Monthly Archives: May 2015

Outsourcing, finanskrise og øget automatisering er ikke ligefrem begreber, der holder netværks-arkitekt Morten Kallesøe fra den amerikanske it-virksomhed Citrix vågen om natten.

Han har arbejdet i den danske Citrix-afdeling i halvandet års tid og på selskabets Synergy 2015-konference i Orlando, Florida fortæller han til Computerworld, at han i gennemsnit får to seriøse job-tilbud om måneden fra it-selskaber i forskellige størrelser.

Flere udenlandske it-selskaber har i årenes løb sågar tilbudt ham jobs i andre lande, hvor de ville sørge for alt det praktiske i forbindelse med en eventuel flytning.

“Hovedkanalen for job- henvendelserne er helt klart LinkedIN, hvor det er alt fra de store amerikanske it-firmaer til mindre danske selskaber, der kontakter mig,” siger Morten Kallesøe.

Computerworld er interesseret i konkrete navne, og spørger derfor Citrix-medarbejderen om, hvorvidt tilbuddene også kommer fra it-giganter som Google, Oracle, Cisco, Microsoft og Facebook.

“Nogle af dem, du nævner, har da kontaktet mig flere gange,” lyder det fra Morten Kallesøe, der dog ikke ønsker at være superkonkret om, hvem rekrutteringsforsøgene kommer fra.

Skal kunne kode limen
Morten Kallesøe fortæller, at han har kendskab til flere it-folk, der jævnligt får samme type job-tilbud gennem LinkedIN.

“For mig personligt hjælper det nok en del, at jeg kan skrive DevOps i min profil. It-selskaberne efterspørger jo it-medarbejdere med det store overblik, som samtidig kan programmere,” siger han og fortsætter:

“Mere og mere i it-branchen handler om integration, og derfor er folk på administrator-niveau, der også kan programmere limen mellem programmerne og tale med i flere forskellige dele af et projekt, meget eftertragtede.”

Han forklarer, at henvendelserne er et stort professionelt skulderklap af anerkendelse, som gør ham glad og stolt.

“Den slags giver jo også en ro nu, hvor vi lige har været gennem en stor finanskrise. Under selve krisen var der én måned, hvor jeg ikke hørte fra nogen it-virksomheder, men ellers er job-tilbuddene dukket op i en lind strøm i de seneste fem år,” lyder det fra Morten Kallesøe.

Hvilken løn vil du have?
Når it-selskaberne henvender sig, sker det typisk med en invitation til et telefoninterview.

“De beder mig også om at sætte tal på, hvor meget jeg skal jeg have i løn, så de ved, om kontakten er realistisk. Her skriver jeg typisk tilbage, at lønnen starter fra omkring 10.000 dollar om måneden,” fortæller den ombejlede danske netværks-arkitekt.

Han tilføjer, at i it-branchen sker de største løn-hop oftest ikke i ens nuværende stilling, men derimod når man skifter job.

Efter den indledende kontakt foreslår it-selskaberne typisk at sætte et telefoninterview i stand. Senere i processen bliver Morten Kallesøe inviteret på besøg hos den danske afdeling af selskabet.

Både telefoninterview og mødet med virksomhedernes danske it-afdeling har han prøvet flere gange.

“Verden er jo ikke statisk, og selvom jeg er rigtig glad for min personlige frihed og den varierede hverdag hos Citrix, er det langtfra sikkert, at jeg slutter min karriere hos min nuværende arbejdsgiver,” siger Morten Kallesøe.

Du er en vare
Den danske it-udvikler og netværksarkitekt mener ikke, at han er illoyal over for sin nuværende arbejdsgiver, på trods af, at han taler offentligt om de mange job-tilbud fra konkurrerende it-virksomheder.

“Citrix har for nyligt meldt ud, at selskabet fyrer knap 10 procent af medarbejderne. Når sådan noget sker, er det jo ret kynisk, og de kigger meget grundigt på tal frem for på mennesker,” siger Morten Kallesøe og fortsætter:

“Man skal derfor prøve at holde sine følelser ude af den slags og huske på, at man som medarbejder er en vare. Som udgangspunkt skal man prøve at sælge den vare - sig selv -  til den bedste mulighed. Løn er en faktor, der giver muligheder, men frihed er også en faktor. Så jeg kigger på den samlede pakke.” 

Indtil videre har han dog ikke været fristet til at skifte Citrix-logoet på sit visitkort ud med andre it-selskabers varemærker.

“Derfor ringer eller skriver jeg bare og siger pænt nej tak til jobtilbuddene, for selvom en højere løn måske nok er væsentlig, så er min arbejdsglæde og den personlige frihed også meget vigtige ting. Jeg har da heller ikke besøgt nogen andre virksomheder for nyligt,” bedyrer Morten Kallesøe.

Læs også:

Se listen: I disse virksomheder vil danske it-folk helst arbejde

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

323.482 links.

Det er antallet af links, som Google har fjernet i forbindelse med Den Europæiske Unions Domstols afgørelse om, at europæere skal kunne glemmes fra Googles søgemaskine.

Google har netop offentliggjort den nyeste Transparency report, hvor søgegiganten fortæller om, hvordan anmodninger fra både regeringer og privatpersoner håndteres i et forsøg på at være mere åbne.

I alt er 925.586 links ønsket glemt fra de europæiske borgere og virksomheder.

I Danmark alene er der blevet anmodet om at blive fjernet 8.703 links i forbindelse med 2.585 anmodninger, og i alt er der blevet fjernet 3.111 links.

Går i retten for at beskytte dit privatliv
Det ovenstående virker lidt Rasmus-modsat, når det kommer fra en virksomhed, som tjener penge på dine private persondata.

Men ikke desto mindre kæmper Google en kamp mod regeringer – specielt den amerikanske – for ikke at afgive persondata om sine brugere.

Google skriver, at selskabet respekterer efterretningstjenesternes arbejde, og hjælper, hvis det er nødvendigt – og begrundet. Men specielt lovene og begrænsningerne om, hvorvidt Google må fortælle personer og virksomheder om, at efterretningstjenester har spurgt om data om dem, er et problem.

“Der er situationer, hvor det giver mening, at vi ikke må sige noget til personerne – andre gange knap så meget. Vi går nogen gange i retten for at give dig retten til at vide, om vi er blevet tvunget til at udlevere data. Og det er lykkes for os i et par vigtige sager,” forklarer Richard Salgado, juridisk chef hos Google.

En af disse sager er bland andet sagen om Wikileaks, som Google for nyligt vandt retten til at fortælle om, hvordan og hvor meget den amerikanske regering har ville vide om Wikileaks. Du kan finde mere information om denne sag på Googles blog.

Stigende antal forespørgsler fra regeringer
Google har modtaget et stigende antal henvendelser fra regeringer, cirka 30.138 i alt. Fra juli til december 2014 har danske offentlige regeringsinstitutioner efterspurgt 67 anmodninger på 78 brugere hos Google.

I 54 procent af gangene fik den danske regering medhold, og data blev udleveret.

Én af gangene skete det på baggrund af, at en person var i fare.

Google har oplevet en stigning i de fleste regioner verden over. To procent flere forespørgsler fra europæiske regeringer, imens antallet af anmodninger steg med 22 procent i Latinamerika.

Læs også: Overvågning: “Vi skal ikke være bekymrede – vi skal være vrede”

Microsoft valgte tidligere i år at tage livet af Lync-brandet for i stedet at satse på at smelte Lync-klienten sammen med Skype under navnet Skype for Business.

Det skete ikke kun for at satse på det mere kendte Skype-brand, men også for at kunne smelte teknologierne sammen og gøre det lettere for kunderne at kommunikere internt og med kunder og partnere.

Danske COWI kører fortsat med den seneste version af Lync, 2013, men seks personer i virksomheden har nu installeret Skype for Business ovenpå Lync-miljøet for at teste den nye klient.

Det fortæller Carsten Georg Jensen, der er systemansvarlig og arbejder med Lync/Skype for Business i COWI.

“Vi har testet det i en tre ugers tid.”

Sådan fungerer Skype for Business
Hvad har I gjort jer af erfaringer I den periode, I har testet?

“Personligt har jeg gjort mig den erfaring, at det bliver lidt nemmere at stille kald om. Der skal færre klik til at håndtere det.”

“Hvis du får et kald ind, og du har en sekretær- eller receptionistfunktion og lignende, så er det nemmere at stille kald om, og det er meget vigtigt, hvis du håndterer mange kald i løbet af dagen.”

“Og så er der selvfølgelig genkendeligheden i forhold til den almindelige Skype-klient. Det er også vigtigt. Lync er jo fin nok, og funktionerne er fine nok, men man har altid været lidt fremmed i forhold til, hvad Lync egentlig er. Det er ikke et brand på samme måde som Skype. Det ved alle, hvad er.”

COWI anvender Lync til alle de grundlæggende funktioner som kald, chat og presence på både pc’erne og de mobile enheder.

Også i mødelokalerne er der storskærme med webcams og Lync-installationer.

“Det bruger vi til at holde møder med, både internt og også mod eksterne,” siger Carsten Georg Jensen.

“Og når vores medarbejdere er på et kontor ude i verden, logger de på det lokale WiFi, og det betyder, at de kald, de har på mobiltelefonen til de øvrige brugere, foregår som flatrate via datanetværket.”

6.500 brugere skal køre Skype for Business
COWI har nu testet Skype for Business nogle uger, og Carsten Georg Jensen fortæller, at det er planen at udrulle den nye klient til hele organisationen.

“Vi er et Microsoft-hus, så jeg vil tro, at det kommer til at ske i starten af 2016. Vi er 6.500 brugere, så det er ensbetydende med, at alle 6.500 kommer til at køre på en Skype for Business-platform.”

Fordi COWI allerede har et Lync 2013-miljø, kræver det umiddelbart ikke opgraderinger på serversiden, når den nye Skype-løsning skal udrulles.

“Vi kan køre på den samme hardware, men der bliver så en opgradering af selve softwaren til Skype for Business,” siger Carsten Georg Jensen fra COWI.

Han fortæller at COWI selv hoster Lync-løsningen, så også PSTN-nummeret er integreret i Lync-klienten.

På den måde kan man via telefonnummeret ringe direkte ind til brugernes Lync-klient.

Microsoft betalte 44 milliarder for Skype
Skype for Business er et resultat af Microsofts køb af Skype tilbage i 2011 for omkring 44 milliarder kroner.

Det var i sin tid danske Janus Friis og svenske Niclas Zennström, der udviklede Skype.

I 2005 blev selskabet solgt til amerikanske EBay for 16 milliarder kroner. Den handel gjorde Janus Friis til en af Danmarks rigeste personer.

Det estimeres, at Skype i dag har omkring 300 millioner aktive bruger hver måned på globalt plan.

Herunder kan du se en gennemgang af det nye Skype for Business:

Læs også:

Microsoft: Derfor ændrer vi Lync til Skype for Business

Alle fjernsyns-producenter med respekt for sig selv har produceret et eller flere 4K-fjernsyn. Og udviklingen af 4K-fjernsyn går så stærkt, at der er en reel chance for, at et fjernsyn købt sidste år er for gammelt næste år. Foto: Morten Sahl Madsen

Hvis du står og overvejer at købe et fjernsyn med UHD-opløsning, 3840 × 2160 pixels, så skal du virkelig se dig for, inden du trækker muldvarpen op ad baglommen.

Fjernsyn med UHD-opløsning, i folkemunde kaldet 4K-fjernsyn, er kommet i langt billigere versioner det seneste år. Blandt andet tilbyder Samsung og Philips fjernsynsapparater med UHD-opløsning til under 10.000 kroner.

Men 4K er stadig i sin spæde begyndelse. Derfor er der stadig ikke én bestemt måde at distribuere 4K-materiale ud til dig på, og det kan betyde, at du ender med et 4K-fjernsyn, som du ikke kan se 4K-fjernsyn på.

I hvert fald ikke uden, at du skal tilføje ekstra udstyr.

Et eksempel er Philips billigste 4K-enhed, 7809-serien. Et billigt 4K-fjernsyn til omkring 5.000 kroner med et flot billede, men som bliver meget begrænset i de muligheder, der er for at se 4K-video på fjernsynet, selvom skærmen er skabt til den høje opløsning.

Pas på decoder og HDMI-stik
4K-materiale kan ses på to forskellige måder: Enten via 4K-streaming eller via 4K-afspilning. Det lyder ens, men der er en forskel.

4K-streaming sker via udbydere på internettet, enten via en decoder i fjernsynet eller via en 4K-streamingboks. Indtil videre er der kun få udbydere, der tilbyder 4K-film. Heriblandt er Netflix og Sony, og sidstnævnte tilbyder det endnu kun via sin egen boks på sine egne fjernsyn.

Netflix har valgt at benytte sig af den komprimeringsstandard, der hedder H.265, eller HEVC. Ser du Blue Ray-film i dag, så benyttes den lidt ældre H.254 koomprimeringsstandard. H.265 er nødvendig for at kunne sende 4K-materiale, hvilket består af meget store filer på grund af den høje opløsning.

Men det er ikke alle 4K-fjernsyn på markedet, som understøtter HEVC. Philips sælger indtil flere 4K-fjernsyn fra slutningen af 2014, som ikke gør, og også Panasonic har billige modeller, som ligeledes ikke har H.265 indbygget.

I stedet skal du ud og bruge penge på en 4K-afspiller. Hos Philips sælges denne separat.

Mens Netflix er en af de eneste udbydere af 4K, og som benytter sig af HEVC, så forventes HEVC at blive en af de bærende standarder inden for 4K-codecs, når andre udbydere også hopper med på vognen. Blandt andet var det målet at sidste års VM i fodbold skulle være streamet ved hjælp af HEVC til 4K-fjernsyn fra Sony.

YouTube har 4K – men det kan du måske ikke se
Det er også vigtigt, om fjernsynet kan decode YouTube-video i 4K. Det er heller ikke alle fjernsyn, som kan dette. Faktisk kan langt de fleste 4K-fjernsyn fra 2014 og før ikke se YouTube i 4K, da de ikke understøtter VP9, som er YouTubes svar på HEVC.

Dette er et hardware-spørgsmål, så hvis YouTube i 4K er et must, så skal du købe et fjernsyn, der er fra 2015 – og så skal du alligevel huske at spørge efter YouTube-understøttelse.

Dertil skal du også huske, at din enhed skal som minimum skal have HDMI 2.0, hvis du vil benytte dig af en ekstern 4K-afspiller.

Og for at det ikke skal være løgn, så kan det sagtens være, at dit ellers fine 4K-fjernsyn, som har HEVC og VP9 samt HDMI 2.0, snart også kan have problemer med at vise 4K.

I hvert fald kan dit 4K-eventyr godt presses tilbage af copyright-softwaren HDCP 2.2. HDCP er den software, som tidligere beskytter mod pirater, der kopierer DVD’er.

HDCP 2.2 er rettet direkte mod 4K-streaming som en beskyttelse mod pirater og er ikke bagud-kompatibel med eksisterende 4K-fjernsyn, som ikke allerede har HDCP 2.2.

Der er altså en chance for, at fremtidig 4K-materiale ikke kan ses på dit ellers så fint producerede 4K-fjernsyn, hvis det er HDCP 2.2-beskyttet – selvom hvad end du ser er lovligt indhentet.

Forvirret? Det er vi også. Del gerne flere råd og oplevelser omkring 4K-fjernsyn. Skribenten har selv et Philips 49PUS7909, som på grund af manglende HEVC og VP9, ikke kan se Netflix eller YouTube i 4K – ja faktisk har jeg endnu til gode at se nogen form for 4K på fjernsynet. Det er til gengæld utrolig god til at “upscale” FullHD-materiale til den 49 tommer store skærm.

Læs også: Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

Naturligvis er det superfedt for en global it-virksomhed at have den mest potente teknologi.

Teknisk råstyrke, hastighed og kapacitet kan dog langtfra stå alene, når det er mennesker, der skal betjene teknisk komplekse produkter. Det er den konklusion, man har fundet frem til hos den amerikanske it-gigant Citrix.

Selskabet har derfor i de senere år fokuseret heftigt på at forbedre den samlede brugeroplevelse med blandt andet kundefeedback som et af de vigtigste effektiviseringsværktøjer.

Apple og Disney gør det også
Her er det for it-verdenen så uortodokse begreber som følelser og empati, der sammen med tegninger af kundernes oplevelser og antropologiske feltstudier er med til at sætte dagsordenen.

Det fortæller 40-årige Saul Gurdus, der har været i Citrix i 18 års tid, og som for nyligt er blevet sat i spidsen for selskabets indsats til at højne den samlede kundeoplevelse og derigennem fede Citrix’ bundlinje op.

It-sekskabet Apple er berømt for at have tænkt den samlede brugeroplevelse ind fra kunden åbner boksen med den nye iPhone, til telefonen bliver taget i brug. Det vil andre it-selskaber også forsøge på for at differentiere sig på markedet, mener Citrix. 

Til sit empati-arbejde har Citrix i de senere år ansat op mod 30 antropologer alene i hovedsædet i den californiske by Santa Clara. Antropologernes opgave er at tage ud til kunderne og observere it-brugen som fluer på en væg.

Satsninger på forbedrede kunde-oplevelser handler i allerhøjeste grad om at sælge flere software-produkter, hvilket Citrix ikke lægger skjul på. Tanken er, at virksomheder skal stifte bekendtskab med produkterne, prøve dem og købe dem – og igennem en god oplevelse blive ambassadører for nye, potentielle kundegrupper.

“Det hele bliver bare mere håndgribeligt, når vi både kan vise kundernes følelser til kunderne selv og til vores egne teknikere. For teknikkerne tænker jo ikke altid over, hvordan brugssituationen er for kunderne,” forklarer han.

Ovenstående tegning er et eksempel på, hvordan senior information experience designer Debora Aoki, fra Citrix’ Customer Experience-afdeling så åbningskeynoten på Citrix Synergy 2015-konference. Hun har også tegnet skitser for blandt andre eBay.Hendes tidligere tegninger er udgivet blandt andre illustrationer i bogen ‘See What I Mean: How to Use Comics to Communicate Ideas’ af Kevin Cheng.

Jason Campbell ønsker ikke, at der bliver taget billeder af de konkrete tegninger, som selskabet har liggende fremme på sin Synergy 2015-konference af hensyn til kundefortroligheden.

Et hurtigt blik henover tegningerne viser dog kunder, der blandt andet mener, at Citrix’ hjemmeside er svær at navigere på, og at nogle produkter er yderst komplekse at konfigurere.

Ikke særligt positive tilbagemeldinger, men det kan man jo også lære af.

“Hvis kunderne er meget følsomme under et interview, så tegner vi det. Og kunderne bliver ofte meget positive, når de ser vores tegninger, fordi det netop viser, at vi udviser empati og forståelse for deres situation.”

Papirdesign er jo gratis
Internt bruger Citrix tegningerne af kundernes it-brug til hele tiden at forbedre sit brugergrænsefladedesign.

Selskabet går med overvejelser om at udgive tegningerne som en coffee table book til sine medarbejdere, så alle kan få en fælles forståelse for, at kundens oplevelse skal i centrum – og hele tiden forbedres.

Chef for kundeoplevelsen, Saul Gurdus, forklarer, at i lighed med solide sikkerhedsmekanismer skal godt design tænkes ind i produkterne fra starten af.

Så når observationer, tegninger og anden kundefeedback er samlet, starter Citrix alt sit softwaredesign med et ganske almindeligt stykke papir.

“Når du har talt med nok kunder fra forskellige sektorer som finans- eller medicinalindustrien, så har man et ganske godt billede af, hvad der virker,” lyder det fra Saul Gurdus.

Når alle er tilfredse, så bliver designet tilkoblet de tunge it-løsninger og integreret med de produkterne. Men ikke før, at alle er tilfredse med udseendet, funktionalitet og brugergrænsefladen. 

“Design handler jo altid om at forstå menneskelige behov, og efter mange år med et teknologi-ræs blandt it-firmaer, så vil den nye kampplads blive den samlede kundeoplevelse hos slutbrugerne,” spår han.

Læs også:

Rejsekortet må en tur over knæet: For dyrt, langsomt og ikke brugervenligt nok

Nu taler staten om brugervenlige it-løsninger – men hvorfor sker der først noget nu?

Der fortælles om salget på Telebillings forside.

Det danske software-hus Telebilling er blevet solgt til Hansen Technologies, der har sin base på den modsatte side af jorden, nærmere bestemt i Melbourne i Australien.

Den danske virksomhed, der har sit hovedsæde i Sønderborg udvikler kode til selvbetjenings-løsninger og betalingssystemer til teleselskaber.

Prisen er ifølge Finans.dk på 150 millioner kroner.

Mangler folk
Jesper Schack, der er administrerende direktør og medstifter af det danske firma i 1996, fortsætter som chef.

Han fortæller, at sammenlægningen vil give firmaet et spark i væksten.

“Vi er Sønderborg-folk, og vi har skabt en relativt stor arbejdsplads. Ved egen kraft ville vi forvente en vækst på 20-30 procent, men nu vil jeg vurdere, at vi kan vokse omtrent 50 procent,” siger han til Finans.

Sidste år steg omsætningen med over 40 procent.

Væksten i firmaet skal dels ske lokalt i Sønderborg samt i den tyske storby Hamborg, hvor firmaet også har kontor.

Begrundelsen for salget handler om, at det har været svært for Telebilling at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Det skal sammenlægningen med kollegaerne i Australien nu råde bod på og derved forøge væksten.

Telebilling skriver også om overtagelsen på firmaets webside.

Læs også:

Danske Cloudtel køber tysk teleselskab

TDC klar med nyt opkøb af it-virksomhed – denne gang i Sverige

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Der sælges stadig færre tablets i Vesteuropa, og det kan især Android og iOS nu mærke.

Fra første kvartal 2014 til første kvartal i år gik antallet af Android-tablets, der blev sendt på markedet, tilbage med 9,4 procent, mens iOS oplevede en tilbagegang på hele 22,9 procent.

Det skriver analysefirmaet IDC i en ny markedsopgørelse.

De Windows-baserede tablets opnåede til gengæld en fremgang på hele 55,4 procent fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015.

Den fremgang skal naturligvis ses i lyset af, at Windows stadig kun har en beskeden markedsandel på 8,4 procent i den seneste IDC-opgørelse over markedet for tablets i Vesteuropa.

Derfor vokser Windows
Windows er dog stadig gået ganske pænt frem i forhold til sidste år – mens iOS og Android altså har bevæget sig i den modsatte retning – og IDC hæfter sig da også ved den positive udvikling for Windows.

“Det var resultatet af det øgede antal tilgængelige modeller på markedet med dette OS og i særdeleshed på grund af, at flere tager 2-i-1-modeller til sig, særligt Microsoft Surface Pro 3, men også Acer T100 og Acers Switch-serie,” skriver IDC. 

2-i-1-tablets, der kan fungere både som en almindelig tablet og som en bærbar computer med tastatur, udgør fortsat kun 5,9 procenmt af markedet i Vesteuropa ifølge IDC – men markedsandelen er steget med hele 44,4 procent det seneste år.

“Leverandørerne har udvidet deres produkt-udvalg signifikant med enheder, der er optimeret til erhvervsbrug. Efterspørgslen på 2-i-1-enheder får momentum, hvilket er drevet frem af forbedret hardware og tilpassede priser, der tiltrækker både private brugere og professionelle,” vurderer IDC.

Da Windows er den primære platform på 2-i-1-produkter kan Microsoft håbe på endnu bedre markedsandele i de kommende kvartaler – ikke mindst fordi det nye Windows 10 ventes på markedet om blot få måneder.

Samlet set faldt antallet af tablets, der blev spyttet ud på markedet i Vesteuropa, med 10,5 procent fra første kvartal 2014 til første kvartal i år til lidt over 8,5 millioner enheder i kvartalet.

IDC peger på, at en af årsagerne er til, at tablet-kategorien har det svært i øjeblikket, er, at en del forbrugere vælger at købe smartphones med større skærme frem for tablets.

Læs også:

Test: Microsoft Surface Pro 3 giver dig lav vægt og lang batteritid uden at tømme kontoen

Der er stadig masser af digitaliserings-frugter at høste i Danmark.

Ikke mindst, hvis virksomhederne i højere grad end nu satser på automatisering, e-handel, big bata og avancerede produktionsteknologier.

Sådan lyder det i Erhvervs- og Vækstministeriet rapport om Danmarks digitale vækst i 2015, der netop er udkommet.

“Halvdelen af den samlede detailhandel i 2020 forventes at foregå via nettet, og undersøgelser viser, at virksomheder, der anvender data fra for eksempel sensorer eller offentlige datasæt generelt klarer sig 5-6 procent bedre målt på indtjening end andre virksomheder,” udtaler Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

I rapporten, som du kan læse i fuld længde her, gøres der status over, om erhvervslivet har de rette forudsætninger for at udnytte de digitale muligheder.

Det er ikke mindst blandt de små og mellemstore virksomheder, at der er et betydeligt potentiale for forbedringer.

“Eksempelvis er mere end en tredjedel af danske SMV’er karakteriseret ved, at de kun anvender it i begrænset omfang,” lyder det i rapporten.

“Det er stadig kun få virksomheder, som udnytter mulighederne ved big data. Samtidig realiserer de danske virksomheder ikke til fulde potentialerne ved e-handel. Og på trods af et modnet hjemmemarked anvender mange virksomheder ikke i tilstrækkelig grad e-handel som springbræt til eksport.”

Derfor holder virksomhederne igen
I redegørelsen fokuseres der også på en række nødvendige forudsætninger for digital vækst – eksempelvis en god mobil- og bredbåndsdækning, at man har de rette digitale kompetencer, og at virksomhederne formår at “balancere innovativ anvendelse af data med digital sikkerhed og privacy.”

Selvom vi er godt på vej på alle områderne, kan man blandt andet læse:

“På trods af en stigning i antallet af it-uddannede er det fortsat en udfordring for virksomhederne at få dækket deres digitale kompetencebehov. Endvidere er det centralt, at virksomhederne har adgang til den nødvendige viden om de nye teknologier, hvilket ikke mindst for SMV’ere er en udfordring.”

Når der stadig er for mange virksomheder, der ikke udnytter de digitale muligheder i tilstrækkelig grad, skyldes det ikke, at de ikke er klar over mulighederne – men snarere, at de oplever, at der er barrierer.

Eksempelvis kan man i rapporten fra Erhvervs- og vækstministeriet læse:

“Virksomheder, og i særdeleshed SMV’er, oplever dog en række barrierer i forbindelse med deres digitalisering.”

“Barriererne varierer blandt andet i forhold til digitaliseringsniveau og branche, men dækker typisk over, at prisen for it-løsninger ofte opleves for høj, samt at virksomhederne mangler ressourcer, savner kompetencer og er usikre på de potentielle gevinster ved øget digitalisering.”

Danmark falder tilbage på rangliste
Generelt ligger Danmark godt placeret, når man ser på forskellige landes evne til at udnytte digitaliseringen til at opnå vækst – men tendensen peger desværre i den forskerte retning. 

I den seneste rapport fra World Economic Forum om landenes it-parathed og evnen til at udnytte it, Global Information Technology Report 2015, er Danmark faldet tilbage på det såkaldte Networked Readiness Index. 

I 2015-udgaven, hvor der indgår 143 lande, er vi dumpet helt ned på plads nummer 15.

Vi kan således hverken følge med eksempelvis Singapore, Finland, Sverige, Holland eller Norge, der topper listen i den rækkefølge. 

Danmark toppede ellers både i 2006, 2007, 2008 og 2009 listen som verdens mest it-parate land, men i de senere år er det desværre gået i den forkerte retning.

I 2012 landede Danmark som nummer 4 på listen, og i 2013 blev det kun til en 8. pladsen. Sidste år var det 13. pladsen, vi måtte nøjes med, og nu hedder det altså plads nummer 15.

Der er i øjeblikket gang i en række vækst-initiativer på det digitale område både på nationalt og internationalt plan.

Eksempelvis har EU for nylig fremlagt en længe ventet strategi, der skal booste hele det digitale marked og it-industrien i vores del af verden – og den byder på en række meget konkrete tiltag, der skal sikre, at det sker. Læs mere om det her.

Læs også:
Hvem har ret? Danmark rasler ned på it-rangliste – men andre steder stryger vi helt til tops

Her er planen så: Skal booste it-industrien og hele det digitale marked

Siden 2014 har Finanstilsynet arbejdet på en gennemgang af it-sikkerheden i Nets. 

I midten af denne uge faldt dommen, der har udløst en massiv kritik af virksomheden, som blandt andet administrerer NemID og digitale betalinger i Danmark.

Vi har samlet de konkrete kritikpunkter nedenfor, så du kan få et overblik over hvilke områder, der halter i Nets’ it-sikkerhed.

Seks indsatsområder
Finanstilsynet har gennemtrevlet udvalgte dele af Nets It-systemer og -politikker og har i rapporten set på følgende seks områder:

- Den generelle sikkerhedsstyring
- Strategi
- Organisation
- Beredskabsplaner
- Sikkerhedspolitikker
- Retningslinjer

Helt konkret har Finanstilsynet gennemgået de procedurer, som Nets anvender til styring af adgange til systemer og data, ændringshåndtering, kontrol med outsourcede it-funktioner samt krav og procedurer til kontrol og rapportering.

Kritikpunkter
Efter at have set Nets godt og grundigt efter i kortene er Finanstilsynet nået frem til en stribe konklusioner.

De lyder således:

Nets har ikke i tilstrækkelig grad implementeret en dokumenteret it-risiko- og sikkerhedsstyring på tværs af virksomheden.

Net har ikke tilstrækkelig fokus på at it-risici er synliggjorte og imødegået på tværs af Nets samt outsourcing-leverandører.

Ligeledes fortæller rapporten – uden at være meget specifik – at der er konstateret flere svagheder, hvor ledelsen i Nets fremadrettet skal sikre, at risici er tilstrækkeligt synliggjorte og imødegået.

På den positive side vurderer Finanstilsynet, at Nets har betydelig fokus på efterlevelse af krav og kontrolstandarder, herunder PCI-krav. 

Disse krav er opstillet af de internationale kortselskaber, der har udarbejdet nogle sikkerhedsstandarder, som gælder i forbindelse med alle kortbetalinger. 

Dette skal løses
Arbejdet med rapporten har udmøntet sig i en stribe påbud til Nets.

Finanstilsynet forventer således at it-sikkerhedspolitikken “tager afsæt i en dokumenteret it-risikovurdering, samt at ansvar og forventninger mellem direktion og bestyrelse, i relation til it-sikkerhedsstyringen, rapportering og ledelsesopfølgning, præciseres og implementeres.”

Med andre ord skal Nets styrke sin dokumentation og ledelsens forankring i it-sikkerheden i virksomheden, der hidtil ikke har været god nok.

Fremtidens dokumentation skal blandt andet bestå i at vise, at it-sikkerhedspolitikken er tilstrækkeligt implementeret i firmaet.

Se og Hør-sagen spøger
Ligeledes skal der være en mere tydelig ansvars- og rollefordeling i forbindelse med de medarbejdere, der arbejder med it-sikkerhed og i forbindelse med de outsourcing-partnere, der håndterer opgaver for Nets.

Læs også: Ekspert: Se og Hør-sag kunne være undgået med mindre kontrol

Sidst men ikke mindst er der i forlængelse af Se og Hør-sagen blevet lagt et påbud om, at der strammes op i forbindelse med tildeling af adgange og rettigheder til systemer og data samt procedurer omkring it-sikkerhedslogning.

Til kritikken siger Nets’ kommunikationschef, Karsten Anker Petersen, følgende:

“Det er vigtigt at bemærke, at Finanstilsynet ikke konkluderer, at konkrete data har været kompromitteret, eller at der har været svigt eller lignende i vores systemer.”

“Finanstilsynets påbud handler primært om, at vi i højere grad skal sikre, at de rette processer er på plads, at der er dokumentation for, at risikovurderinger er anvendt, og at der sker tilstrækkelig ledelsesopfølgning i forbindelse med outsourcing. Alt dette er vi i fuld gang med at sikre, at vi efterlever.”

Du kan læse redegørelsen her (PDF).

Læs også:

Nordea havnet i ny byge af it-problemer

Nets ramt af nyt løn-kaos: Men bare rolig, du skal nok få din løn i dag

Nets nedlægger hundredevis af stillinger – 220 mand skal ud