Monthly Archives: May 2015

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Foto: Politiforbundet.

Et af kritikpunkterne i den redegørelse, der netop er blevet offentliggjort i forbindelse med terrorangrebet i København i februar, indeholder et afsnit om, at politiets it-systemer slet ikke var opgaven voksen.

Helt konkret peger redegørelsen på, at politibetjente på patrulje måtte forbi politistationen for at få print-billeder af gerningsmanden.

Det var nemlig ikke muligt at sende dem digitalt via eksempelvis en telefon – en manøvre, der ellers bliver foretaget massevis af gange hver eneste dag af ganske almindelige borgere med en smartphone.

I stedet for måtte betjentene altså ind på en politistation og hente de printede billeder på ganske almindeligt papir.

Politiet var altså i besiddelse af et foto af den person, man var på jagt efter, men altså ikke i besiddelse af den nødvendige teknologi til at distribuere det digitalt.

“Pinligt”
Kritikken er et vink med en vognstang om, at der er basale mangler i politiets it-værktøjer.

“Det er pinligt,” siger formand for Politiforbundet, Claus Oxfeldt til Radio 24/7.

“Det er kritisabelt, at politiet skal afbryde en eftersøgning efter en terrorrist for at lægge vejen forbi en politistation for at hente billeder.”

Hans kollega, formand for Syd- og Sønderjyllands Politiforening, Niels Hedeager, uddyber overfor Computerworld, hvad det praktiske it-problem består i.

“Det handler om, at betjentene har forskellige telefoner. Det er ikke et landsdækkende anliggende at indkøbe telefoner eller beslutte modellen, det gøres i den enkelte politikreds.”

Så i København har betjentene slet ikke en telefon, der kan modtage billeder?

“Det er ikke alle, der har det.”

Så det er her problemet ligger begravet?

“Ja, men det handler basalt set om økonomi.”

Hvad er Politiforbundets holdning til den situation?

“Det udstiller, at politiet har et akut problem, i og med udstyret ikke er tidssvarende. Man kan måske ikke forlange, at alle er forsynet med det nyeste udstyr, men man kunne godt ønske, at det var tidssvarende. I min egen kreds er det eksempelvis først i år, at de gamle mobiltelefoner er blevet udskiftet med Android-modeller.”

Er det ikke kritisabelt, at en eftersøgnings skal indstilles fordi betjentene skal bruge tid på at køre ind på en politistation og hente et printet foto?

“Sådan kan man ikke stille det op. Det er trods alt tale om en helt speciel situation, men det ville naturligvis være ønskværdigt, at et foto kunne sende automatisk”

Plads til it-forbedringer
Er politiets it-systemer generelt ikke gode nok?

“Der er potentiale til forbedringer. Men alt med it koster penge, og groft sagt kan valget stå mellem at købe en ny patruljevogn eller nyt it-udstyr. Vi har også masser af it-systemer, der virker fint, men det vil gavne politiets arbejde, hvis systemerne blev nemme at gå til og hurtige at anvende”

Er der nogle lavthængende frugter, der kunne gøre politiarbejdet bedre i en fart?

“Der arbejdes i øjeblikket på, at man kan logge på de eksisterende systemer med sit fingeraftryk i stedet for at bruge en stribe forskellige passwords. Det er et konkret eksempel.”

Svend Larsen, politidirektør ved Rigspolitiet, oplyser til Radio 24/7, at et it-system, der kan håndtere billeder er ved at blive testet og skulle være på vej.

Læs også:
Politi gennemfører kæmpe-raid af Tor-netværket – 17 anholdt

Dansk politi undviger Windows XP-faren med ultra-simpelt trick

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Tankelæsning er kommet i skridt nærmere, efter at den amerikanske it-gigant IBM har fået patent på en opfindelse, der beskriver, hvordan man ved hjælp af computersoftware kan omsætte data fra hjernen til et billede på en computerskærm.

Det er den danske fysiker og neuropsykolog Martin Sundstrøm, der står bag opfindelsen, som han udviklede tilbage i 2007, mens han var ansat i IBM som it-specialist.

Efter otte års behandling blev patentet for nylig godkendt af de amerikanske patentmyndigheder.

Kan reproducere mentale billeder
Helt konkret beskriver patentet en metode, hvor man med en kombination af software og data fra hjernen kan reproducere mentale billeder af menneskeansigter og genskabe billederne på en computerskærm.

Ideen bag det nye patent er, at man ved hjælp målinger på bestemte områder i hjernen, kan aflæse i hvor høj grad en person genkender et billede af et menneskeligt ansigt.

Det kan med tiden bruges til at forbedre politiets fantomtegninger af eftersøgte forbrydere eller som en del af teknologi, der kan bruges i løgnedetektorer, oplyser Martin Sundstrøm til Computerworld.

Han var frem til 2012 leder af IBM’s nordiske patentudvikling.

I dag arbejder han som redaktør for DR’s Videnskabsmagasinet på DR3.

Læs også:

Så solidt sidder IBM på patent-tronen

Apple har vilde planer: Får patent på 36 nye teknologier

Læs også:

Rejsekortet må en tur over knæet: For dyrt, langsomt og ikke brugervenligt nok

Rejsekort udskriver app-konkurrence: Kan du løse problemerne med check-ud?

Rejsekort gemmer dine data i årevis efter du har brugt kortet

Det franske it-selskab bag det omstridte Rejsekortet har indtil videre lagt mere end en milliard kroner i bod til de danske selskaber bag systemet, DSB og Rejsekort, skriver Børsen.

Grund: Thales har endnu ikke færdig-leveret systemet, der ligger til grund for Rejsekortet.

Det betyder ifølge avisen, at Thales indtil videre er mere end seks år forsinket.

Slut-levering vil angiveligt først finde sted ved årets udgang. Den er indtil videre blevet udskudt seks gange.

Ifølge direktør i Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, ville en række af de problemer, som Rejsekortet har haft, ikke være opstået, hvis Thales havde leveret systemet til tiden.

“Indtil nu har Thales betalt over 500 millioner kroner i kompensation. Pt er der en dagbod, der har nået maks-beløbet, fordi de ikke har leveret slut-leverancen endnu. Og vi her derudover stillet relativt store erstatningskrav for deres seneste forsinkelse,” siger Bjørn Wahlsten til Børsen.

Hverken Thales eller Thales’ danske repræsentation, East-West Denmark, vil ikke kommentere sagen over for Børsen.

Læs også:

Rejsekortet må en tur over knæet: For dyrt, langsomt og ikke brugervenligt nok

Rejsekort udskriver app-konkurrence: Kan du løse problemerne med check-ud?

Rejsekort gemmer dine data i årevis efter du har brugt kortet

Lenovo, der i de seneste måneder har været i vælten på grund af malwaren/crapwaren Superfish, må nu igen bide i det sure æble og anerkende alvorlige sårbarheder i selskabets produkter.

Tre alvorlige sårbarheder i Lenovos opdaterings-system til pc’erne bliver derfor nu lukket.

Det er sikkerhedsfirmaet IOActive, der dokumenterer sårbarhederne, der ligger gemt i pc-gigantens System Update Service, der bruges til at udsende nye softwareopdateringer til brugerne.

Sikkerhedssitet Threatpost forklarer, at Lenovo ganske vist begrænser adgangen til System Update Service ved at kræve autentificering via en sikkerheds-token, men at problemet er, at engangsadgangskoden er forudsigelig, så kriminelle vil kunne gætte sig til den og på den måde eksekvere ondsindet kode via SUService.exe.

En anden sårbarhed handler ifølge Threatpost om, at kriminelle kan snyde signatur-valideringen, der ellers skulle sikre, at kun ægte Lenovo-applikationer bliver downloadet.

På den måde kan der oprettes en falsk webside med ondsindet kode, som Lenovo-maskinerne antager er den ægte vare.

Det fører også til den tredje sårbarhed i System Update Service fra Lenovo, der åbner for, at kriminelle kan køre kommandoer som en administrator, fordi systemet er for lang tid om at verificere koden, der skal afvikles.

“En lokal angriber kunne udnytte dette til at udføre ‘local privilege escalation’ ved at vente på, at System Update verificerer signaturen og så skifte koden ud med en ondsindet version, før System Update er i stand til at køre den eksekverbare kode. Når så System Update endelig er klar til at afvikle koden, vil det køre den ondsindede version og tro, at de var den, som den allerede havde verificeret,” forklarer IOActive

Opdateringer er klar
Lenovo har nu udsendt opdateringer, der lukker alle tre huller, og brugerne burde automatisk få besked om, at opdateringen er klar via Lenovo System Update.

Læs mere om opdateringerne hos Lenovo. 

Lenovo kom tidligere år i vælten, fordi noget af den bloatware, selskabet præinstallererer på dets maskiner, var at betegne som regulær malware.

Superfish, som bloatwaren hedder, indeholdt nemlig en bagdør, der potentielt kunne udnyttes til man-in-the-middle-angreb.

Læs også:

Lenovo på vej med ren Windows-udgave: Det skal være slut med crapwaren superfish

“Regeringen vil ved de kommende frekvensauktioner stille mere ambitiøse dækningskrav end tidligere.”

Sådan lyder første sætning i det vækstinitiativ, som SR-regeringen har meldt ud om de kommende mobilauktioner for henholdsvis 1800 MHz-, 900 MHz- og 700 MHz-områderne.

“Regeringen vil fra auktion til auktion, som minimum stille dækningskrav der sikrer de 10 procent dårligst dækkede områder en markant bedre dækning. Det skal markant nedbringe antallet af mobil- og bredbåndshuller i Danmark,” lyder det i vækstudspillet, som fortsætter således:

“Hidtil har dækningskrav alene baseret sig på postnumre med dårlig dækning. I de kommende auktioner vil regeringen derfor målrette dækningskravene inden for de enkelte postnumre, så de mere præcist kommer dem til gode, der rent faktisk oplever dårlig dækning.”

Samtidig forlyder det, at regeringen vil forsøge at forhandle sig til rette med Kommunernes Landsforening (KL) om, at kommunerne i højere grad skal benytte dækningskrav, når teleselskaberne vil opstille deres master.

Kører mellem 2016 og 2019
Mere konkret skal 1800 Mhz-auktionen løbe af stablen i 2016, og i den forbindelse er regeringen i gang med at undersøge, hvor højt barren skal sættes for dækningskrav.

Den langtrækkende frekvenstyper som 900 MHz-auktionen forventes at være klargjort til 2018, mens 700 Mhz-auktionstidspunkt er indtil videre sat til enten 2018 eller 2019.

Hos it- og telebrancheforeningen IT-Branchen hilser man udspillet velkomment med en løftet pegefinger om at dækningskravene stilles intelligent.

Det skyldes, at der eksempelvis i 1800 Mhz- og i 700 Mhz-båndet er stor forskel på både rækkevidde og datahåndtering, hvorfor man ikke kan stille samme krav til de to frekvensområder.

Samtidig er IT-Branchen også kritisk over for regeringens såkaldte ambitiøse mål om dækningskrav.

“I IT-Branchen havde vi gerne set, at regeringen havde været endnu mere ambitiøs og ladet nogle af de rigtigt mange penge, som teleindustrien betaler i forbindelse med frekvensauktionerne, gå til at supplere dækning de få steder, hvor den markedsdrevne udvikling aldrig vil kunne sikre fuld dækning,” lyder det i en kommentar fra IT-Branchen.

Krav bliver dyrt for kommunerne
I telebranchens talerør, Teleindustrien, er Jakob Willer langt henad vejen på linje med IT-Branchen.

“Vi vil også gerne have øremærket provenuet fra auktionerne til de områder, hvor der ikke er en kommerciel interesse. Vi vil jo hellere bruge vores penge på at bygge netværk frem for at lægge dem i statskassen,” siger han til Computerworld.

I den forbindelse hælder han mod Venstres forslag på området, der i grove træk går ud på at afsætte 300 millioner kroner til en bredbåndsfond, som så kan udpege og lappe mobil- og bredbåndshullerne i det ganske land.

Han synes dog, at det er ganske fornuftigt, at regeringen vil stille dækningskrav i forbindelse med auktionerne, så ingen kommer bagefter og brokker sig over, at visse områder ikke bliver dækket.

“Hvad så de 10 procent dårligst dækkede områder helt præcis dækker over, må vi jo se i det endelige auktionsmateriale. Og så skal både regeringen vide, at jo flere krav man stiller, des mindre interesse er der fra teleselskabernes side, og des dyrere bliver det for kommunerne,” siger Jakob Willer.

Læs også:

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

KL: Staten skummer stadig fløden på gamle mobil-auktioner

Den amerikanske transport-tjeneste Uber er blevet sigtet for brud på den danske taxilov. Det bekræfter Københavns Politi over for Computerworld.

“Jeg kan bekræfte, at der nu er rejst sigtelse mod Uber for overtrædelse af taxiloven og, at sagen i øjeblikket ligger til juridisk vurdering,” siger politikommisær Bertel Hejlesen til Computerworld.

Det er nu anklagemyndigheden, der skal vurdere om bevisbyrden er så stærk, at der også skal rejses tiltale eller sigtelsen skal frafaldes.

Uber har været under efterforskning siden november 2014, hvor Trafikstyrelsen anmeldte tjenesten for at bryde taxiloven, og i januar i år bekræftede Købehavns Politi, at der var indledt en efterforskning mod Uber.

Svenske biler i Købehavn
Tidligere på året kunne Computerworld fortælle, at det er muligt for Uber-chauffører med svenske nummerplader at være aktive i København.

Både Trafikstyrelsen og Dansk Taxi Råd vurderede, at det var et brud på taxiloven.

Danmark er langt fra det eneste land, hvor Ubers indtog er kontroversielt, og Uber har været under efterforksning i blandt Tyskland, Spanien og Frankrig.

Computerworld forsøgte torsdag eftermiddag at få en kommentar til sigtelsen fra Uber, men den amerikanske tjeneste har endu ikke reageret på henvendelsen.

Jo Bertram, administrerende direktør for Uber i Norden, Storbritannien og Irland, har dog tidligere oplyst til Computerworld, at tjenesten ønsker at samarbejde konstruktivt med de danske myndigheder.

“I lighed med alle andre europæiske markeder, hvor vi er tilstede, ønsker vi i Danmark at samarbejde med alle relevante myndigheder for at sikre en høj grad af sikkerhed, og at frit valg og fri konkurrence får de bedste vilkår til fordel for den økonomiske vækst. Hos Uber er vi opsat på at indgå i en konstruktiv dialog med alle vores interessenter, mens vi fortsætter med at skabe innovative løsninger inden for rammerne af dansk lovgivning,” oplyste hun tidligere på året i en mail til Computerworld.

Læs også: 

Uber beskyldes for nyt lovbrud: Brugte svenske nummerplader i Danmark 

Derfor vil Uber vende op og ned på det hele – og ingen kan gøre noget

Kontroversiel online-tjeneste åbner i Danmark: Nu kommer Uber til byen

Jeg er kendt i forældrekredsen for at være den stille, it-kyndige far med flair for rundbold (jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper).

Jeg er kendt for at være med på noderne, når det gælder de nyeste trends indenfor it – det er trods alt det, jeg arbejder med til dagligt (jeg har lagt rundbolden på hylden).

Med andre ord, når jeg snakker om it og fremtiden, lytter kredsen.

Faktisk er jeg nok den eneste af dem, der læser cw.dk til dagligt, og det giver god kredit.

Her forleden aften var jeg til et socialt arrangement med resten af forældreskaren, og vi diskuterede blandt andet det nye(ere) begreb deleøkonomi.

Jeg fortalte vidt og bredt om denne nye supergode bog om “den nye deleøkonomi “skrevet af Jesper Bove-Nielsen (anmeldelsen er undervejs).

I bogen beskrives fænomenerne som Uber, Airbnb og Netflix, men også mindre kendte deleøkonomivirksomheder – og tilmed et par rigtig spændende danske af slagsen.

Forfatterens hovedpointe er, at vi skal alle i gang – jo før jo bedre.

Rent guld
“Deleøkonomien er i bevægelse, og risikovillige penge strømmer ind til deleøkonomiselskaberne”, citerede jeg højlydt fra bogen.

Bogen langer også ud efter vores sløve politikere med de mange infleksible regler: “De kommende år vil vores politikere skulle svare på et meget vigtigt spørgsmål: Skal det være ulovligt at forandre os?”

Rent guld. Alle var ellevilde. Jeg var i mit es.

Men så begik jeg en brøler, og hele atmosfæren ændrede sig radikalt.

Jeg kom for skade at sige, at alt ikke nødvendigvis behøver at være så “fancy pancy”.

Problemet var ikke, at jeg brugte ordet “fancy pancy”, men at jeg hentydede til ForældreIntra, som bruges af alle skoler i Danmark med det formål at skabe en let tilgængelig kommunikationskanal mellem skolen, eleverne og forældrene.

Sagen er nemlig den, at jeg har altid har syntes godt om ForældreIntra, og det selvom mange jævnligt brokker sig.

Også her i cw.dk har der været en håndfuld kritiske artikler, såsom Thomas Woldiderichs klumme fra 2014 om “ForældreIntra – et sort får i den offentlige digitalisering” og Claus Sølvsteens ditto fra 2011 om ” Forældreintra – alle forældres skræk“.

Men jeg har beholdt den positive hat på og har altid været glad for, at jeg rent faktisk har mulighed for følge med i børnenes gøren, lektier og hvad der ellers rører sig på skolen.

At informationen ikke altid har været let og finde, og at ForældreIntra mest af alt minder om noget, en af eleverne fra 1. x har designet, har ikke skræmt mig.

Men denne positive attitude var ikke noget, der passede forældrene. ForældreIntra er noget skidt. Og det ved alle kollektivt. Punktum.

Stakkels Lille Lars
Jeg mistede alt troværdighed, og fik pludseligt ondt af Lille Lars fra Græsted.

Han har også mistet troværdighed, samtidig med at han også har haft tilgang til ForældreIntra. Dobbelt nedtur.

Så jeg smuttede ud på det lille hus for at sunde mig.

Og dér opdagede jeg til min fryd, at mobiladgangen til ForældreIntra er blevet opdateret og nu ligner og føles som noget, der er lækkert og brugbart.

Nye tider er altså på vej.

Jeg kan ikke vente med at komme ud fra toilettet og fortælle det til de andre.

Microsoft Ignite, Chicago: Står det til Microsoft, skal det snart være slut med at købe Microsoft-baserede add-on-løsninger direkte af de danske partnere, hvor mange ellers i årevis har haft en strålende forretning ud at udvikle og sælge branche-specifikke løsninger, der kan lægges oven på Office, Dynamics og andre af Microsofts platforme.

I stedet vil Microsoft have kunderne til at købe løsningerne direkte i platformenes app store som ‘add-ins,’ der hurtigt og nemt kan kobles direkte ind i den eksisterende Outlook 365-løsning.

Det har faktisk været muligt siden Office 2013, der så dagens lys for godt to år siden.

“Men de færreste ved, at der er en app store i Office,” siger Aaren Ekelund, der er divisionchef for Microsoft i Danmark.

Budskabet kommer på Microsofts store Ignite-konference, der i disse dage løber af stablen i Chicago, USA, med deltagelse af op mod 23.000 it-professionelle fra hele verden.

De er rejst til USA for at få en ide om, hvad Microsoft har i ærmet af nye løsninger, og de er ikke blevet skuffet, for det vælter ud med nyskabelser, nye sammenhænge og nye produkter.

Med cloud computing som underliggende motor gennemgår it-branchen i disse år et veritabelt paradigme-skifte, og i den udvikling handler det om at være med og forsøge at udnytte de nye muligheder til at skabe en bedre og mere profitabel forretning, der udnytter netop de helt individuelle muligheder, som alle selskaber har.

Det er noget af en mundfuld, for der er tusindvis af tilbud at vælge imellem.

Køb direkte – spar tid og penge
For Microsoft er det imidlertid enkelt: Muligheden for at sælge applikationer direkte i Office 365 vil kunne spare kunderne for tidskrævende kontakt med partnere, der i dag skal ud i bilen, afsted på landevejen, ud til kunden for at fremvise, og senere implementere løsningerne.

Læs også: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Det er alt sammen noget, der koster, og mange penge- og tidskrævende manøvrer kan fjernes helt, hvis slut-brugeren i stedet blot kan hente applikationen – add-in’en – direkte i systemet.

For Microsofts partnere giver det også enorme muligheder, lyder det fra selskabet, der i disse dage taler varmt og bredt om mulighederne i et forsøg på at gejle udviklerne op til at synes, at det faktisk er en god ide med masser af potentiale.

“Det er Office som en Platform, og vi har åbnet op for API’ene. Nu prøver at vi at ISV’erne ['Independent software vendor, - altså partnerne, Red.] til at bygge deres applikationer direkte i Office 365,” siger Aaren Ekelund, der er divisonschef for Office i Microsoft Danmark.

Ifølge ham vil det betyde, at selv en lille Microsoft-partner pludselig vil have mulighed for at få sin løsning ud til mange millioner Office-brugere via Microsofts app store.

Det er en ting, der ellers har været aldeles utænkeligt for alle andre end de allerstørste partnere, som har brugt mange år på at opbygge et stort kontakt-net af sælger-partnere, kunder og lignende, som løsningerne kan formidles igennem.

I stedet kan løsningerne bygges direkte ind i Office 365 og altså erhverves direkte gennem app storen og aktiveres med et klik.

“En partner, der for eksempel har udviklet en særlig frisør-løsning til Office 365 kan lægge den ud i app store i stedet for at bruge penge på at distribuere løsningen. Og så kommer der en strøm af penge den anden vej,” siger Aaren Ekelund.

Byg selv ind
Aaren Ekelund peger desuden på, at også Microsofts kunder har mulighed for at bygge forretnings-relaterede apps direkte til Office og Office 365.

Modellen bliver allerede anvendt af flere virksomheder, der er i gang med at indbygge deres applikationer direkte i Office 365.

En af de mest kendte er måske den omstridte taxa-tjeneste Uber, som netop har præsenteret en løsning, der er bygget direkte ind i Office 365 og som kan hentes fra app storen.

Med Uber-løsningen implementeret kan Office 365-brugerne bestille en Uber-taxa direkte fra Outlook-kalenderen eller deres mail, ligesom Uber-applikationen faktisk også automatisk kan beregne rute, transporttid og andre detaljer samt bestille en taxa mellem to aftaler i kalenderen.

Også LinkedIn har udviklet en add-in direkte i Office 365. Med den kan Office 365-brugeren eksempelvis slå LinkedIn-profil op direkte fra Outlook-mail’en.

Det samme gælder SAP, der har bygget en Excel-integrationsløsning, SalesForce, mail-snooze-løsningen Boomerang og flere andre.

Svært at få folk med
Trods al denne skønsang og alle disse åbenlyse muligheder, kniber det alvorligt med at få Microsoft-partnerne til at springe på Office 365-verdenen.

Det er som om, at det er svært at få ordentligt gang i udviklingen, og at Microsofts udvikler-partnere endnu tøver over for muligheden for at bygge apps direkte ind i Office 365 til sig.

Det undrer Microsoft. For millioner af potentielle kunder lige foran salgsdøren burde kunne vække opmærksomhed, men det er som om, at det ikke rigtigt sker.

“Vi har i dag et kæmpe Office-økossystem med rigtigt mange partnere, som vil kunne få noget ud af at få deres Office-apps ud i app store,” siger Aaren Ekelund.

Teknologiske udfordringer
Henrik Printzlau, CTO i danske Templafy, mener, at det er teknologierne, der skræmmer.

Software-udviklerne har (måske) sovet i timen og er nu i vid udstrækning landet et sted, hvor de ikke har de nødvendige kompetencer i huset til at favne den nye cloud-baserede verden, hvor applikationerne skal bygges på en anden måde, tænkes anderledes og distribueres anderledes.

“Der findes allerede i dag mere end 600 millioner enterprise-brugere af Office 365, så man må sige, at brugerne er der, og det teknologiske grundlag er der også. Men det er kompetencerne måske nok ikke,” siger Henrik Printzlau.

Det relativt ny-etablerede Templafy med 18 medarbejdere står selv bag en add-in-løsning til Office til styring af virksomheders skabeloner og har investeret mange penge i at få hentet fremadrettede kompetencer ind i huset.

For den nye cloud-baserede verden har ændret kravene til software-selskabernes teknologiske kompetencer, mener Henrik Printzlau.

Mange af software-selskaberne, der med succes har leveret add-ons til Microsofts univers på on-premise-basis, har gennem årene opbygget solide kompetencer inden for eksempelvis C#, VB.net, VBA og Visual Studio Tools for Office, mener han.

“Men nu er det altså ikke nok. Der skal andre ting til, og der har mange software-huse svært ved at følge med,” siger han.

Han peger på, at succesrig cloud-udvikling eksempelvis kræver solide ressourcer i huset indenfor HTLM5 og alle versioner af JavaScript , ligesom der i husene skal være en dyb og bred teknologi-forståelse, som favner vidt ud i cloud’ens mange-facetterede verden.

Det kræver med andre ord både dyb forståelse for Office-programmerne samt kompetencer til at bygge en fuld web-app fra frontend til backend.

“Der er en enorm mangel på folk med domæne-viden, som samtidig har forretnings-forståelse. Der er i dag meget få personer, der spænder over hele kompetence-sættet, så man har brug for et helt team af forskellige kompetencer for at bygge Office-apps,” siger Henrik Printzlau.

Det er noget, der i dag står i vejen for udviklingen, for  langt fra alle virksomheder råder i dag over teams af denne type.

“Men Office er i rivende udvikling, og Office 365 er en fantastisk platform, som jeg håber kan trække flere udviklere til sig. Der er nok et behov for, at folk begynder at synes, at det er sexet at arbejde med Office,” siger Henrik Printzlau.

Skal over i Office 365
For Microsoft gælder det, at selskabet gerne vil have alle kunder op i Office 365 hurtigst muligt.

Den cloud-baserede Office-tjeneste har med flere hundrede millioner downloads på alle måder været rambuk for Microsofts store gennembrud over mod cloud’en, som i de kommende år i stigende omfang skal være fundament under hele det nye Microsoft og det, som limer alle selskabets løsninger sammen i en kompleks sammenhæng.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

De nye planer vil i sagens natur føre til forandringer i Microsofts udbredte partner-miljø, der er en af hemmelighederne bag Microsofts store, kommercielle succes og til, at stort set alle virksomheder i en eller anden udstrækning anvender Microsoft-baserede løsninger.

For lykkes det for Microsoft at få overtalt samtlige Office-partnere til at sælge deres løsninger som add-ins i app storen bliver der ikke længere særligt meget brug for de partnere, der i dag tjener penge på at køre ud og implementere løsningerne hos kunderne.

Den udvikling har været i gang i et stykke tid.

Microsoft forestiller sig, at der stadig vil være grundlag for en form for konsulentbistand i implementerings-fasen – i hvert fald i nogle tilfælde.

“Det er en helt ny salgskanal for partnerne, men der er jo stadig brug for en distributions-leddet til at få selve platformen – altså Office 365 – ud til kunderne. Men der er ingen tvivl om, at det i højere grad bliver en volumenløsning i modsætning til i dag, hvor mange mindre partnere sælger Office 365,” siger Aaren Ekelund.

Læs mere fra Microsoft Ignite: Nye vilde sikkerheds-features fra Microsoft: Ingen kan stå imod.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

En hastighedsmåling af dit cykeltempo fortæller hvornår du er fremme ved Aalborgs centrum. Foto: Nicolai Devantier.

Du standser ved lyskrydset, fordi der er rødt.

Der er ikke en bil i sigte, men du er stadig tvunget til at vente.

Irritationen breder sig i kroppen, og du overvejer, om du lige kan smutte over. Dit over-jeg fejer de forbudte tanker til side, mens tiden går uendelig langsomt, før du igen kan slippe koblingen og sætte afsted for grønt i første gear.

Du kender med garanti situationen, men sådan behøver det faktisk ikke at være.

“Intelligent, digital trafikstyring handler naturligvis om bilisternes trivsel, men der er også masser af andre begrundelser som eksempelvis miljøhensyn og byplanlægning,” fortæller Per Hedelund, der er direktør i ITS Teknik, der har specialiseret sig i at få trafikken til at flyde – baseret på data.

“På baggrund af dataindsamling kan man nemlig automatisk tilpasse trafiklyset til omgivelserne.”

Firmaet har netop vundet politiets udbud om nummerpladegenkendelse og er i øjeblikket ved at få de sidste detaljer på plads, før der underskrives en kontrakt. Ligeledes har ITS Teknik bygget digitale trafikløsninger i 15 år.

Nummerpladegenkendelse kan du læse mere om her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

“De fleste bilister eller cyklister bliver faktisk meget overrasket over, hvor meget it, der er involveret i en ganske almindelig kørertur til arbejde,” fortæller han, da Computerworld lægger vejen forbi virksomheden i udkanten af Roskilde.

“Men det er ikke så mærkeligt, for teknologien er ganske svær at få øje på.”

Det handler om Linux og sensorer
Et lyskryds er ikke længere et tidsindstillet irritationsmoment men en digitalt styret enhed, som tager beslutninger på baggrund af informationer om dine medtrafikanter.

Faktisk kan beslutningerne om grønt lys for dig være baseret på data og kørselsinformationer fra en hel by.

De gennemgående kendetegn for digitale trafikløsninger er registrering og beregning. I Roskilde sidder derfor otte it-udviklere og tilpasser løsningerne til de danske forhold.

“Lad os starte i et helt almindeligt lyskryds, der traditionelt er styret af en timer, der kan skifte efter et antal sekunder,” siger Per Hedelund og fortsætter:

“Et it-baseret lyskryds er i stedet forsynet med op til 50 sensorer eller følere i asfalten. Både i kørebanen og på cykelstien. Vi registrerer første gange en bil, når den er 200 meter fra krydset. Herefter igen ved 140 meter, 90 meter og ved 45 meter samt når den stopper helt. It-systemerne følger simpelthen den enkelte bil.”

Hemmeligheden bag dataindsamlingen og -behandlingen er denne computer og en Linux-distribution. Foto: Nicolai Devantier.

Per Hedelund.

Hvis der ikke er trafik i et kryds er udgangspunktet, at der er rødt i alle retninger. Det grønne lys bliver så prioriteret efter den trafik, der ankommer til krydset.

“Softwaren beregner den mest optimale afvikling af trafikken. Hvordan flest muligt kan komme igennem på kortest mulig tid. Hvis en billist kører over for gult, kan det faktisk også tages med i beregningen.”

De sensorer, som er fræset ned i asfalten er induktive spoler, der danner et magnetfelt. Når der kommer metal ind i det felt – i form af en bil – bliver den registreret. Radarsystemer er også så småt begyndt at dukke frem i form af afstandsmålere, der kan placerer i lyskrydset uden, at man skal grave i asfalten.

“Det er først nu, at laser-teknologien er sikker og præcis nok. En enkelt radar kan aflæse al trafikken i en retning, og det er en meget enkel løsning.”

Sensorsystemet i vejen er forbundet til et centralt it-system, der er placeret i krydset. Her samles også kablerne fra selve lysmasterne, så elektronik og it kobles med hinanden.

Moderne teknologi i vejene skal forhindre kø-situationer.

Registreringerne fra spolerne håndteres i første omgang af en computer bygget op omkring Linux, der er tilpasset af udviklerne i Roskilde.

Herefter analyseres resultaterne af software, der er produceret af elektronikgiganten Siemens. 

“Der er meget strenge certificeringer og krav til software, der skal regulere trafik. Det må simpelthen ikke gå galt, og derfor er der kun ganske få virksomheder i verden, der kan og må udvikle det,” fortæller han.

Ud fra samme betragtning er et moderne lyskryds forsynet med en UPS (Uninterruptible Power Supply), hvis strømmen går.

“Tingene skal bare virke, så der ikke opstår en kultur, hvor bilisterne ikke tager informationerne alvorligt. Det er helt essentielt i vores it-løsninger, der er derfor overvågning på alt. Det betyder også, at vedligeholdelsen er enkel. Vores teknikere får simpelthen en sms, hvis der er noget galt. Den har så anvisninger om problemerne.”

Forsyningskæden er derved koblet direkte på teknologien. Et begreb mange i dag kalder for internet of things, men som ITS Teknologi har anvendt i snart ti år.

Et enkelte digitalt lyskryds kan kobles sammen med lyskryds og andre trafik-registreringer i et område eller i hele byer. På den måde kan systemet helt automatisk tilpasse sig til den samlede trafik, der skal afvikles på forskellige måde alt efter tidspunktet på dagen.

“Der foretages en ny komplet beregning af by-trafikken hvert femte minut. Herefter forsynes alle lyskryds med nye signalprogrammer. Der regnes hele tiden på, hvordan der er færrest mulige stop og mindst ventetid i hele området,” fortæller han.

Miljø, politi og ambulancer prioriteres
Det giver selvfølgelig en større køreglæde, men det har faktisk også en meget stor påvirkning på miljøet, fordi man undgår tomgang, og at biler skal gasse op.

“I et middelbelastet kryds, hvor cirka 10.000 biler passerer i døgnet, kan man spare cirka 80 ton co2 per år. Alene ved at bruge it.”

Ligeledes kan man prioritere ambulancer, politibiler eller busser, så de rammer grønt lys hele tiden, når det haster.

“Det kan gøres via en GPS, der følger kørertøjet. Når eksempelvis en ambulance kommer ind i et bestemt område, kan den så sende et signal til lyskrydset, der får det til at skifte til grønt.”

Ambulancer og politibiler kan prioriteres i trafikken.

Foto af nummerpladen skal krypteres
Det er ikke kun i kryds, der måles på trafik.

Et andet eksempel er læsning af nummerplader, der kan bruges til at måle på hastigheder. Det kendes eksempelvis fra midterrabatten på Storebæltsbroen.

“Et kamera fotograferer din nummerplade flere steder og kan på den måde beregne tidspunktet for, hvornår du er i Nyborg.” 

I denne type løsninger er anonymitet og sikkerhed et vigtigt punkt.

“Når nummerpladen er fotograferet med det infrarøde kamera, bliver den krypteret med det samme. Der sidder en kraftig Linux-baseret computer på selve kameraet, der kan gøre det lynhurtigt. På den måde bliver nummerpladen blot et id-nummer, og den kan ikke genkendes. Nøglen forsvinder igen, når bilen er ude af systemet. Id-nummeret bruges til at sammenholde flere målinger og derved til at beregne farten.”

Metoden benyttes både fordi anonymiteten skal bibeholdes men også fordi, det er lettere at sende en datastreng end et foto, der fylder langt mere. Informationerne bliver sendt via et sim-kort og 3G-nettet til serveren.

“Informationerne bliver analyseret og leveret videre fra en stribe servere, der oplyser om tidspunkter på skilte ved vejen. Vejdirektoratet og trafikradioen får også besked. Det giver et realtidsindblik i trafikken.”

Bruger I eksempelvis Bluetooth til målinger, som man kender det fra lufthavnen?

“Det er ikke præcist nok. Det er måske 10 – 15 procent af trafikken, der kan måles på denne måde. Desuden giver det ikke nødvendigvis et billede af antallet af biler. I en bus kan der være 30 Bluetooth-forbindelser i et enkelt køretøj.”

Vejdirektoratet kan benytte trafikinformationer til at regne på belastningen af asfalten og derved igangsætte vedligeholdelse af vejene ud fra det slid, som opstår i forbindelse med antallet af biler, der har passeret.

“Faktisk kan vi måle på alle mulige faktorer som køretøjets vægt, længde eller antal aksler, der har effekt på vedligeholdelsen. Disse målinger kan vi foretage med op til 100 kilometer i timen.”

Her kan du parkere
It-systemerne kan også hjælpe dig med at finde en ledig parkeringsplads, når løsdagsindkøbene skal foretages.

“Princippet minder om det, som anvendes i et lyskryds. Man kan fræse en sensor ned i p-båsen eller benytte et kamera til at overvåge pladsen. Informationerne kan så samles via en server og fortælle hvor mange ledige pladser.”

Også her kan data analyseres fra hele områder eller byer for at give et samlet overblik over parkeringsmulighederne på eksempelvis Frederiksberg.