Monthly Archives: May 2015

Hos Nordea græmmer man sig over, at flere af bankens kunder i de seneste dage har været kastet ud i et økonomisk morads som følge af it-knas hos det store pengeinstitut.

Først var den gal med lønudbetalingerne i sidste uge, derefter var blandt andet netbanken presset på kapacitet.

Det hele kulminerede så i dag, hvor Nordea Pay-kunderne med debitkort havde bøvl med afstemningen af deres konti.

Míseren fik så mange til at ringe til bankens telefonservice, der derefter brød sammen.

“Vi er pinligt bevidste om, at en del kunder må være godt trætte af banken lige nu. Der er kun én vej frem, og det er at arbejde stenhårdt på at analysere incidenterne og løse de problemer, der har været,” forklarer Nordeas pressechef Stephan Ghisler-Solvang til Computerworld.

Problemet er løst
Dagens problem startede i morges og udsprang af et systemnedbrud, der fik den konsekvens, at Nordea Pay-kundernes konto-afstemninger blæste som blade i vinden.

Mere konkret drejede det sig om registrering og afstemning af betalinger, de såkaldte reservationer og clearinger, der var problemet.

“Systemnedbruddet bevirkede, at dagens clearinger af reservationerne tog flere timer, hvilket først blev løst klokken 13:26,” fortæller Stephan Ghisler-Solvang.

“Derfor kan nogen kunder i løbet af dagen have oplevet, at de ikke havde penge på kontoen, selvom de måske reelt havde det,” fortsætter han.

Telefonbanken gik ned
Pressechefen fortæller, at under normale omstændigheder ringer kunder ind og får afstemt den slags problemer manuelt. 

Måske skal du dog vente lidt lige netop i dag.

For flere Nordea-kunder har ringet til banken, og på grund af kø-dannelsen benyttede flere ring-tilbage-til-mig-funktionen, der blev overbelastet og fik hele telefonsystemet til at bryde sammen.

Stephan Ghisler-Solvang undskylder for de mange it-fejl med følgende bemærkning:

“Det nytter ikke noget, at vi har meget kompetente kunderådgivere, når de basale it-systemer og servicefunktioner ikke virker.”

Task force sat på sagen
Samtidig oplyser han, at Nordea er i fuld sving med at kulegrave de seneste dages nedbrud.

“En task force er lige nu gået i gang med at analysere de to uafhængige episoder for at finde ud af, hvad der skal til, så vi ikke en anden gang kører med så snævre marginer igen,” siger Nordeas pressechef.

“Vi ved godt, at der må være grænser for kundernes tålmodighed,” tilføjer han.

Læs også:

Nordea havnet i ny byge af it-problemer

Brillerne er endnu ikke færdigudviklet, men efter at have prøvet dem er vi sikre på, at Microsoft er langt i udviklingen. Foto: Morten Sahl Madsen

Build 2015. San Francisco. “Er alle sikkerhedsgodkendt og klar?”

Vi nåede knap nok at svare, før Microsofts pressedame klikkede på sit headset, mumlede et eller andet, smilede til os, og bad os om at gå ind i elevatoren. Inden da havde fire andre Microsoft-ansatte spurgt os til vores medie, om vi havde skjulte kameraer på os, og om vi nu virkelig var journalister? 

Sikkerheden er stor omkring Microsofts mest kontroversielle produkt: HoloLens. Et par briller, som kan vise hologrammer foran dit ansigt.

Da Microsoft fremviste brillerne første gang tilbage i februar, virkede det mest af alt som en tidlig aprilsnar. 3D-grafik svævede foran folk på scenen på en måde, som umuligt kunne være ægte.

Pressen fik dengang lov til at prøve brillerne og kunne bekræfte ægtheden af systemet. Derefter har det været et af de varmeste emner i i tech-verdenen.

Alligevel var vi alle skeptiske i elevatoren på vej op mod 27. etage i Intercontinental Hotel i San Francisco. Det hele så bare lidt for godt ud til at være sandt.

Da elevatordøren åbnede, stod en flink, men lidt for entusiastisk Microsoft-ansat og tog imod os. Britney hed hun, og hun førte os ind til et rum, hvor vi skulle låse vores tasker med kameraer og telefoner inde. På ingen måde måtte vi tage noget med, der kunne tage billeder eller video.

Blandt grå t-shirts med HoloLens-ikoner og i en duft af hotelværelse hang brillerne i en glasmontre. Dette var det eneste sted, vi måtte tage ét billede. Jeg tog 65. Man ved aldrig, hvornår man får et møde med en teknologi fra fremtiden igen.

Stadig kun en prototype
HoloLens er et headset, som tages over hovedet med et visir foran øjnene. I visiret sidder et skærmsystem, der viser billeder på gennemsigtigt glas. Lidt i samme stil som Google Glasses eller Oculus Rift – og så alligevel ikke.

For imens Google Glasses fungerer som en ekstra skærm for din smartphone, så er HoloLens en enhed i sig selv. Den er ikke nødvendigvis forbundet med en computer eller telefon, og i stedet for at vise ét statisk billede i højre hjørne af din periferi som på Google Glasses, viser den et holografisk 3D-billede, som projiceres ud i den virkelige verden.

For eksempel kan en statue sættes på dit bord, eller en 3D-animeret kat kan hoppe rundt i din sofa.

Dette sker via en række kameraer, som Microsoft har taget fra Xbox’ens Kinect. Ved at måle omgivelserne i 3D, fremviser brillerne 3D-objekter oven på for eksempel dit skrivebord eller på din endevæg.

Efter at have fået en grundig gennemgang af brillerne blev vi otte journalister fordelt i otte forskellige rum. To Microsoft-personer tog igen imod mig. Selvom brillerne ligner et færdigt produkt, var det stadig en prototype, som blev spændt om min pande.

Det blev kontrolleret igen og igen, om headsettet sad ordentligt på mit hoved. Inden da var afstanden mellem mine pupiller også blevet målt. 63,5 mm. Så ved jeg også det om mig selv.

Da headsettet sad på mit hoved, som de to Microsoft-ansatte ville have det, blev HoloLens tændt. Foran mig svævede en firkant med Microsofts logo. Hvis du forestiller dig et postkort svævende 10-15 centimeter fra dit ansigt, så kan det give en ide om effekten.

Billedet blev kalibreret til mine øjne, så det var inden for firkantens ramme.

“Er du klar? Nu skal vi lege arkitekt,” sagde den ene Microsoft-ansatte. Han havde allerede haft fornøjelsen af stå med 32 andre måbende journalister den eftermiddag.

Vi måtte kun tage billeder ved dette lille område. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var dette vi så, da vi fik lov til at prøve HoloLens. Da vi klikkede på den lille, blå mand forneden oplevede vi en Street View-agtig oplevelse, hvor vi kunne se rundt og opleve en hel verden. Foto: Microsoft

Hologrammer og svævende mus
Det er nemt at se mulighederne i HoloLens, og Microsoft er også klar i sit budskab om, at det vil være forretningsbrug, der er førsteprioritet. Ved den første keynote blev brillerne fremvist som en del af undervisning på universiteter, eller som en casestudy hos et arkitektfirma, som brugte brillerne til at vise byggetegninger direkte på færdige – eller ufærdige – vægge.

Ganske vist havde det set imponerende ud på scenen, men min kæbe faldt til gulvet, da brillerne blev tændt for mine øjne.

På bordet foran mig stod der nu en miniature-bygning, som for få sekunder siden havde været i et 3D-program på computeren ved siden af mig.

Bygningen rystede ikke foran mig, den flimrede ikke, den hoppede ikke op og ned for at finde sin placering på bordet.

Den stod der, som var den ægte. Min hånd gik direkte igennem murene. Mens gik jeg rundt om bordet, kunne jeg se ind imellem bygningens elementer, og jeg kunne med et flip med fingeren bevæge et par af bygningens elementer.

Jeg kunne endda trække musen fra en computer ved siden af ud på bygningen. Der svævede altså en hvid mus rundt i “virkeligheden”.

Superheltekræfter
Vi forlod det første rum, og jeg skulle holde meget forsigtigt på brillerne, imens jeg bevægede mig ind i et rum med kunstige murstensvægge lavet til lejligheden. Scenariet var, at jeg som arkitekt skulle inspicere bygningen, men i stedet for en bunke bygningstegninger havde jeg HoloLens.

Med et klik blev de golde murstensvægge omdannet til et net af bygningstegninger, og jeg kunne igennem et fiktivt vindue se ud i en fiktiv 3D-animeret have. Efter en kort demonstration, hvor jeg skulle foretage et Skype-opkald til en blikkenslager – for det er jo sådan, man får fat i en blikkenslager i disse moderne tider – skulle jeg rette på en ledning inde i væggen.

Skal vi ikke give dig superkræfter? Røntgenblik måske? ” spurgte Microsoft-manden.

Og med disse ord blev jeg til Superman, men kun med den halvperverse røngtenblik-evne. HoloLens tillod mig nu at kigge ind bag murstenene og på rør, stolper og ledninger, som var animeret efter til de byggetegninger, som lå ved siden af mig. Det var en af de mest imponerende oplevelser, jeg har haft med teknologi.

Den ovenstående video er imponerende, men virkeligheden med HoloLens er knap så altomkransende. I realiteten har du kun hologrammer inden for, hvad der svarer til den ovenstående firkant. Alt udenfor kan ikke ses, indtil du flytter hovedet, så det kommer inden for firkanten. Foto: Morten Sahl Madsen

Begrænsninger, men et uendeligt potentiale
Da jeg forlod det lille lokale, var jeg uden ord. På elevatorturen ned fra 27. sal til den almindelige verden, var der ikke en af de før så snakkesalige journalister, som sagde noget.

Ikke nødvendigvis kun på grund af, at vi var imponerede af teknologien i HoloLens – vi var også lidt bekymrede på HoloLens’ vegne.

For der er nogle klare udfordringer for Microsoft. Det meste af den software, som vi prøvede, fungerede godt og overbevisende – fuldstændig som man kender det fra selv de mest karikerede sci fi-film.

Men oplevelsen af HoloLens er ikke helt som de videoer, Microsoft har vist. Selve hologrammet vises i et felt foran øjnene og er ikke så omkransende og indbydende, som videoerne ellers giver udtryk for. Det felt er simpelthen for lille.

Enheden, vi prøvede, var stadig kun en prototype, så den kan heldigvis nå at ændre sig meget, men den så færdig ud. Microsoft lover at HoloLens vil nå at udkomme inden for “Windows 10′s levetid”, hvilket vil sige fra denne sommer og et par år frem. Og det er tydeligt, at fokus i starten bliver at få headsettet ud til virksomhederne.

Jo, det bliver sjovt, når du kan sætte Netflix fast på din endevæg derhjemme, imens du spiller Minecraft på dit spisebord, men det store potentiale ligger i virksomhedsspecifikke opgaver a la arkitekt-demoen. Eller eksempelvis undervisning i medicin, hvor du kan se ind i lunger og hjerter.

Microsoft har – for nu at bruge en cliche – skabt et bud på fremtidens computer. Eller i hvert fald et sikkert bud på én af de computere, du kommer til at bruge i fremtiden.

Mulighederne er uendelige, og selvom der nok er et år eller to til lancering, så er der potentiale til noget stort.

Noget virkelig stort. “Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet”-stort.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Sådan så det ud, da DR udskrev valg.

Ups!

Det ord har en eller anden person hos DR i dag formentlig sagt en gang eller to. 

DR er nemlig ved en fejl kommet til at udskrive valg i Danmark.

“Der blev tidligere i dag sendt en SMS-besked ud om, at statsministeren har udskrevet valg. Det var en fejl,” lyder det nu ganske kort på Statsradiofoniens hjemmeside. 

“DR er i gang med at teste et nyt CMS-system, som skal gøre dr.dk endnu bedre. I den forbindelse blev en sms-besked ved en fejl send ud på 1212.”

“DR beklager meget. Vi er i fuld gang med finde årsagen til fejlen,” står der videre.

Ifølge DR-SMS’en skulle der være valg i Danmark den 9. juni – men det var altså kun CMS’et, der udskrev det valg, da Helle Thorning-Schmidt endnu ikke har selv meddelt den konkrete dato.

Christian Lindhardt, redaktionschef for DR Nyheder, forklarer om valg-brøleren til dr.dk:

“Der er sket en meget beklagelig fejl i forbindelse med, at vi er i gang med at indføre et nyt web-system. Mange af vores medarbejdere er ved at blive uddannet til det nye system, og i den forbindelse er en meget ulykkelig medarbejder ved en fejl kommet til at logge forkert ind, så det der skulle have været en øvelse røg ud til de mange danskere, der abonnerer på vores nyheds-SMS’er.”

Computerworld kan i øvrigt oplyse, at der senest skal være valg i Danmark den 14. september.

HTTP skal udfases, fordi protokollen er for usikker.

Så kontant er udmeldingen fra Mozilla, der står bag Firefox-browseren.

Fremover vil Mozilla arbejde på at eliminere de rene HTTP-elementer fra nettet, så de krypterede HTTPS-sider kan tage over i højere grad end i dag.

Firefox’ sikkerhedsansvarlige, Richard Barnes, forklarer i et blogindlæg, at Mozilla arbejde på at fastsætte en dato, hvorfra alle nye funktioner i Firefox kun vil være tilgængelige for krypterede websider.

Samtidig ønsker Firefox-holdet at “gradvist udfase adgangen til browser-funktioner for ikke-sikre websider, særligt funktioner, der udgør en risiko for brugernes sikkerhed og privatliv.”

Richard Barnes forklarer, at en nærmere dialog med udviklerne og webmiljøet nu skal føre til de helt konkrete handlinger.

“At fjerne funktioner fra det ikke-sikre internet vil formentlig få nogle sider til at gå i stykker. Derfor skal vi monitorere graden af ødelæggelse og balancere det med de sikkerhedsmæssige fordele.”

“Da vores mål med denne indsats er at sende en besked til webudvikler-miljøet om, at man er nødt til at være sikker, vil vores arbejde være mest effektivt, hvis det koordineres på tværs af web-miljøet. Vi forventer snart at komme med forslag til W3C WebAppSec Working Group,” lyder det fra Richard Barnes.

Chrome angriber også HTTP
Strategien fra Firefox minder en del om de tanker, man gør sig hos konkurrenten Google Chrome.

Chrome-lejren har planer om at gøre det klart for brugerne, at HTTP ikke giver nogen data-sikkerhed.

De fleste web-brugere har i dag vænnet sig til, at der ses en lille hængelås sammen med HTTPS, når man eksempelvis går ind på netbanken.

Men når man befinder sig på en helt almindelige HTTP-side, er der modsat ikke nogen advarsel om, at kommunikationen er ukrypteret.

“Vi har alle brug for, at data-kommunikation på nettet er sikker (privat, autentificeret, uden bekymringer). Når der ikke er nogen data-sikkerhed, skal bruger-agenten eksplicit vise det, så brugerne ud fra informationen kan træffe beslutninger om, hvordan de vil interagere med kilden,” har Chrome-lejren tidligere forklaret.

Læs også:

Kontroversielt forslag: HTTP-sider skal hænges ud som usikre i browseren

Vakler HTTPS-modellen så vi ikke kan stole på de “sikre” websider?

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS – derfor er det alt for usikkert

Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Det vakte en del opsigt, da Microsoft i september i fjor købte svenske Mojang, der står bag spillet Minecraft for 14 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber Minecraft – læs stifterens farvel-brev her.

Dengang undrede det flere, hvad i alverden Microsoft ville anvende Minecraft til. Ganske vist er spillet meget populært og udbredt, men strategisk passede det ikke rigtigt ind nogen steder i Microsofts produkt-porteføljer.

Nu har vi imidlertid årsagen: HoloLens.

Microsofts topchef, Satya Nadella, løfter i et interview til New York Times sløret for nogle af tankerne bag opkøbet.

Det handlede nemlig om, at Microsoft ville sikre sig et kendt og populært spil, som for alvor kunne få selskabets nye augmented teknologi, som skulle anvendes i HoloLens, til at stråle og vise sig fra sin bedste side.

“Vi ville sikre os et spil, som grundlæggende kunne hjælpe os frem mod nye teknologi-kategorier,” lyder det fra Satya Nadella til avisen.

Minecraft har siden spillet en vigtig rolle i udviklingen af HoloLens, og det svensk-udviklede spil var da også med som eksempel, da HoloLens i januar blev præsenteret.

Det kan du læse mere om her: Stor overraskelse fra Microsoft: Kommer med avancerede hologram-briller.

Her viste Microsoft, hvordan brugerens nærmeste omgivelser via brillerne kunne omdannes til et Minecraft-univers, hvor for eksempel et hul i sofaen kan blive adgangsdør til en hule under møblet, eller hvor brugeren kan bygge et hus direkte på stuegulvet.

Bliver det en succes?
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om HoloLens kommer til at vinde indpas.

Googles Glass-briller floppede eksempelvis helt på grund af brugernes bekymringer over privacy, hvilket du kan læse mere om her: Google stopper salget af Google Glass.

I samme boldgade som HoloLens har vi Oculus Rift og Samsungs Gear VR, der imidertid lukker den virkelige verden helt ude, mens HoloLens lægger et ekstra lag på de rigtige omgivelser, som brugeren stadig kan se gennem brille-glasset.

HoloLens står til at blive relativt dyre. Microsoft har meddelt, at prisen vil blive ‘markant’ højere end en spilkonsol, hvor Xbox for tiden koster omkring 2.600 kroner.

Microsoft vurderer, at netop spil-verdenen kan være en måde at få folk til at trække de mange penge op ad lommen for brillerne.

Der er rift om de danske it-konsulenter, og en stribe opsigtsvækkende aftaler i de seneste uger betyder, at rigtig mange konsulenter nu skifter arbejdsgiver.

IBM Danmark har meddelt, at selskabet per 1. maj overtager 25 konsulenter fra Deloitte.

De er alle Microsoft Dynamics-konsulenter, og de skifter arbejdsgiver, fordi IBM ønsker at kunne levere hele pakken af ydelser til kunderne, hvor Microsoft-løsningerne også er centrale for mange virksomheder.

“Således er det helt naturligt, at vi også styrker vores kompetencer inden for netop Microsoft Dynamics, hvor vi oplever en stadig større efterspørgsel,” lyder forklaringen fra partner i IBM, Jesper Braum Nielsen.

Deloitte, der i øvrigt i øjeblikket søger sikkerheds-konsulenter, giver slip på Dynamics-konsulenterne, fordi selskabet ikke har kunnet opnå en kritisk masse på Dynamics-fronten på det danske marked.

Men det er ikke kun IBM Danmark og Deloitte, der udveksler konsulenter for tiden. 

For et par uger siden kunne Computerworld fortælle om et helt team på 11 medarbejder, blandt andet Navision-folk, der sagde op i firmaet CGI for i stedet at lade sig ansætte hos konkurrenten Elbek & Vejrup.

I dag, tirsdag, meddeler EG så, at virksomheden køber en del af NORRIQs forretning for ERP-løsninger og dermed overtager fire medarbejdere og en række større kunder på LS Nav-platformen.

Samtidig meddeler SAP-konsulenthuset itelligence, at det overtager SAP-teamet fra Evry Sverige, så ialt 22 SAP-konsulenter skifter arbejdsgiver.

itelligence Sverige holder til i Stockholm og har nu 300 SAP-konsulenter i Norden, der også løser opgaver her i Danmark.

Stor mangel på udviklere
Danske it-folk er i det hele taget i høj kurs i øjeblikket.

Mange danske it-virksomheder, der nu efter krisen igen begynder at opleve vækst, står nemlig med den udfordring, at det kan være svært at skaffe de rette folk til opgaverne.

KMD står eksempelvis og mangler omkring 150 nye it-folk, blandt andet .Net-udviklere, og BEC håber at kunne byde velkommen til op mod 100 nye it-folk i 2015.

Det er dog for mange virksomheder lettere sagt end gjort at finde de folk, man har brug for – og det er en udfordring, der ventes at vokse i de kommende år.  

Dansk Industri vurderer, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister her i Danmark.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

I weekenden har TDC igen haft problemer med firmaets musikløsning, der hedder Play.

Computerworld har i den forbindelse modtaget mail fra brugere, der ikke har haft adgang til at downloade nye musiknumre og afspille dem med Windows Media Player uden at modtage en meddelelse om: “Error contacting lic server: null.”

TDC erkender da også, at der har været problemer.

“Det er korrekt at kunder, der har forsøgt at afspille downloadet musik, har fået en fejlmelding. Årsagen er, at den server, der udsteder licenser til afspilning af musik via Windows Media Player i Windows 8, oplevede en fejl,” fortæller Camilla Sebelius, der er kommunikationsrådgiver i TDC.

Hvor længe har det stået på?

“Det har været et problem weekenden over, men efter mine oplysninger har det ikke varet længere end det. Fra fredag til mandag eftermiddag.”

Hvad gik galt?

“En server var gået i selvsving, men efter serveren blev genstartet, er fejlen nu rettet. Vi beklager selvfølgelig meget til vores kunder, at denne funktion ikke har virket i de seneste dage.”

Så nu er der ikke problemer med Media Player og Play længere?

“Ja, det er den melding, som jeg har fået,” lyder det fra TDC’s presseafdeling.

Play på standby
Det er ikke første gang, der har været fejl på Play-tjenesten.

I marts havde TDC flyttet musikken over på en ny platform, men selve verificeringsprocessen pegede i lang tid over på den gamle platform.

Derved kunne brugerne ikke afspille musik.

Det kan du læse mere om her: Brugerne raser: TDC peger sin musiktjeneste mod forkerte servere

Læs også:

Carstens Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugt fra TDC stoppes

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Siden 2001 har Post Danmark mistet knap en milliard breve og er nu nede på at omdele cirka 500 millioner breve om året.

Alene indførelsen af digital post fra det offentlige i de senere år har kostet et sted mellem 200 og 300 millioner fysiske breve.

Internettet med især udbredelsen af mail har ikke overraskende været teknologien, der for alvor har sat brevkniven for struben på Danmarks nationale postvæsen, der blev oprettet i 1624 af kong Christian den Fjerde.

It-udviklingen har man da også for længst erkendt hos Post Danmark, som igennem flere år har spejdet efter nye forretningsområder.

“Danmark er helt klart et af de mest gennemdigitaliserede lande i verden, og vi er det eneste land, hvor der er blevet lovgivet om indførelsen af digital post,” forklarer Morten Nielsen, kommunikationschef for Post Danmark, til Computerworld.

“Lige nu skæver postvæsenet i de andre lande til os, fordi de jo også kan mærke brevmængderne falder. Ingen steder går det dog så hurtigt som i Danmark,” fortsætter han.

Her refereres der til lande som Italien, Frankrig og Australien, der alle har sendt repræsentanter fra deres postvæsen til Danmark i de seneste par måneder.

Nethandel kan blive redning
Her se de, at Post Danmark er i gang med flere teknologiske satsninger, der skal bibeholde overskuddet i den statslige postforretning, der også er medejer af e-Boks.

For når brevmængderne falder, er det ikke nok at forhøje postpriserne til 10 kroner for at sende et brev, eftersom resterende breve tilsammen må bære distributionsomkostningerne.

Post Danmark er simpelthen i gang med en teknologisk udvikling på flere fronter, efter posten er gået fra at være 20.000 folk i 2008 til 12.000 i dag.

Eksempelvis er der investeret i mere effektive sorteringsmaskiner, mere effektiv ruteplanlægning og lovmæssig sikring af ‘langsomme’ leveringer,

“Vi arbejder hele tiden på at nedbringe omkostningerne i takt med, at postmængderne falder,” lyder det fra kommunikationschefen Morten Nielsen.

Han fortæller, at selvsamme digitalisering, der er ved at afvikle papirbrevet, også kan vise sig at være den store frelser.

“Vi har set en stigning på pakkeantallet på otte procent, efter flere og flere danskere handler ind på nettet,” forklarer Morten Nielsen.

Kommunikationschefen peger på, at udover at gå mod at blive en pakke- og logistikvirksomhed, der også har breve på menukortet, har Post Danmark også en masse andre jern i ilden.

“Der er telemedicin-levering og udbringning af andre medicinske hjælpemidler, madudbringning og hjælp med vasketøj. Vi skal simpelthen vokse i det segment, der hedder ‘last mile’, hvor varer skal det sidste stykke ud til danskerne,” siger han.

Utraditionelle løsninger
Ifølge Post Danmark er organisationen således ved at løse problematikken med de kraftigt faldende brevmængder.

Samtidig møder Post Danmark stor konkurrence fra andre pakkeselskaber, der er udsprunget af andre nationale postselskaber, som blandt andre tæller GLS (britisk postvæsen), DHL (Tyskland), Bring (Norge) og TNT (Holland).

“Lige nu kæmper vi med de mange udfordringer som et af de første postselskaber i verden. Det motiverer os til også at blive de første, der også knækker kurven og tæver de andre i konkurrencen om pakkerne,” lyder det fra Morten Nielsen.

Udover pakke- og last-mile-leveringer nævner han, at Post Danmark også arbejder på mere utraditionelle løsninger som eksempelvis Ønskeskyen, der er en online-ønskeliste.

Her kan du op til en rund fødselsdag, bryllup eller anden mærkedag sende online-ønskelisten ud til gæsterne, der så kan købe varerne på nettet – og få dem bragt ud med posten.

Læs også:

Digital post koster kassen for Post Danmark

Hackertruslen mod vore kørertøjer skal tages alvorligt. Derfor sætter et stort teleselskab nu det tunge skyts ind i kampen.

Stadig flere af dagligdagens værktøjer er koblet på nettet eller andre trådløse kommunikations-standarder, der giver hackerne flere angrebsmuligheder.

Biler er absolut ingen undtagelse, og der ligger en potentiel hacker-bombe skjult under kølerhjelmen på et moderne kørertøj. Men det hul vil et britisk teleselskab nu forsyne med en solid prop gennem et samarbejde med etiske hackere.

Det kan du læse mere om her: Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Den britiske telegigant BT oplyser, at firmaet lancerer en ny tjeneste, der er baseret på etisk hacking for at opnå bedre sikkerhed i de opkoblede kørertøjer.

Etisk hacking er hacking, der udføres at sikkerhedseksperter som en test af systemerne, ved at emulere de metoder, som hackere anvender til at skabe ulovlig adgang.

Bluetooth, DVD og USB
BT disponerer allerede over et betydeligt antal sikkerhedsfolk, der arbejder på selskabets sikkerhed, men nu vil telegiganten altså også levere sikkerhed ud af huset i form at sikkerhedstjenester til bilproducenter, forsikringsselskaber og andre aktører i bilbranchen.

Formålet er at identificere og lukke sårbarheder i de netopkoblede biler, før bilerne overleveres til køberne, så de nye ejere kan føle sig trygge fra dag et. Ligeledes skal bilerne følges gennem levetiden og opdateres, så sårbarheder ikke åbner døren for uvedkommende.

De tests, som de etiske hackere skal udføre, vil eksempelvis rette sig mod grænsesnit som Bluetooth-opkoblingen, USB-porte, DVD-drev eller opkoblinger på det mobile netværk.

BT ønsker på denne måde at komme hele vejen rundt om it-installationerne i den enkelte bil for at undgå, at uvedkommende lægger skadelig kode på bilens computer eller ændrer på køretøjets indstillinger.

BMW gik ned på sikkerheden
På den lidt længere bane er det BT’s mål at etablere fælles standarder for grænsesnit og sikkerhed til opkoblede biler.

Begrundelsen er, at der mangler standarder, og at behovet bare vil blive større og større, eftersom alle biler vil blive knyttet sammen med internettet.

“Bilproducenterne er konfronteret med en ny verden af sikkerhedsudfordringer. Vi har set eksempler på, at elbiler er blevet inficeret med malware mens de var koblet til en ladestation, fordi ingen forventede, at det var muligt,” lyder det fra sikkerhedschef i BT, Hubertus von Roenne.

At der er tale om en reel trussel underbygger en rapport fra det amerikanske senat, der konkluderer, at 12 ud af 16 bilmærker kører helt uden beskyttelse.

Et helt konkret eksempel har ramt den tyske producent BMW.

Den handlede om en sårbarhed i firmaets Connected Drive-teknologi, der betød, at bilen kunne låses op ved hjælp af en ganske almindelig laptop.

Sårbarheden ramte 2.2 millioner BMW’er, så det er ikke bare en enkelt eller to, der står i skudlinjen.

Hullet er dog blevet lappet igen via en software-opdatering til bilerne.

Etiske hackere har vist eksempler på, at bilerne kan blive helt overtaget af hackere.

Det kan du se i videoen i denne artikel: Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting.

Læs også:

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Sikkerhedsproblemerne regner ned over os: 14 dage i hackernes tegn

Volvo bygger sin egen cloud-tjeneste: Realtidsdata skal udrydde bilulykker

Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej