Monthly Archives: September 2015

Google er træt af dig, hvis du altså bruger Adblock Plus eller andre addons, som fjerner reklamer fra internettet.

Langt størstedelen af Googles indtjening kommer fra reklamer vist på hjemmesider via Googles Adsense, så Google tjener ingen penge, når du går ind på gratis hjemmesider og ikke kan se de viste reklamer.

Adblock Plus fjerner blandt andet nogle reklamer før og under YouTube-film, og det er Google ikke glad for.

Det ser endda ud til, at Google har formået at tage en form for hævn.

Du skal den fulde reklame
Når YouTube viser dig en lang reklame på flere minutter, har du normalt mulighed for at fjerne den efter fem sekunder, men bruger du Adblock Plus eller andre lignende add ons, så fjerner Google nu “skip”-knappen, så du skal se alle tre minutter – hvis altså ikke du fjerner Adblock Plus eller whitelister YouTube.

Dette sker kun via Chrome browseren, som til gengæld er en af de mest populære blandt internettets mange milliarder af brugere.

Adblock Plus og flere af de andre programmer er altså blevet mindre brugbar, hvis du altså er Youtube-fan. 

Mange hjemmesider mærker tydeligt den store flugt fra reklamer, som sker i disse år.

Adblock Plus og lignende programmer er blevet populære og selv Apple lover en form for adblocking i den kommende iOS 9-version af Safari.

Bruger du Adblock Plus eller andre typer programmer? Og hvorfor? Er det ikke at sammenligne med at downloade ulovlige film på nettet, når du læser ting på sites, som tjener alle sine penge via reklamer, som blokeres? Giv din mening til kende.

Læs også: Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager

Danskerne har efterhånden vænnet sig til, at dankortet brager ned et par gange om året.

Noget tyder dog på, at brageriet er kommet for at blive – og det er blevet værre.

I de seneste uger er der sket hele tre nedbrud, hvoraf to har fundet sted i den netop overståede weekend.

25. august var dankortet i tovene i op mod to timer på grund af en hardwarefejl hos Nets’ dataleverandør, IBM.

Lørdag 5. september var den så gal igen. Denne gang ligeledes i to timers tid om aften – formentlig på grund af problemer med en database ligeledes hos IBM.

Nedbruddet søndag 6. september var knap så stort, da det periodevist “kun” ramte op mod 10 procent af dankort-brugerne i det ganske land på grund af netværksproblemer hos én ekstern leverandør.

Læs også: Det gør ondt i mit hjerte, når Dankortet fejler

Hvad sker der?
Susanne Brønnum, du er dansk landechef hos Nets. Hvornår får I sat en stopper for nedbruddene?

“Jeg vil ønske, at det allerede er sket. Vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for en stabil drift, og generelt har vi en årlig oppetid på 99,95 procent. Men vi er meget bevidste om, at det har virkelig store konsekvenser for danskerne og butikkerne, når uheldet så er ude.”

Dankortet har været nede flere gange i den seneste måned. Er det, hvad danskerne fremover kan forvente af oppetiden på dankortet?

“Nej, det skal ingen vænne sig til.”

Hvorfor sker alle disse dankort-nedbrud lige oven i hinanden?

“Godt spørgsmål. Vi har oplevet forskellige fejl, der er uafhængige af hinanden. Det er utroligt uheldigt, selv om danskerne ikke kan bruge den forklaring til noget.”

Butikkerne skal lære om nødsystem
Hvad har Nets konkret gjort for at stramme op på oppetiderne?

“Vi tager driften utroligt seriøst, og vi har strammet op på vores interne processer og procedurer. Derudover har vi sat ekstra overvågningsteam på vores systemer og har ekstra tilkaldevagter, hvis noget lignende skulle ske, så vi hurtigere kan få rettet op på et nedbrud.”

“Flere af fejlene skyldes hardware-nedbrud, og der har vi skiftet de fejlramte komponenter ud og er begyndt at analysere, hvordan disse hardware-fejl kan opstå. Slutteligt skal vi være bedre til at kommunikere omkring nedbrud via sociale medier til danskerne og til butikkerne om at bruge deres nødssystem.”

Hvor meget koster det for butikkerne at bruge disse nødsystemer, der giver mulighed for dankort-betalinger i offline-tilstand flere timer under et nedbrud?

“Det er gratis og integreret i deres nuværende systemer. De skal trykke på nogle knapper, og så kan de få gang i offline-systemet. Men vi skal hos Nets være klart bedre til at informere butikkerne om mulighederne for nødsystemet.”

Har talt med store bogstaver
Nu skyldes flere af fejlene nedbrud hos jeres dataleverandør IBM. Hvordan holder I styr på jeres leverandører?

“Vi har daglig kontakt på ledelsesniveau med vores direkte leverandører om disse ting.”

Har I også talt med store bogstaver over for IBM?

“Ja, men det har jeg ikke lyst til at uddybe. Det er en sag mellem IBM og os.”

Får disse nedbrud økonomiske konsekvenser for IBM?

“Det er også en sag mellem IBM og os.”

Er kapitalfondene ligeglade? 
Umiddelbart er nedbruddene ikke stoppet, efter Nets i foråret 2014 blev købt af de amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP. Er de ligeglade med, at der står en række aktører med Apple, Google og andre, der gerne vil overtage danskernes betaling? 

“Nej, driften ligger vores ejere meget på sinde. På alle ledelsesmøder i Nets er driften det første punkt på dagsordenen, fordi vi ved, at hvis vi fejler på driften, får det store konsekvenser ude i samfundet.”

“Hvor længe vil dankortet med dertilhørende nedetider overleve i sin nuværende form?

“Jeg kan ikke opstille garantier om, at vi ikke går ned igen en dag, men vi har som sagt strammet op på en hel række ting ovenpå nedbruddene, så jeg kan sagtens se dankortet overleve lang tid endnu.”

Læs også:
Få overblikket: Her begår Nets alvorlige fejl med it-sikkerheden

De to stiftere af det danske software-firma Composite, Oskar Lauritzen og Marcus Wendt, har efter mere end 10 års arbejde solgt deres egenudviklede CMS-løsning (content management system) til det canadiske selskab Orckestra.

De nye canadiske ejere lægger “et pænt tocifret millionbeløb” på bordet for den danske virksomhed, som bliver et fuldt ejet datterselskab i den canadiske koncern, der udover hovedsædet i Montreal også har etableret en afdeling i Austin, Texas.

De to danskere beholder en mindre del af ejerskabet i selskabet, som samtidig er udset til at være brohoved i Orckestras satsning på det europæiske marked for e-handels-løsninger til enterprise-kunder.

Så det er en glad Oskar Lauritzen, der nu skifter titlen som direktør i Composite ud med jobbet som europæisk chef i den canadiske koncern. For Marcus Wendt venter der et job som ledende software arkitekt med ansvar for integration med resten af Orckestras produktportefølje.

Et halvt års forhandlinger
“Det er rimeligt fantastisk. Vi har arbejdet 10 år med vores software i CMS-markedet. For fire år siden nulstillede vi vores forretning med et helt nyt kerneprodukt, og så er det rart, at der er nogen, der har fået øje på os. En ting er at blive solgt og få penge ud af det, men det er også dejligt, at vores software nu bliver en del af Orckestras produktsuite for e-commerce til enterprise-kunder,” siger Oskar Lauritzen.

Forhandlingerne med de ny canadiske ejere har været i gang i omkring et halvt år, og opkøbet faldt endeligt på plads i sommer.

Oskar Lauritzen fortæller, at arbejdet med at integrere forretningen skal være på plads i løbet af i år. Som en del af planen skal man ud og finde fem nye kolleger, som skal supplere de nuværende 10 ansatte i Composite.

Ligesom hos de nye canadiske kolleger er den danske CMS-software, der markedsføres under navnet C1, bygget som en open source-platform, der er kodet i Microsofts .NET. Løsningerne er cloud-baserede og afvikles på Microsofts Azure-platform.

Ifølge Oskar Lauritzen er den danske løsning i dag omkring 60.000 installationer – et tal der lige for tiden vokser med omkring 1.000 om måneden.

Det canadiske firma beskæftiger i alt 150 mand og ser sig selv som en seriøs udfordrer til etablerede spillere som Magento, SAP, Oracle og IBM.

Læs også:

Skift til open source førte til sekscifret overskud

Her er Sitecores guldrandede vinderopskrift: Forretning, salg, opfølgning

En række trådløse harddiske fra Seagate indeholder sårbarheder, der potentielt kan give andre fjernadgang til harddiskens indhold.

Det oplyser det amerikanske sikkerhedsorgan CERT, der skriver, at det drejer sig om følgende produkter: Seagate Wireless Plus Mobile Storage, Seagate Wireless Mobile Storage og LaCie FUEL – produkter, der også sælges her i Danmark.

Med udgangspunkt i sårbarhederne kan it-kriminelle blandt andet få fjernadgang til harddisken via netværket ved at anvende standard brugernavn og adgangskode.

CERT skriver også om sårbarheden ‘forced browsing’:

“I en standard-konfiguration giver trådløse harddiske fra Seagate mulighed for fil-download uden restriktioner til anonyme angribere med trådløs adgang til enheden. En angriber kan downloade filer fra alle steder i filsystemet.”

Endelig kan CERT oplyse, at det er muligt for it-kriminelle at uploade filer til harddisken, hvilket heller ikke er en videre behagelig tanke.

Sårbarhederne findes i i firmwareversionerne 2.2.0.005 og 2.3.0.014 fra oktober 2014, og andre versioner indeholder dem muligvis også.

Derfor skal man som bruger med det samme opdatere firmwaren på harddisken:

“Seagate har frigivet firmware 3.4.1.105 for at adressere disse problemer i alle ramte enheder. Brugere opfordres til at opdatere firmwaren så hurtigt som muligt.”

Læs også:

Test: Så god er Seagate Plus til at tage backup af dit liv

Guide: Sådan sikrer du hjemmenetværket

Stortest: NAS-servere fra Synology, Qnap og Asustor

Foto: Asus.

Asus løftede en lille smule af sløret for firmaets smartwatch ZenWatch 2 på Computex-messen i juni.

Men det er først nu, at virksomheden kommer med de nyttige oplysninger om produktet.

Asus fortæller nemlig, at uret kommer på hylderne i Europa i oktober.

Samtidig afslører Asus en anden vigtig detalje, nemlig prisen.

Den bliver på 149 euro, hvilket svarer til 1.111 kroner i skrivende stund.

Hvad den endelige pris ender på i Danmark, er ikke helt fastlagt, men uret ligger i den billige ende af skalaen.

Læs også: Topdyrt kineser-smartwatch på vej til Danmark – vil være Apple-konkurrent

Det får du for pengene
På hardware-siden kommer ZenWatch 2 med en Snapdragon 400-processor, som man også kan findes i væsentlig mere bekostelige ure som eksempelvis LG Watch Urbane.

Asus har også lagt stor fokus på, at der er noget at vælge mellem for køberne.

Uret kommer således i 18 forskellige farve- og materialesammensætninger og med 50 forskellige digitale urskiver, der frit kan veksles mellem.

Ligeledes er der en “FaceDesigner”-app, der gør det muligt at udvikle sine egne urskiver.

Urkassen er i rustfrit stål, og den kan erhverves i sølv, grå og guld.

Uret kommer i to forskellige størrelser, der passer til henholdsvis 18 og til 22 millimeter ur-remme.

For at skabe associationer til et traditionelt ur er kassen forsynet med en krone, der ikke anvendes til at trække uret op, men til at bladre mellem apps.

Læs også: Google rykker tættere på Apple: Android Wear-ure virker nu sammen med iPhone

Hurtig-oplader
I lighed med de øvrige konkurrenter har ZenWatch-folkene også bygget sensorer, der kan registrere dine aktiviteter, ind i uret.

Uret er integreret ind i Asus’ egenudviklede mobilgrænsesnit ZenUI, der lader ur-brugerne benytte firmaets mobil-apps, der er blevet tilpasset til urets grænseflade.

Mere interessant er det, at uret har fået et bedre batteri og en magnetisk lader, der kan placeres uden på uret, og som ifølge Asus’ forkorter ladetiden.

En halv opladning – eller en dag forbrug – kan klares på 36 minutter, lover firmaet.

Læs også:
Fem fede tech-nyheder: Høretelefoner med trådløs opladning, vandkølede bærbare og smartwatches

Her er Samsungs nye smartwatch

Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent

Der er gang i handlerne på storage-markedet, hvor leverandørerne især har gang i salget til cloud-leverandørerne, der har brug for massive mængder diske og storage til deres data-centre.

Det er især noget, som en lang række af mindre storage-leverandører nyder godt af, viser ny rapport fra analysehuset IDC.

De har nemlig fundet en vej direkte ind til de store cloud-leverandører, som Google og Facebook, som de altså sælger direkte til i en pærevælling af ordrer og mærker.

Til gengæld ser det værre ud for de mere traditionelle storage-systemer, hvor de store, klassiske spillere typisk leverer meget store sæt af storage-systemer på én gang.

Ifølge IDC skrumper dette marked, selv om de klassiske spillere som EMC og HP fortsat er størst.

Humlen er, at de rigtigt store cloud-leverandører ikke anvender specialiserede og samlede storage-systemer i deres store datacentre – som vel at mærket vokser og udbygges med høj fart i disse år.

Meget stor kapacitet
I stedet investerer de typisk i meget stor kapacitet i form af diverse forskelligartet og spraglet hardware fra et væld af mindre producenter, som til gengæld strømlines og sammensættes og håndteres ved hjælp af fælles software-systemer.

Det betyder, at det altså er softwaren – og ikke hardwaren – der definerer storage-arkitekturen, hvilket blandt andet gør, at storage kan håndteres via virtuelle maskiner frem for via de forskellige storage-units.

De såkaldte ODM-leverandører stammer især fra Taiwan. De producerer typisk hardware under flere forskellige navne på samme fabrikker og tæller mærker som eksempelvis Quanta og Wistron.

Ifølge IDC har cloud-leverandørerne alene i løbet af det seneste år således skruet gevaldigt op for mængden af ordrer lagt hos disse mindre producenter, der modtager 25,8 procent mere af markedet end for et år siden med en samlet ordremængde på en milliard dollar i det seneste kvartal.

Det er langt højere end storage-industriens samlede vækst, der blot ligger på 2,1 procent. Samlet blev der indkøbt storage i kvartalet for 8,8 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 59 milliarder kroner.

Handler stort set kun med cloud-firmae
De mindre producenter af ‘no name-’typen (som vi i gamle dage kaldte for ‘bambus-computere’) har typisk ikke megen handel med virksomheder, som fortsat selv håndterer deres datacentre i kælderen.

De foretrækker nemlig ofte mere kendte mærker som EMC etc, lyder det fra IDC.

Computerworld har tidligere været på besøg i Microsofts kæmpe datacenter i Dublin, hvor selskabet håndterer alle sine europæsiske cloud-operationer i Azure, Hotmail, Dynamics og lignende.

Her fortalte Microsoft, at selskabet fik leveret systemer fra ‘alle mulige.’

“Uanset om de er fra Dell, HP, Qualcomm eller hvem nu, så leverer de jo samme vare til os, og derfor er det ikke så vigtigt for os, hvilket navn der står på dem,” lød det dengang fra Microsoft.

Du kan læse hele historien om Microsofts datacenter med de titusindvis af snurrende diske her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data.

Det modsatte er altså tilfældet i de såkaldte ‘hyperscale deployments,’ som til gengæld tager mere og mere af storage-markedet via den fremgang, som cloud computing for tiden bliver til del.

Ifølge IDC er den foretrukne storage-platform for tiden i stigende grad x86.

Ganske vist udgør et traditionelt system som SAN fortsat den største del af markedet. Men sådan bliver det næppe ved, for salget er begyndt at falde.

Overordnet er salget af storage-kapacitet steget med hele 37 procent i forhold til den samme periode i fjor, lyder det fra IDC.

Læs også:

I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

USA vil have Microsoft til at udlevere europæiske data: Men Microsoft nægter

Vildt komplicerede pris-modeller forvirrer: Bliver du snydt af din cloud-leverandør?

AMD trækker sig helt ud af nyt server-marked – skrotter milliard-investering

Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

På din telefon kan du få et overblik over hvilke apps, der beder om tilladelser og til hvad.

Populære spil og apps beder om adgang til at hente dine private billeder, kontakter, dine sms’er, din placering eller din kalender på telefonen – uden en fornuftig forklaring.

Flere af de funktioner, du giver samtykke til ved download eller ved brug af appen, er slet ikke nødvendige for, at en app fungerer.

Alligevel kræver mange smartphone-apps fuld adgang til vidtgående personlige oplysninger. Det er faktisk en fast del af aftalebetingelserne for, at du kan benytte en (gratis) app.

Derfor høstes data
Men der er en mening med dataindsamlingen, selv om det ikke fremgår særligt tydeligt overfor dig som bruger.

Data kan bruges i kommerciel sammenhæng til annoncesamarbejder eller målrettet reklame.

“Et af de store problemer er, at vores data i mange tilfælde kun bliver indsamlet for at blive solgt videre imellem de tusindvis af firmaer der indsamler og opbygger kundeprofiler,” fortæller Carsten Jørgsen, der er sikkerhedsspecialist.

Og samtidig er det næsten umuligt for brugeren at se, hvad konsekvensen er.

“En normal bruger kan ikke tage stilling til en kontrakt, der er skrevet af jurister og for jurister. Når man henter en app, er brugeren ikke i en situation, hvor vedkommende har tid eller lyst til at tage stilling til en lang tekst,” forklarer han.

Forbrugerrådet Tænk har set på, hvor mange, der egentlig læser brugerbetingelserne ved at spørge 1.088 repræsentativt udvalgte danskere, om de læser vilkårene, når de downloader apps til telefonen.

Og det er de færreste, der læser reglerne for brug.

14 procent siger, at de ‘hver gang’ eller ‘ofte’ læser vilkår og betingelser, når de downloader apps til telefonen.

38 procent svar, at de ‘aldrig’ eller ‘sjældent’ læser dem.

36 procent svarer ‘ved ikke/ikke relevant’.

Tallene viser, at informationer om os indsamles uden, at vi er klar over det.

Læs også: Populær app skulle beskytte brugernes dybt private data – men nu afsløres pinlige huller i sikkerheden

Du kan få hjælp til at se, hvilke apps der kan se dine personlige oplysninger, din placering eller på en eller anden måde være en trussel mod dit privatliv. Her er det F-Secure App Permissions.

Lad indsamlingen starte
Forbrugerrådet Tænks jurister har også gennemgået 34 apps for at se hvilke oplysninger, de fisker efter.

Du kan se oversigten her (fra august 2014).

Nogle af de værste informationstyve er de sociale medier, der gafler næsten alt, de kan komme i nærheden af.

Men det kan også være en rejseapp, der vil have adgang til din kalender, eller en bankapp, der vil kende din placering.

Det er heller ikke ualmindeligt, at firmaer høster data, og gemmer dem, bare for at have informationerne tilgængelige på et senere tidspunkt, hvor ny teknologi eventuelt kan finde andre anvendelsesmuligheder for de indsamlede data.

“Samtidig forventer jeg ikke, at et spil faktisk kopierer alle mine billeder bare fordi, jeg har downloadet og spillet det i fem minutter,” siger Carsten Jørgensen.

I næsten alle situationer indsamler appen først et PhoneID, for at identificere brugeren unikt og knytte informationerne sammen på tværs af apps og virksomheder.

Du kan læse mere om, hvordan sammenkoblingen af data og annoncer fungerer i denne historie: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

“Præcise informationer er selvfølgelig meget mere værdifulde for en virksomhed, der vil sælge data. Man ser også tit, at apps høster telefonnummeret af den samme grund,” fortæller Carsten Jørgensen og fortsætter:

“Data bliver solgt på kryds og tværs af de forskellige apps, og der kan være massevis af trackere forbundet med en enkelt app, der hver især opsamler brugeroplysninger, som gemmes i forskellige databaser hos virksomheder, der bygger- og sælger brugerprofiler til reklamer.”

Sådan får du overblok over dine apps
For at skabe sig et overblik. er man nødt til at vide, hvad man egentlig giver en app mulighed for at gøre.

Det kan gøres via telefonens indstillinger eller med et program, der kan give en oversigt.

Det kan eksempelvis være F-Secure App Permissions, som kan hentes til din telefon.

“Men der er egentlig brug for programmer, der automatisk advarer: App’en vil downloade og læse dine SMS. Er du sikker på, at du vil fortsætte?” siger Carsten Jørgensen.

“Det mangler.”

Forbrugerrådet Tænk og Carsten Jørgensen peger begge på, at der også er behov for bedre internationale lovkrav, der kan styre, hvad en virksomhed må gøre.

Giv din mening til kende: Har du gode erfaringer med en metode eller et program, der kan holde styr på privatlivet så del endelig i debatten.

Den danske it- og telebranche består af mange hundrede forskellige virksomheder i alle størrelser.

Der er dog en gruppe af virksomheder, der fylder forholdsmæssigt meget, når man ser på, hvor mange folk virksomhederne har ansat – og hvor store lønudgifterne er.

Herunder finder du de 10 største danske it- og televirksomheder målt på lønudgifterne.

Listen er trukket i forbindelse med Computerworlds Top 100, hvor vi kårer landets bedste it- og televirksomheder. Læs mere om Top 100 her.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt gå det for sig

Nu siger lønudgifterne i sig selv ikke så meget om en virksomheds kvalitet og relevans, men når det kommer til den generelle udvikling i branchen, er der dog næppe tvivl om, at virksomhederne herunder har en ret stor betydning.

Eksempelvis havde de 10 virksomheder i det seneste årsregnskab tilsammen næsten 18.000 ansatte.

Så forskellige er lønudgifterne
Listen er også interessant, fordi den vidner om, hvor forskellige virksomhederne er, når det kommer til lønudgifterne.

Eksempelvis er det interessant, at TDC har en gennemsnitlig lønomkostning per ansat på 437.773 kroner, mens Microsoft Danmark er helt oppe på 1.106.334 kroner, når man tager de samlede lønomkostninger og dividerer med antal ansatte i årsregnskabet.

Læs også: Se tallene: Disse danske it-konsulentfirmaer betaler mest i løn

I øvrigt er der fortsat ingen tvivl om, at TDC er landets største arbejdsplads i den sektor, Computerworld bekæftiger sig med.

Trods de senere års mange nedskæringer hos TDC, har telegiganten med 6.396 ansatte fortsat langt ned til nummer to på listen i forhold til antal ansatte, KMD, der har 2.733 i det seneste årsregnskab.

TDC har da også årlige lønudgifter på hele 2,8 milliarder kroner trods den forholdsvist lave udgift per medarbejder.

Her er de 10 virksomheder
Her er listen med de største arbejdspladser i den danske it- og telebranche målt på lønudgifterne:

TDC
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 2,8 milliarder kroner.
Antal ansatte: 6.396.
Lønomkostning per ansat: 437.773 kroner.



IBM

Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 2,1 milliarder kroner.

Antal ansatte: 2.556.
Lønomkostning per ansat: 821.596 kroner.



KMD
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 1,9 milliard kroner.

Antal ansatte: 2.733.
Lønomkostning per ansat: 695.206 kroner.



NNIT
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 1,1 milliard kroner.
Antal ansatte: 1.546.
Lønomkostning per ansat: 711.513 kroner.



Atea
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 862 millioner kroner.

Antal ansatte: 1.322.
Lønomkostning per ansat: 652.042 kroner.



CSC
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 733 millioner kroner.

Antal ansatte: 954.
Lønomkostning per ansat: 768.343 kroner. 



EG
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 565 millioner kroner.
Antal ansatte: 828.
Lønomkostning per ansat: 682.367 kroner.



Microsoft Danmark
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 489 millioner kroner.

Antal ansatte: 442.
Lønomkostning per ansat: 1.106.334 kroner.



Foreningen Bankdata
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 450 millioner kroner.

Antal ansatte: 654.
Lønomkostning per ansat: 688.073 kroner.



JN Data
Samlede lønomkostninger seneste årsregnskab: 428 millioner kroner.

Antal ansatte: 549.
Lønomkostning per ansat: 779.599 kroner.

Sagen om bestikkelse i Region Sjælland har fået mange virksomheder i Ateas kundekreds til at forberede sig på en situation, hvor de bliver nødt til at droppe Atea som it-leverandør.

En lang række kilder blandt Ateas konkurrenter fortæller uafhængigt at hinanden, at de over de seneste to måneder har fået snesevis af henvendelser fra både private og offentlige virksomheder, som i dag bruger Atea som deres primære it-leverandør.

Ingen af kilderne ønsker at stå offentligt frem, ligesom de ikke ønsker at fortælle navne på de kunder, som henvender sig.

Men de fortæller samstemmende, at virksomhederne angiveligt er bekymrede for at ende i en situation, hvor nye afsløringer eller en straffesag mod nuværende og tidligere Atea-chefer kan tvinge dem til at droppe samarbejdet med Atea.

Derfor sender kunderne følere ud til alternative leverandører, som med kort varsel kan træde ind som erstatning for Atea.

50 forespørgsler på to måneder
Kundehenvendelserne strækker sig fra uformelle sonderinger om samarbejde til helt konkrete ordrer, som bliver flyttet fra Atea til en konkurrent, fortæller en kilde.

En direktør hos en større it-forhandler fortæller, at hans salgsteam alene i juni og august har fået 50 forespørgsler fra nye kunder, som i dag handler hos Atea.

Heraf kommer omkring 40 fra private virksomheder.

Blandt offentlige kunder er det især statslige institutioner, som er ude og sondere mulighederne for at finde alternative leverandører.

I den private sektor er det både større og mindre kunder, der stikker fingeren i jorden.

“Flere kunder er gået over til en to-leverandørstrategi, hvor man har flere heste at spille på, hvis bestikkelsessagen udvikler sig yderligere,” siger en kilde.

Indtil videre er der dog ingen eksempler på kunder, der fuldstændig har droppet Atea som leverandør.

Tænker sig om en ekstra gang
Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet er ikke overrasket over meldingerne om, at private og offentlige kunder bruger bestikkelsessagen som anledning til at tage deres it-indkøb op til overvejelse.

“Med de ting, der er kommet frem om en særlig konto hos Atea, er det da forståeligt, hvis man tænker sig om en ekstra gang før man bruger skatteydernes penge på at købe ind hos Atea. Jeg forstår godt, at den offentlige chef, der skal bestille udstyr for x antal millioner kroner, kan være noget usikker på, hvad han bør gøre. Men for en indkøber i en privat virksomhed er det noget helt andet. I det omgang de ikke er bundet af indkøbsaftaler, står de jo anderledes frit,” siger Lars Krull.

Fra formanden for de kommunale it-chefer Henrik Brix lyder samme melding.

“Der er jo ikke faldet nogen dom i sag, så jeg vil afvente hvad der sker. Men jeg kan da godt forstå, hvis både private og offentlige kunder forbereder sig på en situation, hvor man får brug for andre leverandører,” siger Henrik Brix.

Han afviser dog, at man i Favrskov Kommune er på udkig efter alternativer til Atea som it-leverandør.

Ærligt ønske om at rydde op
Han har dog ingen betænkeligheder ved at benytte de kommunale indkøbsaftaler, hvor Atea er storleverandør.

Læs også: Atea taget til nåde efter bestikkelsessag: Vinder stor kommunal pc-aftale

“På mig virker det som om, at Atea har et ærligt ønske om at få ryddet op i de forhold, som er kommet frem, og med den redegørelse, som Atea har udarbejdet (til SKI, red.) tror jeg, at det er mere sikkert end nogen sinde at handle med det firma,” siger Henrik Brix.

Atea har ikke ønsket at kommentere Computerworlds oplysninger.

Da selskabet i juli fremlagde sit seneste kvartalsregnskab afviste koncernchef Steinar Sønsteby, at Atea har mistet kunder som konsekvens af bestikkelsessagen.

Han erkendte dog, at et ikke nærmere bestemt antal ordrer er blevet udskudt eller er gået til konkurrenter.

I sidste måned skrev finans.dk, at en rundspørge foretaget af Danske Bank blandt Ateas største offentlige kunder viste, at størstedelen mod forventning køber ind hos Atea, som de hele tiden har gjort.

“Ni ud af 10 har ikke reduceret deres indkøb hos Atea på baggrund af bestikkelsessagen, og ni ud af 10 svarer, at de ikke har tænkt sig at ændre ved deres indkøb,” hed det.

Læs også:

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef