Monthly Archives: September 2015

It-advokat Heidi Steen Jensen
Copyright Horten Advokatpartnerselskab

Hvis dine private oplysninger ryger ud i det offentlige rum, fordi en virksomhed ikke passer ordentligt på dem, kan det blive en ærgelig omgang.

Mere end 30 millioner kunder hos utroskabs-sitet Ashley Madison har fået deres emailadresser offentliggjort, og det er hverken første eller sidste gang, at en stor virksomhed ikke kan beskytte sine kunders privatliv.

Men hvad kan du gøre, hvis dine private oplysninger pludselig flagrer rundt på internettet?

Heidi Steen Jensen er certificeret it-advokat og partner i advokatfirmaet Horten Advokatpartnerselskab.

Hun forklarer, at der er stor forskel på, om en udenlandsk eller en dansk virksomhed ikke passer på dine private oplysninger.

“De sager, vi har haft her i Danmark, er jo forløbet pænt og ordentligt. Hvis et læk sker i Danmark vil Datatilsynet se på det, og der vil kunne være en sag ved domstolene. Der har jo været situationer hvor virksomheder er blevet hacket og har gjort hvad de kunne for at sikre sig bedre fremover. I de situationer kan man få en bøde, hvis sikkerheden ikke har været høj nok. Men man får ikke få en bøde, hvis sikkerheden har været høj nok.”

Læs også: To nye sikkerhedsheriffer: Der skal strammes op om danskernes ret til privatliv

I sager, hvor eksempelvis kreditkortoplysninger bliver stjålet fra et firmas kundedatabase, vil det ikke være relevant at søge erstatning, da bankerne dækker et tab, så længe du ikke selv er skyld i det. 

Bankerne vil så rette krav imod firmaet, hvis de mener, at der er mulighed for at hente pengene hjem.

Penge er ikke alt
Men som det står lysende klart efter lækagen af Ashley Madisons kundearkiv, er det ikke kun økonomiske tab, man kan komme ud for, når databaser bliver hacket.

Over 30 millioner mennesker verden over er blot et opslag i de lækkede kontooplysninger fra en ubehagelig konfrontation med kæresten eller ægtefællen.

Er du havnet i sådan en situation, er mulighederne anderledes.

Hvis uheldet er ude, og den udkårne tager sit gode tøj og går eller du på anden måde lider under et datalæk, kan du nemlig sagsøge det ramte firma. Men det er ikke nogen god forretning i Danmark.

“Hvis du ikke har lidt økonomisk tab, kan du gå efter tort-godtgørelse, hvis retten mener, at det er på sin plads. Men det er små beløb i Danmark. Det vil være måske 25.000-100.00 kroner, alt efter hvad du har været ude for. Men du skal jo betale en advokat først,” fortæller Heidi Steen Jensen.

I tilfældet med de lækkede data fra utroskabssitet Ashley Madison mener hun dog ikke, at man skal gøre sig de store forhåbninger ved en dansk domstol:

“Jeg tror, at domstolene kunne finde på at sige, at det var man nok selv lidt ude om.”

Læg sag an i udlandet
Hvis du sidder tilbage blandt sine flyttekasser i din nye singlebolig, er der dog et sidste skud i bøssen.

Hvis en udenlandsk virksomhed har været uforsigtig med dine data, kan du nemlig sagsøge den i dens hjemland.

I tilfældet Ashley Madison er der dog heller ikke så nemt som det lyder.

Ifølge canadisk lov skal den tabende part nemlig dække en del af modpartens retsomkostninger, og hvis du er udlænding kan der modparten kræve, at du lægger et depositum på op til 70 procent af deres forventede omkostninger før sagen overhovedet kan gå i gang.

Så i det lange løb er det nok billigere at holde fingrene og sine data for sig selv.

Interessevaretagelse. Politikerpåvirkning. Lobbyisme.

Kært barn har som bekendt mange navne.

Og når den globale it-gigant Microsoft og den hjemlige telemastodont TDC sender sine lobbyister i nærkamp med politikere og embedsmænd sker det med selskabernes kommercielle interesser for øje.

I hvert fald langt henad vejen.

Det fortæller Anders Thomsen, som er direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark, hvor han organisatorisk indgår i et Microsoft-team med blandt andre jurister og PR-folk.

“Som udgangspunkt og til syvende og sidst varetager jeg Microsofts interesser, men vi er jo også interesserede i Danmarks interesser. Her er det ikke nødvendigvis modstridende interesser, der er på spil,” forklarer Anders Thomsen til Computerworld.

Troværdighed er adgangsbillet
Han fortæller, at hans daglige arbejde på de indre linjer består i at holde sig ajour med Microsofts produkter og politik, mens han udadtil holder fingeren på pulsen angående tendenser i EU og i det danske folketing.

“Vores viden vil vi gerne bruge til at påvirke samfundet. Det gør vi med fakta og en respektfuld dialog med folk som politikere og embedsmænd, hvor min kerneopgave er at sørge for, at vi kan sælge vores produkter og modgå lovgivning, der hindrer vores salg,” siger Anders Thomsen.

Microsofts direktør for politik og strategi erkender, at det at komme fra en stor, rig virksomhed som Microsoft er en døråbner i det politiske liv.

Han kender derfor også alt til de skræmmebilleder, der bliver malet af lobbyister fra globale, pengetunge virksomheder, som står i svagt oplyste korridorer og indgår studehandler med toneangivende politikere. 

Det er dog ikke et billede, han genkender fra sin egen dagligdag. 

“Jeg mødes jo netop med folk, der arbejder for samfundets interesser, og min opgave er så at finde fællesnævnere med dem. Der er intet skjult omkring vores holdninger til en sag,” siger Anders Thomsen og fortsætter:

“Man er jo desuden en dårlig Microsoft-lobbyist, hvis man ikke kan erkende, at vi også kan tage fejl. Derfor er det udover at tale også vigtigt at lytte og vælge sine kampe med omhu. For min personlige troværdighed er ekstrem vigtig, hvis nogen skal lytte til mig igen en anden dag.”

Microsoft og databeskyttelsen
Han anslår, at han årligt har 30 personlige møder med spindoktorer, embedsmænd og politikere fra den politiske sfære i Danmark.

Den slags møder tager oftest en times tid, hvor der over en kop kaffe eller to bliver talt om konkrete emner, som Microsoft mener at kunne byde ind på med konstruktive forslag.

“Jeg mener ikke, at jeg manipulerer ved den slags møder. Derimod pakker jeg vores pointer ind en relevant historie – gerne med cases og konsekvenser fra virksomheder,” siger Anders Thomsen.

Selv om han sjældent selv er nede og tale med EU-folk, eksemplificerer han sit udsagn med en ganske varm politisk kartoffel i EU’s udarbejdelse af det længe ventede databeskyttelsesdirektiv.

For i det langstrakte forløb har Anders Thomsens kolleger med fast bopæl i Bruxelles arbejdet stenhårdt på, at politikerne nåede frem til en aftale, der sikrer, at Microsoft fremover kan sælge sine produkter på områder som cloud-, big data-, og Internet of Things (IoT).

“Vi har blandt andet fokuseret meget på, at indsamlingen af data i hele Internet of Things-bølgen ikke bliver det vigtigste, men derimod hvordan vi fremadrettet bruger disse data, som igen har direkte indflydelse på vores cloud-forretning.”

På det personlige plan peger han på, at arbejdet med at påvirke lovgiverne ved både at fremme og modgå regulering, når og hvis det er i Microsofts interesse, er “meget interessant”.

“Jeg synes, det er skægt at være med til at pleje en virksomheds interesser og sætte det ind i en samfundsmæssig sammenhæng i en branche i rivende udvikling,” siger Microsofts danske direktør for politik og strategi til Computerworld.

Et helvedes hyr med netneutralitet
Knap så skægt var det for Microsoft, da et par europæiske telegiganter med Orange Frankrig i spidsen for en lille håndfuld år siden begyndte at blokere for IP-telefonitjenesten Skype, som Microsoft netop havde købt for 44 milliarder kroner.

Årsagen til blokeringen var, at teleselskaberne beskyttede deres nedadgående telefonsamtale-forretning, som var (og er) under pres fra IP-telefoni-selskaber som Skype.

Blandt andet den oplevelse resulterede i, at EU begyndte at granske spørgsmålet om netneutralitet nærmere, hvilket for nyligt mundede ud i en forordning, der officielt ser dagens lys inden for en måneds tid.

Det danske teleselskab TDC stod med på sidelinjen, da der ikke i Danmark var eksempler på blokeringer.

TDC havde således givet sine indspark til debatten via de store tele-brancheorganisationer GSMA og ETNO, som skulle forhandle en aftale igennem med EU på blandt andet området for netværksstyring. 

TDC-lobbyisten Allan Bartroff erindrer, at hele debatten startede med en enorm slagside for den europæiske telebranche, hvor især den ‘grønne’ del af EU Parlamentet med blandt andet danske SF i folden slog på, at bits skulle være frie og lige efter amerikansk forbillede.

“Nogle ‘aktivister’ havde fået nogle politikere i EU-Parlamentet til at tro, at alle de europæiske teleselskaber kunne åbne og lukke for nettet og services som Skype, som det passede os. Det var faktisk noget af et hyr at forklare politikerne, at netværksstyring er nødvendigt for at prioritere visse data,” siger Allan Bartroff.

Passer med kommercielle interesser
Han nævner, at netværksstyring eksempelvis er vigtigt, hvis et hospital benytter telemedicin, eller kunder benytter tjenester som netop føromtalte Skype, hvor der kræves en stabil strøm af data.

Nogle tjenesters data bør således kunne prioriteres over trafik fra blandt andet brugere, der sidder og downloader store filer. Derved kan teleselskaberne også sælge premium-services til eksempelvis hospitalernes telemedicin-løsninger.

Allan Bartroff fortæller, at den kommende EU-forordning om netneutralitet lige på området for netværksstyring er blevet ganske godt afbalanceret.

Resultatet er kommet efter, at de store telebrancheorganisationer havde haft samtaler med embedsmænd i Kommissionen, EU-politikerne i parlamentet og så Ministerrrådet, hvor det i TDC’s tilfælde drejer sig om samtaler med folk i den danske Erhvervsstyrelsen.

“Mange EU-borgere vil omkring netværksstyring slet ikke mærke nogen forskel på tiden før og efter forordningen. Men den passer ind i vores operationelle hensyn og kommercielle interesser, og den passer med brugernes oplevelser,” vurderer Allan Bartroff.

En flyrejse til millioner af kroner
Udover at agere indsparker til de store europæiske telebrancheorganisationer og den hjemlige Erhvervsstyrelse rejser Allan Bartroff også selv til Bruxelles et par gange om året for at tale TDC’s sag.

Blandt andet tog han flyet til Belgien for en håndfuld år siden angående den danske stats påstand om, at TDC havde forsyningspligt til maritime nød- og sikkerhedstjenester på Grønland.

“Den regulering kostede TDC 50 millioner kroner om året, og vi mente ikke, at det ikke var korrekt,” forklarer Allan Bartroff, der fik sat møder op med EU-embedsmænd for at forhøre sig, om den danske regulering nu også kunne være i tråd med EU-lovgivningen.

EU var på TDC’s side i sagen, der startede i i 2010 og endte i 2013, efter en masse korrespondance mellem EU og den danske regering.

TDC fik medhold i sin klage, og sparer derved cirka 50 millioner kroner om året.

Samtidig har TDC indledt en retssag mod den danske stat, for at teleselskabet kan få godtgjort op mod 150 millioner kroner, som det har kostet TDC siden 2010 at finansiere disse tjenester i Grønland.

“Vi har finansieret forbindelserne i længere tid, men en eventuel kompensation er først gældende, når man går indsigelser,” forklarer Allan Bartroff.

Dermed kan man roligt konstatere, at Allan Batroffs flybillet til Bruxelles i 2010 har tjent sig hjem igen. 

Læs også: 
Se listen: Så vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk

Som led i sin fortsatte effektiviseringsindsats har it-selskabet KMD outsourcet sin danske infrastrukturafdeling til det indiske outsourcing-firma Tech Mahindra.

Det oplyser KMD’s pressechef Christoffer Hellmann til Computerworld.

“Vi har haft et ønske om at opgradere vores infrastrukturplatform til et større cloud-setup. Det er en forholdsvis stor investering, og vi er kommet frem til, at det gør vi bedst i samarbejde med en ekstern partner fremfor at løse det internt,” siger han.

Det indiske outsourcingfirma Tech Mahindra, der nu er overtager afdelingen, er en mangeårig samarbejdspartner for KMD. 

Ifølge Christoffer Hellmann skal Tech Mahindra stå for den underliggende drift, mens applikationsudvikling og kundekontakten fortsat bliver varetaget af KMD.

“Vi kunne i princippet godt have løst opgaven selv, men vi er kort sagt kommet frem til, at vi får mere for pengene ved at samarbejde med en teknisk aktør af Tech Mahindras størrelse. Selskabet har så store muskler, at det kan opnå nogle skalafordele, som vi ikke selv kan,” siger han.

Så sent som i 2014 indgik KMD et fornyet samarbejde med Tech Mahindra, som branchekilder ifølge Børsen anslog havde en værdi på cirka 250 millioner kroner.

Medarbejdere og data bliver i Danmark
KMD oplyser til Computerworld, at alle data forbliver hos KMD og ikke blive flyttet til udlandet.

Der er i alt 60 ansatte i den afdeling, der nu bliver overflyttet til Tech Mahindra. Alle medarbejderne følger med til Tech Mahindra. De vil stadigvæk have deres arbejdsplads i Danmark.

Som led i en effektiveringsindsats afskedigede KMD 120 ansatte i forbindelse med en større fyringsrunde for et år siden, men ifølge Christoffer Hellmann er der ikke blevet foretaget afskedigelser i forbindelse med outsourcingen af infrastrukturafdelingen til Tech Mahindra.

De 60 KMD-medarbejdere har første arbejdsdag hos Tech Mahindra 1. oktober.

KMD afviser med henvisning til kontraktuelle forhold at svare på, om virksomheden kan garantere, at de pågældende medarbejdere fortsat vil være ansatte hos Tech Mahindra om et år. 

Selskabet oplyser dog i en mail til Computerworld, at “der er en række punkter i aftalen, som forpligter Tech Mahindra ift medarbejdernes ansættelse.”

Kontrakten mellem KMD og Tech Mahindra løber i fire år med mulighed for forlængelse. 

Læs også: 
KMD hiver den store tegnebog frem og køber softwarehus

Her er KMD-bossens plan: Sådan skal KMD trimmes til fremtiden

Hver uge kommer der et hav af technyheder, som vi ikke altid når at se på. Specielt i denne uge, hvor Europas store computermesse, IFA, løber af stablen.

Derfor samler vi nu op, så du kan få et indblik i de nyheder, der er kommet.

Zik 3

Parrot Zik 3.0 – trådløs på alle måder
Franske Parrot lever af at lave lidt af hvert.

Ud over droner og systemer til biler, så laver Parrot også Zik-serien af trådløse headset. Og nu er Zik 3 blevet lanceret.

Det smarte ved Zik 3 er, at du nu ikke engang behøver tilslutte et stik for at oplade headsettet.

Der er indbygget trådløs opladning, lige som der selvfølgelig er bluetooth, som kan forbindes med din telefon.

Du behøver altså ikke at tilslutte nogen form for stik til og fra headsettet. Batterilevetiden er desuden på cirka 18 timer, skriver Parrot.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt, men forvent en pris under 2.500 kroner.

Samsung Gear S2 – lækkert smartwatch fra Samsung
Vi har tidligere banket Samsung i vore anmeldelser for at lave smartwatches, som enten lignede noget, som var løgn, eller som kørte et system med for mange mangler.

Men Samsung Gear S2 ser meget spændende ud, hvis du overvejer et nyt smartwatch. Det er i hvert fald et af de smartwatches, som uden tvivl er bedst designet.

Uret kører stadig Tizen, Samsungs eget system, men ser ud til at fungere langt bedre end tidligere.

Desuden er uret for en gang skyld mulig at bruge med andre Android-enheder end blot Samsungs egne.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt ud over, at der kommer en Wi-Fi-version i oktober.

Samsung Gear S2

Ideapad MIIX 700

Ideapad MIIX 700 – en Surface-klon
Microsofts Surface-serie er begyndt at blive en succes for det Redmondske selskab. Så meget at Lenovo har lavet en Surface-klon, som er så Surface’sk, at det umuligt kan være et tilfælde.

Ideapad MIIX 700 er en flad tablet, med skrånene kanter og en kickstand på bagsiden med samme system, som hængslen på en Lenovo Yoga Pro 3.

Til den kan der sættes et tastatur-cover a la Type Cover fra Surface-serien. Lenovos er blot lidt tykkere, men potentielt også bedre at skrive på.

Ideapad MIIX 700 har både en Skylake-processor i m-serien, potentielt 8 gigabyte ram og mulighed for Intels RealSense 3D-kamera, så du kan bruge Windows Hello.

Ideapad MIIX 700 udkommer globalt i november til en amerikansk pris på 700 dollars.

Asus GX700 er en tynd bærbar med vandkøler
Asus har længe lavet nogle ganske udmærkede gamer-bærbare med sloganet “Republic of Gamers”, men den nyeste model slår måske alle rekorder for, hvad der er ekstremt.

Imens der endnu ikke er mange detaljer endnu for Asus’ GX700-system, så er det en gamer-bærbar, som kan benyttes som en bærbar på farten – med en 4K-skærm på 17-tommer – sammen med et Nvidia grafikkort.

Sammen med computeren følger der så en ekstern køleradiator med, som sættes til computeren, som var det en dockingstation.

Det skulle forventeligt køle computeren mere ned, hvilket betyder at grafikkort og processer kan give det mere af den livsnødvenlige gamer-juice, som gamere længes efter.

Pris og tilgængelighed er endnu ukendt, men Alienware laver allerede et lignende system, hvor du med en bærbar kan tilslutte et eksternt grafikkort.

Asus GX700

Huawei Mate S er en billig, men lækker iPhone-klon
Huawei kan ikke beskyldes for at være originale, selvom det kinesiske firma nok vil sige det modsatte. I hvert fald ikke hvis vi snakker om Mate S.

Det er Huaweis nye flagskibsmodel, som blandt andet kommer i en version, som har en funktion, der både virker som og hedder det samme som Apples nye Force Touch, som du finder på Apple Watch.

Telefonen er en 5,5-tommer AMOLED Full HD-telefon med Huaweis egen Kirin-processor.

Telefonen er prissat til 5.199 kroner i Danmark med en lanceringsdato i november.

Læs også: Samsung vil brygge din kaffe, trække dine gardiner fra og tænde din radio.

Microsoft og de amerikanske myndigheder tørner i disse dage sammen i amerikanske retssager.

Konflikten handler om de data, som Microsoft opbevarer og håndterer i selskabets store datacenter i Irland, der er centrum for selskabets europæiske cloud-forretning.

Datacenteret rummer således mails, billeder, dokumenter og data i milliardvis fra selskabets europæiske brugere: Fra Hotmail, Azure, Office 365 og meget andet.

Vil have Microsoft til at udlevere data
Nu vil de amerikanske myndigheder have Microsoft til at udlevere data fra det irske datacenter i forbindelse med efterforskningen af en sag.

Men det nægter Microsoft. Selskabet mener, at en udlevering af de pågældende data vil få brugerne til at miste troen på, at deres data er sikkert opbevaret i selskabets cloud-tjenester.

Det er vigtigt, da Microsoft har sat hele sin fremtid ind på cloud-forretningen som den helt store dynamo og trækaksel for selskabet i de kommende mange år.

Microsoft argumenterer med, at kunder uden for USA ‘vil blive bekymrede,’ hvis andre statsmagter kan få adgang til deres data via Microsoft.

Desuden mener Microsoft, at det vil kunne danne præcedens for andre magter end USA, hvis selskabet tvinges til at udlevere data til de amerikanske myndigheder.

Det vil nemlig kunne komme til at betyde, at andre lande ligeledes vil kunne få adgang til data i datacentre i USA, som drives af ikke-amerikanske virksomheder, mener Microsoft.

Læs også: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Masser af opbakning
Microsoft får masser af opbakning i sagen fra både andre teknologifirmaer som Apple og AT&T og andre samt fra bruger-organisationer, og Microsoft har appelleret til den amerikanske kongres om at ændre amerikansk lovgivning på området.

“Kongressen skal og bør tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt og hvornår myndigheder skal kunne tvinge udbydere som Microsoft til levere kunde-mails, som er lagret i andre lande,” har Microsoft blandt andet skrevet til konressen.

“Vi håber, at den amerikanske regeringen og kongressen vil samarbejde med andre regeringer om at reformere lovene fremfor blot at fortolke dem,” lyder det fra selskabet.

Microsoft har tidligere tabt sagen i lavere rets-instanser i USA.

Blandt andet sagde en domstol i New York i april i fjor nej til at afvise en kendelse fra politiet, der ville indsamle data fra en bestem webbaseret mail-konto, som Microsoft hostede i Dublin.

Computerworld besøgte for et års tids siden Microsofts højsikrede datacenter i Dublin, hvor vi for første gang nogensinde som skrivende reportere oplevede at få forbud mod at medbringe kuglepen og blok.

Du kan læse historien her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Microsoft indledte fornylig en kampagne, der skal være med til at højne kundernes tillid til selskabet.

Det skete i erkendelsen af, at sikkerheds-bekymringerne er blandt de tungeste barrierer, når it-cheferne begynder at overveje at rykke dele af deres it-infrastruktur ud i skyen.

De er kort godt bekymrede over, om de kan stole på, at deres data er sikre og i skjul for fremmede øjne.

Og det er de, lover Microsoft, der igen og igen bedyrer, at man kan stole på, at Microsoft ikke ‘misbruger dine data.’

Det kan du læse mere om her: Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt.

En undtagelse er selvfølgelig, hvis der er tale om kriminalitet, lyder det i selskabets fire såkaldte ‘commitments’:

Microsoft har derfor formuleret en række såkaldte ‘commitments’ om sikkerhed, som selskabet fremover vil arbejde efter:

- At opbevare alle data på en sikker måde.

- At sørge for at data altid er private og under brugerens kontrol.

- At håndtere data i henhold til loven.

- Ikke at crawle data med henblik på at optimere annoncering og lignende

En stribe danske it-konsulent- og rådgivingsfirmaer, som Computerworld har set nærmere på, har masser af vækst i øjeblikket. Læs mere om det her.

Vores analyse af de syv selskabers forrige og seneste årsregnskab har vist, at omsætningen på et enkelt år er øget med 11 procent, mens det samlede resultat før skat er skudt i vejret med hele 48 procent.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Interessant nok er antallet af ansatte i samme periode kun øget med fire procent hos de syv selskaber: Accenture, Capgemini Sogeti, Devoteam Consulting, PA Consulting, Netcompany IT and Business Consulting, Visma Consulting og Rambøll Management Consulting.

Lønomkostningerne i fokus
I forbindelse med Computerworlds Top 100 har selskaberne også oplyst deres lønomkostninger, så her ser vi lidt nærmere på, hvor der spenderes flest penge i forhold til det antal ansatte, der er registreret i de seneste to årsregnskaber.

Det er ikke sjældent, at man hører udtrykket “dyre konsulenter”, og som udregningerne herunder viser er der da også flere af virksomhederne, hvor lønomkostningen per medarbejder hører til i den høje ende.

Ikke mindst når man husker på, at det registrerede antal ansatte i virksomhederne inkluderer alt fra direktører til sekretærer og it-supportere.

Nedenstående er imidlertid gennemsnitstal, hvor den samlede lønomkostning er divideret med antal medarbejdere.

Det siger derfor ikke noget om det generelle lønniveau i virksomhederne, da der i princippet kan være få personer, der hiver en ekstrem høj hyre hjem og dermed trækker gennemsnittet op.

Men det siger noget om udgifterne til løn i forhold til antallet af medarbejdere – et ikke uvæsentligt parameter i en tid, hvor der er rift om de rette it-folk, men også et vedblivende behov for at holde udgifterne i en stram snor.

Her bruges der mest og mindst på løn
De højeste lønudgifter finder vi hos PA Consulting, hvor der i 2014 var registreret 174 ansatte og samlede lønomkostninger på 162 millioner kroner.

Det betyder, at lønomkostningen per ansat var 931.034 kroner i det seneste regnskab.

I samme ende af skalaen finder vi Accenture, hvor lønomkostningen per ansat i det seneste regnskab lå på 867.521 kroner, mens Devoteam Consulting lå på 818.181 kroner per ansat.

Læs også: Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

I den modsatte ende finder vi Rambøll Management Consulting, hvor de 297 ansatte i det seneste årsregnskab fører til samlede lønomkostninger på 163 millioner kroner.

Det betyder, at lønomokstningen per ansat lå på 548.821 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting, der i det seneste regnskab havde registreret 468 ansatte, hører også til de virksomheder, der har de laveste lønudgifter.

Med en lønomkostning på 330 millioner kroner var virksomhedens lønomkostning per ansat 705.128 kroner.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at lønomkostningen per medarbejder er steget hos seks af syv virksomheder fra forrige til seneste årsregnskab.

Kun hos Rambøll Management Consulting er lønomkostningen per ansat faldet en smule.

Her er tallene: Så meget betales der i løn
Accenture
Antal ansatte 12/13: 477.
Samlede lønomkostninger: 408 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 855.345 kroner.

Antal ansatte 13/14: 468.
Samlede lønomkostninger: 406 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 867.521 kroner.

Capgemini Sogeti:
Antal ansatte 13: 273.
Samlede lønomkostninger: 145 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 531.135 kroner.

Antal ansatte 14: 267.
Samlede lønomkostninger: 185 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 692.883 kroner.

Devoteam Consulting:
Antal ansatte 13: 106.
Samlede lønomkostninger: 79 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 745.283 kroner.

Antal ansatte 14: 88.
Samlede lønomkostninger: 72 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 818.181 kroner.

PA Consulting:
Antal ansatte 13: 193.
Samlede lønomkostninger: 172 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 891.191 kroner.

Antal ansatte 14: 174.
Samlede lønomkostninger: 162 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 931.034 kroner.

Netcompany IT and Business Consulting:
Antal ansatte 13: 366.
Samlede lønomkostninger: 253 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 691.256 kroner.

Antal ansatte 14: 468.
Samlede lønomkostninger: 330 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 705.128 kroner.

Visma Consulting:
Antal ansatte 13: 116.
Samlede lønomkostninger: 81 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 698.275 kroner.

Antal ansatte 14: 125.
Samlede lønomkostninger: 95 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 760.000 kroner.

Rambøll Management Consulting:
Antal ansatte 13: 279.
Samlede lønomkostninger: 158 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 566.308 kroner.

Antal ansatte 14: 297.
Samlede lønomkostninger: 163 millioner kroner.
Lønomkostning per ansat: 548.821 kroner.

Læs også:

Danske it-konsulentfirmaer skovler penge ind: Så vildt går det for sig

Sådan ser printet mad ud, når det kommer ud af XYZ-printeren.

Mad-maskiner,’ der kan spytte færdigretter ud ved tryk på en knap, er en klassiker i alverdens science fiction-romaner.

Nu kommer virkeligheden (igen) et skridt nærmere fantasien.

Allerede til næste år er taiwanske XYZ Printing nemlig klar til at sende sin mad-printer ud i butikkerne, hvor den vil kunne erhverves for 1.800 dollar – omkring 12.000 kroner.

I første omgang vil mad-printeren blive sat til salg i Asien, mens den i løbet af 2016 vil nå til europæiske og amerikanske butikker, hedder det.

Mad-printeren virker som markedets øvrige 3D-printere ved at ‘bygge’ et print op via forskellige lag af materiale.

Forskellen er, at det printede materiale i madprinteren er en dej, som i lag lægges på et stykke bagepapir og dernæst bages i ovnen.

Tre dej-bøtter
Den taiwanske printer kan rumme op til tre bøtter med forskellig dej, som kan anvendes til eksempelvis at printe en færdig pizza, der er klar til ovnen (med henholdvis dej, tomatsovs og ost).

Printeren bliver leveret med cirka 15 ‘opskrifter,’ som allerede er installeret i dens hukommelse, men en bruger kan nemt tilføje flere via den indbyggede USB-port.

XYZ Printing sigter i første omgang efter kommercielle købere til printeren – altså restauranter, kantiner eller lignende.

Senere vil selskabet på baggrund af efterspørgslen overveje, om der kan være grundlag for at gå efter private brugere.

Du kan se en video af printeren i aktion herunder.

Læs også:

Her er fremtidens mad: Lad os printe en lækker frokost

Gigantisk 3D-printer bygger 10 huse på en dag

Så vild er dansk 3D-teknologi: Simulerer mælk og yoghurt

Så vilde ting kan man printe i dag