være et vist serviceniveau, hvis vil have kunderne til at besøge os,” siger Ole Jul Nielsen, som dog ikke regner med, at kunne præsentere et overskud i indeværende år.

“Vi har valgt nogle investeringer som koster penge, så vi når næppe nullet i år. Men derefter budgetterer vi med sorte tal,” siger han.

Fona har i løbet af i år overtaget et par lejemål fra konkurrenten Expert, som i stedet vil satse på at åbne en række megastores efter samme koncept som Elgiganten.

“Vi har nu de optimale beliggenheder rundt om i byerne. Det giver os en bedre konkurrencesituation,” slutter Ole Jul Nielsen.

Læs også:

Fonas nedtur værre end først antaget

Fem grunde til at din lokale pc-forhandler er forsvundet

Sydsverige sunder sig stadig over Sony Mobiles beslutning om at fyre 1.000 medarbejdere i Lund-afdelingen, som blev meldt ud tidligere på måneden.

Og der er dem, der frygter, at det på sigt kan gå langt værre end de 1.000 nedlagte stillinger.

Avisen Sydsvenskan skriver, at fagforeningsrepræsentant Johan Svensson, der også er informationsarkitekt hos Sony Mobile, frygter, at hele Lund-afdelingen vil lukke.

“Det er det mørke billede, men måske også det mest realistiske,” udtaler Johan Svensson.

Han bygger sin kommentar på, at der allerede er flyttet vigtige funktioner fra Lund til Tokyo, hvor Sony Mobile i dag har hovedkontor, og at svenske mellemledere er blevet byttet ud med japanske.

“Vi i Lund har været brugt til at drive en række vigtige funktioner. Det reduceres nu,” forklarer han til Sydsvenskan.

Bengt-Arne Molin, der står i spidsen for Sony Mobile i Lund, har dog ifølge Sydsvenskan meldt ud, at Lund-afdelingen fortsat vil være vigtig for Sony Mobile.

Et led i globale reduceringer
Sony Mobile i Lund er et af Sveriges teknologiske fyrtårne, og derfor kom meldingen om de 1.000 fyringer som noget af et chok.

Sony Mobile meddelte allerede tidligere på året, at der skulle fyres omkring 2.100 ansatte på verdensplan – og det rammer altså nu afdelingen i Lund, der har ialt 1.800 ansatte og 400 konsulenter.

Sony Mobile blev oprindeligt født under navnet Sony Ericsson tilbage i 2001, da Sony og Ericsson indgik et joint venture. Sony købte Ericssons andel i selskabet i 2012, hvorefter det kom til at hedde Sony Mobile.

Sony Mobile har i dag på globalt plan 7.100 ansatte.

Hovedkontoret ligger i Tokyo i Japan, men hidtil har også Lund fungeret som en form for hovedkontor med baggrund i Ericsson-historien.

Læs også:

Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

I kampen om de offentlige kroner gælder det om at vinde de udbud, som staten, regionerne og kommunerne sender ud i forbindelse med større it-indkøb i form af hardware, software eller it-konsulenter.

For at vise, hvem topscorerne er i den offentlige sektor, har analyse- og rådgivningsvirksomhed UdbudsVagten holdt et skarpt øje med alle de indkøb, som den offentlige sektor har foretaget i 2014 for i alt 290 milliarder kroner.

Herefter har UdbudsVagten sorteret it-udbuddene fra og igen frasiet de mindre udbud, der ligger under EU’s bagatelgrænser. På den måde kan UdbudsVagten kåre de mest vindende selskaber, når det kommer til at score offentlige it-kontrakter i 2014.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at KMD er den helt suveræne vinder, når det kommer til at vinde offentlige udbud på it-markedet.

“I alt blev der indgået 440 it-kontrakter fordelt på 197 leverandører. KMD vandt 93 betydningsfulde udbud, hvilket svarer til de efterfølgende 11 leverandørers tilsammen (94),” forklarer direktør for UdbudsVagten, Kevin Leig Bengtsson.

KMD taber terræn
Til Computerworld forklarer han, at listen ikke er et udtryk for, hvem der tjener flest penge på de offentlige instanser.

Listen giver i stedet overblik over, hvem der vinder flest af de betydningsfulde offentlige it-kontrakter.

Samtidig tilkendegiver Kevin Leig Bengtsson, at KMD kan miste sit solide førergreb i toppen, da selskabet alene inden for arbejdsmarkedssystemer har tabt otte ud af ni mulige kontrakter til den danske it-leverandør J. H. Schultz.

“Tendensen med, at kampen om monopolsystemerne strammer til, fortsætter i år, hvor KMD formentlig taber flere af de udbud, som selskabet tidligere har siddet på,” vurderer Kevin Leig Bengtsson over for Computerworld.

Han angiver, at KMD trods mange vundne udbud i de første måneder af 2015 har tabt tilbudskampe mod selskaber som EG, Netcompany og J. H. Schultz.

KMD: Vi står stærkt
Hos KMD hilser selskabets direktør for kommunikation og marketing, Morten Langager, både opgørelsen og konkurrencen velkommen.

“Vi hæfter os først og fremmest ved, at KMD fortsat står yderst stærkt i det offentlige segment. Det er et marked, som betyder meget for KMD, og hvor vi gennem en lang årrække har opbygget solide kompetencer,” indleder Morten Langager i sit skriftelige svar til Computerworld og fortsætter:

“Det er vores klare forventning, at vi også i årene fremover vil være en afgørende aktør på det offentlige it-marked.”

Morten Langager fra KMD siger, at konkurrencen på hele it-markedet har spidset til, og det derfor er sundt med flere udbydere at vælge mellem.

Kigger på flere markeder
Konkurrenceudsættelsen er sket efter, at flere af selskabets de facto-monopolsystemer er blevet sendt ud i konkurrence.

Det er igen sket efter, at KMD ophørte med at være kommunernes eget it-selskab med et frasalg til først kapitalfonden EQT og ATP i 2008 – og siden til kapitalfonden Advent International i 2012.

“KMD har gennem en årrække forberedt sig på konkurrenceudsættelsen. KMD ønsker fortsat at være en betydelig faktor i leverance af it til kommunerne, men det store potentiale inden for de andre segmenter skal også realiseres,” forklarer Morten Langager.

Disse andre markeder handler eksempelvis om ansvaret for it-driften hos olieselskabet Q8 i Danmark og Sverige samt en udvidelse af produktporteføljen til blandt andet den danske folkeskole.

“Så selvom der er kommet lidt flere dygtige kollegaer på banen om opgaverne, ser vi altså yderst positivt på fremtiden for KMD,” runder Morten Langager sin mail af til Computerworld.

Læs også:

KMD har fuld skub i stor ombygning: Omsætning står i stampe – men indtjening vokser markant

Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Vi nærmer os lanceringen af Apple Watch, og i løbet af de kommende måneder finder vi ud af, om Apples nye satsning bliver en succes, et flop eller måske bare lander et sted midt i mellem.

En diskussion, der i øjeblikket kører i højeste gear blandt mange tech-interesserede, og her på redaktionen er der også forskellige synspunkter.

I denne artikel har vi samlet tre af de bedste bud på, hvorfor Apple Watch bliver et hit, og de tre bedste bud, hvorfor Apple Watch bliver et flop.

Læs med herunder:

Tre grunde til at Apple Watch bliver et hit:
+ Apple Watch redder dig fra din irriterende telefon

Efter lanceringen af iPad’en hørte man ofte folk sige, at Apple skabte et behov, som folk ikke vidste, at de havde. 

Folk vidste eksempelvis ikke, at de havde behov for en iPad, men da de først sad med den mellem hænderne, fandt de ud af, at de havde manglet den. 

Vi kan meget vel se noget lignede udspille sig med Apple Watch. 

Argumentet skulle i så fald være, at det endnu ikke er gået op for folk, hvor irriterende deres telefoner kan være i dagligdagen.

Men med Apple Watch vil folk pludselig opdage, hvor befriende det er, at de ikke behøver hive telefonen frem hver gang, der kommer en sms-besked, en kommentar på Facebook eller et like på Instagram.

Nu får vi en diskret notifikation på vores håndled i stedet for den insisterende brummen i lommen, som vi efterhånden har vænnet os til. 

Netop dette argument er blevet fremført på den amerikanske blog Techcrunch, der har talt med flere anonyme kilder, som har haft mulighed for at anvende Apple Watch.

De fortalte alle, at uret betød, at de næsten helt var holdt op med at bruge ders telefoner i løbet af dagen. Det er dog værd at huske på, at Techcrunch kilder næsten med garanti er Apple-ansatte, og derfor skal deres udsagn tages med et gran salt.

Men Techcrunch konkluderer alligevel, at Apple Watch har en relativ unik ting at tilbyde kunderne, og den ting er “tid”. Med Apple Watch får vi noget af den tid tilbage, som tidligere gik tabt, når vi sad og stirrede ind i skærmen på vores telefon. 

“Apple kan give dig noget af din opmærksomhed og din tid tilbage. Hvis du mener, at Apple Watch ikke kommer til at sælge særligt godt, så bør du huske, at der findes meget, meget få produkter, der giver dig mulighed for at købe dig til ekstra tid,” lyder argumentet i Techcrunch-artiklen.  

+ Apple forstår design
Som en af de få teknologivirksomheder i verden bekymrer Apple sig om design. Altså bekymrer sig sådan for alvor.

Apples produkter er smukke og funktionelle, og derfor trives Apple bedre end nogen anden teknologivirksomhed i en ny tid, hvor teknologien bevæger sig væk tidligere tiders besættelse af “speeds and feeds”.

Det giver især Apple en enorm konkurrencefordel, når det gælder kropsbåren teknologi som eksempelvis smartwatches. Her er design vigtigere end nogensinde før.

Det afspejler sig også i designet af Apple Watch, hvor især ståludgaven er så smuk, som en computer på et håndled nu engang kan være, og det er en af årsagerne til at Apple Watch får succes, hvor andre før har fejlet. 

Og ja, der er måske folk derude, der endnu ikke helt er overbeviste om Apple Watch’ skønhed. 

Men Apple har både et brand og en marketingsmaskine, der er stærk nok til at overbevise mange af tvivlerne. Apple har allerede fundet det tunge skyts frem, og de har indrykket kæmpe annoncer i modemagasiner som Vogue, og under modeugen i Paris sidste år oprettede de en midlertidig udstilling af Apple Watch i den hippe parisiske modebutik Colette. 

+ Kun Apple har tyngden
Det er langt fra alle virksomheder, der er i stand til at etablere en helt ny produktkategori. Men Apple er en af de få virksomheder på kloden, der har tyngden til det. 

Det beviste Apple med iPod’en, iPhonen og iPad’en, og snart vil Apple endnu engang bevise det med Apple Watch. 

En del af forklaringen på Apples succes er den førnævnte marketingsmaskine, men det er langt fra hele historien. For andre virksomheder har marketingbudgetter, der er større end Apples uden at opnå den samme effekt. 

Apples succes skal i høj grad tilskrives en helt unik tillid, der gennem årene er blevet opbygget mellem Apple og forbrugerne. 

Denne tillid betyder, at Apple har fået succes med sine nye produkter, selvom folk gennem årtier har spået, at Apple-produkter vil floppe. Vi husker formodentligt bedst Steve Ballmer, der afskrev iPhonen, men gennem tiden har folk også afskrevet iPod’en, iPad’en og Mac’en. 

Men i sidste ende har Apple-kunderne stolet så meget på firmaets beslutninger, at de har trodset normal skepsis og købt produkterne, og i sidste ende er de kommet til at elske dem.

Derudover har Apple et unikt økosystem af app-udviklere og ikke mindst et stort net af egne detail-butikker, hvor forbrugere kan komme ind fra gaden og prøve uret. Her står special-uddannet personale klar til at instruere kunderne i at bruge uret.

Alt dette betyder, at Apple har en helt unik mulighed for at introducere nye produktkategorier. Og der er derfor, at millioner og atter millioner af mennesker kommer til at købe det nye Apple Watch, selvom der kun er blevet solgt omkring 720.000 smartwatches med Android Wear.

Derfor bliver Apple Watch ikke en succes

- Apple Watch er ikke intuitivt nok

De fleste af os har formodentligt oplevet, hvordan selv helt små børn er i stand til at bruge en iPad. Denne type oplevelser er nærmest blevet symbolet på Apples evne til at lave intuitive brugerflader. 

Men brugerfladen på Apple Watch ser langt fra ud til at blive så intuitiv, som eksempelvis iPhonens, iPad’ens og iPod’ens. 

Teknologimediet The Verge har tidligere beskrevet, hvordan man kan interagere med uret på intet mindre end 15 forskellige måder. Ikke noget der ligefrem er befordrende for en
god og intuitiv brugeroplevelse. 

I den første “hands-on” med uret, forklarer The Verges chefredaktør Nilay Patel ligeledes, at han har problemer med at forstå, hvordan urets skal betjenes rent fysisk.

Eksempelvis forstår han ikke forskellen på den såkaldte “kommunikationsknap” på siden af uret og så den såkaldte “digitale urkrone”.

Denne type problemer var aldrig opstået med en iPhone eller en iPad, der blev berømte på udelukkende at have én knap. 

En stor del af Apples tiltrækningskraft skyldes, at virksomheden gennem tiden har forstået at designe intuitive brugerflade, der appellerer til power-brugerne såvel til folk, der ikke normalt føler hjemmevante foran en computer. 

Men Apple risikerer at gå på kompromis med en af de ting, der var afgørende for tidligere succesprodukters gennembrud, hvis virksomheden ikke rammer hovedet på sømmet med brugerfladen. 

- Batteritiden

Ved præsentationen lød det stolt fra Apples administrerende direktør Tim Cook, at uret har 18 timers batteritid. 

Det er muligt at det er en ganske fornuftig batteritid for en computer i denne størrelsesorden. Men Apple ‘brander’ ikke Apple Watch som en computer, men som et ur.

Et produkt, som folk ikke er vant til at skulle lade op. Et traditionelt ur skal måske trækkes op i ny og næ eller også skal det måske have skiftet batteri en gang hvert tredje år, men folk har aldrig skulle frygte at deres ur løber tør for batteri, fordi de er taget afsted på en kort weekendtur og har glemt opladeren derhjemme.

“Men måske skal vi bare vænne os til, at vores Apple Watch er et produkt, der skal oplades hver nat,” vil nogle mennesker måske indvende.

Det er muligt. Men den helt store risiko for Apple er, hvis det viser sig, at Apple Watch i praksis ofte vil løbe tør for batteri i løbet af dagen. Og med en officiel batteritid på blot 18 timer, lyder det som en reel risiko. 

Læs også:

Så meget kommer Apple Watch til at koste – det kan blive en vanvittig dyr fornøjelse

Dansk Apple Watch-lancering fuldstændigt mørkelagt: Kendt Apple-forhandler helt på bar bund

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Siden lanceringen af Erhvervsstyrelsens bredbåndskort Tjekditnet.dk har flere Computerworld-debattører hævdet, at kortet er ubrugeligt.

Debattørernes hovedanke går på, at mulighederne for hurtigere bredbånd på deres adresser ikke er retvisende i forhold til, hvilke forbindelser de reelt kan få fat i.

Computerworld har præsenteret kritikken for Erhvervsstyrelsens chefkonsulent Mette Stürup, som er projektleder for udviklingen af Tjekditnet.dk.

Mette Stürup nævner indledningsvist, at hun har fulgt debatten på blandt andet Computerworlds hjemmeside.

I den forbindelse fortæller hun, at hun ikke helt kan genkende billedet af, at hjemmesiden ‘er 100 procent værdiløs’, som eksempelvis en debattør ellers fremhæver.

“Siden lanceringen i fredags har vi haft rigtig, rigtig mange besøgende, og det er kun et fåtal, der har henvendt sig med fejlmeldinger til vores version 1.0 af Tjekditnet.dk,” forklarer hun og fortsætter:

“På Tjekditnet.dk er der endvidere både en kontaktformular og og kontaktnumre, hvis man opdager uhensigtsmæssigheder, og vi vil meget gerne kontaktes, så vi kan få rettet eventuelle fejl,” forklarer hun.

Fejl i indberetninger og BBR
Hvilke data har I egentlig lagt til grund for at bygge Tjekditnet.dk?

“Tjekditnet.dk er baseret på data, som som teleselskaberne selv indberetter til Erhvervsstyrelsen. De datasæt har vi kombineret med data fra BBR-registret (Bygnings- og Boligregistret, red.).”

Hvordan kan der opstå fejl på Tjekditnet.dk, som I kalder det mest detaljerede bredbåndskort – også i international sammenhæng – nogensinde?

“Netop fordi kortlægningen er så detaljeret, kan der på enkelte adresser være unøjagtigheder, da eksempelvis kortlægningsmetoden ikke er 100 procent nøjagtig, fordi man kombinerer to forskellige registre med hinanden. Der kan både være fejl i udbydernes indberetning, og at BBR ikke er helt opdateret.”

“Så kort sagt; kan der godt være adresser, hvor kortet ikke viser de helt rigtige data. Det kan blive ændret, hvis folk kontakter os.”

Har I haft gang i et skønmaleri?
En læser har eksempelvis skrevet, at DTU i Lyngby kun kan mønstre fem Mbit/s-download. Det er jo tydeligvis en fejl eller hvad?

“Nej, vi har ikke gang i et skønmaleri. Hvad DTU angår, så er forklaringen selve metoden, da der også er andre, lignende eksempler. Forklaringen på, at der ikke er dækning på hele DTU, kan skyldes, at DTU køber én forbindelse, men har mange bygninger fordelt på flere matrikler, som formentlig er forbundet via DTU’s eget net til den eksterne forbindelse.”

“Hvis alle bygninger ligger på samme matrikel, tildeles dækning, men det er næppe tilfældet med DTU, som formentlig ligger på flere matrikler, hvor hastigheden så efterfølgende er underestimeret.” 

I andre tilfælde vises en hastighed, som er over de faktiske muligheder. Hvis der er for mange af disse tilfælde, hvor mulighederne bliver præsenteret forkert, så er der vel en risiko for, at I netop bare maler et skønmaleri til fordel for bredbåndudbyderne og politikerne, som jo også ønsker at tegne et billede af god dækning?

“Dette er version 1.0, og siden vil blive videreudviklet i samarbejde med brugerne. Vi har stillet kritiske spørgsmål til udbydernes hastigheder, derefter har vi renset data omhyggeligt, så adresserne mellem udbydernes registre og BBR kan matches. Og så vil jeg gerne gentage, at vi på Tjekditnet.dk  opfordrer folk til at rette henvendelser, hvis de oplever fejl eller har spørgsmål”

Derfor er priser ikke medtaget
Man siger jo, at alt kan lade sig gøre – også nedgravet fiberforbindelse med 1000/1000-hastighed på en villavej i København – det er bare et spørgsmål om prisen. Hvorfor har I ikke taget almindelige markedspriser med som et søgeparameter i jeres bredbåndsoversigt?

“Vi har stillet som krav til udbyderne, at borgere og virksomheder kan få disse forbindelser på den eksisterende infrastruktur – eller med en beskeden graveindsat. Derfor skal borgere og virksomheder ikke præsenteres for teoretiske hastigheder.”

“Når det kommer til markedspriser, så har flere udbydere i visse tilfælde 20 til 30 forskellige tekniske løsninger og hastigheder, så det bliver hurtigt meget komplekst at vise priser. Ønsker man at finde priser, kan det lade sig gøre på vores bredbåndsguide.”

Her til sidst – hvor tilfreds er du selv med lanceringen af Tjekditnet.dk, som jo har fået en vis kritik hos debattørerne hos Computerworld og andre steder?

“Vi har haft rigtig mange brugere frem til i går, hvor vi har registeret cirka 75.000 brugere og fået under 250 henvendelser med både ros, ris, spørgsmål samt henvendelser fra en række teleselskaber, der ønsker at komme med i Tjekditnet.dk. Alt i alt er det en god start.”

“Samtidig er det forventeligt, at data ikke passer alle steder. Det er der egentlig ikke noget underligt i, når der er tale om så store datasæt. Derfor kan folk også kontakte os, hvis de ikke kan genkende forholdene på deres adresse.”

Læs også:

Nyt kort afslører bredbåndshastighederne i hele landet – tjek din adresse her

Nyt site med bredbåndsoversigt presset på premieredagen

Ifølge en undersøgelse foretaget af Linux Foundation er der ikke mangel på tilbud til kompetente Linux-professionelle og udviklere med erfaring fra den åbne kildekode-verden.

En vigtig årsag til den udvikling er cloud-tjenesterne, der som bekendt er højaktuelle for både private og erhvervsvirksomheder i alle størrelser, og som i stort omfang drives på fri og åben kildekode.

I undersøgelsen svarer 42 procent af respondenterne eksempelvis, at erfaring med Cloudstack og Openstack er uhyre eftertragtede på udviklernes cv’er.

Det skriver Computerworlds amerikanske søstermagasin Network World.

85 jobs i Danmark
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.010 ledere og 3.446 Linux-professionelle fra hele verden, men naturligvis er Linux Foundation, der står bag undersøgelsen, farvet af sine interesser.

Det er dog nok noget om snakken.

En søgning med “Linux” i søgefeltet på jobportalen Jobindex.dk giver således 85 resultater med ledige jobs i kategorierne “informationsteknologi” og “ingeniør og teknik”.

Til sammenligning dukker der 65 jobs op under “informationsteknologi”, hvis man søger på “sikkerhed”.

Høj løn og flekstid
Undersøgelsen er dog noget mere bastant i sin udmelding.

Her kan man læse, at 88 procent af respondenterne med ledelsesopgaver og med ansvar for teknisk personale fortæller, at det er vanskeligt at finde it-personer med de rette open source-kompetencer.

70 procent fortæller samtidig, at de arbejder hårdt på at beholde de folk, som allerede er kapret under firmafanen. Det gøres blandt andet i form af høje lønninger og fleksible arbejdstider.

Hovedparten af de tekniske ledere beretter ligeledes, at de er på jagt efter Linux-folk til ansættelse i løbet af det næste halve år, og de regner med, at det fortsat vil være et vigtigt satsningsområde og en prioritet fremover.

Blandt de respondenter, der er Linux-professionelle, mener 55 procent, at det er let at finde et job.

Knap så overraskende er det nok, at 90 procent mener, at kompetencer indenfor åben kildekode er en vigtigt komponent i karriererudviklingen.

Du kan selv hente hele undersøgelsen her.

Læs også:

Se hvor hurtigt dine kollegaer i it-branchen skifter job

Netcompany masse-ansætter danske it-folk: Lønnen er slet ikke en barriere

Her er de mest eftertragtede it-folk: It-specialister har kronede dage