Monthly Archives: May 2015

Læs også:

Blog fra Microsoft: Microsoft Edge: Building a safer browser.

Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Microsofts nye browser, Edge, får indbygget en række nye it-sikkerhedsfunktioner, som skal gøre browseren langt mere sikker end forgængeren, Internet Explorer, som i mange år har været et yndet mål for alverdens hackere.

Det sker i en erkendelse af, at it-sikkerheden i de senere år er blevet en stadig mere og mere kompleks størrelse, der har gjort, at teknologi-virksomhederne på flere måder er nødt til at gentænke hele deres tilgang til sikkerhed i deres produkter.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Nye tanker om it-sikkerhed står således højt på Microsofts liste over vigtige emner i den sværm af nye produkter, som selskabet i disse måneder lancerer.

Det kan du læse mere om her: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Nu er turen også kommet til Edge.

Skrotter ActiveX
Centralt er det, at Microsoft med den kommende Edge-browser siger farvel til to af de ældste browser-teknologier, som selskabet ellers har anvendt i den udbredte Internet Explorer-browser, nemlig ActiveX og Browser Helper Objects (BHO)

De bliver i Edge erstattet med add-ons baseret på HTML5 og JavaScript.

Både ActiveX og BHO regnes i dag for at være centrale i Internet Explorers frame-work, når det gælder add-ons og extensions.

De to teknologier er imidlertid ved at være godt alderstegne: ActiveX stammer fra 1996 og BHO fra 1997.

Begge teknologierne har i årenes løb været rodet ind i forskellige sikkerheds-issues, og Microsoft peger da også selv på, at udvikling af browser-extensions altid vil gå ud over sikkerheden, da binære extensions altid vil føre ubeskyttet kode og data ind i browser-processerne.

I de senere år er begge de Windows-specifikke teknologiers vigtighed blevet undermineret i takt med fremkomsten af åbne og internet-baserede standarder.

Microsoft skriver, at det har været afgørende for virksomheden at udvikle en extension-model, som er sikker og mere driftsikker end ActiveX-modellen, ved at dele mindre data mellem browseren og de pågældende udvidelses-programmer.

“Derfor vil Microsoft Edge ikke understøtte VML, VB Script, Toolbars, BHO og ActiveX,” lyder det fra selskabet.

Microsoft meddeler, at selskabet arbejder på planer for en ‘moderne, HTML/JS-baseret extension-model, som vil se dagens lys i løbet af de kommende måneder.

Universal App
Ifølge Microsoft er den største ændring i Edge i forhold til Internet Explorer på sikkerhedsområdet, at Edge bliver en såkaldt ‘Universal Windows app.’

Det betyder, at alle processer i browseren – både de eksterne og de interne – vil blive håndteret i det, som Microsoft kalder for en ‘app container sandbox.’

Du kan læse mere om tankerne bag Universal App’s her: Første kig på Microsofts Universal Apps: Alt arbejder sammen

Ifølge Microsoft er de to største trusler i internet-verdenen, som ifølge selskabet er ‘overvejende sikkert,’ phishing og hacking, og selskabet har udviklet nye browser-teknologier til at modstå netop disse metoder.

Central for Microsoft er indførelsen af det nye Microsoft Passport, som skal fjerne behovet for at anvende gammeldags passwords for at komme ind på websites.

Du kan læse mere om Passport her.

Microsoft vil også anvende den såkaldte SmartScreen i Edge. Teknologien foretager et såkaldte ‘reputation-check’ på websites, som man besøger via browseren og blokerer for sites, der mistænkes for at blive anvendt til phishing.

Du kan læse mere udførligt om Microsofts sikkerheds-planer i Microsoft Edge her: Microsoft Edge: Building a safer browser.

Læs også: Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Det er meget muligt, at den kommende fusion af Telia og Telenor kan skabe lidt mere ro på det danske marked, hvor priskrigen har raset i flere år.

Indtil videre er det bare slet ikke den tendens, der summer i mobilnettet.

Blandt andet har Telenor på det seneste været på strandhugst blandt TDC-kunderne med eksempelvis tilskud til nye mobiltelefoner, og nu lancerer den norske telekoncerns danske afdeling et nyt til tilbud til privatkunderne:

Telenor meddeler, at privatkunder med ‘Fri+’-abonnementer nu har fri tale og sms i Norden, mens kunder med det største ‘Fri+’-abonnement har fri tale og sms i hele EU.

“De forbedrede abonnementer gælder både familie- og enkeltkunder, og både nye og eksisterende kunder. Priserne er uændrede,” skriver Telenor i en pressemeddelse og er dermed igen med til at puste til den krig om kunderne, der betyder, at selskaberne hele tiden skal kunne levere mere for det samme beløb – eller sågar et lavere beløb.

I Telenors tilfælde koster abonnementer med Fri+ fra 179 kroner om måneden til 299 kroner.

Læs også: Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Alle selskaber er med på legen
Telenor er dog slet ikke ene om, at tilbyde denne type løsninger. Også TDC, Telia og 3 har alle lignende tilbud, hvor den grundlæggende overskrift er, at “talen sættes fri i EU.”

Denne form for slagtilbud er blevet nødvendige, fordi kampen om at fastholde og tiltrække kunder er så intens, og fordi EU’s lofter over de tilladte roaming-takster i forvejen har gjort betydelige indhug i indtjeningsmulighederne – læs mere om det her.

Mens det naturligvis er til stor glæde for kunderne med denne udvikling på markedet, er det mere problematisk for teleselskaberne, der kæmper med markante dyk i både omsætning og beskæftigelse.

Erhvervsstyrelsen har tidligere gjort op, at den danske telebranche omsatte for knap 35 milliarder kroner på bl.a. fastnet-, mobiltelefoni og bredbånd 2013 – et fald på 7 procent i forhold til året før.

Data er næste fase i krigen
Det hører med til historien om de danske teleselskabers mange tilbud om fri tale og sms, at det fortsat kun er i EU, at roaming-taksterne barberes væk – og at data-delen – også i EU – stadig kan give anledning til store regninger for kunderne, hvis de ikke passer på i udlandet.

På data-fronten begynder der dog nu også at ske ting og sager.

3′s kunder med 3LikeHome kan fra den 18. maj bruge data (op til 10 GB) i 24 europæiske lande uden ekstra-regninger.

Det tiltag kan sætte gang i et helt nyt slag i en danske telekrig.

Læs mere om det her:

Nu starter næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Folkeskoleeleverne sidder i øjeblikket og sveder ved det grønne bord men i dag, onsdag den 13. maj, bliver det ikke i selskab med en computer.

De digitale prøver i biologi og geografi er nemlig aflyst.

Prøverne gennemføres i stedet på papir, efter at Styrelsen for It og Læring har opdaget, at prøverne er plaget af en fejl.

Det skriver Folkeskolen.

Fejlen har faktisk eksisteret længe, men er først blevet opdaget i denne uge i forbindelse med en digital læseprøve som 13.600 elever har deltaget i.

“Det er meget beklageligt”, siger kontorchef Rasmus Vanggaard fra ministeriets Kontor for Prøver, Eksamen og Test til Folkeskolen.

Gammel fejl
Han fortæller ligeledes, at fejlen har eksisteret siden introduktionen af de digitale afgangsprøver i geografi og biologi.

Den strækker sig således helt tilbage til 2007.

Fejlen udmønter sig selve karaktergivningen.

“Der kan være elever, der har fået en karakter lavere, end de skulle have haft, hvis de har ligget tæt på grænsen mellem to karakterer,” siger han.

Den uheldige konsekvens har gjort, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har kontaktet skolerne og bedt dem om at finde den gode gamle papirudgave frem til dagens prøver.

De 13.600 elever, der allerede har været til prøve, blive også tilbudt en ny prøve på papir.

Undervisningsministeriet har også udsendt en pressemeddelelse i denne forbindelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sat arbejdet med fejlretning i gang, så der igen kan anvendes computere til afgangsprøven i den danske folkeskole til næste år.

De digitale test i landets folkeskoler har haft et svært liv.

Det kan du blandt andet læse om her: Cowi skal i tænkeboks efter kaos i it-prøver

Læs også:

Få så stoppet de offentlige it-skandaler – det kan ikke blive ved

10 digitale test klar til folkeskolen

Digitale skoletest dumper – igen

Omkring årtusindeskiftet var selskabet AOL en stor, betydningsfuld spiller på ikke mindst det amerikanske internet-marked, men i årenes løb er selskabets indflydelse på trods af dets milliard-omsætning blevet mindre og mindre.

Derfor kom det også som noget af en overraskelse, at internetudbyderen og teleselskabet Verizon tirsdag meddelte, at selskabet vil købe AOL- en forkortelse for America Online – til en pris, der menes at ligge på omkring 30 milliarder kroner.

Formålet med opkøbet er styrke Verizons tilstedeværelse med services på de mobile enheder samt styrke sin position inden for digital markedsføring, efter AOL har specialiseret sig i video-reklamer.

Det skriver USA Today.

2,1 millioner dial-up-kunder
AOL var en it-gigant for 15 år siden, hvor selskabet smeltede sammen med underholdningsgiganten Time Warner.

I de seneste fire år har AOL dog stået på egne ben, og selskabets godt 5.000 medarbejdere omsætter årligt for omkring 15 milliarder kroner.

Det lyder måske skørt, men en stor del af denne omsætning kommer fra godt 2,1 millioner dial-up-kunder fra AOL’s oprindelige forretning.

Det vil sige, at 2,1 millioner amerikanere via AOL er på 56 Kbit-forbindelser, som var hotte tilbage i 1995, fremgår det af AOL’s seneste regnskab.

På toppen havde AOL i 2002 cirka 27 millioner amerikanske kunder, og selskaber som Google bød ind på at købe store dele af selskabets aktier.

For tre år siden solgte AOL 800 patenter til Microsoft for knap seks milliarder kroner.

Håber på lysere fremtid
Verizon har udsendt en udtalelse, hvor selskabet understreger, at opkøbet vil styrke teleselskabets video-strategier.

Også AOL-medstifter og selskabets tidligere direktør, Steve Case, er kommet med en udmelding om, at opkøbet vil styrke fremtiden for det selskab, som i første omgang fik amerikanerne på internettet.

Samtidig blev det fastslået, at AOL’s bestyrelsesformand og administrerende direktør, Tim Armstrong, også vil stå i spidsen for AOL efter opkøbet.

Læs også:
11 it-kæmper med røven i vandskorpen

Stifter og direktør i sikkerhedsfirmaet Omada, Morten Boel Sigurdsson, har fået 160 millioner kroner til at realisere en ambitiøs vækstplan.

Det danske sikkerhedsfirma Omada har allieret sig med kapitalfonden C5, som indskyder 24 millioner dollar – eller omkring 160 millioner danske kroner – som ny aktiekapital i det succesfulde danske selskab.

Den britiske kapitalfond, som er specialiseret i investeringer i sikkerhedsfirmaer med høj vækst, bliver dermed en ny stor mindretalsaktionær i det danske selskab.

De nuværende ejere af Omada bevarer dog kontrollen med selskabet. De mange rare penge skal investeres i at accelerere væksten på både det europæiske og især det amerikanske marked.

Planen er ifølge Omadas direktør og stifter Morten Boel Sigurdsson at løfte Omada til et nyt niveau som international spiller på sikkerhedsmarkedet, hvor Omada især har specialiseret sig i løsninger indenfor identity management og styring af brugernes adgang til data.

“C5 er dedikerede i investeringer i data og sikkerhedssektoren, og de kan hjælpe os med at udnytte det store markedspotentiale, som vi ser for Omada,” siger Morten Boel Sigurdsson.

40 nye job i 2015
Planerne betyder, at Omada allerede i år forventer at skulle udvide medarbejderstyrken kraftigt. 40 nye medarbejdere skulle det gerne blive til udover de nuværende 120 ansatte. Omkring 25 af de nye job vil blive skabt i udlandet.

En stor del af Omadas salg foregår i dag direkte – især til store slutkunder. Men som en del af de nye vækstplaner vil man satse på at styrke salg gennem lokale partnere og systemintegratorer i de 27 lande, hvor Omada har sine kunder.

Omada er i forvejen godt polstret til sin videre færd. For ganske nylig præsenterede selskabet endnu et rekordregnskab med et overskud før skat på 20,2 millioner kroner, som kommer oveni en vækst i omsætningen på 35 procent. Over de seneste seks år har selskabet genereret et samlet overskud på mere end 55 millioner kroner efter skat.

Læs også:

Dansk sikkerhedsfirma skovler penge ind

Sikkerhedsfirma: Danskerne er for godtroende

Jeg har været ude at rejse de sidste to uger.

En af de der skræmmende oplevelser, hvor man kommer ud i solen og oplever, at himlen udenfor er så meget højere end loftet hjemme på kontoret.

Jeg tilbragte dog det meste af min tid trygt bænket indenfor med at høre om marketing og markeder.

Det er den slags emner, som normalt skaber ufrivillige tics hos teknologientusiaster.

Men det var faktisk spændende, så hæng lige på, for det kan ændre dit liv. Eller i det mindste den del af livet, hvor du er på arbejde.

Adobe havde samlet over 4.000 folk inden for digital marketing i London for i løbet af et par dage at fokusere på den skarpe ende af marketing. Der, hvor man arbejder med digitale værktøjer og ikke er sådan nogle kreative, moderne Mad Men-typer.

Marketingsfolk famler også
Lektien? At marketingfolk famler lige så meget med at gribe fremtiden, som vi andre. Omkvædet fra scenen var, at succes handler om tech, talent og en god dosis held.

Groft sagt er de fede muligheder for at skabe gode kundeoplevelser, som marketing nu står over for, udtryk for den digitalisering, som fremsynede it-afdelinger allerede arbejder med.

Den digitalisering, som teknologidirektør i NNIT Karsten Fogh Ho-Lanng skriver om i sin spændende klumme her.

Pointen er at flere og flere af NNIT’s kunder oplever, at produktions-it bliver en del af it-afdelingens domæne.

Og hvordan der er behov for ERP, CRM og de andre systemer, hvis sensorer, data og indsigter skal ind i virksomhedens eksisterende infrastruktur.

It-fagligheden gør en forskel
Nøjagtigt samme udfordringer oplevede jeg i den forgangne
uge, at kollegaerne i marketingafdelingen står over for.

De er ved at vænne sig til den nye virkelig med utallige touch points for kunder, store mængder personlige data, som skal opbevares sikkert, og detaljer som udformningen af SLA’er, når nu hele marketingindsatsen kører i den der sky-ting.

Det skaber lige nu en unik karrieremulighed – hvis du ikke allerede har grebet den.

Så løb, ikke gå, ned i marketingafdelingen. Og løb videre ud til produktionsapparatet.

Lær dem om ITIL, om testprocedurer, om at adskille test- og produktionsmiljø og om at levere udvikling uden at gå på kompromis med sikkerheden og oppetiden i den daglige drift.

Det er netop det, som efter mange års hastige omstillinger er it-afdelingens faglighed – og det er den, der savnes, når de store digitaliseringsudrulninger i marketing- og produktionsafdelingerne skal udtænkes, planlægges, eksekveres og drives.

Det er det, du kan som it-professionel. Så omfavn, kvalificer og accelerer digitaliseringen af hele din virksomhed eller organisation. Men det skal være nu.

Læs også: Sådan kontrollerer du kaos for at overleve

Trådløs internet, trådløs mus og tastatur og trådløse headset.

Du kan endda oplade din telefon trådløst.

Kabler er på retræte på vores kontorer og skriveborde, og nu har Microsoft en løsning, som kan fjerne endnu et kabel.

Wireless Display Adapter er en dongle, som på trods af et virkelig usexet navn, trådløst kan vise dit skrivebordsbillede fra din computer til en hvilken som helst skærm med HDMI-tilgang.

Men enheden gør, hvad den lover ud fra sit navn.

I hvert fald har den ikke givet problemer en eneste gang i den tid, hvor vi har haft muligheden for at prøve den.

Nem at opsætte – nem at bruge
Wireless Display Adapter fungerer ved at benytte Miracast, en udbredt standard inden for trådløs skærmdeling.

Miracast fungerer via wifi, men uden at du behøver tilslutte et egentligt netværk.

Desuden er Miracast indbygget i langt de fleste nyere smartphones – Apples iPhones har det dog ikke – og ligeså har mange af de nyere bærbare computere.

Miracast giver dig mulighed for at streame fra din tablet direkte på skærmen.

Den kan både sende app-specifikke billeder som for eksempel i Netflix, men kan i al sin enkelthed også bare vise dit skærmbillede fra din tablet eller telefon.

Den har altså ikke de samme begrænsninger, som en Chromecast har, Googles egen trådløse dongle, som dog har en noget vakkelvorn desktop-visning i beta. Som udgangspunkt tillader Chromecast kun streaming i bestemte apps såsom Netflix eller YouTube.

Desuden har Wireless Display Adapter også WiDi fra Intel, en anden teknologi som virker på samme måde som Miracast, men som er udviklet af Intel.

WiDi giver en lidt bedre kvalitet i billedet, men er langt fra lige så udbredt som Miracast.

Wireless Display Adapter sættes til fjernsynet via HDMI og et USB-stik. USB-stikket er til at give Wireless Display Adapter strøm, så du kan sagtens smide USB-stikket i en adapter og derefter i en stikkontakt i stedet.

Og hvordan virker det så?
Det virker over al forventning.

Mit Philips fjernsyn derhjemme har Miracast indbygget og efter at have forsøgt fem-seks gange, har jeg opgivet at få det til at virke.

Wireless Display Adapter virkede første gang og hver gang, jeg sætter min computer til.

Den er dog også ny nok til at have WiDi fra Intel indbygget, men det lykkedes desuden at tilslutte en Surface Pro 3 med Miracast – igen gik det let som en leg.

Ud over det første halve minut, hvor de to enheder lige skal finde hinanden, er der ingen hakken eller skærmforvrængning, og responstiden mellem computer og skærm er næsten ikke eksisterende.

Den har i en uge været slået til som forbindelsen mellem testredaktørens skærm og computer, og jeg har fint kunne arbejde med den lille smule responstid.

Du skal ikke spille på den, for det er forbindelsen ikke god nok til, men Wireless Display Adapter kunne virkelig gøre underværker i mødelokaler, for en ansat, som ofte går til og fra sit skrivebord, eller endda i sommerhuset, hvor du ofte tilslutter din computer for at se film eller streame serier.

Det er en lidt dyrere enhed en andre på markedet. En Chromecast koster 270 kroner, og der er andre Miracast-enheder, som du også kan finde til få penge. Wireless Display Adapter fra Microsoft koster 400-500 kroner alt efter, hvor du køber den. 

Ikke desto mindre virker Microsofts Wireless Display Adapter godt, og har endnu ikke givet os problemer.

Lige nu sidder den tilsluttet en 49 tommer skærm, hvor jeg nu kan streame YouTube i en højere kvalitet, end den indbyggede smart TV-app kan. Se, det er smart.

Læs også: Microsoft: Gigant-marked venter for brugerne: Byg og sælg din egen app direkte via Office

Der bruges rigtig meget udviklerkrudt og bunker af investeringskroner på at udvikle kørertøjer, der kan gebærde sig gennem trafikken uden brug af en chauffør.

Det gælder også for søgegiganten Google, der meget gerne vil sende de førerløse biler ud på de amerikanske veje.

Faktisk kører der allerede mange forsøgsbiler rundt i trafikken, og nu erkender Google, at firmaets biler har været involveret i 11 trafikuheld i de seks år, som de chaufførløse enheder har kørt rundt på vejene i Californien eller på lukkede testområder. 

Alene siden september sidste år, hvor bilerne blev sluttet løs i de åbne områder, har de været indblandet i fire påkørsler.

Det skriver Associated Press.

Googles direktør for de selvkørende biler fortæller, at der er registreret 11 episoder, men forklarer samtidig, at der har været tale om mindre beskadigelser og, at der ikke har været menneskelige skader.

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

De 11 uheld er sket i forbindelse med testkørsler, der har strakt sig over en million miles, svarende til 1,6 millioner kilometer, hvor bilerne har været i selvkørende indstilling.

“Ikke en eneste gang har det været de selvkørende biler, der har været skyld i uheld,” lyder det fra Google’s Chris Urmson.

Her kan du læse om de teknologier, som Google anvender til at komme uden om forhindringerne på vejen: Sådan undgår Googles selvkørende bil dig i trafikken

Ingen information til offentligheden
Associated Press, der har opgjort skaderne, beretter, at Google ikke tidligere har informeret offentligheden om omfanget af uheldene.

Google har ligeledes ikke ønsket at kommentere de enkelte uheld overfor Associated Press.

Heller ikke The California Department of Motor Vehicles har kunnet fortælle noget om uheldene eller omstændighederne omkring dem.

Derfor kritiseres Google nu for manglende transparens omkring projektet, så offentligheden kan tage stilling til den ny teknologi på et nuanceret datagrundlag.

Foto: aeromobil.com.

Flyvende bil styrtet
Det er dog ikke kun Google, der er indblandet i uheld.

Den futuristiske flyvende bil Aeromobil 3.0, der er planlagt til at kommer på hylderne i løbet af to år, har også problemer med sikkerheden.

Den plan er nu stødt på massive problemer og grundlæggeren af den virksomhed, Stefan Klein, må være blevet forsynet med et par ekstra grå hår i pandelokkerne.

En testflyvning med bilen i fredags sluttede nemlig med, at den styrtede ned i en skov i det vestlige Slovakiet.

Det skriver The Prague Post, der også har en foto-reportage fra uheldet.

Et sikkerhedssystem med en faldskærm skulle have givet en blød landing på marken, men det virkede angiveligt ikke helt efter hensigten.

Stefan Klein, der selv var pilot, kom dog ikke alvorligt til skade.

Læs også:
Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

De selvkørende biler rykker mod Danmark

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Sådan skal din bil sikres mod it-angreb fra hackere