Monthly Archives: May 2015

iPhone 6 tonser frem: Får europæiske Android-brugere til at skifte

Gennem de seneste mange år har Apples iPhone langsomt, men sikkert mistet markedsandele til Android.

Men den trend ser lanceringen af iPhone 6 og 6 Plus ud til at ændre på.

Det britiske analysehus Kantar Worldpanel har ved at analysere data fra de største europæiske telemarkeder fundet ud af, intet mindre end tredjedel af iPhone 6-købernere tidligere Android-brugere.

Undersøgelsen baserer sig på data fra de fem store europæiske telemarkeder: Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien.

I det første kvartal efter lanceringen solgte Apple intet mindre end 74,5 millionerne udgaver af telefonen, og i det seneste kvartal blev der solgt yderligere 61,2 millioner iPhones.

Den store skærm er populær
iPhone 6 og 6 Plus adskiller sig fra sine forgængere ved at være udstyret med større skærme. Meget kan således tyde på, at netop det har ramt et blødt punkt hos mange Android-brugere. 

Da Apples administrerende direktør, Tim Cook, udtalte sig i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, fokuserede han især på antallet af Android-kunder, der nu skifter over til iPhone.

Ifølge Cook har iPhone 6 og 6 Plus en højere rate af Android-konvertitter end nogen tidligere iPhone-model, og i januar fortalte Tim Cook i et interview med den amerikanske Wall Street Journal, at salget af de nye iPhone blandt andet blev drevet frem af tidligere Android-brugere.

På daværende tidspunkt var det ifølge Cook kun 15 procent af de eksisterende iPhone-ejere, der havde valgt at opgradere til de nye modeller.

Annonce:


Apple omfavner tendens
En tendens som Apple har valgt at omfavne. På sin hjemmeside har Apple således valgt at lave en guide, hvor de hjælper nye iPhone-brugere med at flytte deres data fra Android til iOS.

I både Europa og USA har Apple desuden lanceret særlige bytte-programmer, hvor det er muligt at gå ind i en officiel Apple Store og aflevere en telefon af et konkurrerende mærke og til gengæld få rabat på en ny iPhone.

Dermed ser Apple ud til at vende en tendens, hvor Apple på trods af et stigende salg har mistet markedsandele på et smartphone-markedet i eksplosiv vækst.

Mange iagtagere har gennem de seneste år vurderet, at Apples synkende markedsandele var en potentiel trussel mod iPhonen, fordi markedsandelen kunne blive så lav, at iOS vil miste relevans som platform.

Har iPhonen toppet?
iPhonen er et fuldstændig afgørende produkt for Apple, og Phone 6 store succes betød, at Apple i januar kunne levere det bedste kvartalsregnskab i verdenshistorien.

Ingen virksomhed har altså nogensinde tjent så mange i løbet af tre måneder, som Apple gjorde i oktober, november og december sidste år.

I det første kvartal i 2015 overraskede Apple ligeledes og leverede et resultat, der var bedre end, hvad analytikerne på Wall Street havde forudset.

Paradoksalt nok har konsekvensen været, at Apple-aktien er dykket i værdi efter det seneste kvartalsregnskab.

Det skyldes formodentligt, at Wall Street har vurderet, at iPhone 6 har været så stor en slagssucces, at den bliver svær for Apple at overgå i de kommende regnskaber, og dermed kan det betyde, at Apples vækst vil begynde at flade ud.

Læs også:
Apple skovler milliarder af kroner ind: Sådan vildt er det gået for sig i årets første tre måneder

Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Posted in computer.

Bare et godt råd: Overlad aldrig dit firmas skæbne til en mellemmand

Der er kommet et enormt vækstlag af entreprenører, der lever drømmen om selvstændighed helt ud.

Det har skabt en god forretning for webbureauer og designere, der med pakkeløsninger søger for alt fra design af websites til kontakt med hosteren.

Men det kan koste dyrt, hvis man som forening eller nyetableret virksomhed overlader det kedelige papirarbejde til en mellemmand.

Det rummer nemlig en alvorlig faldgrube, som vi hos Brancheforeningen for IT-Hostingvirksomheder får stadig flere henvendelser om.

Hvis mellemmanden står for aftalen med hosteren, bliver webshoppen nemlig oprettet i mellemmandens navn.

Det betyder reelt, at det er mellemmanden, der ejer retten til sitet og retten til at bestemme, hvad der skal ske med det.

Når pengestrømmen løber tør
Hvis mellemmanden beslutter at stoppe med at betale regningerne, bliver webshoppen lukket, uden at den reelle ejer kan stille noget op.

Senest blev vi kontaktet af en kvinde, der bad om vores hjælp med at redde hendes onlinebaserede virksomhed.

En dag var hendes webshop pludselig forsvundet fra nettet. Hun havde ikke adgang til siden, og den fandtes ikke længere på adressen. Hun prøvede igen og fra andre computere. Men lige lidt hjalp det. Webshoppen var væk.

Hun forsøgte at få fat i webdesigneren, der havde stået for det praktiske. Men der var ingen respons.

Derefter kontaktede hun sin hoster, men hosteren havde ingen papirer med kvindens navn på, og selv om det var rigtigt, at de hostede hendes webshop, kunne de ikke bringe den online igen eller give hende adgang til hendes data.

Annonce:


Hosteren er bundet af kontrakten
Hosteren er bundet af sin kontrakt med mellemleddet og kan derfor ikke give adgang eller udlevere data til andre.

Regningerne var ikke blevet betalt, og derfor havde de lukket siden ned.

Efter længere tids detektivarbejde i webdesignerens forskellige sociale netværk lykkedes det at opspore en, der vidste, hvad der var sket.

Webdesigneren, der havde base i Thailand, var død, og derfor var regningerne til hosteren ikke blevet betalt.

Fandt frem til enken
Det hjalp dog ikke kvinden meget.

Men til sidst lykkedes det, at findes frem til designerens enke og få en fuldmagt til webshoppen og domænet.

Med fuldmagten og en dødsattest fra den danske ambassade i Thailand kunne kvinden få overført webshoppen til sig selv.

Men det var en lang proces, og undervejs var hendes virksomhed i overhængende fare for at forsvinde.

Dette eksempel viser, hvor usikkert det er at overlade kontakten til hosteren til en mellemmand.

Hvis mellemmanden dør, går konkurs, sjusker eller ikke vil betale, kan det betyde, at hele din virksomhed er truet.

Så sørg for altid at have dit eget navn på kontrakten med din hoster.

Posted in computer.

Blog: Valgkamp: Glem løftebrud og bilag; spørg om kunstig intelligens





Der arbejdes hårdt med den kommende digitaliseringsstrategi for Danmark.  Denne uges forslag til en digitalisringsstrategi fra Dansk Industris IT-arm ITEK understreger den seriøse indsats der lægges for dagen i interesseorganisationer, embedsværket og politisk.

Et andet godt eksempel er lanceringen af planerne for et digitalt indre marked i EU. Industrisamfundets beslutningsmodel er i gang med at forberede sig på det paradigmeskifte, der lige nu fører os helt ind i d-land eller frem til den tredje platform, hvor digitalisering med kraftfuld og brugervenlig informationsteknologi er blevet en konstant i stedet for enkeltstående it-projekter, der i den sidste fase af industrisamfundet afløser hinanden.

Men selvom samfundets beslutningstagere har fået en betydelig bedre digital dagsform de sidste par år, så er der kun lige taget hul på diskussionerne om de kulturelle forandringer, som digitaliseringen fører med. Denne uges leder fra The Economist –  The dawn of artificial intelligence – beskriver advarslerne fra tre teknologi-ikoner: Stephen Hawking, Bill Gates og Elon Musk, men lederen maner samtidig til besindighed.

Muligheden for at skabe og anvende kunstig intelligens er en enestående chance, som langt opvejer ulemperne. Jeg er tilbøjelig til at være enig også på det relativt primitive digitaliseringsniveau, vi stadig befinder os på.

Vi kommer til at tage hul på en ny værdikamp. Så lad os droppe bilag og løftebrud i en kommende valgkamp og istedet spørge til de potentielle lovgiveres bud på en fremtid med kunstig intelligens og digitaliseringen på vejen dertil.

Posted in computer.

Test af Samsung 34 tommer monitor: Endelig et sted, hvor en buet skærm giver mening

I lidt over to uger har vi haft fornøjelsen af at benytte Samsungs nye 34 tommer buede skærm.

“Buet skærm. Hvad i himlens navn skal jeg dog med en buet skærm? Det er jo bare et marketingstrick”, tænker du nok.

Det er en sund skepsis at have. Fjernsyn har haft buede skærme i et par år nu, men med mindre, at du køber et stort fjernsyn på 85 tommer, så giver det buede format næsten intet tilbage ud over, at fjernsynet koster mange tusind kroner mere.

Men med den buede, 34 tommer monitor må vi nok indrømme, at vores kritik af buede skærme kommer til kort. Samsungs monitor med buet skærm giver mening – Meget endda.

Og når skærmen tilmed tilbyder, hvad Samsung kalder “Ultra WQHD”, hvilket er en opløsning på 3.440 x 1.440 pixels i 21:9 format, så er der utrolig meget skærm at arbejde på.



Foto: Samsung



Foto: Samsung

Annonce:


Lang som en fodboldbane
Ud over buen, så differentierer skærmen sig ved at have 21:9-formatet.

Det betyder, at skærmen har et meget langt design. Tænk en wide screen-monitor på speed. Resultatet er en god portion af skærmplads, som du kan arbejde på.

De fleste journalister her på Computerworld – inklusive undertegnede – arbejder med to skærme, og meget hurtigt blev det konkluderet, at én skærm er langt mere behagelig at arbejde på.

Den høje opløsning tillader et hav af programmer at køre på samme tid.

Hvis du ikke er vant til at bruge to skærme, så vil den brede skærm nok være en stor mundfuld at vænne sig til.

Det kræver dog, at du har en computer, som er glad for at trække så høj en opløsning.

Opløsningen, som svæver et sted mellem Full HD og 4K, kan lige køre på en NUC-enhed, men hvis du vil gøre det uden, at din computer konstant skriger på hjælp igennem støjen fra en brandvarm blæser, så brug en computer med passende ydeevne og dertilhørende grafikkort.

Skærmen tillader desuden også muligheden for 2-in-1-løsning, hvor du kan vise to billeder fra to forskellige input, hvad end det er to computere, fjernsyn og computer eller Apple-TV og computer.

En rigtig smart løsning som fungerer ganske godt.



Her er samme mængde programmer, men på en mere almindelig, flad skærm med en opløsning på 1680 x 1050 pixels.

Annonce:


Buen – hvad kan den så?
Lad os gå tilbage til den buede skærm. Skærmen buer et par grader, hvilket er nok til, at du lægger mærke til det, men ikke så meget, at det forvrænger billedet.

En af vores bekymringer ved skærmen var ellers, at billedredigering eller video ville blive buet så meget, at det ødelagde oplevelsen. 

Samsung har forsøgt at sælge buede fjernsyn i et par år, men har haft svært ved at forklare, hvorfor buen giver den store effekt.

Specielt fordi prisen stiger voldsomt, når skærmen klemmes til en bue. Du skal sidde korrekt – både i forhold til afstand og placering foran skærmen – før det giver en effekt.

Det er lidt nemmere på en computerskærm, da du oftest sidder mere korrekt foran skærmen.

Hvis du virkelig gerne vil have en buen skærm, så er det klart her, at effekten er bedst. Endelig et sted, hvor den buede skærm giver mening.



Den høje opløsning giver mulighed for at have mange programmer til at køre side om side.

Plus:

  • Buen giver en god effekt
  • den høje – og aflange – opløsning giver godt med arbejdsplads
  • God farvegengivelse og hurtig responstid

Minus:

  • Prisen er høj – selvom den har en bue
  • Skærmtypen egner sig ikke til grafisk arbejde

Karakter:


Konklusion:
Skærmens 95 procent korrekthed i sRGB-farveskalaen, den buede effekt og høje opløsning gør Samsung 34 tommer monitor til en utrolig god skærm.

Der er dog stadig nogle få kritikpunkter. Et er skærmtypen, som er en VA-skærm. Det betyder, at farven kan variere lidt, alt efter hvordan du ser på skærmen. Har du tænkt dig at bruge computeren til kontorarbejde, programmering eller spil, så er det ikke så vigtigt, men tænker du i grafikerbaner, så overvej i stedet en anden skærm. Et eksempel kunne være UD970 – også fra Samsung.

Et andet er prisen. Jo du får en god og veldesignet skærm, men 6.700 kroner er stadig rigtig mange penge.

Har du 6.700 kroner, og vil have det bedste af det bedste, så er Samsungs S34E790C et af bedste valg

 

 

Læs også: Test: 4K-skærm fra Samsung er en fryd for øjet

Posted in computer.

Sådan arbejder du mere effektivt med Google Adwords

Hvis du er en af dem, der godt kan lide at spilde din tid inde i Google Adwords, skal du i hvert fald ikke læse videre, og du skal under ingen omstændigheder downloade Adwords Editor, som er et stykke gratis software fra Google.

Vil du derimod gerne vide, hvordan du sparer tid på dit arbejde med Google Adwords, kan du roligt fortsætte.

Kom i gang med Adwords
Har du aldrig arbejdet med Google Adwords før, er det nok stadig en god idé, hvis du stifter dit første bekendtskab med Google Adwords på den helt traditionelle vis, ved at gå ind her.



Figur 1: Opret din Google Adwords konto her

Hvad er Google Adwords for noget, tænker du måske?

Kort fortalt er Google Adwords de små tekstannoncer, du ser, når du søger efter noget inde i Google.dk.

Annonceringen i Google foregår på den måde, at du opretter en Google Adwords-konto, og inde i den konto opretter du kampagner med dertil hørende annoncegrupper, tekstannoncer samt søgeordslister.

Hvis du er hattemager, og har en lille hattemagerbutik inde på gågaden i Odense, kan du have interesse i at få vist en lille tekstannonce på søgeordet “hattemager i Odense”.

Hver gang, der er nogen, som trykker på din tekstannonce, betaler du så et lille beløb til Google.

Google er glad for dig som annoncør (det er stort set det, Google lever af), kunderne er glade for at finde lige netop det, de søger efter (eksempelvis din hattemagerbutik i Odense), og du er glad for at få nye kunder i din butik.

Du opretter altså din første Google Adwords konto, og kan gå i gang med at stifte bekendtskab med Google Adwords via din webbrowser.

Sådan lærte jeg selv at arbejde med Google Adwords, og jeg vil tro, at nok 99 procent af alle os, der arbejder professionelt med Google Adwords, bliver introduceret for det på netop denne måde.

Download Adwords Editor
Har du derimod allerede stiftet bekendtskab med Google Adwords, og har styr på, hvad kampagner, annoncegrupper, annoncer, søgeord (samt CTR, konverteringsrater, kliks og visninger) er for noget, og du allerede har en Adwords konto og nogle kampagner oppe at kører, med kliks på dine annoncer osv., er der bestemt ikke noget, der skal holde dig tilbage med at prøve Adwords Editor.

Adwords Editor er gratis software, Google har udviklet til dem, der ønsker at arbejde mere effektivt med Adwords.

Med Adwords Editor kan du nå det dobbelte på den halve tid (eller nok snarer det 10-dobbelte på en tiendedel af tiden, ville nok være en mere retvisende formulering).

Du kan downloade Adwords Editor her.



Her downloader du Adwords Editor.

Du kan vælge mellem en Windows og en Mac version.

Du kan derudover også vælge mellem de to seneste versioner af Adwords Editor – hhv. version 10.6.0 og 11.0.3. Hvis jeg var dig, ville jeg helt klart vælge den seneste version, det vil sige 11.0.3 da jeg personligt synes, at den er langt bedre, mere brugervenlig og kan en hel del mere end den ældre version 10.6.0.

Men hvis du er typen, der foretrækker gamle klassikere, så “go for it!”

Efter, at du har downloadet Adwords Editor og tilføjet din Adwords konto inde i Adwords Editor, kan du importere alle dine kampagner til Adwords Editor.

Det er meget simpelt tilføje en konto. Det eneste, der kræves, er, at du trykker på en enkelt knap inde i Adwords Editor, og så kender du dit login og password til den Adwords konto du gerne vil importere.

Alt efter, hvor stor Adwords kontoen er, vil det i de fleste tilfælde tage mellem 10 sekunder og 1 minut at downloade alle dine kampagner, alle dine annoncegrupper, alle dine tekstannoncer og alle dine søgeord.



Adwords Editor version 11.0.3

Hvad kan jeg helt præcist bruge Adwords Editor til?

Google nævner selv følgende fordele ved at bruge Google’s Adwords Editor, og det kan jeg kun være enig med Google i:

  • Bruge masseredigeringsværktøjer til at foretage flere ændringer hurtigt.
  • Eksportere og importere filer for at dele forslag eller foretage ændringer af en konto.
  • Se statistik for alle kampagner eller et undersæt af kampagner.
  • Administrere, redigere og se flere konti på samme tid.
  • Søge efter og erstatte tekst på tværs af annoncegrupper eller kampagner.
  • Kopiere eller flytte elementer mellem annoncegrupper og kampagner
  • Fortryde og annullere fortrydelse af flere ændringer, mens du redigerer dine kampagner.
  • Foretage ændringer i en kladde, inden du uploader dem til din konto.
  • Blive ved med at arbejde, selv når du er offline

Kilde: https://support.google.com/ (…)

For at forstå ovenstående fordele er det nok bedst, at jeg kort lige beskriver, hvordan arbejdsprocessen er, når du arbejder med Adwords Editor.

Lad os antage, at du allerede er godt i gang, og har downloadet og installeret Adwords Editor.

Det næste, du gør, er at downloade en eller flere Adwords kampagner fra din Adwords konto. Det gør du ved at trykke på en knap inde i Adwords Editor.

Efter, at du har downloadet de ønskede kampagner, kan du arbejde offline på din computer. Arbejdsprocessen kan derfor kort beskrives som: Download – Arbejde – Upload.

Sådan sparer du tid med Adwords Editor
Som du kunne se i ovenstående liste, er der rigtig mange fordele ved at arbejde med Adwords Editor.

Det, som virkeligt gør Adwords Editor uundværlig er, ordet “masseredigering”.

Masseredigering er virkeligt noget, der gør, at du sparer tid, især når du arbejder for en virksomhed med en meget stor Adwords-konto med tusindvis af søgeord.

Lad mig give dig tre eksempler:


Eksempel 1: Kopiere en Adwords-konto
Du administrerer din arbejdsgivers store Adwords konto. Din arbejdsgiver er et stort dansk firma, som lige har besluttet sig for at gå ind på det svenske og norske marked.

Din chef kommer ned på dit kontor, og vil gerne have, at virksomhedens store Adwords-konto (den med 50 kampagner, 2.000 annoncegrupper, 5.000 tekstannoncer og 30.000 søgeord), nu skal op at køre i både Norge og Sverige.

Den superhurtige – og ikke så kloge – måde at gøre det på, er at tilføje Norge og Sverige som lande til dine nuværende danske kampagner.

Problemet med denne fremgangsmåde er, at alle dine søgeord og tekstannoncer jo er danske.

De danske annoncer vil også blive vist i Norge og Sverige på danske ord, men du vil jo helst have det hele på norsk i Norge og svensk i Sverige. Hvad gør du så?

Du gør følgende:

1: Du opretter to nye Adwords-konti – en til alle dine norske kampagner og en anden til alle dine svenske kampagner (den danske er allerede oppe at køre).

2: Du opretter en MCC-konto (hvis du ikke ved, hvad en MCC-konto er, kan du læse mere om det her. MCC står for My Client Center og er i bund og grund en måde, hvorpå du kan administrere flere Adwords-konti fra ét sted).

3: Du downloader dine tre Adwords-konti i Adwords Editor (husk på, at din nye norske og svenske konto jo er tomme. Dvs. de indeholder ingen kampagner, ingen annoncegrupper, ingen tekstannoncer og ingen søgeord).

4: Du kan nu åbne flere Adwords-konti på samme tid, og flytte indhold fra en konto over i den anden. 

5: Du åbner din danske, norske og svenske Adwords-konto. Du kopierer alt indholdet i den danske Adwords konto og paster det ind i den norske konto og den svenske konto.

6: Nu kan du gå i gang med at oversætte alt indholdet. Oversættelsesarbejdet tager stadig rigtig lang tid, og du kan måske få nogle lokale ressourcer til at udfører dette arbejde. Men selve arbejdet i Adwords, som du er ansvarlig for, er skåret ned fra flere dage til få minutter.

Du kan også foretage ovenstående manøvre ret hurtigt ved at ekportere alt indholdet fra din danske Adwords-konto ind i et Excel-ark, og dernæst uploade det til de nye konti. Men det kræver ærlig talt lidt mere teknisk snilde (og jeg vil kun anbefale denne fremgangsmåde, hvis du er en øvet Adwords bruger).

Hvis du udelukkende arbejdede i din Google Adwords-konto via din webbrowser, ville det tage dig rigtig lang tid.

Eksempel 2: Kopiere kampagner, annoncegrupper, annoncer og søgeordslister
En af dine Adwords-kampagner indeholder 100 annoncegrupper. I hver annoncegrupper er der en enkelt tekstannonce.

Du vil nu gerne opsætte splittest på dine annoncer – også kaldet for A/B-test. Du skal derfor som minimum have to eller tre tekstannoncer i hver annoncegruppe. Hver annoncetekst er lidt forskellig fra de andre. Den tekstannonce, der klare sig bedst og eksempelvis får den højeste click-through-rate, er den bedste tekstannonce.

Du lader den bedste tekstannonce fortsætte med at være aktiv, mens du sætter den (eller de) dårligste tekstannoncer på pause.

Hvis du (som jeg) har prøvet at oprette A/B-test på annoncer i Adwords via webbrowseren, ved du nok, at det kræver rimeligt mange klik, og at det tager rimelig lang tid.

Det er derimod rigtig hurtigt at oprette A/B-test i Adwords Editor (ja, du kan også gøre ligesom nørderne, og oprette det inde i Excel, og så uploade et helt Excel-ark, men igen – det er en lidt mere langhåret proces).

I Adwords Editor skal du bare kopiere en tekstannonce og paste den ind. Du kan så ændre lidt i tekstannonce nummer 2, og din A/B-test er sat op. Simple as that!

Inde i webbrowseren skulle du trykke på flere knapper, og det er som nævnt lidt mere besværligt og langsommeligt. Hvis du vil oprette splittests i 100 annoncegrupper, kan du nemt bruge en time på noget, der vil kunne ordnes på 5-10 minutter i Adwords Editor.


Eksempel 3: Rydde op i en Adwords-konto
Jeg arbejder som Adwords-konsulent, og det sker ofte, at jeg bliver kontaktet af en virksomhed, der har en stor Adwords-konto, hvor Quality Score er lav. De har næsten ingen konverteringer, og der er mildest talt bare er et stort rod inde i kontoen.

Søgeord, annoncegrupper og tekstannoncer ligger hulter til bulter. Min opgave er så at løfte Quality Score og sørge for, at der kommer flere konverteringer. Kort og godt at lave “orden i biblioteket”.

Med Adwords Editor er tidsbesparelsen ganske betydelig. Som du husker, kan man nemlig foretage drag-and-drop i editoren. Arbejdet bliver dermed ikke mere kompliceret end at lægge en bog på den rette hylde. Lad mig komme med et eksempel:

Jeg arbejder som Adwords-konsulent. En fejl, jeg ofte ser i mine kunders Adwords-konti, er, at søgeordslisterne er for store og for uskarpe.

En god søgeordsliste skal helst være lille og meget skarp. Hvis der er mere end 15-20 søgeord, er der allerede en vis risiko for, at listen er for uskarp. Det kan være en fordel at splitte søgeordslisten op i flere og mindre lister.

Da hver søgeordsliste har en dertil hørende annoncegruppe, skal man derfor også oprette flere annoncegrupper.

Da du kan foretage drag-and-drop i editoren, skal du faktisk bare sørge for at oprette nogle flere annoncegrupper, og dernæst ‘drag-and-droppe’ søgeordene fra den store søgeordsliste ind i de andre annoncegruppers søgeordslister.

En hemmelighed i enden
Lad mig lige afslutningsvis afsløre en lille hemmelighed:

For det meste, når jeg arbejder i mine kunders Google Adwords-konti, arbejder jeg direkte i Microsoft Excel, da det er den allerhurtigste måde at arbejde med store datamængder på.

Jeg eksporterer og importerer så Excel-arkene ind og ud af editoren, og dernæst importerer og eksporterer jeg data ind i Adwords-kontoen.

Arbejdet med Microsoft Excel skriver jeg ikke så meget om her, men Adwords Editor er altid åben, når jeg arbejder i en Adwords-konto.

Annonce:


Posted in computer.

Dansk spille-firma ramt af gigantisk spam-kampagne



Mere edn 20.000 finner har klikket på linket i denne besked fra en kinesiske afsender. Det ahr sendt dem videre til Lotto24′s finske hjemmeside. Spam-bølgen har forløbig også bredt sig til Norge og Sverige.

En storstilet spam-kampagne på WhatsApp med løfter om at få en gratis Samsung Galaxy Pro har lokket titusindvis af skandinaviske forbrugere ind på den finske version af det danske spillesite lotto24.

De tvivlsomme chat-beskeder kommer øjensynligt fra en kinesisk afsender.

Ifølge Computerworlds søstermedie i Sverige har en sikkerhedsekspert fra F-Secure undersøgt de tvivlsomme chat-beskeder og har konstateret, at mindst 22.000 finske forbrugere har ladet sig lokke til at klikke på et link i chatbeskeden, og på den måde er blevet ledt videre til spillesitet.

I sidste uge ramte en lignende bølge af spam-beskeder i Norge, ligesom flere af det svenske Computerworlds læsere fortæller, at de har modtaget de samme chat-beskeder, som i øvrigt er afsendt fra et kinesisk telefonnummer.

Direktør: Vi står ikke bag spam
Direktør i Lotto24 danske moderselskab, Kim Bengtsen, bekræfter over for Computerworld, at man er fuldt opmærksom på de tvivlsomme chat-beskeder.

Han afviser samtidig, at det er Lotto24, der står bag spamkampagnen.

“Vi har fået nys om det gennem vores support-afdeling, som har fået et voldsomt antal henvendelser ind på det her. Jeg kan afvise, at det har noget med lotto24 at gøre. Vi undersøger lige nu sagen og er ved at finde ud af, hvor det stammer fra,” siger Kim Bengtsen.

Udover spil på elektronisk lotterier tilbyder Lotto24 typisk varer, som brugere kan få meget billigt.

Betingelsen er så, at de skal tegne abonnement eller medlemskab til Lotto24 i en kortere eller længere periode.

Kim Bengtsen forklarer, at Lotto24 markedsfører sig gennem en række partnere, som skaffer trafik til Lotto24′s sites via eksempelvis Facebook og email-kampagner.

Partnerne bliver betalt efter, hvor meget trafik, de kan generere til firmaets forskellige hjemmesider, som udover Danmark, Finland, Sverige og Norge også findes i Irland, Frankrig og England.

Annonce:


“Vi er ved at finde ud af, om det er en partner vi kan lukke ned. Men det er ret svært, for vi kan ikke rigtig spore, hvor trafikken kommer fra,” siger Kim Bengtsen.

Lotto 24 er ejet af den nordjyske iværksætter Magnus Borgen Kjøller. Selskabet har tidligere været i Forbrugerombudsmandens søgelys.

I fjor betalte firmaet en bøde på 400.000 kroner for vildledende markedsføring af abonnementer på nettet.

Bøden faldt fordi Lotto24 havde tilbudt forbrugerne en gave plus deltagelse i en konkurrence om 25.000 kroner, hvis man til gengæld for en krone tegnede et prøveabonnement på lotto24.dk.

Men selskabet skrev samtidig – med meget små bogstaver – at forbrugerne efter prøveperiodens udløb blev tilmeldt et løbende medlemskab af lotto24.dk til 299 kroner pr. måned.

Det vurderede Forbrugerombudsmanden var vildledende markedsføring.

Firmaet er tidligere i 2012 blevet idømt en bøde på 60.000 kroner i en tilsvarende sag.

Læs også:

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

Amerikanske servere fylder din indboks med spam

Posted in computer.

Blog: Start med de lavthængende sikkerhedsfrugter





Som sikkerhedschef er jeg dagligt i kontakt med dygtige tekniske og strategiske it-ledere både i Danmark og udlandet. Jeg bliver tit imponeret og inspireret af den professionalisme og de stærke tekniske kompetencer, som jeg ser på tværs af grænser, kultur og organisationer. Én fællesnævner som jeg ser på tværs, er det ekstremt hurtige tempo hvorpå forandringerne sker. Det er digitalisering i overhalingsbanen, og her er Danmark  med i førerfeltet.

Overgangen fra manuelle arbejdsgange, til næsten fuldstændig digitalisering af både arbejdsprocesser og aktiver, foregår dog ofte i så højt et tempo at sikkerhedsfunktionerne ikke kan følge med. Vi har oven i dette den mørke virkelighed, at vi alle har været igennem en finanskrise, der har været dybt begrænsende for manges evne til at investere hensigtsmæssigt, ikke kun for vækst, men også for sikkerheden.

I Danmark har vi efter min mening, indtil for nylig, været noget tilbageholdende med at udforme en national it-sikkerhedsstrategi, der kan hjælpe virksomheder og offentlige organisationer i at udvikle basis sikkerhedspolitikker og at etablere en reel business case for at investere i it-sikkerhed. Resultatet har været at der mange steder er opbygget en virkelighed, hvor der primært har været fokus på at etablere de fundamentale tekniske forsvarsværker, man har vurderet lige akkurat lever op til gældende lovgivning og regulativer. Min egen vurdering er derfor at “standardindstillingen” for it-sikkerhed i en stor del af danske organisationer i dag er “begivenheds baseret” og reaktiv, snarere end proaktiv og strategisk.

Udfordringerne er ofte uoverskuelige
De tilbagemeldinger jeg selv hører fra IT og IT-Sikkerhedschefer, er at deres organisationer føler sig overvældet og ude af stand i at fastslå, hvor de bør investere deres begrænset tid og ressourcer, over for en udfordring der virker uoverskuelig og hvor trusselsbilledet konstant ændrer sig i takt med politisk dagsorden, enkeltstående hændelser og pressens bevågenhed.

Med dønningerne fra de offentliggjorte databrud vi har set i Danmark de sidste år, ligger det største fokus mange steder i aktiviteterne omkring identitetsstyring (roller og ansvar), logning og forsvar mod avancerede angreb. Meget undervurderet er dog ofte fx vigtigheden af brugernes sikre adfærd.

Sikker brugeradfærd kan være en god initial investering
Brugeradfærd spiller fx. en væsentlig rolle i mange af de sikkerhedshændelser vi ser til daglig og mange af de mest avancerede angreb vi ser i dag, er direkte målrettet mod brugeren. Når en fjerdedel af brugere der modtager “Phishingsmails” klikker på de medfølgende links og 10% åbner vedhæftede filer (Verizon Data Breach Investigation Report 2015), kan selv de stærkeste tekniske sikkerhedsforanstaltninger sjældent følge med.

På brugeradfærd kan der faktisk sættes effektivt ind, uden at det behøver at dræne IT budgettet. Moderne undervisning, centreret omkring brugeren, gør faktisk ændring af brugerens adfærd muligt, når det understøttes af konsekvent træning og brug af dagligdags scenarier brugeren kan sætte sig ind i. Vi skal ikke se brugeren som en trussels, men som et kritisk aktiv for vores organisation som vi skal beskytte på samme måde som vi beskytter vores kritiske infrastruktur med teknik.

Når over en tredjedel af danske offentlige ansatte i en undersøgelse (KMD Analyse, Informationssikkerhed i det Offentlige 2014) giver udtryk for, at de kun i nogen eller mindre grad er blevet godt klædt på til at behandle fortrolige personoplysninger i det daglige, er det bekymrende, men også et område hvor der let kan sættes ind.

Prioriter hvad der giver mening for dig
Investering i sikker brugeradfærd, er blot et eksempel på at det er helt nødvendigt at prioritere. Informationssikkerhed handler jo om balance. Balancen imellem forretningens strategi, interne processer, sikkerhedsteknik og ikke mindst vores brugeres adfærd. Overvej derfor hvad truslerne reelt er mod din egen organisation, om der noget du er overset. Er der steder hvor du nemt, hurtigt, billigt og effektivt kan sættes ind for at undgå det næste sikkerhedsbrud. Der skal ikke, nødvendigvis, startes med den dyre komplekse teknologi. Det er nu engang nemmest og mest udbytterit at plukke de lavest hængende frugter først.

God weekend.

Posted in computer.

Nye detaljer om Microsoft Edge: Sådan skal browseren holde styr på dit digitale liv

Microsoft Edge bliver navnet på afløseren til den nu snart hedengangne Internet Explorer.

Det kunne Microsoft afsløre på BUILD-konferencen i San Francisco for et par uger siden.

Der er allerede kommet en del detaljer frem om Edge-browseren, der kommer sammen med Windows 10 i løbet af sommeren.

Vi har tidligere fortalt, hvordan eksempelvis Microsofts digitale assistent, Cortana, vil blive integreret i Edge for at gøre dagligdagens surferier lettere for brugerne.

Nu viser det sig, at Cortana ikke er den eneste hjælpende digitale hånd, brugerne får adgang til, hvis de vælger at browse med Edge.

Synkroniserer alt for dig
Neowin skriver, udviklerteamet bag Edge på Twitter har meddelt, at browseren kommer til at synkronisere bogmærker, adgangskoder, browser-historik og tabs på tværs af enheder.

Det er funktioner, som en del brugere af Apples Safari, Mozillas Firefox og Googles Chrome kender til – og der er derfor heller ikke vildt overraskende, at Edge får lignende funktioner.

Men nyheden om Edge-synkronisering er alligevel interessant, fordi det vidner om, at Microsofts Edge ikke bare bliver Internet Explorer under et nyt navn – og at Microsoft faktisk mener det seriøst, når selskabet nu for alvor tager kampen op med eksempelvis Chrome, der i de senere år har haft så stor succes på både pc’erne og smartphones og tablets.

Som Neowin også skriver, så er synkroniseringen formentlig også noget, mange Windows-brugere bliver glade for, hvis de eksempelvis har en Xbox One og bruger den til nettet.

Skal være omdrejningspunktet for dig
For alle browser-producenterne gælder det, at strategien med at synkronisere mere eller mindre alt for brugerne, også handler om, at det er en måde at knytte dem tættere til sit univers på.

Af samme årsag bliver Microsofts OneDrive også en helt central del af både Windows 10 og Edge.

Blandt de andre vigtige funktioner, der kommer i Microsoft Edge, kan nævnes en ny læse-tilstand, understøttelse af plugins og udvidelser og muligheden for at lave kommentarer og noter, mens man er på websiderne.

Microsoft lægger også vægt på, at Edge skal være bedre end IE til at håndtere tung grafik, hvorfor den har en helt ny renderings-motor.

Herunder kan du se Microsofts præsentation af Edge

Læs også:

Slut med Project Spartan: Nu har Microsofts nye browser fået sit rigtige navn

Microsofts nye Spartan-browser: Derfor er motoren så speciel

Video afslører interessant funktion i Microsofts nye Spartan-browser

Microsoft klar med spritny Spartan-browser – du kan prøve den her

Internet Explorer er død – og det er nok bedst for alle parter

Posted in computer.

Det er det rene vås at ‘menneskelige fejl’ førte til it-brølere hos DR og SKAT



Den famøse sms-besked fra DR.

ComputerViews: “Så skal jeg da ellers lige love for, at den kursist fik lavet rav i den.”

“Charlotte tester beredskabsmeddelelse – den var god, hehe.”

Det er ikke svært at forestille sig, hvordan snakken er gået rundt omkring i de danske kantiner – ikke mindst i DR’s egen – efter at en kursist hos DR tidligere på ugen kom til at udsende en breaking-sms om, at der nu var udskrevet valg i Danmark.

For det var der som bekendt ikke. Kun i CMS’et i hvert fald.  

Også hos SKAT har der i denne uge været begået en brøler af de helt store, så 230.000 virksomheder har modtaget digital post, der ellers var til andre virksomheder.

I begge tilfælde lyder forklaringen, at der er begået ‘menneskelige fejl’.

Hvem har har egentlig begået fejl?
Det er naturligvis korrekt, at der altid er mennesker involveret i en eller anden grad, når it fejler, men det er på alle måder forkert at placere ansvaret hos de brugere, der kom til at trykke på den knap eller trække i den kolonne, der førte til hele miseren.

For fejlen ligger et helt andet sted: Det er i designet af systemet, hvor der ikke i tilstrækkelig grad har været taget højde for, at mennesker begår fejl hver eneste dag året rundt.

Projektledere har fejlet, systemarkitekter har fejlet, udviklere og testere har fejlet – og chefer i DR og SKAT har fejlet.

For medarbejderen i DR har ikke ansvaret for, at man uden videre kan sende en breaking-sms afsted i den tro, at man blot tester systemet.

Så let kunne det være undgået
Problemer som disse kan nemlig sagtens undgås, og det kræver hverken nye millioninvesteringer eller helt nye systemer.

En advarsel på skærmen kunne jo fortælle DR-medarbejderen, at der ved næste tryk sendes en sms ud til en stor del af Danmarks befolkning om, at der er udskrevet valg.

Det skulle så naturligvis være forklaret en så utvetydig måde, at ingen kan være i tvivl om, at det nu ikke længere er et afgrænset test-miljø, man befinder sig i.  

Til BT forklarer DR-kursisten, der viser sig at være nyhedsoplæser på radioavisen Preben Lund, at han før frokost loggede ind på en testcomputer. Da han kom tilbage efter frokost, kom han dog til at logge ind med ordet user i stedet for ordet test.”

“Så skal vi lære at lave ‘nyhedsflash’ – det er de helt store begivenheder: Terror, krig, dronningen går af. Der sidder vi nogle journalister og joker om, at for en gangs skyld kommer det ikke ud. Og så skriver jeg bare, at der kommer valg. Og så trykker jeg go. Og så kommer det ud,« forklarer Preben Lund til BT.

Her kunne en simpel advarsel på skærmen have hindret valg-brøleren.

Samtidig kunne dem, der har designet systemet, eksempelvis have sikret, at test-miljøet var i én farve, mens det ægte produktionsmiljø var i en anden.

Eller endnu bedre: Man kunne lade testen foregå fra computere, der slet ikke var koblet til den infrastruktur, der bruges i det normale produktionsmiljø.

Mulighederne er mange, men problemstillingen den samme: Det er for let at begå fejl i DR’s systemer, og derfor skal både den uheldige radiovært, DR og alle licensbetalerne nok være glade for, at det trods alt ‘kun’ var et folketingsvalg, der blev joket med i denne omgang.

Annonce:


Kom til at rykke på et par kolonner…
Videre til post-problemerne hos SKAT.

Skattefar skulle tidligere på ugen informere danske virksomheder om, at de nu kan indberette deres selvangivelse for 2014 i det nye tast-selv-selskabsskattesystem.

Desværre skete der en ‘menneskelig fejl’, så 230.000 selskaber modtog digitale beskeder, der skulle have været til andre virksomheder.

Hos SKAT lyder forklaringen, at en medarbejder havde glemt at låse kolonnerne i det store Excel-ark, hvor blandt andet de 230.000 selskabers navne og CVR-numre figurerer.

“Kolonnerne med firmanavne og CVR-numre er blev forskudt i forhold til hinanden, og det er derfor, at de 230.000 digitale breve er sendt ud med fejl,” forklarer pressemedarbejder hos Skat, Thomas Lungholt, til Computerworld.

Det, der her er tale om, er på ingen måder en ‘menneskelig fejl’ – det er et elendigt systemdesign, hvor man tilsyneladende kan rykke rundt på kolonner efter behag, uden at systemet selv eller kolleger dobbelttjekker, at konsekvenserne er logiske og korrekte.

SKAT fortæller til Computerworld, at der nu vil blive strammet op på afsendelsesprocedurerne med et grundigt dobbelttjek af forsendelser, inden der trykkes på ‘send’-knappen.

Så er det, at man tænker: Og den arbejdsgang overvejer SKAT først nu…?

Her er læren af brølerne
Det er muligt, at menneskelige fejl førte til de to it-brølere hos DR og SKAT.

I såfald er de mennesker, der begik fejl, bare ikke brugerne – det er dem, der har designet og udviklet systemerne. Og det er de projektledere og chefer, der burde sikre, at de nødvendige godkendelsesprocedurer og fejl-tjek var til stede.

Vi ved alle, at mennesker begår fejl, og netop derfor skal vi designe systemer og processer, så det bliver sværere at begå dem.

Hvis der så alligevel sker fejl som hos DR og SKAT (for helt undgås kan det ikke), så bør den klare udmelding til offentligheden være, at it-systemerne ikke var sat op på en hensigtsmæssig måde, eller at den ansvarlige chef ikke har været opmærksom nok.

Forklaringen er ikke, at en tilfældig bruger begik en ‘menneskelig fejl’.

Derfor, kære it-mand/kvinde, projektleder og/eller chef: Spørg ikke dig selv, hvorfor brugerne begår fejl – spørg, hvordan du kan sikre, at de ikke kan komme til at begå dem.

Det er dit ansvar.

Posted in computer.

Uber ved at købe Nokias kort-tjeneste Here – har budt 20 milliarder kroner

Det velhavende taxa-firma Uber vil købe Googles kort-tjeneste Here.

Selskabet har ifølge New York Times afgivet et bud på knap 20 milliarder kroner til Nokia for tjenesten.

Ifølge avisen er ideen bag opkøbsforsøget, at Uber vil forsøge at gøre sig mindre afhængig Google og Googles kort-tjenester.

I dag bygger Ubers navigation i selskabets app-tjenester på data fra blandt andet Google Maps og Apple samt selskabets egne online-data.

Uber har tidligere meddelt, at selskabet var i gang med at overtage den lille amerikanske kort-tjeneste deCarta.

Strategisk fokusering
Nokia meddelte for en måneds tid siden, at selskabet var i gang med at overveje frasalg af netop Here som led i en strategisk fokusering af selskabet.

Den besked kom samtidig med, at Nokia løftede sløret for selskabets planer om at overtage netværks-producenten Alcatel-Lucent.

Det kan du læse mere om her: Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Microsoft købte for et par år siden Nokias dengang hensygnende – men verdensberømte – mobilforretning.

Efter købet har den tilbageværende del af Nokia fungeret som producent af netværks-udstyr til telebranchen

Det kan du læse mere om her: Ny retning for Nokia: Lægger mobiltelefonerne bag sig – her er det nye selskab

Samtidig har Nokia altså beholdt kort-tjenesten Here, som imidlertid ikke rigtigt ser ud til at have nogen naturlig plads i Nokias portefølje.

Ifølge New York Times er en række af verdens store bil-producenter også interesserede i at købe Here. De tæller BMW, Audi og Mercedes-Benz.

Ifølge avisen forventer Nokia at kunne fortælle mere om Heres nye ejer om en måneds tid.

Posted in computer.