Monthly Archives: March 2015

En Plan skal digitalisere kommunikationen mellem forskellige faggrupper og borgere.

Interview: I et kælderrum i Odense Kommune er væggene dækket til med små post-it-klistermærker forsynet med ideer og ting, der skal huskes.

I lokalet arbejder de fagspecialister og it-udviklere, der skal skabe en ny software-løsning.

Kommunen stod overfor et konkret software-behov, der ikke var en købeløsning til, og derfor har it-afdelingen i Danmarks tredjestørste by valgt at springe til tasterne for at udvikle sin egen software.

De mange selvklæbende huskeark er hængt op for at holde styr på Scrum-arbejdet.

Det er blevet til programmet ‘En plan for borgeren’. Koden blev for første gang taget i brug i januar i år.

“Det er ikke, fordi vi skal være software-udviklere i kommunen, men vi manglede en løsning,” fortæller Peter Hauge Jensen, der er chef for digitale løsninger i den fynske hovedstad.

Odense manglede et system, hvor man kunne dokumentere sit arbejde tværfagligt og samle det i en journal for at skabe overblik hos både brugeren og blandt kommunens ansatte.

“Et system, der kan effektivisere arbejdsgangene og skabe bedre effekt af den service, vi leverer, til en lavere pris.”

Ingen løsninger på markedet
Starten på én Plan var en mere tværfaglig tilgang til opgaveløsningen. Borgerens mange handleplaner skulle samles, så indsatserne hos borgeren kunne ses i en sammenhæng.

Det kunne omsorgssystemet ikke umiddelbart håndtere. Odense gik derfor i gang med at udvikle en løsning, der kunne supplere det nuværende system.

“Jeg opfatter en kommune som et laboratorium, hvor der skal være plads til at gøre mange forskellige ting på it-fronten for derved at få noget viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker i praksis.”

Det er netop det man har gjort med En plan for borgeren, i daglig tale ‘én plan”.

Hovedopgaven for en kommune er at være tæt på borgerne med it-løsninger, som giver mening for borgerne, der er bosat indenfor byskiltet.

“Der er kontant afregning,” lyder det fra Peter Hauge Jensen, som fortsætter:

“Derfor skal vi give en sammenhængende og koordineret oplevelse af it-systemerne. Ligeledes skal de forskellige faggrupper i kommunen have mulighed for at arbejde sammen på en nem og overskuelig måde.”

“Vi kunne ikke få det færdigt på markedet, og derfor besluttede vi os for at gøre det selv med egen udvikling. I januar satte vi den første udgave i drift blandt 3.000 brugere.”

én Plan skal styrke kommunikat5ionen i Odense Kommune for at spare penge og behandle bedre. Kilde: Odens Kommune.

Sådan virker det
Hvad kan én plan? Kan du give et eksempel?

“Et konkret eksempel er en borger, som har været på hospitalet og efterfølgende skal have kommunal genoptræning. I den forbindelse vil der være en stribe fagpersoner, der laver en samlet plan for, hvad der skal ske.”

“Alle notater fra eksempelvis en sygeplejerske, plejepersonale og fysioterapeut bliver skrevet i systemet, så de kan bygge ovenpå hinandens viden, og tingene kun skal skrives én gang.”

Med andre ord handler det selvudviklede system i bund og grund om at dele oplysninger mellem faggrupperne i kommunen.

På basis af de informationer kan kommunen bedre koordinere indsatserne i borgerens forløb og give den indsats, der har den bedste effekt.

“Vi kan se, hvilken indsats, der virker i det enkelte tilfælde og også, hvad den koster, så vi kan optimere efter filosofien bedst og billigst. På den måde kan vi drive udviklingen på baggrund af data og ikke antagelser.”

I øjeblikket er systemet kun tilgængeligt for kommunens ansatte, men i løbet af 2016 skal borgerne også kunne tilgå oplysningerne via NemID, så de kan følge med i kommunens planer.

En plan for borgeren er primært bygget og testet internt i kommunen, men dog med hjælp fra eksterne partnere.

“Der er kørt meget omfattende test ikke mindst på sikkerhedsdelen, fordi systemet indeholder personlige oplysninger. Det er blandt andet gjort i samarbejde med Alexandra Instituttet, så borgerdata ligger sikkert og godt.”

Bygget i Umbraco
Projektet er kørt af et scrum-udviklingsteam i en kælder i en af kommunens bygninger.

“Der er blevet givet frie hænder til at køre projektet – både metodemæssigt og teknisk, og det har været en forudsætning for, at det har kunnet lykkedes i det hele taget”, siger chefkonsulent Jesper Nikolajsen, der er teknisk udviklingsleder på projektet.

Platformen, som Odense Kommune har valgt til systemet, er det danske CMS Umbraco, der er bygget i .NET.”

“Systemet kan tilgås på alle enheder fra telefoner over tabletter til pc’er, hvilket er praktisk i forbindelse med, at mange forskellige ansatte i kommunen skal anvende systemet.”

Systemet skal udvikles løbende over de kommende år, hvor Odense Kommune også undersøger mulighederne for at anvende systemet inden for andre sektorer i kommunen.

“Et andet oplagt sted, hvor vi kan se en idé med denne løsning, er i forbindelse med familier, der har brug for en indsats og hjælp fra flere afdelinger i kommunen. Her er der mange forskellige fagfolk inde over løsningsopgaven og derfor behov for at styre kommunikationen,” siger Peter Hauge Jensen. 

Læs også:

DSB’s CIO: Derfor taler jeg meget sjældent om teknik

Tre danske top CIO’er: Det skal der til, før vi skifter til Windows 10

Dansk CIO handler for 14 milliarder kroner om året: Cloud binder dig på hænder og fødder

Sådan kortlægger Coop kunderne med big data – og tjener flere penge

It-giganten Microsoft har sat tænderne i to nye domænenavne, som lugter mere lummert end sædvanligt.

Opkøbet af navnene Office.porn og Office.adult er resultatet af, at internet-organisationen Icann har åbnet for over 500 nye toplevel-domænenavne, som vi eksempelvis kender fra det danske .dk.

Før 1.juni, når de nye toplevel-domænenavne udbydes til den brede offentlighed, har virksomheder og berømtheder forkøbsret på kontroversielle toplevel-domæner fra den nye, lange liste over mulige domænenavne.

Udover Microsoft har blandt andet countrysangerinden Taylor Swift også været hurtig til at sætte sig på domæner som TaylorSwift.porn and TaylorSwift.adult for at undgå, at internet-trolde og andre online-bøhmænd køber og misbruger domænerne til eget formål.

Det skriver CNN.

Domænet stinker
Udover .porn og .adult bliver der til sommer også udbudt et toplevel-domæne som eksempelvis .sucks.

Dette kontroversielle domæne bliver sat til salg, fordi forbrugerne under dette navn kan lufte deres vrede.

Her kan Microsoft også vise sig at være hurtig ved registreringspulten. Ellers risikerer selskabet at se Microsoft.sucks-domænet blive brugt og misbrugt uden selskabets indflydelse.

“Det gælder om at være først på knappen,” fortæller Stuart Lowley, direktør hos domæneregistreringsvirksomheden ICM Registry, til CNN.

Bedre forbrugerguide
Netop ICM Registry håndterer de nuværende ansøgninger til eksempelvis .porn-domænet.

Icann har indført de nye toplevel-domæner, så internetbrugere over hele kloden er bedre guidet, når de eksempelvis går ind på domæner, der ender på .healthcare og .Amsterdam.

Google er blandt de firmaer, som også har været hurtigt ude og sikret sig toplevel-domænet .app for den nette sum af 166 millioner kroner. 

Bagsiden af medaljen er så, at store, kendte varemærker kan associeres med de nye og noget uheldige domæne-endelser, som eksempelvis .sucks, som ingen virksomheder vil forbindes med.

Andre peger på, at med den nye domænenavne bliver det lettere for forældre at kontrollere eller blokere for deres børns adgang til eksempelvis .porn-sider frem for det noget mere generiske .com-domæne.

Læs også:

Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Det kan næppe overraske nogen, at Microsoft forsøger at få noget forretningsmæssig værdi ud af Skype, som selskabet tilbage i 2011 købte for hele 44 milliarder kroner.

Alligevel falder et bestemt tiltag fra Microsofts side en del af de mange hundrede millioner brugere for brystet.

Når man henter og installerer Skype til sin computer, sørger Microsoft nemlig for at give brugerne lidt ekstra Microsoft-software med. 

“Gør Bing til din søgemaskine og MSN til din startside,” lyder det under Skype-installationen, hvor Microsoft som standard har sat flueben ved, at brugerne siger ja til begge dele – og det gælder både til Internet Explorer, Firefox, Safari og Chrome.  

Derfor raser brugerne
Problemstillingen minder om den berømte og berygtede Ask.com-værktøjslinje, som Oracle giver brugerne med, når de installerer Java på deres maskiner.

I Skype-tilfældet kan brugerne – hvis de altså bemærker de markerede felter og fjerner de to fluebenen – vælge ikke at installere Bing som søgemaskine og MSN.dk som startside.

Men det er langt fra alle Skype-brugere, der mener, at den fremgangsmåde er i orden.

I Microsofts eget support-forum til Skype er der flere tråde, hvor brugere igennem længere tid har brokket sig.

“Jeg nægter at downloade den nye opgradering på grund af Bing, og jeg stoler ikke på nogen garantier fra Skype,” skriver en utilfreds Skype-bruger i en af debatterne, hvor han også truer med helt at droppe Skype.

En anden Skype-bruger skriver:

“Det er virkelig ynkeligt, at de er nødt til at genere deres kunder på så beklagelig en måde blot for at forsøge at få folk til at bruge nogle produkter (Bing, MSN), som INGEN ønsker.”

Samtidig er der flere, der ikke køber Microsofts argumenter om, at man jo bare kan vælge at fjerne de to små flueben under installationen – for en del overser det:

“Dette koster faktisk virksomheder penge, når deres medarbejdere ikke er opmærksomme eller på anden vis ikke holder øje med ændringer på derres startsider. De er nødt til at ringe til os (it-leverandør) for at ændre det tilbage til det, deres virksomhed ønsker, hvilket faktureres med 15 minutters intervaller.”

Ups, flueben kan slet ikke ses her
Flere brugere brokker sig også over, at man slet ikke ser muligheden for at slå installationen af Bing og MSN fra, hvis ens skærm har en bestemt opløsning – og det bekræfter en Microsoft-medarbejder faktisk i debatten:

“MSN/Bing standard-hjemmesiden og -søgemaskinen er i øjeblikket ikke synlig, hvis du har valgt høje DPI-indstillinger i dit Windows. Dette er en fejl, og vi beklager det,” lød det for få dage siden fra Microsoft.

En læser har også kontaktet Computerworld om Bing/MSN-softwaren i Skype, og han gør opmærksom på, at selvom brugeren fjerner fluebenene, så bliver Bing installeret alligevel – blot bliver den ikke aktiveret i eksempelvis Chrome.

Microsoft forsvarer sig
Selvom debatten om Microsofts fremgangsmåde er hård visse steder, skal man huske på, at det trods alt er en mindre del af de flere hundrede millioner Skype-brugere, der er faret til tasterne.

Også selvom selskabet nu efterhånden i et par år har haft forskellige tiltag af denne art for at udbrede MSN og Bing via Skype-installationen.

Samtidig skal man også huske på, at Microsofts Skype som udgangspunkt er gratis at bruge, så på den vis er det ikke overraskende, at selskabet på anden vis forsøger at få lidt forretning ud af Skype.

Flere af Microsofts moderatorer har også undervejs svaret de utilfredse Skype-brugere med blandt andet beskeder som denne:

“Om du kan lide det eller ej, så er Skype ikke den eneste virksomhed, hvis softwareopdateringer bundles med andre tjenester, i dette tilfælde Bing og MSN.”

Hvad mener du?
Er det i orden, at Microsoft på denne måde forsøger at udbrede Bing og MSN via Skype?

Hjemme på arbejdet har vi længe omtalt det såkaldt sociale Facebook som et parallelunivers til internettet.

Forstået på den måde, at brugen af Facebook er vokset eksplosivt (danskerne brugte 27 gange mere tid på facebook i 2014 i forhold til 2008), at flere og flere virksomheder flytter dialogen til Facebook, og at flere og flere virksomheder i praksis flytter deres hjemmeside til Facebook, hvor internet-livet leves fuldt ud – på naturlig bekostning af tiden brugt på resten af nettet. 

Kort sagt: Facebook overtager i stigende grad den tid, vi bruger på nettet. 

Betaling for kontakt
Det har en hel del implikationer. Først og fremmest fordi Facebook er et medie, der lever af at skabe kontakt – noget mange danske virksomheder har mærket de senere år forstået på den måde, at de pludselig skal til at betale for at få kontakt til deres “fans” – hvilket tidligere var gratis.

For mange er det stadig en fin forretning, og fred være med det. Men et af internettets store løfter er jo den direkte kontakt mellem mennesker, og for virksomheder handler det også om at kunne kontakte kunder, borgere og medlemmer direkte og uden mellemled. 

Så når vi pludselig skal til at betale “skat” af den frie kontakt mellem mennesker, er det altså et andet internet, Facebook tilbyder, end det, vi kender som det “rigtige internet”.

Facebooks udgave af nettet
For nogle uger siden bragte nyhedstjenesten Quartz en foruroligende artikel om millioner af – sikkert glade – Facebook-brugere, der ikke aner, at de overhovedet bruger internettet. “Er du på internettet?” – “Nej, jeg bruger Facebook.”

Lyder det mærkeligt? Det er det sådan set ikke: Indonesien, Filippinerne og Thailand har alle flere Facebook-brugere, end de har internetbrugere. I hvert fald når man spørger befolkningen selv. Det virker, som om at internet slet ikke eksisterer i deres bevidsthed.

Et af Facebooks erklærede mål er at forbinde hele verden til internet. Men ved nærmere eftersyn lader det til at være Faceboooks udgave af internet, de mener. 

I en hel del udviklingslande kan man få gratis adgang til Facebook fra mobilen, mens det koster et data-abonnement at få adgang til resten (og desktop-adgang til nettet er ikke særligt udbredt).

I Indien koster adgang til Facebook 2,5 dollars om året, mens en fuld adgang til internettet koster fire gange så meget. I USA kan man købe mobildata alene til Facebook og Twitter til en fordelagtig pris. 

Skræmmende udvikling
Hvad sker der lige her? Hvad betyder det, hvis dedikerede apps på mobilen helt overtager Internet Explorer, Chrome og Safari? Det betyder, at det frie, vilde, ukontrollable internet erstattes af et stærkt kontrolleret alternativ. 

En tredjedel af Jordens befolkning er på nettet. Af dem er halvdelen på Facebook – og en del af dem kender ikke andet. Hvis den næste milliard, der går online, kun bruger Facebook, er den tjeneste pludselig meget mere end et parallelunivers.

Så ER Facebook stedet, hvor man kan komme i kontakt med andre mennesker. Så ER Facebook internettet. Så har vi pludselig et internet ejet af en enkelt virksomhed, der ikke er ked af at regulere indholdet, lukke af for information, smide folk ud osv., osv.

Det, synes jeg, er en skræmmende udvikling. Men kan vi standse den?

Det trak store overskrifter, da fitness-app’en Endomondo blev solgt til den amerikanske sportstøjsproducent Under Armor 575 millioner kroner.

Men det var langt fra kun Endomondo-stifterne, der kunne juble over salget – også venturefonden SEED Capital tjente godt i den forbindelse.

I det netop offentliggjorte årsregnskab fra SEED Capital kan venturefonden da også meddele, at det skæpper godt i kassen med salget af Endomondo.

Salget af Endomondo er et væsentligt bidrag til en allerede positiv udvikling, forklarer Managing Partner i SEED Capital, Ulla Brockenhuus-Schack.

SEED Capital har haft fire exits i det forløbne år: Contera Pharma, Libratone, Sense og Endomondo.

“Udviklingen i porteføljen påvirker regnskabet for 2014 positivt,” lyder det i en pressemeddelelse, hvor SEED Capital oplyser, at “regnskabet for fond 2 har et plus på 237 millioner kroner på bundlinjen i 2014, som er det tredje år i træk med positivt resultat.”

“Hele venturebranchen har været igennem en lang læringskurve igennem de sidste 10 år. Vores strategi er hen ad vejen blevet justeret og vi kan se, at vores anden fond helt klart viser de rigtige takter.”

“Vi er blevet bedre til at spotte vinder virksomhederne, og i dag foregår investeringerne noget tættere på markedet end i 2005. Jeg har store forventninger til, at vores anden fond vil levere rigtig gode afkast til vores investorer,” udtaler Ulla Brockenhuus-Schack.

Fond 2, som SEED Capital fremhæver, er blandt andet gået til at hjælpe selskaber som Vivino, Reapplix, Trustpilot og Mofibo med venturekroner.

“Der er flere exits i sigte, og rigtig mange af selskaberne er inde i en god udvikling. Hertil kommer at virksomheden Galecto Biotech har indgået en aftale med Brystol-Myers Squibb, som har en potentiel værdi af 2,5 milliarder kroner. Denne aftale har ikke haft nogen effekt på regnskabsåret 2014,” skriver venturefonden blandt andet.

SEED Capital forvalter cirka. 1,8 milliarder kroner og har omkring 70 selskaber i sin portefølje.

Læs også:

Danske Endomondo solgt for en halv milliarder kroner

Million-salg til amerikansk tøj-firma kan have været sidste udkald for Endomondo

En halv billiard udregninger i sekundet, eller det samme som 2.000 skarpladte gamer-computere kan diske op med.

Det er regnekapaciteten i en hardware-pakke, som Syddansk Universitet (SDU) på Fyn er ved at lægge den sidste hånd på i disse dage.

Supercomputeren er ifølge universitetet kraftig nok til at placere Danmark blandt de 100 største på den internationale Top 500-liste over de største supercomputere i verden.

“Med en teoretisk performance på 582 teraflops vil den nye supercomputer være Danmarks hurtigste og gøre det muligt for universiteterne at give forskere adgang til at køre deres større simuleringer på en dansk installation,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen, it-chef hos Syddansk Universitet.

Derved overhaler Syddansk Universitet på Fyn den sjællandske maskine, der er placeret på DTU Risø ved Roskilde, som Danmarks kraftigste supercomputer.

DTU-maskinen regner 500 teraflops, hvilket svarer til en plads omkring nummer 120 på top 500-listen.

Der er dog mere tale om et samarbejde mellem SDU og DTU end en konkurrence.

Maskinen på DTU er optimeret til biovidenskab-opgaver mens SDU-computeren kan varetage bredere opgaver indenfor eksempelvis humaniora eller samfundsfag.

Inden for disse fag er der i dag ikke den store tradition for at anvende supercomputere i forskningen, men hvor stadig større datasæt gør anvendelse af computerberegninger både interessant og nødvendigt for at opnå nye forskningsresultater.

“Vi sender de opgaver, der er velegnet til DTU’s maskine, videre til Risø og omvendt,” fortæller Kurt Gammelgaard Nielsen.

Maskinen på SDU er bygget i samarbejde med IBM og Lenovo, der står bag leverancen af det nye danske supercomputercenter, og regnemonstret bliver officielt tændt og navngivet den 24. marts 2015.

Hardware-menuen byder på 392 noder med 9.408 cpu-kerner og 52.5 terabyte RAM, der skal levere en ydelse på 582.2 teraflops.

Det hele bindes sammen i et InfiniBand-netværk, der har en hastighed på 56 Gbit/s.

Alle hardware-enhederne holdes i kort snor af et Linux-styresystem med navnet The Simple Linux Utility for Resource Management (SLURM).

Prisen ligger på cirka 35 millioner kroner.

Kurt Gammelgaard Nielsen, CIO på SDU, sammen med den nye supercomputer. Foto: SDU.

Er det svært at bygge en supercomputer?

“Vi startede i 2013, så det er en lang proces, hvor der er et teknisk – og et organisatorisk spor,” siger han og forklarer:

“Det organisatoriske fylder en del, fordi vi bygger et nationalt setup. Det tager tid at blive afklaret med de behov, der skal dækkes med forskellige beregningsnoder. Den tekniske del handler meget om de praktiske ting, der skal kobles sammen i et højhastighedsnetværk. Hvordan man eksempelvis behandler jobs og principper i miljøet. Det er en logistisk udfordring.”

Nyder I at tæve konkurrenten på DTU Risø med cirka 100 teraflop?

“Nej, sådan ser vi det ikke helt,” lyder det fra en grinende Kurt Gammelgaard Nielsen.

“Vi komplementerer hinanden fremfor at konkurrere. Men det da sjovt at arbejde med Danmarks kraftigste computer.”

Det nye med denne type supercomputer er, at markedet er åbent for behandling af jobs, så det ikke bare handler om en enkelt forsker eller et forskningsområde.

Der er adgang til maskinen fra hele verden via et cloud-baseret administrationsmodul.

Billig regnekraft
Derfor er maskinen på SDU ikke i konkurrence med andre danske universiteter, men med supercomputere fra hele Europa.

Med den nye supercomputer ønsker universiteterne at udvide brugen af eScience til et bredt spektrum af forskningsområder til almindelige formål og til forskningsprojekter, og -grupper med særlige behov.

Projektet omfatter Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, IT-Universitetet, Statsbiblioteket og Det Kongelige bibliotek.

“Vi har lavet en business case for, hvordan vi er attraktive i forhold til andre maskiner. Prisen for at køre en node i en time betyder naturligvis rigtig meget for forskerne. Vi har sammenlignet vores maskine med 28 andre i Europa for at være sikre på, at vores pris er bedre en deres pris.”

Hvordan har I holdt prisen nede?

“For at blive den billigste supercomputer per regnetime har vi fokuseret på jernet og fravalgt forskellige andre ting. En forsker, der skal benytte vores computer, skal eksempelvis selv have sin software-licenser med. Ligeledes er der ikke support på at komme i gang med et job. Du bliver bare koblet direkte på. Så skal du selv køre jobbet.”

Så der er en slags supermarkeds-computer, hvor man betjener sig selv og betaler ved kassen?

“Ja, det kan man god sige. Det er en selvbetjeningscomputer, hvor der ikke er den store hjælp. Vi har kun tre ansatte til at betjene systemet.”

Det nationale High Performance Computing (HPC)-center er etableret af DeIC i samarbejde med Syddansk Universitet.

Anskaffelsen er finansieret med et bidrag på 15 millioner kroner fra DeIC og et lån på 20 millioner kroner stillet til rådighed af SDU.

Supercomputercentret vil fysisk være placeret hos Syddansk Universitet, som også er ansvarlig for forberedelsen og gennemførelsen af projektet.

Der er bygget en webside, hvor du kan læse mere om projekter her.

I videoen herunder kan du også høre mere om projektet.

Microsoft har sendt Internet Explorer på pension, og i Windows 10 vil Microsoft-browseren således have et andet navn.

Den beslutning betyder, at en epoke på 20 it-år nu slutter.

Internet Explorer er ikke længere indbygget som den faste browser i Windows.

Læs mere: Microsoft: Nu er det slut med Internet Explorer

Internet Explorer kom som en del af Windows 95 i – ja, du gættede rigtigt – 1995. Eller mere præcist var lanceringsdatoen den 16. august 1995, så der er altså lige et par måneder til det endelige 20-års jubilæum.

95 procent af markedet
Internet Explorer blev en populær kodeplatform for internetbrugerne.

Glansårene var i 2002 til 2003, hvor Internet Explorer havde en markedsandel på helt op til 95 procent.

Herfra er det dog gået ned ad bakke blandt andet som en følge af konkurrence fra Mozillas Firefox-browser, der blev introduceret i 2004 og siden Google Chrome, der så dagens lys i 2008.

I Dag har Chrome overtaget førstepladsen på browser-scenen.

Læs mere her: Her er danskernes foretrukne browser

Ligeledes køres en moderne browser på flere forskellige platforme, hvor Internet Explorer ikke kan være med.

Det er eksempelvis på Linux, OS X og naturligvis de mobile platforme som Android og iOS.

Når Windows 10 kommer i den færdige udgave senere på året, vil Internet Explorer i nogle tilfælde følge med i pakken, men den er først og fremmest målrettet mod erhvervskunder, der har bygget egne systemer, hvor Internet Explorer er en komponent i løsningen.

Hvad skal barnet hedde?
For alle os andre er det en ny og forhåbentlig mere moderne browser, der gælder. Den går i øjeblikket under kodenavnet Project Spartan.

Du kan læse mere om projektet her: Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Det bliver dog næppe det endelige navn.

Microsoft har dog ingen grydeklare forslag.

“Vi er i gang med at vurdere, hvad det nye varemærke, eller det nye navn på browseren, skal være i Windows 10,” har Microsofts markedschef, Chris Capossela, sagt på Convergence-konferencen, der i øjeblikket løber af stablen i USA.

Ifølge Computerworld i USA kommer ordet Microsoft dog til at indgå produktnavnet på den nye browser, fordi varemærket “Microsoft” er langt stærkere ende varemærket på de forskellige produkter fra firmaet som eksempelvis Office, Exchange eller PowerPoint.

Det underbygges også af en udtalelse fra Microsoft selv.

“Vi har en lang tradition for at favorisere vores produktnavne mere end vores firmanavn,” siger Chris Capossela og fortsætter:

“Men ting ændrer sig. Vi ved, at forbrugerne i stadig større grad vælger et økosystem fremfor et produkt. De køber en enhed, og i det øjeblik bliver de en del af Apples, Googles eller Microsofts økosystem. Microsoft er det stærkeste varemærke, vi har,” lyder det fra Chris Capossela.

Har du et godt forslag til, hvad Microsoft nye browser skal hedde, så skriv endelig løs i debatfeltet.

Læs også:

Nekrolog: Internet Explorer er fortid – og det er nok bedst for alle parter

Særligt to ting slår browsere som Chrome, Internet Explorer, Firefox og Safari sig op på i disse år.

1) Hastighed.
2) Sikkerhed.

Det sidste er dog nok ikke noget, nogen af browserproducenterne skal prale for meget af i disse dage – for de kan alle hackes. Og ganske hurtigt faktisk.

Det kom frem i hacker-konkurrencen Pwn2Own, der en årlig tilbagevendende begivenhed på sikkerhedskonferencen CanSecWest.

Sikkerhedssitet Threatpost skriver, at sikkerhedseksperter i konkurrencen hackede alle de fire browsere.

Koreanske Jung Hoon Lee kunne på blot to minutter udnytte en ‘buffer overflow race condition’ i både beta og stable-udgaven af Chrome.

Derefter fik han adgang til bagvedliggende systemer, forklarer Threatpost, der også kan fortælle, at han dermed nuppede to præmier i konkurrencen på 110.000 dollar.

Samme Lee fik også en andenpræmie på 65.000 dollar for at udnytte en sårbarhed i Safari, ligesom han også lige nuppede Internet Explorer 11, når han nu var i gang ved tastaturet.
 
“I dette tilfælde gjorde angrebet ham i stand til at opnå read/write privilegier i browseren, mens et andet angreb, han anvendte, en sandbox escape via JavaScript injection, hjalp ham med at komme uden om forsvarsmekanismerne i browseren,” skriver Threatpost blandt andet.

Ifølge Threatpost blev slutresultatet i konkurrencen, hvad angår antallet af fundne bugs:

Microsoft Windows: 5 bugs.
Microsoft IE 11: 4 bugs.
Mozilla Firefox: 3 bugs.
Adobe Reader: 3 bugs.
Adobe Flash: 3 bugs.
Apple Safari: 2 bugs.
Google Chrome: 1 bug.

Ialt blev der udbetalt 442.500 dollars til deltagerne.

Du kan se en video-reportage fra Pwn2Own herunder:

Læs også:

Nekrolog: Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Rene Svendsen-Tune overtager fra 1. april posten som øverste chef for den dnaske headset-producent GN Netcom.

Den danske headset-producent GN Netcom skiftede tidligere i denne uge topchef.

Efter kun 15 måneder i jobbet forlader Niels Svenningsen sin post og bliver erstattet af Rene Svendsen-Tune, som kommer fra et internationalt job i Nokia Networks. Den nye direktør har siden 2007 være tilknyttet GN-koncernen som bestyrelsesmedlem.

Niels Svenningsen har kun været direktør i 15 måneder, og du sidder allerede i selskabets bestyrelse. Er det her så en permanent løsning for GN Netcom?

“Det er der mange, der har spurgt mig om, og det kan jeg svare helt klart ja til. Jeg var i forvejen på vej ud af Nokia, da Niels traf denne her beslutning, så timingen er lidt heldig. Men løsningen er permanent,” siger Rene Svendsen-Tune

Er Niels Svenningsen blevet fyret?

“Det skal du spørge ham om. Han har jo sagt, at han ønsker at have mere tid til sin familie. Den beslutning er hans helt alene, og det har bestyrelsesformanden taget til efterretning, og så har tingene udviklet sig derefter.”

Du siger, det er god timing, men det er vel ikke en ønskeposition for GN Netcom, at direktøren siger farvel efter så kort tid?

“Objektivt set er det en overraskende kort periode. Men det tilkommer ikke mig at kommentere på det. Det må du tale med vores bestyrelsesformand om.”

GN Netcom har siden 2009 været igennem en omstilling af forretningen, som har skabt en voldsom vækst for sine produkter under brandet Jabra. Samtidig er det lykkedes at drive indtjeningsmarginalerne i vejret.

Selskabet slås nu med den amerikanske Plantronics om positionen som den dominerende spiller på verdensmarkedet for headsets til kontorsystemer, call-centre og til consumermarkedet.

Fra 2009 til 2014 var det Microsoft-veteranen Mogens Elsberg, der stod spidsen for selskabet. Han overlod i begyndelsen af 2014 rorpinden til Niels Svenningsen, der kom fra et europæisk job hos Hitachi Data Systems. Og nu giver Svenningsen altså stafetten videre til Rene Svendsen-Tune.

GN Netcom forventer i år en organisk vækst i omsætningen på ti procent. Oveni kommer, at den høje dollarkurs giver selskabet medvind, som i år vil give et yderligere løft i omsætningen på syv procent.

Hvad er det for en opgave, du står over for nu?

“Jeg har siddet i bestyrelsen siden 2007, hvor jeg har været med til at drive den turnaround, som selskabet har været igennem. Der er lagt en strategi sammen med den tidligere ledelse, og det er den, vi eksekverer på nu. Vi er i vækst, og vi har fået indtjeningsmarginalerne op, hvor de skal være.

Men bliver der skruet op eller ned for nogle bestemte dele af jeres aktiviteter?

“Vi har hele innovationsdelen, som gør, at vi har nogle stærke produkter på markedet. Så er der hele vore supply chain, som vi konstans skal optimere. Endelig er der så hele go to market-delen med vores salgskanal og marketing. Der har Niels Svenningsen brugt rigtig mange kræfter seneste år. Så jeg skal sikre, at vi holder fast i det momentum, der er skabt på alle tre fronter.”

Så på den måde er der ikke noget nyt under solen med dig som ny direktør i GN Netcom?

“Det er ikke sådan, at vi i morgen vender op og ned på alting. Strategien er klar frem til 2016. Det er klart at vi er forskellige personer med lidt forskellig baggrund og forskelligt fokus, og vi griber det nok også lidt forskelligt an.”

Men hvordan er dit fokus anderledes?

“Jeg vil have fokus på salgskanalen og vores marketing-tiltag, og så vil jeg følge kraftig op på, at der er fokus på de rigtige produkter. Det er afgørende, at timingen og profilen af vores produkter er fuldstændig skarp. Der skal vi sikre, at vi forstår både de nuværende kunder og den næste bølge af kunder indenfor sport- og wireless-segmentet.”

Læs også:

Direktør-exit i GN Netcom – international topchef udnævnt til ny administrerende direktør

GN Netcom har ramt en guldåre: Er klar til at indtage verden