Monthly Archives: May 2015

Ã…rets CIO 2015: Som virksomhed mÃ¥ man aldrig være bange for at kannibalisere sin egen forretning med nye, innovative tiltag – og slet ikke i en tid, hvor ‘disruption’ er et fænomen, som flere og flere virksomheder stifter bekendtskab med pÃ¥ den mindre positive mÃ¥de.

Budskabet kommer fra Torben Ruberg, CIO og vice president i Falck. Han er en af de fem nominerede til Ã…rets CIO i Danmark i 2015 og giver i dette interview et indblik i Falcks arbejde med digital innovation.

“Jeg har ikke set markante eksempler pÃ¥ markedsledende virksomheder, der reelt har kannibaliseret sig selv igennem digital innovation – det er altid nogle andre, der kannibaliserer. Det mÃ¥ ikke ske for os.”

“Vi mÃ¥ ikke blive ‘disrupted’, fordi vi er for bange for kannibaliseringen,” siger Torben Ruberg og henviser til, at der i mange virksomheder ofte vil være en frygt for nye, revolutionerende tiltag, der kan ramme den eksisterende forretning.

Ny afdeling til digital innovation
Det er en af grundene til, at Falck har etableret en ny afdeling, Group Digital Business Development, der skal sikre, at Falck kontinuerligt afsøger nye muligheder og tør eksperimentere med digitale løsninger.

“Traditionelt kører vi en tilgang, hvor vi skal lave sÃ¥ fÃ¥ fejl som muligt. Vi skal helst have en positiv business case pÃ¥ alle de tiltag, vi laver. Det skal kunne betale sig, sÃ¥ vi laver return on investment og omfattende risiko mitigering, inden vi sætter noget i gang.”

“Men nÃ¥r vi snakker om at kigge pÃ¥ den lidt længere bane med de ting fra den digitale verden, der kan gøre en forskel for Falck, har der været en tendens til, at man som virksomhed først bliver opmærksom pÃ¥ det, nÃ¥r eksterne konsulenter kommer og peger pÃ¥ det.”

“Jeg ønsker at have en afdeling, der bÃ¥de har det eksterne perspektiv, men ogsÃ¥ den interne perspektivering. De eksterne trends skal sættes i perspektiv i forhold til vores forretning. Det giver mulighed for frisind til at sige, at man ikke som refleks skal tænke pÃ¥, om det her har en kannibaliserende effekt,” forklarer Falck-CIO’en, da Computerworld besøger ham i hovedkvarteret i København.

Læs ogsÃ¥: Ã…rets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

Skal orkestrere den digitale innovation
Torben Ruberg fortæller, hvordan stort set alle it-megatrends potentielt kan have en indflydelse på Falcks forretning.

“Hvad kan vi bruge big data til? Vi har eksempelvis en mængde data om vores biler i trafikken. MÃ¥ske vi kan bruge data om de 3.000 biler, vi hele tiden har pÃ¥ vejene, til noget? MÃ¥ske ville vi være verdens bedste til at lave up-to-the-minute kø-prognoser?”

Og et andet eksempel: Falck skal løbende efterse alarmer og brandslukkere rundt omkring i danske hjem.

Det arbejde vil sensorer kunne hjælpe med at lette, fordi man så kan afpasse eftersyn til det faktiske behov.

Det er den slags digitale tiltag, der skal hjælpes endnu bedre på vej med de foreløbig tre personer, der er blevet ansat i Falcks afdeling for Digital Business Development. Det er dog ikke dem alene, der skal sikre Falcks digitale fremtid.

“Man kan sige, at de er orkestreringen; limen der skal fÃ¥ det hele til at hænge sammen. De behøver ikke selv at fÃ¥ idéerne.”

“De etablerer et innovationsforum i de forskellige grene af Falck, hvor det giver mening og sørger for at orkestrere processen omkring indsamling af idéer, køre workshops, brainstorming-sessioner og lave governance ved at filtrere idéerne.”

Torben Ruberg tilføjer, at Digital Business Development også hjælper med at organisere, hvor og hvordan løsningerne så rent faktisk kan blive udviklet, ligesom de generelt er virksomhedens trend-spottere.

“Deres job er at holde øje med megatrends i omverdenen. Er der eksempelvis poppet en ny tjeneste op i USA, kan den sÃ¥ overføres til vores verden og i vores kontekst?”

“Der er ikke et krav om kortsigtet return on investment, men der er et krav om en eller anden form for kvalificering. Der er mange spændende og perspektivrige muligheder i verden, og vi er nødt til at prioritere det, der er mest relevant for os.”

“Mantraet er, at fejl ogsÃ¥ kan være en succes – sÃ¥ længe vi bare lærer af proces eller produkt. PÃ¥ den mÃ¥de adskiller tankegangen sig noget fra vores normale projektmodel.”

Læs også: To centrale begreber er nøglen til din fremtid i it-branchen

Eksempler på digital innovation
Torben Ruberg nævner flere konkrete eksempler på digital innovation, der allerede er blevet realiseret med den nye afdeling som omdrejningspunkt.

Eksempelvis havde Falcks Healthcare-division, der arbejder med sundhed pÃ¥ arbejdspladsen, opfundet et analogt spil, der skulle spilles pÃ¥ arbejdspladserne for at skabe en ‘gamification’ af sundhed.

Det må kunne gøres digitalt, tænkte Digital Business Development-folkene.

“De fÃ¥r lavet en hurtig prototype pÃ¥ en digital udgave af det brætspil. Det er meget mere replikerbart, meget mere overbevisende og lettere at bruge – og det var fordi, vi havde dem til at kigge pÃ¥ det.”

Samtidig har afdelingen ogsÃ¥ kørt projekter med Google Glass i ambulancetjenesten sammen med Region Hovedstaden og arbejdet med Uber-lignende forretningsmodeller i Assistance-forretningen med et ‘ude-fra-og-ind’-perspektiv.

SÃ¥dan leder man en virtual organisation
Som CIO og vice president i Falck har Torben Ruberg det overordnede ansvar for 225 medarbejdere rundt omkring i verden, mens han selv refererer til CFO’en og ogsÃ¥ har en tæt dialog om den digitale agenda med CEO’en.

Torben Ruberg beskriver sin egen rolle i Falck således:

“Helt overordnet er det at orkestrere digitale muligheder i forhold til hele koncernen. Det har en mængde facetter, der starter i det nederste server-hjørne og slutter oppe i en app til den yderste kunde. Det er hele spektret, og det betyder ogsÃ¥, at det dækker over drift, vedligehold, udvikling og innovation.”

“Det er ogsÃ¥, hvordan man skaber den bedste organisation, og hvordan man fÃ¥r skabt gejst og sammenhængskraft og dermed fÃ¥r mest udbytte af sin organisation. Og hvordan man laver en form for leadership, der gør, at det ikke er en one man-army, men tværtimod den samlede organisation, der skubber i samme retning.”

“Det er en kombination af evnen til at forstÃ¥, hvad der sker i markedet, fÃ¥ det bragt i en Falck-kontekst, fÃ¥ lavet en strategi pÃ¥ den baggrund, levere og køre hjulet igennem,” siger Torben Ruberg.

Det vigtigste opgaver for CIO’en
Særligt det med lederskabet er ganske centralt, når man står i spidsen for en virtuel organisation, der er spredt ud over alle 47 lande, dog med den største andel i hovedkvarteret i Danmark.

“Jeg betragter mig selv som værende stammeoverhovedet, for jeg er ikke chef i den traditionelle forstand. Jeg har ikke medarbejdersamtaler med den enkelte udvikler i Uruguay, men jeg arbejder for at sætte en retning og skabe et fælles mindset for alle medarbejdere.”

Torben Ruberg kommunikerer visioner og strategier både via de lokale chefer og direkte til alle medarbejderne på bloggen på intranettet og med video-sessioner. Et af hans centrale budskaber til medarbejderne er, at organisationen skal kunne være agil, når nye muligheder opstår, og der skal satses digitalt:

“Vi skal arbejde med forskellige hastigheder i vores beslutninger og arbejdsgange, og du skal ikke nødvendigvis altid køre den største klinge pÃ¥ det mindste problem.”

“Hvis ethvert problem skal hÃ¥ndteres med den største projekt-model, kan vi fÃ¥ dræbt alting,” siger han og tilføjer, at der er forskel pÃ¥, om man piller ved ERP-systemet eller eksperimenterer med en ny app til et lille kundesegment.

Hvad bliver du målt og vejet på?

“Det er en kombi, men jeg bliver definitivt mÃ¥lt pÃ¥, at jeg vedligeholder tilliden til det apparat, der kører. Bedømmelsen af mig tager udgangspunkt i, at der ikke er nogen overraskelser.”

“Det gÃ¥r fra, at serverne kører, og pc’erne bliver serviceret, at licenserne er i orden, at projekter bliver leveret til tiden til, at vores medarbejdere er tilfredse.”

“Man skal sÃ¥ at sige ”kunne sove godt om natten’ i visheden om, at der er styr pÃ¥ alt det grundlæggende i forhold til it-understøttelsen af virksomheden. Jeg betragter dette som en hygiejne-faktor. Alle overraskelser trækker pÃ¥ tillidskontoen – og udtræk pÃ¥ den konto gør ondt, ogsÃ¥ selvom saldoen er relativt høj.”

“SÃ¥ udgangspunktet for snakken om digital innovation i en virksomheden, er, at der er styr pÃ¥ alt det basale – der er bare ingen taletid i forhold til innovation, hvis mailserverne ikke kører”.

“Det handler ogsÃ¥ om at holde konstant liv og momentum i en afdeling af denne størrelse og at sikre, at den svinger i den rigtige retning. At vi ser os selv som en fuldt integreret del af Falck og at vores bidrag til virksomheden ses i perspektivet fra vores kunder og brugere og ikke med ‘inde-fra-og-ud’-briller.”

“Der er naturligvis ogsÃ¥ et cost perspektiv, hvor vi skal sikre, at der er god sammenhæng mellem det, der leveres, og den omkostning der genereres.

“Og endelig mÃ¥les jeg pÃ¥ vores evne til at styrke de enkelte Falck-organisationer digitalt, herunder vores evne til gradvist at forbedre oplevelsen for vores kunder.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Satser på cloud og mobile løsninger
En af måderne at sikre en stabil og økonomisk fornuftig it-drift på er at satse på eksempelvis cloud-løsninger, forklarer Torben Ruberg.

“Vi hylder ‘economies of scale’ og ‘quality of scale’, og vi vil naturligvis gerne drive enhedsomkostningen ned, specielt pÃ¥ commodity-services.”

“Hvis man har det mantra, sÃ¥ er det næste naturlige skridt cloud. Prisen er jo sÃ¥ typisk, at man skal sikre sig, at man kan holde sig inden for den standard, der bliver leveret.”

“Vores cloud-satsning er startet nedefra. Den kommer fra mail- og collaboration-systemer, er gÃ¥et videre til CRM-systemer, er pÃ¥ vej op i billing-systemer og kan komme over i ERP-systemer.”

Samtidig peger Torben Ruberg på, at også mobility i sagens natur er noget af det, Falck satser på.

“Vi er jo født mobile, vores butik er intet andet end mobil. Vi har en 7-8.000 køretøjer og vi har i højere og højere grad behov for at udveksle informationer med bilerne og redderne.”

“Ikke kun, hvor de er henne, men ogsÃ¥ detaljer om opgaveafviklingen og opdateringer i forhold til kundernes behov og karakteristika.”

“I gamle dage betalte kunderne kun for vores ydelser via abonnement. I dag er vi i højere grad blevet et rullende værksted, sÃ¥ vi skal ogsÃ¥ kunne modtage betaling for reservedele og lignende derude. Vores mobility-strategi er, at de yderste og kundevendte medarbejdere skal have den bedste funktionalitet,” forklarer Torben Ruberg.

Læs ogsÃ¥: Ã…rets CIO 2015: Her er Danmarks fem bedste CIO’er

En gylden fremtid for den digitale leder
I takt med at it og digitalisering rykker længere og længere op på agendaen i mange virksomheder og dermed også i direktør-hierarkiet, taler mange i disse år om, at CIO-rollen måske risikerer at blive kørt ud på et sidespor.

Torben Ruberg selv føler dog, at man har masser at skulle have sagt i Falck-koncernen, der er til stede i 47 lande og omsætter for knap 14 milliarder kroner (2014).

“Jeg tror pÃ¥, at CIO-rollen udvikler sig til at være et orkestrerings-overblik og til, at man skal vide, hvordan virksomheden er skruet sammen og kan understøttes digitalt.”

“Det gælder om at forstÃ¥ konceptuelt, hvad markedet tilbyder, og hvordan det kan sættes i kontekst af de ydelser, vi leverer – herunder ogsÃ¥ hvilke trusler, der er derude.”

“Leadership og det at være i spidsen for en organisation gÃ¥r heller aldrig af mode. Det skal være et globalt og virtuelt leadership, for ressourcerne kommer til at sidde hvor som helst.”

“Og sÃ¥ er det at være sparringspartner for hvem som helst, der har behovet for at blive digitalt udfordret eller ‘empowered.’ Tiden, hvor it-afdelingen havde monopol pÃ¥ digitale kompetencer, er definitivt overstÃ¥et.”

“Det er en gylden digital fremtid – om titlen sÃ¥ er CIO eller noget andet, er ikke sÃ¥ afgørende. Det har aldrig været mere spændende,” siger Torben Ruberg, en af de fem nominerede til titlen Ã…rets CIO 2015.

Offentlige myndigheder og organisationer i Danmark har sammen med de mest teknologimodne dele af det private erhvervsliv en god mulighed for at bringe Danmark afgørende skridt videre mod status som d-land i en ikke al for fjern fremtid.

Vi kan jo sige i 2020 Рfor det er tilsyneladende det ̴r, alle andre forudsigelser skal g̴ i opfyldelse.

D-land er den egentlige afløser for industrisamfundet.

Udviklingen mod et gennemdigitaliseret samfund er blevet hjulpet på vej af vidensamfundet og informationssamfundet, men er nu i en afgørende fase med det teknologiske paradigmeskifte, hvor mobile teknologier, cloud computing, big data og sociale teknologier gør digital understøttelse af alle processer mulig.

NÃ¥r offentlige myndigheder og organisationer er helt centrale i d-landsudviklingen, er det fordi digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark – i hele træskolængder og med forbehold for masser af variationer – er sÃ¥ fremskreden, at de enkelte offentlige organisationer er i stand til at arbejde med digitaliseringen af enkelte processer.

Intelligent og agil digitalisering
Digitaliseringen af enkelte processer gør det naturligvis muligt at effektivisere arbejdsopgaver og dermed gøre mere for mindre og spare penge.

Men en intelligent og agil digitalisering af processer gør det også muligt at udvikle arbejdsopgaver og dermed skabe innovation.

Når innovation bliver et mål, integreres it-understøttelsen langsomt i forandringsprojekter generelt i stedet for at være selvstændige digitaliseringsprojekter.

På vej mod 2020 vil digitalisering være et grundvilkår i stedet for selvstændige projekter.

Der er god inspiration at hente i Center for Offentlig Innovations rapport “Innovationsbarometeret”.

Kravene til intelligent og agil digitalisering er optimal udnyttelse af informationsteknologien og rettidig digital ledelse – ellers er der slet ingen grund til at tale om digitalisering.

Til dato har det primært været op til de offentlige organisationers ledelser at opfylde kravene, men om få år vil kravene til offentlig digitalisering defineres af borgerne og den digitale borgeroplevelse.

IDC har netop offentliggjort en modenhedsmodel for den digitale borgeroplevelse – eller rettere sagt en modenhedsmodel, der skal hjælpe offentlige organisationers topchefer med at redefinere borgeroplevelsen til en digital borgeroplevelse.

Modellen er en trappe med fem trin – fra ad hoc digital borgeroplevelse over opportunistisk, repeterbar og styret til optimeret digital borgeroplevelse.

Det interessante ved modellen og tankerne bag den er ønsket om at gøre de offentlige ledere opmærksomme på den digitale borgeroplevelse.

Jeg vil gerne opfordre til at tage tankegodset og allerede nu bruge det til at fokusere pÃ¥ den digitale borgeroplevelse – ikke bare i en kommende offentlig digitaliseringsstrategi, men i hverdagens forandringsledelse generelt og i digitaliseringsprojekter i særdeleshed.

I min optik er den digitale borgeroplevelse naturligvis tæt forbundet med brugeroplevelse. 

Borgerne i d-land skal kunne betjene sig selv digitalt i størst muligt omfang, og de digitale løsninger skal være intuitive og effektive – altsÃ¥ baseret pÃ¥ anvendelsen af den bedste teknologi, men med et klart mÃ¥l: Den bedste borgerbetjening.

Derfor handler den digitale borgeroplevelse også om:

Sikkerhed: Sikkerheden i dataanvendelsen skal være i top og tage afsæt i, at borgerne ejer deres egne data.

Personlig integritet: Borgerne ejer egne data og skal i både lovgivning og praktisk anvendelse sikres kontrol med data og fuld indsigt i behandlingen af sager samt i hvem, der skal have adgang hvornår.

Kvaliteten af offentlig service: Den digitale borgeroplevelse bliver over tid en samlebetegnelse for vores primære kommunikation med offentlige myndigheder og vores mulighed for at samarbejde om ydelser og service.

Den store it-servicegigant CSC splitter sig selv op i to selvstændige virksomheder, der fremover vil komme til at fokusere på to forskellige markeder.

Opdelingen er sidste fase i den store rekonstruktion, som CSC igangsatte for tre år siden.

Opsplitningen vil træde i kraft til oktober.

Den betyder konkret, at CSC udskiller hele den del af forretningen, der retter sig mod den offentlige sektor pÃ¥ det amerikanske hjemmemarked, i et nyt selskab, der kommer til at hedde ‘CSC US Public Sector,’ som kommer til at fÃ¥ 14.000 medarbejdere.

Den anden del af CSC kommer til at hedde ‘CSC Global Commercial’ og kommer til at bestÃ¥ af 51.000 medarbejdere – herunder CCC i Danmark.

CSC omsatte for omkring 28 milliarder kroner på den offentlige sektor i USA i fjor, hvilket gør det til selskabets største enkelt-stående, geografiske forretnings-område

Fraregnet den amerikanske offentlige sektor omsatte det resterende CSC i fjor for omkring 55 milliarder kroner.

Det betyder dermed, at ‘CSC Global Commercial’ vil blive cirka dobbelt sÃ¥ stort som ‘CSC US Public Sector,’ nÃ¥r det gælder omsætning.

På indtjeningssiden bliver de to selskaber til gengæld nogenlunde lige store.

CSC’s forretning rettet mod den amerikanske offentlige sektor fik i det netop afsluttede regnskabsÃ¥r et driftsoverskud pÃ¥ 3,9 milliarder kroner, mens det øvrige CSC verden over landede et overskud pÃ¥ 3,8 milliarder kroner.

Ifølge CSC finder opsplitningen sted, fordi de offentlige amerikanske kunder i stigende omfang ønsker, at leverandørerne er stærkt fokuserede på netop offentlige it-løsninger.

HP og IBM er også i gang
Opsplitningen kommer til at finde sted nogenlunde samtidig med, at mægtige Hewlett-Packard deler sig selv op i to selskaber.

Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Også IBM er i gang med en omfattende ombygning af selskabet.

CSC, IBM og HP har det til fælles, at de er i en hastigt udviklende it-branche er meget gamle: CSC blev grundlagt i 1959, mens HP blev grundlagt helt tilbage i 1939.

De store gamle selskaber har gennem de senere år haft store problemer med at få skiftet kurs hurtigt nok til at følge markedsudviklingen, hvilket har skyldtes både organisatorisk rust samt en fastfrosset virksomheds-kultur, der ikke har givet plads til begejstring for forandringer i nødvendigt omfang.

HP’s reaktion er at skille den klassiske pc- og printdivision ud fra resten af selskabet, der kommer til at fokusere pÃ¥ erhvervs-løsninger – et sted, der kræver stor agilitet og bevægelighed i markedet.

Store problemer
CSC har i de senere år været ramt af en del alvorlige problemer, der blandt andet har inkluderet en stor svindel-sag i regnskabs-bøgerne i Danmark, Storbritannien og Australien.

Det kan du læse mere om her: CSC betaler 1,2 milliarder kroner for at lukke kæmpe-sag om regnskabs-svindel i blandt andet Danmark

Herhjemme har CSC været gennem nyere tids største it-relaterede faglige konflikt, i det selskabet ønskede at opsige nogle for medarbejderne særdeles gunstige overenskomster, som CSC mente var med til at bremse og forpurre forretningen.

Samtidig har selskabet været indblandet i en hel stribe store offentlige it-skandaler, der blandt andet tæller Polsag, Skats inddrivelsessystem og CPR-register-hacket.

CSC’s nordiske topchef, John Walsh, sagde i november til Computerworld, at den flere-Ã¥rige oprydning i den danske og nordiske forretning nu var ved at være ved vejs ende.

Du kan læse hele interviewet med John Walsh her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende efter fyringer og krise: Her er det nye CSC

Det ændrede dog ikke på, at CSC Danmark for blot en måned siden meddelte, at selskabet er på vej med fyresedler til hver tredje medarbejder.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

Læs også:

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Dansk Supermarked køber netbutikken Wupti.com, der har rigmanden Niels Thorborg, der ogsÃ¥ stÃ¥r bag L’easy, som en af hovedejerne.

Formelt sker det ved, at Danske Supermarked køber 100 procent af aktierne i selskabet bag Wupti.com, 3C Retail.

Det er planen, at Wupti.com skal drives videre side om side med Dansk Supermarkeds øvrige online-aktiviteter, der blandt andet tæller Bilkas website, Bilka.dk

Ifølge Dansk Supermarked sker købet, fordi selskabet vil forsøge at blive førende inden for det, som direktør Per Bank kalder for ‘e-commerce.’

Han peger på, at der er stort potentiale i at udvikle både Wupti.com og Bilka.dk i de kommende år ved at udnytte de synergi-effekter, som opkøbet kan udløse.

“Købet af Wupti.com understreger vores ambition om at tilbageerobre noget af den omsætning, der i dag forsvinder ud af landet til udenlandske netbutikker,” siger Per Bank.

Niels Thorborg, der stÃ¥r i spidsen for 3C Retail, meddeler, at parterne har haft et ‘kort og intents’ forhandlingsforløb.

Wupti har hovedkvarter i Odense, hvor ogsÃ¥ L’easy har hovedkvarter.

De to selskaber smeltede sammen i 2011, hvilket du kan læse mere om her: Wupti og Leasy smeltet sammen – ejeren fÃ¥r 40 millioner i lommpenge

Parterne vil ikke oplyse, hvad Dansk Supermarked betaler for Wupti.com.

Det seneste regnskab – for 2013 – viser, at Wupti.com i 2013 havde en bruttofortjeneste pÃ¥ 23,5 millioner kroner og kom ud med et overskud pÃ¥ godt fire millioner kroner – bÃ¥de bruttofortjeneste og indtjening for 2013 var en kende ringere end i Ã¥ret før.

Selskabets ledelse meddelte i forbindelse med 2013-regnskabet, at det forventede, at resultatet for 2014 ville blive på samme niveau.

Ejerfirmaet 3C Retail, der ogsÃ¥ ejer L’easy og Inspiration, omsatte i 2013 for 1,9 milliarder kroner og fik en indtjening pÃ¥ 231 millioner kroner.

Kevin Day, specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor. Foto: MarkMonitor.

Det har i mange år været svært at finde et godt domænenavn, der også er ledigt.

“Men det er netop den Ã¥benlyse fordel ved de nye generiske domænenavne. De Ã¥bner igen for rigtig mange kombinationer af navne,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen, der er advokat i virksomheden Otello, hvor han beskæftiger sig med rÃ¥dgivning inden for blandt andet domæneret.

Læs ogsÃ¥: Hundredvis af nye toplevel-domæner pÃ¥ trapperne – lanceres om en uge

Det betyder dog samtidig, at der åbnes for nogle problemer i forbindelse med de generiske top level-domænenavne (gTLD).

Lang rejse
De generiske navne har været undervejs i mange år, fordi The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) har været opmærksom på manglen af domæner, men samtidig ikke har kunnet finde den rigtige formel til at løse problemet.

ICANN er et non-profit-selskab stiftet med det formÃ¥l at formidle en række internetrelaterede opgaver – blandt andet tildeling og hÃ¥ndtering af domænenavne.

“Det primære problem i forhold til de nye typer domæner er beskyttelsen af varemærker. Det er ogsÃ¥ denne problemstilling, der har trukket lanceringen af de generiske TLD’er ud i smÃ¥ ti Ã¥r,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

To muligheder
Der er to muligheder med de nye domæner.

Man kan enten købe sin egen endelse (eksempelvis .lego) eller købe et navn med en af de nye endelser gennem en domæneforretning (eksempelvis ferie.london).

Hvis en virksomhed vil købe sin egen endelse, så er et en meget dyr affære. De nye generiske topdomænenavne koster på den forkerte side af en million kroner at erhverve, og derfor er det langt fra alle virksomheder, der har mulighed for at gøre det.

Læs også: Dansk webhosting-firma scorer rasende dyrt toplevel-domæne

Billigere er det hvis man blot vil erhverve et domænenavn under de nye gTLD’er. Det koster i øjeblikket omkring 60 kroner hos den eneste danske forhandler. Det er her, den store fordel ligger for bÃ¥de private eller virksomheder, der gerne vil have en god web-adresse.

Læs også: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

Her er de 20 største nye domæneendelser. Kilde MarkMonitor.

Her er de endelser, som virksomheder helst vil købe dømænenavne under. Kilde: MarkMonitor.

Mange nye trusler
De mange navnemuligheder betyder også, at virksomhederne skal forholde sig til massevis af nye domæner, der kan knytte sig til virksomhedens varemærke eller produkter.

“Din virksomhed skal bÃ¥de sørge for at fÃ¥ fat pÃ¥ de gode navne pÃ¥ nye gTLD’er – eksempelvis dit_navn.london eller dit_navn.sport, sÃ¥ du fÃ¥r den rigtige dækning af dit brand indenfor de rigtige domæneomrÃ¥der, fortæller Kevin Day, der er specialist i domæner i virksomheden MarkMonitor.

Men du skal også have styr på de domæner, du ikke har købt for holde øje med eksempelvis snyltere.

“Tænkte eksempler kunne være forfalskede varer, der bliver solgt fra hummel.clothing, loreal.paris eller lego.toys. Det kan vildlede forbrugeren til at tro, at man kan køber den ægte vare og give anledning til forvirring blandt dine kunder og om dit varemærke.”

Også i forbindelse med eksempelvis phishing kan de nye domæner udnyttes til at lokke den almindelige forbruger til at klikke på et link som danske.bank eller sas.flights, der kan give en falsk forståelse hos brugeren.

Varemærke-database
For at varemærkeindehavere holde på deres navn knytte det til et bestemt produkt eller virksomhed, har ICANN oprettet en central database for varemærker, kaldet The Trademark Clearinghouse.

Databasen skal beskytte rettighedshaverne mod snyltere, der vil udnytte de generiske domæner. Er dit firma registreret i databasen, så overvåges nettet for kopister eller andre med skumle hensigter.

“Ved at blive optaget i databasen kan man ogsÃ¥ forhindre andre i at købe sit varemærke. Hvis et domænenavn bliver solgt til en tredjepart er det nemlig meget svært for varemærkeindehaveren at styre det,” fortæller Martin Hoffgaard Rasmussen.

På trods af en registrering i varemærke-databasen er der stadig nogle problemstillinger, som man skal tage hensyn til.

“Som varemærkeindehaver har man kun rettigheder indenfor specifikke produkter eller ydelser. Det betyder, at andre virksomheder mÃ¥ske kan erhverve dit navn til at varetage deres ydelser eller produkter, der befinder sig i en anden kategori. Det er endnu lidt uklart.” 

Det koster penge og opmærksomhed
Desuden skal virksomhederne både betale for tjenesten og være opmærksomme på at beskytte sit brand i databasen.

“Det er ikke gratis, man skal have en rÃ¥dgiver til at stÃ¥ for det administrative, og det kræver, at man vedligeholder sit navn i databasen. Ellers ryger man ud igen, og sÃ¥ er det jo lige meget,” forklarer Martin Hoffgaard Rasmussen.

Giver det overhovedet mening for en virksomhed at købe sit eget domæne ala .lego eller .one?

“Det er stadig meget tidligt at spÃ¥ om, og jeg ser det som lidt af en lotteriseddel. Men de er ganske populære blandt virksomhederne, jeg tror at Amazon har købt næsten 50 generiske domæner, hvilket er en ganske stor investering.

Læs også: Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Det danske webfirma One.com er et andet eksempel på en virksomhed, der forsøger, at gøre domænet .one til en forretning.

Det kan du læse mere om her: Dansk webfirma klar med helt eget topdomæne

For et par måneder siden gjorde selskabet bag den ekstrem populære-dating app, Tinder, noget ganske overraskende i forhold til brugerne.

Samtidig med udrulningen af en ny tjeneste, kaldet Plus, testede firmaet også, hvad den enkelte bruger var villig til at betale for tjenesten.

Prisen varierer altså fra bruger til bruger.

Og der er tale om ganske store prisforskelle, viser en lille test, der er foretaget af den norske webside Tek.no.

Her svinger priserne fra 32 til 139 norske kroner for det samme produkt. Siden har også spurgt sine brugere, der betaler mellem 30 og 150 norske kroner. 

Den heldige betaler således fire gange mindre end den knap så heldige.

Læs også: Gratis Android-apps har usynlig kontakt til tusindvis af reklameservere.

Ifølge Engadget bliver denne form for prissætning nu helt almindelig.

Ifølge websiden planlægger Google nemlig at lade udviklerne selv prøve forskellige priser på deres apps i Google Play i fremtiden.

Desuden fortæller Engadget, at udviklerne også kan lancere forskellige prøveversioner af deres apps, for at teste hvilke funktioner, som lokker brugerne til at købe den fulde version.

På den måde kan det som bruger være svært at vide, om man betaler fuld pris for en funktionsfattig prøveversion eller småpenge for en næsten komplet app.

Godt eller skidt?
For app-udviklerne kan dette være en effektiv måde at teste hvad, der sælger og hvad, der ikke sælger.

Fra et forbruger perspektiv kan det måske ligne en dårlig deal, men det afhænger nok lidt af hvem, man er eller hvilken gruppe, man tilhører.

I eksemplet med Tinders prissætning får unge brugere eksempelvis en bedre pris end ældre brugere.

Det forklarer Tinder med at unge ofte har færre penge end ældre.

Google kommer til at snakke mere om disse ændringer på firmaets udvikler- konference, der løber af stablen den 28. og 29. maj.

Læs også:
Alvorligt problem: BÃ¥de Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

“Jeg har 145 apps pÃ¥ min telefon… men det er kun disse 12, som jeg gider bruge”

Sikkerhed er en af de allervarmeste kartofler i it-industrien i disse år, hvor vi står foran at skulle koble milliardvis af computere, telefoner og sensorer sammen i det store Internet of Things-paradigme (IoT).

Derfor har it-virksomheden Citrix på sin Synergy 2015-konference i Orlando, Florida da også afsat flere af sine konference-sessioner til netop sikkerhedsspørgsmål.

PÃ¥ en af disse sessioner sidder Connie Barrera.

Hun er CISO (chief information security officer) – eller slet og ret it-sikkerhedsdirektør – i USA’s tredjestørste sundhedsvirksomhed, Jackson Healthcare.

Connie Barrera taler om sikkerhed i flere lag, som af mange it-sikkerhedsfirmaer er udråbt til at være industristandarden at tilgå den stigende hackerproblematik med.

Det kan du læse mere om her: It-sikkerhed bliver aldrig det samme igen: Her er de gode råd til dig og din chef.

“Sikkerhed skal være som et løg, hvor der hele tiden er et lag mere inden under,” siger hun.

“Vi har tidligere haft hundredvis af niche-sikkerhedsprodukter, som det tager lang tid at vedligeholde og forstÃ¥ gennem samtaler med leverandørerne. Derfor er mit rÃ¥d, at man finder én god sikkerheds-partner og bliver der,” siger Connie Barrera.

IoT forandrer alt
Jackson Healthcares it-sikkerhedschef fortæller også, at lægerne på selskabets hospitaler ofte har en del spildtid på at logge ind på systemer, når de bevæger sig fra hospitalsstue til hospitalsstue.

“Vi skal væk fra at bruge login og passwords, nÃ¥r vi med IoT-værktøjer kan mÃ¥le, hvem der er til stede i rummet og dermed automatisk logge en læge ind i systemerne,” lyder fremtidsperspektivet fra Connie Barrera.

Vil forandre alt på sikkerhedsområdet
Ifølge Citrix’ tekniske direktør Christian Reilly vil netop IoT-fremtiden komme til at forandre alt pÃ¥ sikkerhedsomrÃ¥det.

“Man kan tænke pÃ¥ noderne i IoT-netværket som en person pÃ¥ Facebook, hvor man kan blokere for visse beskeder, mens man lader andre passere igennem og tilføje og fjerne venner, som det nu passer i situationen,” siger han.

“IoT rejser spørgsmÃ¥l om, hvorvidt vi skal beskytte alt, eller fokusere pÃ¥ beskyttelse af det, der virkelig betyder noget. Dertil kommer ansvarsfordelingen for sikkerhedsbrister, nÃ¥r alt bliver koblet sammen. Med IoT er det helt sikkert, at vi skal til at tænke meget anderledes, nÃ¥r det kommer til sikkerhed,” fortsætter han.

Er blevet et forretningsproblem
Christian Reilly understreger flere gange, at Citrix ikke er et sikkerhedsfirma med en schweizerkniv af forskellige sikkerhedsløsninger.

I stedet er Citrix ifølge selskabets tekniske direktør en nøglepartner pÃ¥ sikkerhedsomrÃ¥det, hvor netop sikkerhed skal bygges ind i produkterne fra starten – og altsÃ¥ ikke være noget, man klistrer pÃ¥ efterfølgende.

“It-afdelingerne oplever i disse Ã¥r et konstant krav om at rulle løsninger ud hurtigere og hurtigere. Derfor skal it-folkene selvfølgelig ogsÃ¥ have en forstÃ¥else for, hvad de provisionerer og balancen mellem hastighed og sikkerhed,” lyder hans rÃ¥d.

Udbredt strudsesyndrom
En gennemgående pointe fra Citrix-sikkerhedsfolkene er, at sikkerhed ikke længere kun er et teknisk problem, men er i høj grad blevet et forretningsproblem, når store kæder som eksempelvis Target bliver hacket.

“Strudsesyndromet med at stikke hovedet i jorden og hÃ¥be, at problemerne forsvinder af sig selv, er meget udbredt. Men det er ikke mÃ¥den at tilgÃ¥ sikkerhed pÃ¥,” understreger Christian Reilly.

Derfor har Citrix på sin konference også gjort sig umage med at gentage FBI-bossen James Comeys udtalelser fra tv-programmet 60 Minutes i efteråret 2014:

“Der er to slags store virksomheder i USA. Der er dem, der er blevet hacket af kinesere, og sÃ¥ er der dem, der ikke ved, de er blevet hacket af kineserne.”

I Citrix’ version af FBI-chefens udtalelser er referencer til store virksomheder og til kinesere dog blevet fjernet.

Der er jo ingen grund til at generere potentielle kunder, synes rationalet at være bag den beslutning.

Læs også:
SÃ¥dan beskytter et moderne antivirusprogram din computer

Den nyeste Samsung Galaxy S6 er den kraftigste smartphone til dato.Â

Udstyret med en 14nm octocore-processor fra Samsung – Quadcore 1,5GHz & 2,0GHz –  samt tre gb ram giver alt alt for meget kraft i forhold til, hvad du nogensinde fÃ¥r brug for i en smartphone – med mindre du omdanner den lille telefon til en super-computer.

For vores smartphones er langt mere kraftige, end vi nok lige går og tror.

Det amerikanske hjælpe-site, Expert-Exchange, har regnet pÃ¥ tallene, og sammenlignet forskellige smartphones regnekraft ud fra FLOPS – Floating Operations Per Seconds – og firmaet har sammenlignet super-computere, wearables og smartphones fra de sidste 60 Ã¥r.

Og der er virkelig sket noget.

Faktisk er processorkraften fra den første computer til nutidens bedste supercomputer steget med en faktor 1.000.000.000.

Det kan illustreres ved, at en iPhone 4 fra 2010 er lige så kraftig som den hurtigste supercomputer i 1985, Cray-2.

Experts Exchange har også lavet en gif, der så fint illustrerer udviklingen af hukommelse i vores computere. Foto: Experts Exchange.

Et andet eksempel er, at en iPhone 6 er lige sÃ¥ kraftig som en Playstation 2, mens en Samsung Galaxy S6 er fire gange kraftigere end netop en Playstation 2.Â

Herunder kan du se hele Experts Exchanges infograf.

Blandt andet er det en sjov sammenligning, at et Pebble ur, et af de mest populære smartwatches, er lige så processorstærk som en Nintendo 64, 1997 mest populære spillemaskine.

Foto: Experts Exchange

Læs ogsÃ¥: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig