Monthly Archives: September 2015

Computeren på DTU har 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse. Foto: Nicolai Devantier.

Supercomputeren på DTU regner, til du segner.

Men de enorme datamængder, som systemet regner på, betyder, at det er lettere at flytte sit forskningsarbejde efter regnekraften end at flytte data til den lokale maskine.

Sundhedsdata, der er gemt på en supercomputers harddiske i Oslo, flyttes altså ikke til DTU, hvis en forsker skal bruge dem.

Beregningen flyttes i stedet til Norge via skyen.

“Datamængderne og databaserne er simpelthen så store, at det vil tage oceaner af tid at kopiere data og flytte dem til den computer, der skal foretage den relevante udregning,” fortæller Peter Løngreen, chefkonsulent, DTU Systembiologi.

“Derfor flytter vi i stedet beregningsjobbet til den placering, som data har, via en sky. På den måde kan man regne på data i eksempelvis Tyskland og Sverige eller svenskerne kan regne på danske sundhedsdata uden at flytte data.”

Biologiske data fylder 60 procent
Hvert halve år fordobles mængden af elektroniske data om levende organismers biologi, hvilket er DTU-maskinens primære regneområde.

Man beskriver organismernes mindste bestanddele som celler, gener og proteiner – i alt fra bakterier og gærsvampe til mennesker.

Forskerne kan således bruge computeren til at foretage beregninger på en defineret patientgruppe fra Danmark som et led i forskningen efter ny medicin.

“Vi regner med, at i 2020 vil 60 procent af alle data indeholde informationer af biologisk karakter. Det skyldes blandt andet de mange registreringer fra fitness-gadgets og naturligvis fra forskningsverdenen,” siger Peter Løngreen.

Nummer 163
Man skal scrolle lidt ned af listen over de 500 største supercomputere i verden, før man støder på Danmarks – i øjeblikket – hurtigste maskine.

Læs også: Ny liste: Her er verdens – og Danmarks – vildeste computer

Men på en plads som nummer 163 dukker Computerome op.

Navnet dækker over hardware-komponenter, som teknikere har samlet til en af Danmarks kraftigste computere i et stille hjørne på den nordligste del af DTU Risø, der er smukt placeret ved Roskilde fjord.

Den er bygget i to containere, hvor en er udstyret med computerens mere end 16.000 kerner og 92 terabyte hukommelse, mens den anden container er optaget af storage-systemets 7,5 petabyte lagerplads.

Det giver en kapacitet på cirka 0,5 petaflops.

Formålet med at fylde containerne med isenkram fra blandt andet HP og EMC er at bringe Danmark helt i front, når det gælder forskning og bearbejdning af enorme mængder biologiske data inden for life science, pharma- og på sundhedsområdet.

Et helt konkret mål er, at den enkelte patient i langt højere grad bliver behandlet med udgangspunkt i patientens gener og arvemateriale.

Cloud-løsning til flyttearbejde
Data er som udgangspunktet meget uensartede og i store mængder, når det drejer sig om mennesker eller kommercielle formål.

Desuden er de meget sensitive, så computeren skal være optimeret netop til denne mangfoldighed, og man skal helst ikke flytte sine data for meget ud og ind af den.

Derfor bygger udviklingsholdet på DTU en cloud-løsning, hvor brugerne af computeren kan låne eller købe regnekraft til projekterne.

“Løsningen bliver en cloud-service, hvor både private virksomheder og forskere kan tilgå maskinen. Det giver god mening, at vi deler regnekraften med alle interesserede. Mange firmaer har ikke råd til at købe et kæmpe computer til nogle få opgaver.”

Ligeledes opbygger man i øjeblikket store såkaldte high-performance computing-centre og kobler dem sammen i netværk som det europæiske ELIXIR. På den måde kan mange forskere gøre brug af hinandens data samt analysere sig frem til nye og større sammenhænge indenfor sundhed.

Et lille år efter maskinen blev sat i drift, har man allerede kørt over 100.000 jobs på den danske computer.

Læs også:
Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Ny liste: Her er verdens – og Danmarks – vildeste computer

Nyt forsknings-gennembrud kan give billigere fiber-netværk

Acers pressemøder kan ikke helt konkurrere med deres Predator gaming-computere.

Sony: Alle elsker applaus…
Hos Sony er der ingen, der kan snige sig ind, før showet går i gang.

Men her er det også meget sjovere at gå ind til tiden. 

Om man er fan eller ej, kan det varmt anbefales at dukke op til begyndelsen af en af Sonys pressekonferencer.

Når man er nået forbi de to lag af adgangskontrol, unge damer først og herrer i jakkesæt bag dem (for ja, sådan er det altså også endnu) kommer overraskelsen.

Flankeret af dusinvis af klappende, ja måske endda enkelte hujende Sony-medarbejdere, defilerer pressen ind i Sonys hal til IFA 2015 for at høre, hvad de japanske genier har brygget på i deres laboratorier verden over.

Sony er et stort firma, og hallen afspejler forretningens størrelse.

Klemt inde blandt polske, argentinske og australske journalister tager det næsten halvandet minut at nå frem til en stoleplads.

Indrømmet, det kunne være gjort hurtigere, men applausen indgyder en vis lad ynde og aristokratisk adstadighed i sjælen.

Hvis ikke man besidder en god mængde dansk beskedenhed, kommer man let til at stoppe op og øve sit kongelige baghåndsvink på uskyldige Sony-medarbejdere og it-journalister.

Hvis Kazuo Hirai, Sonys CEO, en dag vil afprøve, hvor langt han kan nå med sin entusiastiske stil, kan han sælge sand i Sahara.

Med sleepsense vil Samsung hjælpe dig med at holde styr på søvnen. I det hele taget er det home automation i fokus for Samsung på dette års IFA-messe.

De danske kommuner har en målsætning om, at 80 procent af de omkring 4,3 millioner borgere over 15 år skal flyttes fra de analoge kanaler til de digitale selvbetjeningsløsninger inden årets udgang.

En ny måling viser, at vi er på vej mod målstregen, men dog ikke tættere på end, at der stadig mangler omkring syv procent svarende til 300.000 borgere, for at komme helt i mål. 

Den viden er kommet frem, efter Kommunernes Landsforening (KL) i foråret har indsamlet data, som samtidig viser, at der fortsat er en stigning i anvendelsen af de digitale løsninger.

Kommunerne modtager således i dag samlet set 73 procent af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger på de 28 kommunale områder, omfattet af lov om obligatorisk digital selvbetjening 2015.

Kommunerne er altså på rette spor, men de resterende 300.000 borgere skal lokkes til tasterne inden nytårsaften.

KL erkender da også i sin undersøgelse, at kommunerne ikke kan hvile på laurbærbladene.

Grafen viser udviklingen af borgernes selvbetjeningsgrad på de lovbestemte områder for digital selvbetjening. Kilde: KL.

Stor spredning i digitaliseringen
Selv om den samlede volumen for digital selvbetjening er høj, er der stor forskel fra område til område.

Rapporten fra KL viser, at det er de store og ‘lette’ områder, som borgerne har taget til sig. Eksempelvis flytning har en selvbetjeningsgrad på 88 procent.

Læs også: Statens store it-plan får en gyser-afgørelse i slutningen af 2015

Anderledes ser det ud på de ‘tungere’ områder, som er indført senest. 

På det sociale og det tekniske område er der generelt lavere selvbetjeningsgrader, men også med stor spredning på mellem 15 og 94 procent tilslutning.

Det er særligt områder med socialt udsatte borgere eller komplicerede ansøgningsforløb, som er vanskelige at digitalisere for kommunerne.

Et eksempel er hjælpemiddelområdet, hvor selvbetjeningsgraden for ansøgning om kropsbårne hjælpemidler er på 15 procent.

Større krav til brugere og leverandører
For at få en højere grad af digitalisering har KL et par forslag.

Et af dem er at tvinge løsninger igennem, eksempelvis ved at kræve borgerne bestiller et sundhedskort digitalt.

Men også bedre it-systemer og større krav til brugervenlighed hos leverandøren nævnes som trin på vejen mod de 80 procent.

Læs også:

Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

It-bøvl får Skat til at udskyde vigtig deadline for tusindvis af danske virksomheder

Windows 10 er støt og roligt gledet ind over forbruger-computere verden over.

Op imod 50 millioner computere er i færd med at benytte de nye funktioner i Windows 10, og det nye Windows bliver af mange medier og brugere kaldt en af de bedste versioner af Microsofts styresystem nogensinde.

Men selv om privatbrugere gratis har kunnet installere Windows 10 på eksisterende Windows 7- og 8.1-computere, så er virksomhederne med god grund mere tilbageholdende. Men er Windows 10 værd at opgradere til for virksomheder?

En forståelig tilbageholdenhed
Windows 10 har for Microsoft haft et tydeligt mål: Erhvervslivet.

Da Windows 8 udkom tilbage i 2012, rynkede de fleste virksomheder på næsen.

Det var et bastard-styresystem, som vaklede mellem tablet og desktop, og det var for mange et fjendtligt system, hvis man kun skulle bruge det på en pc. Der var for mange steder i systemet, hvor touch-venlighed var prioriteret over musen.

Samtidig var forgængeren Windows 7 et udmærket og stabilt system, som gav brugerne det, de skulle bruge. Hvorfor så spilde tiden – og pengene – på at opgradere til Windows 8?

Efter Windows 8-lanceringen så man sågar flere distributører reklamere med Windows 7 som en selvstændig feature, hvilket siger en del om Windows 8′s popularitet – eller mangel på samme.

Microsoft forsøger derfor ihærdigt med Windows 10 at vise, at it-selskabet kan lytte til enterprise- og business-brugerne.

På grædende knæ præsenterede Microsoft en hjemvendt startmenu i venstre, nederste hjørne, som den kendes fra Windows 7, og næsten alle de fingervenlige, firkantede ikoner er gemt væk og findes kun frem, hvis du reelt set skal bruge en touchskærm til systemet.

Ligeledes har Windows 10 haft en utroligt stor mængde testere i løbet af en ualmindelig lang testperiode. Over fem millioner brugere har i over 10 måneder testet og forbedret systemet.

Det skulle nok tale for at opgradere nu frem for at vente på den første Service Pack, som det ellers har været kutyme at gøre efter Windows-lanceringer.

Venter til det rette øjeblik
Der vil være mange virksomheder, som vælger ikke at opdatere med det samme.

Normalt gennemfører virksomheder først en mindre test af et nyt system – blot på en enkelt eller nogle få computere – for at se systemet an.

Derefter rulles det ud på en mindre mængde computere med udvalgte testpersoner. Først herefter udvides OS’et til hele virksomheden.

Computerworld har talt med flere CIO’er fra nogle af landets største virksomheder, og de er tilbageholdende med at kaste sig over det nye system. De fleste er end ikke begyndt at se på systemet.

Der ventes blandt andet på, at Windows 10 modnes, og potentielle fejl rettes, da det jo endnu er dugfrisk fra sommerens lancering.

Andre har stadig skuffelsen i baghovedet efter Windows 8, og igen ser andre ingen grund til at begynde at bruge tid og penge på at opgradere.

Windows 7 fungerer jo stadig fint, og der er endnu et par år til, at supporten stopper, hvilket sker den 14. januar 2020.

Hvorfor så bøvle med et nyt styresystem?

Derudover begynder styresystemer at få mindre betydning i virksomhederne. Oftere og oftere ligger CRM- eller ERP-systemer i skyen eller via klienter, som fungerer lige så godt i Windows 7 som i Windows 10. Og som før nævnt er Windows 7 allerede et system, der tilbyder en stabil og god oplevelse.

Der er en grund til, at computerspillere – nogle af de mest kritiske brugere af Windows – i stor stil blev på Windows 7, efter Windows 8 kom. Windows 7 var ganske enkelt godt nok. Dermed ikke sagt, at Windows 10 ikke har en masse nyheder og forbedringer at byde på. For vi synes også, at Windows 10 er et af de bedste Windows-systemer til dato.

Hurtighed fra Windows 8
En af de store fordele ved Windows 10 er den forbedrede kerne, som allerede så dagens lys i Windows 8.

Windows 7 er en videreudvikling af tidligere systemer, og derfor var den oprindelige kerne fyldt med kode, som ikke blev brugt eller ikke var tidssvarende.

I Windows 8 skrev Microsoft kernen om, hvilket resulterede i et langt hurtigere system end Windows 7.

Den samme hastighed er også i Windows 10. Arbejder du på en Windows 7-computer i dag, vil du ofte opleve en markant øget hastighed i systemet ved at opgradere til Windows 10 – bare uden brugerfjendtligheden i Windows 8.

Den fortabte søn vender hjem
Startmenuen er endnu en fordel ved Windows 10. I Windows 8 fyldte den hele skærmen med store, firkantede ikoner, som skulle opdatere sig selv med relevante oplysninger. Men kun få brugte rent faktisk systemet, og flere valgte at installere tredjeparts-startmenuer.

I Windows 10 er startmenuen blevet mere klassisk. Den viser oversigten over dine apps, og den er generelt lang mere funktionel end startskærmen på Windows 8.

Det betyder, at dine brugere relativt let kan gå fra Windows 7 til Windows 10, uden at der skal sættes meget tid af til systemundervisning.

Der er ikke den samme spildte plads, og samtidig kan du personificere den i stor stil. Ønsker du masser af Livetiles? De kan være der. Skal der bare en masse små genvejsikoner? Det er muligt. Skal der kun være en lille startmenu med adgang til Søg og Stifinder? Sådan kan det også blive.

Du kan dog ikke ændre den venstre side af listen Programmer – dem vælger Windows for dig, og det bliver nok ikke helt nemt for Windows 7-brugere at forstå, hvordan menuen skal personliggøres.

Samme sted finder du også søgefunktionen. Havde vi været briter eller amerikanere, havde vi skrevet stolpe op og ned om Cortana, som er et fabelagtigt stykke software – hvis altså Microsofts digitale assistent eksisterede på dansk.

Det gør Cortana ikke, og i stedet må vi nøjes med en søgefunktion, som enten kun søger lokalt på computeren, eller som søger på nettet via den danske Bing.

Det første er at foretrække, da Bing på dansk stadig er lige så ubrugelig som en hullet faldskærm.

Den lokale søgefunktion virker dog godt, og ofte er det nok bare at skrive “Spot…” + Enter, og så åbner Spotify.

Det er også her, at Microsoft mener, at Windows 10 kan gøre en forskel i virksomheden.

Cortana kan nemlig håndtere big data via “native language”. Et eksempel kunne være at skrive “hvor mange computere blev der solgt i Varde i uge 32″, og så vil Cortana kunne trække data ud, såfremt Cortana har adgang til dem. Smart og nemt – hvis det altså fungerede på dansk.

Perfekt til “power-brugeren”
Til de mange brugere, som multitasker med mange programmer og flere skærme, er der noget at glæde sig til.

Windows 10 er udstyret med en forbedret håndtering af flere vinduer, så du hurtigt kan opdele din skærm i fire separate skærmbilleder med forskellige vinduer.

Ligeledes er der også givet lidt opmærksomhed til måden at håndtere flere skærme på, og måske vigtigst af alt – i hvert fald for nogle – er der kommet virtuelle skriveborde til Windows.

Det er en funktion, som OS X og de fleste Linux-systemer har kørt med i årevis.

Sammen med en forbedret programoversigt i “alt+tab” er der udsigt til hurtigere at kunne navigere rundt mellem aktive programmer.

Ønsker du, at navigationen skal agere på en bestemt måde, kan det indstilles langt hen ad vejen til egne behov.

Gratis for forbrugere, men bedre for business
Brugere med Windows 7 og 8.1 Home kan opgradere gratis til Windows 10 Home. Det er næsten hele forbrugersegmentet af Windows-brugere, som gratis har fået en opgradering af systemet.

Også Windows 7 og 8.1 Pro kan gratis opgraderes til Windows 10 Pro, hvilket er en udvidet version af Windows 10.

Her medfølger muligheder for remote desktop server, Hyper V-virtualisering og BitLocker-kryptering.

For dem med Windows Enterprise vil det være muligt at opgradere via VLSC som tidligere, og Windows 10 kræver blot en allerede gyldig Windows Enterprise-licens på enheden, samt at computeren lever op til specifikationskravene.

Enterprise-versionen af Windows 10 indeholder yderligere funktioner. En markant bedre Device Management og lignende til at håndtere store mængder enheder.

Dertil indeholder Enterprise-versionen også adgang til Windows Store for Business, hvilket er en virksomhedsspecifik version af Windows Store, hvor der kan hentes apps.

De it-ansvarlige kan udvælge specifikke apps, som kan indkøbes i mængder og placeres i en “privat”-version af Windows Store.

Det betyder, at de ansatte kan hente et udvalgt sortiment af apps, som er forhåndsgodkendt af it-afdelingen.

Målet for Microsoft er at gøre Windows Store til en interessant butik med apps til virksomheder.

Der er stadig rigtig langt til iOS eller Androids mangfoldige app-butik, og ligeledes er der stadig mange virksomheder, som vil fortsætte med at benytte .net/win32-programmer, da de virker udmærket på Windows 10.

Ikke desto mindre kan butikken vise sig at være smart for virksomheder, når nu den 10. bruger kommer og spørger efter adgang til Facebooks app.

Skal du opdatere eller ej
Så skal du opgradere? Hvis du benytter dig af Windows 7 eller 8.1 Pro, har du et år til at opgradere gratis.

Dermed er der god tid til at se systemet an, før du installerer det på samtlige af din virksomheds pc’er.

Windows 10 bliver kaldt den sidste version af Windows, og dermed skifter verdens mest populære styresystem status og bliver til en service. Microsoft kalder det selv for”Windows-as-a-Service.”

Til gengæld kommer der langt flere opdateringer i et hurtigere tempo.

Det betyder også, at det på sin vis ikke giver mening at vente på Service Pack 1.

Til oktober kommer der dog formodentligt den første store opdatering til Windows 10.

Arbejder du med Windows 10 Enterprise, kan du forvente, at dine mange brugere relativt hurtigt kan bevæge sig rundt i Windows 10, da en stor del af forskellen for den almindelige bruger mellem Windows 10 og Windows 7 ligger i det grafiske.

Ligeledes er udruldningen af Windows 10 Home allerede godt på vej, og dermed kender dine brugere nok hurtigt til Windows 10.

Den nye oversigt over aktive programmer. Det er ligeledes her, hvor du kan danne nye virtuelle skriveborde. Foto: Morten Sahl Madsen

Rom blev ikke bygget på en dag
I en virksomhed sker ting jo ikke fra den ene dag til den anden.

Firmaer bør teste Windows 10 for at se, om alle de fornødne programmer virker efter hensigten og uden problemer. Først derefter kan man overveje, om det er besværet værd.

Som research vice president hos Gartner, Stephen Kleynhans, sagde til Cnet:

“Hvis alt går vel under testperioden, bør virksomheder begynde at udrulle Windows 10 i løbet af anden halvdel af 2016 eller i begyndelsen af 2017 alt efter, hvor stort firmaet er, eller hvor komplekst it-miljøet er.”

Ligeledes er det værd at overveje, om det overhovedet kan svare sig at opgradere den eksisterende maskinpark, eller om det bedre kan svare sig at opgradere ved et hardwareskift på et tidspunkt.

Det tager et sted mellem en og tre timer at installere Windows 10. Har du 1.000 computere i virksomheden, så kan du se frem til mange timer, hvor enhederne er ukampdygtige.

Har du Windows 8.1 på virksomhedens pc’er bør du nok også overveje at opgradere tidligere, end hvis de har Windows 7.

Dette skyldes brugerfladen, som er markant bedre i Windows 10, og det er noget, som dine brugere vil mærke.

Står du til gengæld foran et større indkøb af nye maskiner, er der ingen grund til ikke at vælge Windows 10.

Det er et godt og stabilt system med en række gode nyheder og veludviklede funktioner.

Og da brugerne formentlig installerer det på deres egne private computere, er indlæringsfasen muligvis ubetydelig.

Vigtigst er dog spørgsmålet om, hvorvidt dine programmer kan fungere i Windows 10.

Microsoft selv fortæller, at langt de fleste programmer burde virke, men det kan du ikke vide dig sikker på, hvis du har et ældre ERP- eller CMS-program, som nu fungerer på 7 eller endda XP.

Derfor er det vigtigste parametre også, at finde ud af, om programmerne virker.

Derefter kan du overveje resten.

Læs også: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

“Privacy made easy!”

Sådan lyder det tiltalende budskab fra appen AppLock til Android, der med over 100 millioner brugere er blandt de mest populære apps i Play-butikken.

AppLock lover at beskytte brugernes private data i forskellige apps – eksempelvis SMS, Gmail, Facebook og billedgalleriet på telefonen.

Eksempelvis lyder beskrivelsen af AppLock:

“AppLock kan gemme billeder og videoer, AppLock giver dig kontrollen med adgangen til billeder og videoer. Udvalgte billeder forsvinder fra dit fotogalleri og forbliver bag en låst og letanvendelige PIN. Med AppLock kan kun du se dine skjulte billeder.”

Problemet er blot, at AppLock måske er knap så sikker, som de 100 millioner brugere går og tror.

Afslører tre alvorlige sårbarheder
Det er sikkerhedsportalen Securiteam, der kan afsløre tre forskellige sårbarheder i AppLock.

“Den første sårbarhed viser, at billeder og videoer ikke er krypterede, men blot skjult for brugerne, og selv uden root-adgang kan vi gendanne dem, sågar med det originale filnavn.”

“Den anden sårbarhed viser, hvordan en bruger med root-adgang på enheden let kan fjerne PIN-koden fra applikationer eller tilføje det til andre. Han kan desuden ændre PIN-koden.”

“Den sidste, og mest kritiske, sårbarhed er et PIN bypass. Det er muligt uden root-adgang og med alle applikationer, indstillinger og så videre, der er blokeret via appen, at nulstille PIN-koden til en, vi selv vælger, og at tage fuld kontrol over appen,” lyder det på Securiteam-bloggen, hvorefter der føres bevis for sårbarhederne.

Derfor afsløres sårbarhederne
Securiteam skriver, at selvom virksomheden bag AppLock til at starte med var meget lydhør over for problemerne, har der ikke været yderligere reaktioner siden den 31. juli.

Derfor lægger Securiteam nu de tre sårbarheder frem til offentligt skue for at advare brugerne om den usikre app, der ellers netop skulle sikre deres private data.

Sagen er ikke ulig de problemer, vi tidligere har set med de såkaldte password-managere, der er apps, hvor brugerne kan opbevare alle deres adgangskoder sikkert.

I juni blev password-manageren Lastpass udat for et angreb og måtte derefter informere de mange brugere om, at blandt andet emailadresser til Lastpass-konti, huske-informationer til adgangskoder og ‘autentificerings-hashes’ var blevet kompromitteret.

Læs også:

Skulle beskytte brugernes adgangskoder – nu er password-manager selv under angreb

Ekspert om angreb mod password-manager: Udstiller kæmpe risiko – men der er en løsning

Foto: Huawei

Der har været snak om et smart digitalur fra den store kinesiske producent Huawei i lang tid, og nu er den endelige version så meldt klar fra kinesisk hånd.

I forbindelse med den igangværende IFA-messe i Berlin har selskabet således fortalt om Huawei Watch.

Uret er ifølge kineserne klar til salg fra om med den 2. september i en stribe af de store europæiske lande som Frankrig, England, Spanien og Italien.

Danmark nævnes dog på listen over lande, hvor uret vil blive sat til salg på et tidspunkt i fremtiden.

I den dyre ende
Huawei, der på konsummarkedet blandt andet har slået sit navn fast som leverandør af prisbillige smartphones, har valgt en lidt anden strategi med firmaets ur.

Det er prissat til mellem 400 og 700 euro afhængig af hvilken udgave, man ønsker sig. Dagens valutakurs giver en dansk pris på mellem 3.000 og 5.300 kroner.

Derved befinder uret sig i det dyre selskab del af skalaen, og er på niveau med Apple Watch, der også starter på cirka 3.000 kroner.

Uret er designet efter de klassiske ure, og den runde skive har en diameter på 42 millimeter. I cirklen er der placeret en 1,4-tommer AMOLED-skærm med 400 x 400 pixel, hvilket giver en pixeltæthed på 286 per tomme.

Overfladen på uret er ridse-resistent safirglas.

Inde i urkassen har kineserne placeret en seks-aksers bevægelsessensor til måling af dine aktiviteter.

Ligeledes er der en indbygget pulsmåler, der ifølge Huawei rager en lille smule ud fra urkassen for at give en mere præcis måling af dit hjerteslag.

Huawei Watch kommer med den nyeste version af Android Wear.

Læs mere her: Google rykker tættere på Apple: Android Wear-ure virker nu sammen med iPhone

Gul(d) eller sort
Som de andre smarte ure på markedet kan denne model naturligvis også bruges til at give besked om indkommende samtaler, tekstbeskeder og mail.

Uret kan anvendes via stemmestyring til eksempelvis navigation og afspilning af musik.

Huawei fortæller, at selskabet har lagt stor vægt på designet og inspirationen er hentet fra de gamle og hæderkronede schweiziske producenter.

Du kan vælge mellem udgaver med guld-, stål- eller sort urkasse og mellem mange forskellige urskiver, der skal lede tankerne hen på luksuriøse og klassiske designerure.

Der er også frit valg mellem læderrem eller lænke til uret.

Læs også:
Store forventninger til teknologi-messen IFA – nu slår messen dørene op for vild elektronik og heftige gadgets

Stor opdatering på vej: Nu kan Android-ure snakke sammen

Omkring 65 danske job forsvinder, når den amerikanske tele-producent Spectralink lukker sin danske produktion i Horsens.

I stedet prøver det amerikanske selskab nu lykken med en kinesisk underleverandør.

Det fremgår af 2014-regnskabet for Spectralinks danske datterselskab, hvor ledelsen skriver, at udflytningen til Kina forventes at være endeligt på plads inden udgangen af i år.

Dermed er næsten 25 år med dansk produktion af telefoner endegyldigt slut.

Direktør er stoppet
Allerede tilbage i maj måned forlod direktør Sten Dyrmose posten som dansk direktør og blev erstattet af Spectralinks amerikanske CEO, Danny Ross Mondor.

Ifølge Computerworlds oplysninger betyder udflytningen til Kina, at 65 af de danske medarbejdere henover sommeren har modtaget en fyreseddel.

Fyringerne rammer i produktionsafdelingen, ligesom en række udviklere, sælgere og administrativt personale mister deres arbejde.

Når lukningen af den danske produktion er endeligt gennemført, beholder Spectralink dog en mindre afdeling med omkring 20 udviklere og folk i salgssupport.

Med lukningen af Spectralinks produktion i Horsens er det slut med det, der engang var et regulært dansk tele-eventyr.

Det amerikanske selskab, der er specialiseret i produktion af trådløse telefoner og handsets til kunder i industrien, har været i Danmark siden 2005, hvor man overtog det daværende Kirk Telecom, som op gennem 1990′erne stod bag en række populære modeller af datidens fastnet-telefoner.

Ud over produktionen af de fysiske handsets leverer Spectralinks også og software og server-løsninger til industriel telefoni baseret på Wifi- og DECT-teknologier (Digital Enhanced Cordless Telecommunications).

Det har ikke været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Spectralink.

Læs også:

Dansk firma på vej med anderledes Android-smartphone – hvis….

Næste mobility-bølge: Her er fem ting du skal satse på

Lyd er ikke længere noget, som man bare sætter sig og lytter til.

I stedet bruger vi musikken, som var det et møbel: Lyden skal udfylde rummet, og højttalerne skal give den bedste lyd, uanset om man sidder i sofaen, ved spisebordet eller er i køkkenet.

Det er blandt andet derfor, at der i den seneste årrække har været et stort paradigmeskift fra de store gulvhøjttalere, som ofte er det første, der ryger, når din kæreste flytter ind til fordel for mere mobile højttalere.

B&O Play, Bang & Olufsens søsterselskab rettet mod det yngre publikum, kommer nu med BeoPlay A6.

Det er en trådløs højttaler til den generation, som ikke ejer et anlæg, men som i stedet blot vil forbinde sin mobil, hvorefter musikken flyder.

Derfor understøtter A6 også de fleste streamingstandarder (dog ikke Spotify Connect).

Foto: B&O Play

Den buede form. Foto: B&O Play

Knapperne på A6 er ren touch. Foto: B&O Play

Buet form spreder lyden
Mens B&O Play lover en fyldig og ambient lyd fra A6, så har B&O’s produkter i høj grad også handlet om design. A6 er designet af den danske designer Jakob Wagner, som blandt andet også har designet B&O H8 og produkter fra Stelton.

“Jeg har egentlig designet BeoPlay A6 på samme måde, som når jeg designer et møbel. Her er det dog lyden og interaktionen, der har bestemt formen. Den intuitive, men også overraskende form spiller altid hen-imod-dig, uanset hvor du er, og derfor får man et mere intimt forhold til sin BeoPlay A6 end til et konventionelt musiksystem,” forklarer Jakob Wagner.

Buen er lavet, så fire af de fem indbyggede højttalere kan spille ud i hele rummet, mens den sidste fuldtoneenhed er rettet bagud. A6 er dækket af stof fra Kvadrat, et firma inden for designtekstiler.

Har du ligeledes allerede et andet B&O Play eller Bang & Olufsen-produkt, som understøtter B&O Multiroom, så kan A6 tilsluttes dette. Det er for eksempel B&O Plays A9.

BeoPlay A6 kommer i handlen fra midt i oktober til en pris på 7.499 kroner, og Computerworld kommer med en test inden da. 

Læs også: Test: Stilsikre danske Bluetooth-højtttalere giver rigtig flot lyd