Monthly Archives: September 2015

Bankernes EDB-central er godt i gang med at storhyre nye folk til forretningen i Roskilde på Sjælland.

13 ud af de 20 nye folk, der starter i virksomheden i denne uge, er nyuddannede kandidater typisk med en cand.it- eller diplomingeniør-uddannelse bag sig.

Ikke nok med, at de skal ud og møde omkring 600 nye kolleger.

De bliver også kastet på skolebænken i mainframe-udvikling i det første halve års tid i deres nye jobs, hvor de skal stifte bekendtskab med klassiske mainframe-værktøjer som COBOL og DB2.

Projektleder John Schaiffel hos BEC fortæller, at skolebænken skyldes, at hovedparten af de nyansatte kandidater også fremadrettet kommer til at arbejde med mainframeudvikling, da det er den finansielle sektors it-mæssige omdrejningspunkt.

Og så kan de jo lige så godt prøve kræfter med det store jern fra starten af.

“Vi har ingen planer om at trække stikket til vores mainframes. Vi bruger decentrale løsninger, hvor det giver mening, men så langt øjet rækker, vil kernen fortsat ligge omkring mainframen,” forklarer John Schaiffel indledningvis.

De unge vil udfordres
BEC har gennem tiden flyttet flere applikationer fra sine mainframes over til andre, decentrale systemer.

Det er dog ikke altid, at disse flytninger har mundet ud i de største succesoplevelser. 

“Når vi taler om beregningsintensivitet på store datamængder og gennemførsel af tidskritiske transaktioner, så performer mainframen rigtig godt, og det betyder blandt andet højere stabilitet,” siger John Schaiffel.

På den baggrund har bank-centralen med finansielle systemer på serverne fundet ud af, at det er nemmere at flytte sine folk til mainframen, end at flytte mainframen til andre systemer.

“Vi viser de unge, at COBOL-udvikling er et værktøj som en hammer, der bare skal virke. Vi viser dem samspillet og udviklingen med andre systemer. Det matcher åbenbart deres store appetit for at lære nyt,” fortæller John Schaiffel og fortsætter:

“Basisværktøjer som COBOL-sproget og DB2 har grundlæggende ikke forandret sig synderligt, men der kommer jo hele tiden nye software-opgraderinger til. Når man har kunder som for eksempel Nationalbanken, så skal det jo bare virke,” siger han.

John Schaiffel vurderer, at mainframen trods sine mange dødsdomme gennem årene i dag fortsat bruges af langt de fleste store, finansielle virksomheder og tunge produktionsvirksomheder.

Særskilt hos BEC vurderer han, at cirka 80 til 85 procent af al programkode ligger på mainframe. 

“Hos os lærer de nye kandidater mainframen at kende, mens de også får vores kultur og arbejdsgange ind samtidig, når de arbejder forskellige steder i virksomheden,” lyder det det fra BEC-projektlederen.

De vil have mere
I år er det anden gang, at BEC arbejder med et såkaldt graduate-program, efter virksomheden sidste år havde 12 nyuddannede og nyansatte medarbejdere på sit mainframe-skoleskema.

Før kaldte BEC det for sit “lærlingehold”, når de unge it-folk i virksomheden med ansvaret for flere forskellige bankers it-systemer skulle kastes ud i eksempelvis mainframe-udvikling.

“I jobsamtalerne forbereder vi de nyansatte på, at de kommer til at arbejde med mainframes, og det tager de som ofte rigtig godt imod. Efter 14 dage kommer der typisk nogen, som gerne vil have mere intens undervisning. De er meget interesserede i at lære nyt,” siger John Schaiffel.

Han nævner, at omkring 10 ud af 12 personer fra det foregående graduate-hold i dag arbejder med mainframes, og den andel ser han også gælde for de 13 nye folk på graduate-programmet.

I alt har BEC haft 90 folk til samtaler til graduate-holdet, hvoraf 13 er udvalgt til at skulle prøver kræfter med det store jern hos BEC.

Hvis du selv sulter efter at lære at programmere til en mainframe, er der andre muligheder end at blive ansat hos BEC eller en af de andre finans-/produkt-virksomheder.

Blandt andet DTU i Kongens Lyngby nord for København tilbyder også kurser i mainframe-udvikling som eksempelvis High Performance Application Development for Enterprise Mainframes.

Her har et par håndfulde studerende i det seneste år gennemført og bestået armlægningen med det store jern.

Læs også: 
IBM klar med ny mainframe-computer – z13 bliver et monster

Ups: Dansk myndigheds mainframe er på offentlig liste over usikre maskiner

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

754 brugere af Rejsekortet har fornylig oplevet, at private oplysninger som deres rejsekortnummer, navn og adresse samt cifre fra deres kreditkort er blevet sendt til andre brugere af rejsekortet, skriver Politiken.

Ifølge direktør Bjørn Wahlsten blev selskabet først opmærksom på, at der var noget galt, da der begyndte at komme henvendelser fra brugere, som kunne oplyse, at de havde modtaget brev med fremmede navne og adresser på.

Ifølge direktøren skyldes fejlen, at Rejsekortets it-leverandør, IBM, uden Rejsekortets vidende har gennemført en opdatering af et server-system, som har ført til fejlene.

“Nu skal vi have en redegørelse fra vores leverandører, så vi kan undersøge, hvordan pokker det her overhovedet kunne lade sig gøre,” siger direktøren til Politiken.

Tidligere bøvl efter opdateringer
Der har tidligere været knas med Rejsekortet efter opdateringer af systemet.

Det skete blandt andet i oktober i fjor, hvor en række kunder pludselig blev opkrævet for store beløb efter en stor system-opdatering, hvor it-platformen blev flyttet fra Version 4 til Version 5.

Det kan du læse mere om her: Brugere ramt af kuk hos Rejsekortet efter stor it-opdatering.

Dengang lovede Bjørn Wahlsten ligeledes at ‘diskutere’ problemet med it-leverandøren Thales, som han ville have en forklaring fra.

Tidligere har Rejsekortet været ramt af et kæmpenedbrud efter en software-opdatering. Det skete i februar i fjor, hvor hele systemet gik ned, da en medarbejder kom til at installere en forkert opdatering, så ingen brugere i en periode kunne anvende systemet.

Det kan du læse mere om her: Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpenedbrud.

Franske Thales har i øvrigt betalt mere end en milliard kroner i bod for at have været mere end seks år forsinket med løsningen.

Det kan du læse mere om her: Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Rejsekortet gemmer alle oplysninger om ind- og udtjekning i fem år.

Alle oplysninger gemmes i en stor database, der indeholder data om mere end 100 millioner rejser.

Efter fem år fjernes de personlige dele af oplysningerne, mens andre dele gemmes med henblik på forskelligt analysearbejde.

Knap 900 personer har normalt adgang til de personlige oplysninger om den enkelte rejsendes ind- og udtjekninger med Rejsekort. Også Skat og politiet har normalt mulighed for at få adgang.

Læs også:

Rejsekort-leverandør betalt mere end en milliard kroner i bod

Efter software-opdatering: 2.400 opkald om dagen til Rejsekortet

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Menneskelig fejl bag Rejsekortets kæmpe-nedbrud

Hvis du har ejet en iPhone, har du kun haft få valg, hvis du ville købe et smartwatch.

Reelt set stod valget mellem enten Apples eget Apple Watch eller et Pebble-ur.

Men det ændres nu.

Google har ændret sit Android Wear-system, så det fungerer sammen med iOS og ikke kun Android-telefoner.

Det betyder, at Android-ure, som ofte ligner ure i større grad en et Apple Watch, nu kan modtage dine notifikationer fra det ellers konkurrerende iOS-system.

I første omgang gælder det officielt kun nyere Android Wear-produkter som Huawei Watch, Asus ZenWatch 2 og LG Watch Urbane, men flere medier fortæller, at det også virker på blandt andet Moto 360. Kommende Android Wear-produkter vil alle kunne virke til iOS.

Android Wear flopper totalt: Kan vi allerede nu erklære smartwatch-kategorien for død?

Jamen hvad kan det så?
Apple er meget striks med, hvad du kan og ikke kan via et smartwatch, når det ikke er Apples eget.

Efter at du har installeret appen fra App Store og har forbundet din telefon med ur, så er der en række funktioner, som du får adgang til.

Du vil ikke kunne det samme, som du kan med et Android Wear-ur og en Android-telefon, ligesom du heller ikke vil kunne det samme, som du kan med en iPhone og et Apple Watch.

Dine notifikationer fra din iPhone bliver vist på uret.

Du får Google Now kort på uret.

Der er en række forskellige urskiver.

Der er enkelte, native apps.

Fitness-tracking via Google Fit.

Du kan få mange notifikationer igennem specifikke Google-apps såsom Google Calender og Gmail.

Du kan ikke besvare beskeder fra uret, ej heller kan du installere yderligere apps på uret, da iOS ikke tillader alternative app-butikker.

Men nu kan du have et rundt smartwatch til din iPhone.

Læs også: Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale

Den populære auktionsside QXL blev i august ramt af et brugeroprør, da sammenlægningen af sidens danske og norske websites gik i koks.  

Som Computerworld tidligere har beskrevet modtog QXL en strøm af klager og endte sågar med at blive anmeldt til Forbrugerombudsmanden.

Kunderne var blandt andet utilfredse med, at de ikke længere kunne få adgang til en stribe vigtige funktioner.

Eksempelvis ratings af sælgere, en oversigt over forudindbetalinger samt en funktion der hedder “superlisteren”, der gør det muligt for sælgere at sætte mange produkter på auktionen på én gang. 

Rullede det hele tilbage
Derfor tog QXL i denne uge konsekvensen af og rullede den storstilede sammenlægning tilbage og genintroducerede den gamle platform.

Nu fortæller Henrik Engmark, driftsdirektør hos QXL’s ejer, Lauritz.com, til Computerworld, at fejlen skyldes, at der har været ‘kommunikationsproblemer’ med selskabets it-leverandør.

“Ved lanceringen af den nye platform var vi bevidste om, at der var udvalgte funktioner, som endnu ikke var færdige.  Men vi valgte alligevel at gå i luften, fordi vi havde en klar forventning om, at vi ville være i stand til at genintroducere funktionerne relativt hurtigt,” siger han.

“Det har dog vist sig, at vi tilsyneladende har haft nogle kommunikationsproblemer med vores it-leverandør. Derfor har løsningen på problemet ikke har været færdig så hurtigt, som vi forventede,” siger Henrik Engmark.

Han ønsker ikke afsløre, hvem it-leverandøren er, men oplyser, at der er tale om et udenlandsk firma.

Tilbage til laboratoriet
Ifølge Henrik Engmark er det fortsat planen, at QXL vil introducere en ny platform. Men der er endnu uvist, hvornår den vil være lanceringsmoden. 

“Jeg kan ikke given nogen dato på, hvornår platformen er klar igen. Lige nu tager vi en ting af gangen og går tilbage på laboratoriet, hvor vi vil arbejde på en langstidsholdbar løsning,” siger han. 

Hvilke konsekvenser får det for jeres samarbejde med den it-leverandør, som I har brugt på projektet ?

“Det kan jeg ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.”

Bliver det den samme leverandør, der skal færdiggøre arbejdet med sammenlægningen af jeres platforme?

“Det er heller ikke et spørgsmål, som jeg kan besvare på nuværende tidspunkt.”

Når man ser på det her udefra, lyder det her som en dyr affære. Hvad har det kostet jer?

“Det ønsker vi ikke at oplyse. Men der er ikke nogen tvivl om, at  køberne og sælgerne på vores side ikke var glade for, at vi skiftede til en platform, hvor der manglede vigtige funktioner.”

Reaktionen fra brugerne viste sig ret hurtigt at være stærke. Burde I ikke kune forudse det, når I introducerer en platform, hvor væsentlige funktioner mangler?

“Vi vidste godt at der var elementer, som brugerne ville savne, men som sagt lod vi alligevel siden gå i luften, fordi vi vurderede, at funktionerne hurtigt ville være klar igen.” 

Har reaktionerne overrasket jer?

“Vi var klar over, at det var vigtige funktioner, og derfor kan det dårligt overraske os, at der kommer en reaktion, når vores brugere skal undvære dem i længere tid.” 

“Men alle brugernes reaktioner har naturligvis gjort indtryk på os, og det er en medvirkende årsag til, at vi har taget beslutningen om at gå tilbage til den gamle platform,” siger Henrik Engmark.

Læs også:
Qxl.dk nulstiller alle auktioner efter brugerkaos og problemer på websites 

Brugere raser: QXL er blevet til et stort kaos

ComputerViews: Først var der kun flimmerkassen. Så kom internettet.

Dette er den historiske årsag til, at mange hundrede tusinde danskere i årevis har været tvunget til også at betale for en tv-pakke, hvis de ville have bredbånd via kabel-tv-nettet.

Kablerne blev nemlig lagt ud i en tid, hvor formålet var at levere tv-signaler, og da selskaber bag så senere begyndte også at levere bredbånd via denne infrastruktur, skete det af tekniske (og forretningsmæssige) årsager som kombinationspakker med både tv og bredbånd.

I de seneste par uger er der imidlertid sket en markant udvikling på dette område.

Så mange danskere berører det
Først meddelte YouSee, at kunderne fra slutningen af første kvartal 2016 vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Få dage senere trumfede ærkerivalen Stofa den udmelding med et identisk tilbud – dog med den lille krølle på halen, at Stofa er klar med sit tilbud allerede i løbet af fjerde kvartal i år.

Læs også: Stofa i direkte angreb mod YouSee – kopierer opsigtsvækkende bredbånds-tilbud – men lancerer det før YouSee

Beslutningerne fra YouSee og Stofa kan potentielt få stor betydning for rigtig mange danskere.

YouSee har næsten 1,2 millioner kabel-tv-kunder og cirka 440.000 bredbåndskunder. Stofa har 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder.

Her er tre mulige konsekvenser af, at både YouSee og Stofa nu åbner op for bredbånd uden tv i kabel-nettet.

Artiklen fortsætter under billedet …

1) Priskrig på bredbånd
Det taler for: Der kommer nu til at være noget mere trængsel på det danske marked for rene bredbåndsløsninger.

Mange husstande vil få flere forskellige løsninger at vælge imellem: Bredbånd over kabel-tv-nettet, en fiber-leverandør eller en 4G-forbindelse? 

Jo flere der er om buddet, jo større sandsynlighed er der for en priskrig på de rene bredbåndsprodukter.

Det taler imod: Effekten er dog meget afhængig af, hvad prisen bliver for de rene bredbåndsløsninger hos henholdsvis YouSee og Stofa.

Hvis den ikke er mærkbart lavere end prisen for bredbånd + tv, er det nok tvivlsomt, hvor mange danskere, der rent faktisk kommer til at opsige tv-pakken.

Samtidig er det langt fra alle danskere, der ligefrem har en hel palet af muligheder på bredbåndsområdet, og det taler også imod en decideret priskrig.

Artiklen fortsætter under billedet …

2) Masseflugt fra tv-pakkerne
Det taler for: Tv-pakkerne er et levn fra fortiden, hvor man som forbruger på den måde fik adgang til det et bredt udvalg af indhold til flimmerkassen – fra Robinson til TV2 News, Discovery og en pæn bunke kanaler fra mere eksotiske lande.

Med internettet, streaming og smart-tv-bølgen er det imidlertid blevet muligt selv at vælge, hvad man vil se – og hvornår. Betalings-mulighederne har også bevæget sig i retning af et mere forbrugsafregnet setup. 

Læs også: Fremtidens tv-løsninger på vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Det vil potentielt kunne føre til en masseflugt fra tv-pakkerne, at kabel-tv-kunderne nu kan fravælge denne del af “pakken” og i stedet bruge spareskillingerne på Netflix, HBO, Viaplay og andre tjenester.

Det taler imod: Der er stadig mange danske hjem, der lever fint med tv-pakkerne, hvor man får et pænt udvalg af indhold, som man kan zappe rundt i fra sofaen.

Ønsker man at se alt fra Champions League-fodbold til CNN og De unge mødre, kan den billigste løsning meget vel være en tv-pakke frem for en stribe abonnementer til diverse streaming-tjenester.

3) Vildt innovations-ræs
Det taler for: Både YouSee og Stofa har nu indset, at tv-pakkernes tid snart er omme, og selskaberne er allerede begyndt at lancere nye digitale tjenester, der er baseret på streaming on demand.

Læs også: Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Innovations-hastigheden er dog intet mindre end hæsblæsende hos de internationale konkurrenter, så de danske spillere kan bestemt ikke lette presset på speederen.

Det samme gælder tv-kanaler som TV2, DR og Viasat-kanalerne.

Det taler for  et vildt innovations-ræs i de kommende år i retning af nye digitale tjenester – alt sammen til glæde for de danske forbrugere.

Det taler imod: Hele markedet for tv-løsninger har i en række år været alt for konservativt og fastlåst.

Det er eksempelvis meget sigende, at den mest populære streaming-tjeneste i Danmark, Netflix, er fra Californien.

Samtidig vil mange spillere i branchen have en interesse i, at bevare tidligere tiders indtægtskilder så længe som muligt, og selvom den strategi naturligvis ikke holder på længere sigt, kan det bremse nytænkningen på markedet.

Acer Build Revo

IFA-messen, Berlin: Acer sælger sig selv på selskabets gaming-devices i Predator-serien, men har dog store planer for de mere almindelige pc-brugere.

Sådan lyder det fra Acer-topchef Jason Chen, der på den store IFA-messe i Berlin netop har løftet sløret for flere nye tiltag.

Acer Revo Build er en ny pc opbygget af små firkantede lag, som trådløst forbinder sig med hinanden, når de stables.

Man kan tage hvert enkelt lag i lommen og tilslutte det på kontoret eller hjemme hos sine venner, alt efter hvad man skulle have lyst til.

Jason Chen understreger fra scenen, at Revo Build i høj grad handler om, hvad brugerne vil med det:

“Tell us what you want,. We can build more,” siger han.

En blok kan blandt andet være en 1TB harddisk eller et stærkere grafikkort til at give lidt spark til den pentium-processor, som sidder i enheden.

Prisen for en Revo Build bliver på omkring 1.500 kroner for standard-versionen uden ekstra blokke.

Fra smartprone til pc-phone
I endnu et fokus på mobilitet løftede Chen også sløret for, hvad Acer selv kalder virksomhedens første pc-phone.

Den hedder Jade Prime. Mobilen leveres med en docking station, som tilsluttes til skærm, tastatur og mus og vupti, så er din telefon din pc.

Jade Prime er udviklet til Windows Continuum, og skalerer derfor sit output til den device du har tilsluttet den, så mulighederne for en veludviklet løsning er lovende.

Når man som Acer har et stort fokus på gaming pc’er, er det er ikke overraskende, at Intels Kirk Skaugen var med på scenen på IFA i Berlin for at fortælle, at Acer og Intel var en stor del af hinandens fremtid, ligesom alle de nye devices i Predator serien kører med Intels nye Skylake processorer, som vi har skrevet mere om her.

Hvorfor Acer så opgraderede Aspire S7 med Intels Broadwell processorer for få måneder siden, i stedet for at vente på de netop offentliggjorte Skylake processorer, må være et åbent spørgsmål.

Test: Acers flotteste computer har fået bedre processor

Acers nye “Gamer-telefon”, Acer Predator 6 Phone. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

Predator skal æde konkurrenterne
Det meste af pressemødet handlede ikke overraskende om Acers Predator serie, der henvender sig til spilentusiaster. I henrykte tonefald lovpriste Acers CEO Jason Chen en lang række produkter som den mobile ekstra køleblæser, som du kan installere i stedet for dit cd-drev, hvis du altså stadig har et.

Det store dyr i Acers åbenbaring er den nye Predator 6 gaming phone, som med 4GB RAM og haptisk feedback, rumblepack for de lidt mindre tekniske i selskabet, og et 21 megapixel kamera skal slå Acer fast på det mobile spilmarked, som den helt store spiller.

En position som Acer trænger til efter et fald i markedsandelen for salg af pc’er.

Læs også: Acer-stifter åbner for salg af Acer: Inviterer interesserede købere til at byde

Er du en af dem, der irriteres over den daglige roden med kabler, opladere og strømstik, kan du godt begynde at glæde dig: Allerede til næste år vil Intel være klar med en færdigudviklet løsning til trådløs opladning af din bærbare computer.

Der findes i dag allerede flere forskellige systemer til trådløs opladning af mobiltelefoner, men ifølge Intel har systemerne hidtil været for svage til at kunne oplade mere krævende bærebare computere.

Det kommende Intel-system vil imidlertid kunne håndtere op til 20 watt, hvilket er fire gange mere end det er tilfældet i de trådløse opladsningsmåtter til smartphones, der er på markedet i dag.

Intels helt nye Skylake-processor er bygget til at understøtte kabelfri opladning.

Du kan læse mere om Skylake her: Intel Skylake-processorer er klar: Derfor skal din næste computer være med Skylake

Intel-systemet bygger på WiGig, som ifølge selskabet er tre gange hurtigere end den seneste version af Wi-Fi, 802.11ac.

Selskabet mener, at WiGig-teknologien vil blive kraftig nok til helt at kunne erstatte de kabelbaserede HDMI- og DisplayPort-teknologier på computerne, som ellers i dag er de foretrukne, når der for alvor skal overføres data til eksempelvis eksterne skærme.

Intel-systemet kan monteres under en bordplade på op til fem centimeters tykkelse, hvorefter en kompatibel bærbar computer kan oplades ved blot at placere den på bordpladen oven på måtten.

I de sidste faser
Intel er i de sidste faser af den teknologiske udvikling og arbejder nu sammen med en række forskellige producent-partnere på at fintune konkrete produkter.

Selskabet forventer derfor allerede i begyndelsen af næste år ‘en række’ lanceringer af bærbare computere, som kan oplades med det pågældende system.

Som det gennem årene har været tilfældet for flere andre teknologi-områder under udvikling, har udviklingen af teknologier til trådløs opladning været plaget af standard-diskussioner og dermed kompabilitets-udfordringer.

Det kan nu se ud til at begynde at ændre sig, i det to af de tre store grupper på området – ‘Alliance for Wireless Power’ og ‘Power Matters Alliance’ – i januar meddelte, at de ville gå sammen i arbejdet om at fremme én standard baseret på magnetisk resonans (som det er tilfældet med Intels nye løsning).

Organisationen tæller magtfulde spillere som Intel, Microsoft, Fujitsu, Dell, Samsung og Starbucks.

På den anden side står nu ‘Wireless Power Consortium,’ der ønsker en standard basret på den induktions-baserede Qi-teknologi, som du kan læse mere om her:

Den har opbakning af blandt andre Philips og Nokia – men også Microsoft og Samsung, der er med i begge grupper.

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, kalder i et blogindlæg på filmsiden ekkofilm.dk Netflix for en boble, der snart vil briste.

Hans argumenter er baseret på en blanding af myter og afmagt over for en ny digital virkelighed i medieverdenen.

Der kan være god grund til at se nærmere på lidt historie og konkrete facts og tegne et mere tydeligt og nærværende skræmmebillede, der i grunden er meget mere skræmmende, end det Kim Pedersen allerede i dag frygter.

Der rejses også kritik af, at Netflix får for megen omtale i medierne, men det tror da pokker, når man ser på, hvilke dramatiske facts der gemmer sig under overfladen.

Det går ikke over
Netflix er et fænomen og et symptom, som mange måske helst så tiet ihjel. Men det kan ikke lade sig gøre.

Engang troede ihærdige folk på en danskbaseret søgetjeneste og kaldte den for Jubii, og de satsede på at kunne lykkes med at samle alle danskere på én tjeneste, der tilbød søgninger lokalt i Danmark.

De ville leve af annonceindtægterne fra sådan en portal, som man kaldte det – men så kom Google og overtog stort set hele dette marked.

Det var det første markant udtryk for, at eksekveringen af store digitale services potentielt løses bedst og mest populært i globalt centraliserede tjenester – ofte med udgangspunkt i USA og i særlig grad risikovillige og innovative entreprenører og investorer i Silicon Valley-området.

Herfra kan man betjene den ganske klode ned til de mindste regioner og ganske nemt og billigt, og endda på deres eget sære sprog – såsom dansk.

Engang var Google også en boble
Engang troede nogle også, at Google var en boble, der ville briste. Netflix er for tv- og videodistribution hvad Google er for søgemaskiner og onlineannoncer.

Netflix har udviklet en effektiv og komplet digital distributionsløsning, der er gangbar alle steder på kloden, hvor der er noget internetforbindelse.

Netflix leverer sin service til alt, hvad der overhovedet findes af smartphones, tablets, spilkonsoller, smart tv’s og tv-bokse.

Selskabet startede med DVD-distribution via postvæsenet og begyndte streaming med et udbud af, hvad man kunne skrabe sammen af bagkatalogrettigheder til film og tv-serier.

Sucessen gav Netflix problemer
I lang tid var Netflix for den amerikanske sofakartoffel slet og ret blot en ny og meget bedre løsning på adfærden med at have 50 kanaler til at zappe sig bevidstløs igennem, indtil man måske var heldig at dumpe ind i noget, man gad se lidt på.

Det gav mange kunder til Netflix, men disse mange kunder var hurtigt med til at give Netflix problemer med prisstigninger på rettigheder – når de gamle ting nu blev set af flere, skulle de også koste mere for Netflix.

Netflix er derfor nu tydeligvis i gang med en storstilet masterplan – at sikre sig et verdensherredømme over film- og tv-distribution ved selv at blive producent og storindkøber af eksklusive rettigheder.

Sådan er Netflix’ masterplan
En “Netflix Original” dækker for det meste over, at Netflix har købt eneretten til en serie eller film på egen tjeneste.

Det gør Netflix i stor stil i USA og England, men selskabet er også startet i lille Danmark med TV 2-serien “Rita”.

Derudover igangsætter Netflix løbende selv stadig mere originalt indhold.

Det er indhold, Netflix kan sende ud i alle lande – modsat det indhold, selskabet indkøber rettigheder til – hvor Netflix skal underordne sig eksisterende territorialt bestemte rettighedsaftaler.

“House of Cards” var først og blandt de mest kendte Netflix Originals, men der er i dag rigtig mange andre store og populære tv-serier – og et par film – med det ægte Netflix-stempel, og der kommer hele tiden nye til.

Det er en stærk model, der vil gøre Netflix skræmmende stor på alle markeder.

Verdensherredømme
Netflix vil være en globalt dominerende “tv-station”, et knudepunkt for film og underholdning, og selskabet er i fuld gang.

Om 18 måneder vil tjenesten være tilgængelig i alle klodens lande, bedyrer Netflix.

Netflix vil kæmpe ihærdigt for at nedbryde de gamle rettighedsaftalers geografiske restriktioner, og i EU taler man samtidig om et fremtidigt potentielt åbent digitalt marked.

Tv- og filmbranchens gamle modeller med at kontrollere de enkelte landes markeder med kunstige grænser for, hvad man må se og hvornår, vil efter en kortvarig og forgæves kamp uddø.

Gigantiske mængder af brugerdata
Netflix gemmer ligeledes på et andet meget stort aktiv. Selskabet har gigantiske mængder af brugerdata om folks præferencer og måder at konsumere film og tv på.

Aldrig i mediernes udviklingshistorie har ét enkelt firma kunnet akkumulere så megen specifik viden om forbrug af film og tv-serier.

Det er simpelthen enestående, og det må ikke undervurderes.

Netflix ved nemlig utroligt præcist, hvad vi kan lide, hvordan vi konsumerer, på hvilket tidspunkt af døgnet, hvor meget og hvor lidt, hvordan vejret er udenfor imens, og hvornår vi rejser os fra sofaen til en pause.

Samtidig ved Netflix hvor vi bor, hvor gamle vi er, vores køn og hvad vi ellers frivilligt har fortalt selskabet om os selv.

Netflix siger selv, at disse data holdes meget tæt til kroppen, og ikke engang de store samarbejdspartnere får indsigt i data.

Heller ikke store instruktører som David Fincher får noget som helst at vide, som for eksempel hvor mange seere, der forsvandt i starten af afsnit 1 af House of Cards, hvor Kevin Spacey kvæler en hund med de bare næver.

Netflix fremhæver selv dette eksempel, og det er selvfølgelig ikke sikkert, det er rigtigt.

En ny valuta
Men lige meget hvad, så er disse data en uhyre vigtig ressource i Netflix’ indkøbsforhandlinger, og en dag kan selskabet vælge at lukke op for data som en ny valuta i kampen om at købe rettigheder og tiltrække branchens fornemste kreative kræfter.

Det vil gøre dem stærkt attraktive at samarbejde med for producenter i fremtiden.

Andre end Netflix, som Apple, Google og Amazon, kan også det dér med big data og film- og tv-forbrugeradfærd, og det vil være styrende for filmbranchens finansiering i fremtiden.

Nu tænker man måske, at så ryger originaliteten og opfindsomheden da helt ud af ligningen, hvis film- og tv-seriesucceser skabes ud fra sofistikerede algoritmer, der suger saftig næring fra big data-analyser af forbrugernes adfærd.

Men sådan er det ikke. Tværtimod.

Grundlæggende viden om, at de produktioner, man beslutter at igangsætte, med sikkerhed vil have et publikum, har bevirket, at Netflix har givet endnu mere kreativ frihed til producenterne, og det har skabt mesterlige serier som House Of Cards, Orange is The New Black og mange hundrede timer andet godt.

Uudgåelig distributionsevolution
Når jeg tegner dette billede af Netflix, er det fordi, jeg ofte oplever, at der tegnes et misforstået billede af, hvad firmaet egentlig er for en størrelse, og hvilken trussel det udgør mod en etableret film- og tv-branche.

Hvad man end tror eller forestiller sig, så bliver det meget værre.

Netflix repræsenterer dels en uundgåelig distributionsevolution i en dynamisk digital tidsalder, dels en afgørende skånselsløs nedbrydning af gamle modeller.

Derfor vokser selskabets aktieværdi lige så voldsomt som kundebasen. I 2. kvartal 2015 passerede basen 65 millioner kunder, som ser mere en 10 milliarder timers streaming om måneden.

36 procent af husstandene i USA har Netflix, der nu er tilgængelig i 50 andre lande.

Netflix er på vej til Japan og Kina og derefter den resterende del af Verden.

Det europæiske økosystem for film vil dø
Det såkaldte “europæiske økosystem”, hvor film finansieres fælles af forskellige og varierende lande, og filmens distribution og tilgængelighed styres regionalt med hård hånd, kan ikke overleve i den gryende nye verden, som Netflix repræsenterer, og hvor også EU taler om fornuften i det “åbne digitale marked”.

Geoblocking, hvor man sætter landegrænser op for tjenester på internettet, giver ingen mening – det strider mod selve internettets natur – og hvis branchen ikke selv ophører med at ville kontrollere markederne land for land, omgår forbrugerne det selv.

Det er vi mange, der allerede gør – helt lovligt – med tjenester som unblock-us.com.

I Canada anvender 29 procent af Netflix-kunderne sådan en tjeneste til at se den amerikanske udgave af Netflix for at få mere at vælge imellem.

Netflix sætter selv geografiske grænser op i dag på foranledning af dem, Netflix køber rettigheder af – men ingen, heller ikke Netflix selv, kan forhindre forbrugerne i at praktisere digital grænsehandel. Det er teknisk helt umuligt.

Globale premierer på trapperne
Men når Netflix så selv producerer originale tv-serier og film, kan selskabet uden problemer lancere på samme tid på alle selskabets aktive markeder, og dermed kan Netflix på længere sigt realisere total global premiere på populære tv-serier og film.

Det er en model, der i dag også med succes anvendes af en anden markant streamingtjeneste, der i øvrigt en gang blot var en tv-kanal i USA, nemlig HBO.

Så Netflix er ikke alene om at presse på denne udvikling – også gigantiske Amazon er på vej med endnu større potentiel slagkraft på markedet for global distribution af film og tv – og hvem ved, hvad Google kan finde på?

Det bliver de USA-baserede giganters kamp om det globale marked for de gamle tv- og video-kunder.

For alle vi, der har brugt formuer på at købe og leje film og tv-serier på VHS og DVD, og på at abonnere på kabel-tv, er streaming via internettet en sand fest af nye globale valgmuligheder.

Kan vores mediekultur overleve?
Om mediekulturen så kan overleve i et lille land som vores, og om man kan og skal lovgive mod denne bastante amerikanske kulturimperialisme, eller om man kan finde en fornuftig måde at tilpasse sig en ny virkelighed, vil vise sig.

I mellemtiden kan biograferne og deres ejere glæde sig over, at vi er mange, der stadig elsker at se en god ny film på et meget stort lærred, og uden større betænkelighed køber popcorn og cola til helt utroligt høje priser.

Biograferne er fortsat fødestedet for de store filmproduktioner – det første led i den gode gamle filmfødekæde, før filmene lever videre på streaming og tv, og lidt endnu på DVD og Blu-ray-skiver.

Når vi vil have den flotte filmoplevelse, må vi stadig gå i biograferne, som Google, Amazon og Netflix næppe er interesserede i.

Eller er de?

Adam Brun er forretningsudviklings-chef hos AffaldVarme i Aarhus.

AffaldVarme i Aarhus står for den samlede affaldshåndtering i kommunen og leverer varme til 95 procent af indbyggerne i form af fjernvarme.

Det kræver naturligvis en solid it-infrastruktur at overholde forsyningspligten, men i den senere tid er der sket store ændringer i måden, som man tænker it på i Aarhus.

“Vi er gået fra en stor, tung og dyr løsning til mange små, billige og enkle løsninger,” Adam Brun, der er forretningsudviklings-chef hos AffaldVarme i Aarhus.

“I de sidste fem år er der sket så meget inden for fjernvarmebranchen, at vi er tvunget til at søge nye veje. Det er nok også udmærket, det åbner øjnene for at vi samtidig kan forbedre vores eksisterende løsninger.”

IoT afløser SCADA-udvikling
I mange år har man anvendt et Supervisory Control And Data Acquisition eller SCADA-system, i daglig tale SRO system (Styring, Regulering og Overvågning) et industrielt it-kontrolsystem.

Ulempen og fordelen ved denne type systemer er, at de er meget store og statiske.

“Vi skal have et klippefast SCADA-system til at sørge for forsyningen, men det er meget dyrt at udvikle nye funktioner til denne type systemer,” siger han.

“Det betyder, at vi med fordel kan anvende små lette it-løsninger, Internet of Things-løsninger (IoT), til rigtig mange opgaver. Det kan eksempelvis være i form af en sensor og en Raspberry Pi monteret på en pumpe. Det koster ikke ret meget, men stadig kan de sende de ønskede data op i skyen,” siger han og fortsætter:

“Samtidig er det også perfekt, at man kan starte i det små, for det giver os mod til bare at springe ud i nye projekter, uden at vi behøver at tænke alt for meget over det.”

Foto: Aarhus Kommune.

Målinger letter vedligeholdelse
Det man eksempelvis ønsker af IoT er målepunkter, der kan bruges til online-overvågning og vedligeholdelse.

Målepunkter kan blandt andet fortælle om tilstanden i en ventil, om der er for meget vand i en brønd, eller hvor høj frem- og tilbageløbstemperaturen er i dit fjernvarmeanlæg.

“Vi har eksempelvis monteret vibrationssensorer på vores pumper. Ved at kende disse oplysninger, kan vi forudsige, hvornår enheden skal skiftes. Det giver mening,” fortæller han. Og kan vi gøre det billigere så kan vi gøre det på alle vores pumper.

Selv om IoT-løsningerne er små, kan resultaterne fint benyttes til at tage store beslutninger.

“Vi kan eksempelvis måle temperatur på frem- og returvand i de fjernvarmeanlæg, der er i kommunens husstande. Derved kan vi sænke temperaturen i hele fjernvarmenettet fordi vi ved, hvad, der sker, og ikke skal gætte os til en temperatur. Det kan spare millioner af kroner.”

Faktisk har varmeanlægget mere end 43.000 forskellige målinger på eksempelvis ventiler, pumper og dør-alarmer.

“Vi har brudt vores ønsker til funktioner ned i delopgaver, som IoT overtager en efter en.”

På en rolig måde er gamle processer og nye ønsker transformeret og udviklet i et tempo, hvordriften kan følge med.

“I et SCADA-system kan det hurtigt tage et år og koste hundredetusinde kroner at oprette en ny måling. Det kan vi gøre for ganske få tusinde med en IoT-løsning. Det er både praktisk på den korte bane, men betyder samtidig, at man kan skrotte løsningen efter et halvt år, hvis det ikke fungerer. Det er en overordentlig værdiskabende frihed,” siger Adam Brun.

Nye værdikæder
Han fremhæver også værdikæden som et område, der gøres op med i forbindelse med denne type løsninger.

“Når man løfter tingene ud i skyen, kan alle i princippet være med og bidrage til løsningen, og du behøver ikke have databaser, systemer eller infrastruktur i din egen baglomme.”

Han betoner specielt to ting, hvor IoT-løsningerne har ændret hverdagen i Aarhus.

“Vi har fået brudt en meget leverandørtung værdikæde. Når du har købt et SCADA-system, så er du af-hængig af leverandøren, og det er meget dyrt at udvikle til. Inden du er færdig med at diskutere med en ingeniør, så koster det 100.000 kroner,” siger han og fortsætter:

“Desuden har det gjort vores beslutninger langt mere dynamiske. Når man planlægger ved skrivebordet, gør man det i en statisk verden, men sådan er virkeligheden jo ikke. Små billige løsninger, der er nemme at udskifte, gør, at vi kan prøve os langt mere frem i en dynamisk virkelighed.”

Har I sparet penge på denne cloud- og IoT-strategi?

“Vores driftsomkostninger er på fem år faldet fra fem- seks millioner om året til godt halvanden million om året ved at bruge cloud- og IoT-løsninger. Og fleksibiliteten er samtidig blevet langt, langt større.”

På den måde kan AffaldVarme høste de løsthængende frugter ved at vælge de løsninger, der er smartest, uden at der skal tænkes på platform og dyr udvikling.

Næste projekt er at udvide løsningerne så fjernvarmekunderne i Aarhus får mere direkte føling med deres fjernvarmesystem.

Læs også:

Her er den næste slags Windows 10: Windows 10 til Internet of Things

Fem gode råd: Sådan kommer du i gang med at høste gevinsterne af Internet of Things

Man kan vist roligt sige, at cloud-løsningerne til både den offentlige og private sektor er kommet for at blive mange år ud i fremtiden.

Allerede sidste år gik Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) fra at have 36 løsninger på sin rammeaftale 02.19 til at rumme 368 løsninger frem mod 2018.

Og alt tyder på, at der om få år kommer endnu flere cloud-services i form af software-as-a-service-løsninger til staten og kommunerne på hylderne hos SKI.

“I de seneste fem år har vi set en kraftig modning af cloud-markedet, og sådan en udvikling slår igennem, når vi tilbyder en rammeaftale på området,” siger chefkonsulent Bjarne Jørgensen hos SKI til Computerworld.

Godt 20 nye leverandører
Han forklarer, at i SKI’s cloud-tilbud bliver data opbevaret i overensstemmelse med datalovgivningen, og det typisk sker på europæiske servere.

Det åbner for, at mange offentlige myndigheder kan gå i skyen med deres data.

På den gamle cloud-aftale fra 2010 var der 27 leverandører, og nu er der på rammetalen 02.19 i alt 39 leverandører, hvoraf 19 er nye. 

“Dengang (i 2010, red.) blev der talt meget om cloud, men tilbuddene var stadig ret umodne. Det er så forandret nu, hvilket er grunden til, at vi har åbnet meget store lagerhylder for leverandørerne, som de så kan fylde op med services,” lyder det fra Bjarne Jørgensen hos SKI.

Han fortæller, at mange af de nye leverandører modsat giganter som Microsoft og KMD typisk har mellem 20 og 50 ansatte, og der derfor er mange specialiserede it-leverandører med i SKI’s cloud-pulje.

Læs også: Offentlig cloudaftale for milliarder på plads – her er vinderne

Skal nå 2,2 milliarder kroner
Det gælder for alle cloud-leverandører hos SKI, at de skal kunne leve op til den fælleskommunale rammearkitektur med snitflader til andre programmer udarbejdet af KL og Kombit i fællesskab.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service budgetterer med, at der i den nuværende cloud-rammeaftale, der strækker sig fra 2014 til 2018, har en omsætning på 2,2 milliarder kroner.

“Som det går lige nu, er der intet, der tyder på, at vi rammer ved siden af den estimering,” siger SKI-chefkonsulent Bjarne Jørgensen.

Han tilføjer, at alt peger på, at der i den næste 02.19-rammeaftale fra 2018 og frem meget sandsynligt kommer endnu flere cloud-services på hylderne hos SKI.

It-chef: Vi ser mange fordele
Formand for Foreningen af Kommunale IT-chefer( KITA), Henrik Brix fra Favrskov Kommune, er på ingen måder overrasket over det nuværende og de måske kommende SKI-udbud, hvor der kan vælges mellem flere it-services i skyen.

Læs også: It-firmaer: Derfor dropper vi at sælge cloud til det offentlige

“Jeg ser det som en helt naturlig udvikling. For når vi kan effektivisere, spare penge og samtidig yde en god service, så er alle it-ansvarlige jo opmærksomme på de gevinster,” siger han til Computerworld og fortsætter:

“Flere og flere af vores egne løsninger bliver hostet ude i byen, fordi det giver bedre skalerbarhed, udnytter ressourcerne bedre og så er de typisk også billigere, selvom man ikke altid kan regne med lavere priser i skyen.”

Henrik Brix siger, at når det kommer til pris, så skal man selvfølgelig se på den løbende cloud-serviceaftale og sammenligne den med sine licensindkøb, hvor eksempelvis områder som licensvedligeholdelse godt kan gå hen og blive en bekostelig affære.

“Datasikkerhed er selvfølgelig også ekstremt vigtigt, og det skal man også huske og undersøge til bunds, hvis man kaster sig ud i skyen,” lyder rådet fra Henrik Brix.

Læs også: 
Cloud-computing i overhalingsbanen

Her er vinderne på det danske software-marked: Disse teknologier er der for alvor skub i