Daily Archives: January 5, 2016

Anders W. Eriknauer, managing partner i Nordic M&A, opstiller fem forskellige typer af investeringscases, som kapitalfonde vælger at investere deres penge i:
Early stage – Venture – Growth – Mature – Restructuring.

Den lidt ældre del af Computerworlds læsere husker sikkert filmen “Pretty Woman”, hvor Richard Gere forklarer Julia Roberts, at han tjener sine mange penge ved købe store selskaber for hensynsløst at skære dem i smÃ¥stykker, tømme pengekassen, fyre en stor del af de ansatte og sælge det hele igen.

Et tilsvarende billede klæber ogsÃ¥ til de mange kapitalfonde, som fra tid til anden investerer i større eller mindre virksomheder – blandt andet i it-branchen.

Men selvom man kan finde eksempler på opkøb fra kapitalfonde, der er blevet fulgt op med fyringsrunder, så er virkeligheden noget mere nuanceret.

Ligesom almindelige virksomheder skal en kapitalfond tjene penge til sine ejere. Men i langt de fleste tilfælde tjener kapitalfonde deres penge på at skabe vækst i de virksomheder, som de investerer i.

Det fortæller managing partner i corporate finance-virksomheden Nordic M&A, Anders W. Eriknauer, som gennem tiden har hjulpet mange it- og techvirksomheder og kapitalfonde med at finde hinanden.

Senest har Nordic M&A rådgivet ejerne af softwarefirmaet Siteimprove, som kort før jul solgte godt en fjerdedel af deres aktier til den amerikanske fond Summit Partners. Prisen lød på 375 millioner kroner.

Læs ogsÃ¥: Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 375 millioner kroner – satser pÃ¥ global vækst

“Siteimprove er et godt eksempel pÃ¥ en virksomhed, der er i kraftig vækst, samtidig med at man stadig udvikler pÃ¥ sit produkt til et meget stort og globalt marked. Det kræver tit bÃ¥de kapital og erfaring fra en international partner,” siger Anders W. Eriknauer, som ogsÃ¥ rÃ¥dgav ejerne af hostingvirksomheden Scannet A/S, der kort før jul blev solgt til den britiske kapitalfond HgCapital.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Et tredje aktuelt eksempel er Netcompany som også for nylig solgte aktiemajoriteten til den nordiske fond FSN Capital.

Læs ogsÃ¥:Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Hvor kommer kapitalfondenes penge fra?
En kapitalfond er i realiteten en investeringsforening, hvor en kreds af banker, pensionsselskaber, andre finansielle virksomheder eller private investorer putter penge i en fond og hyrer et team til at forvalte pengene i fonden.

Anders W. Eriknauer fortæller, at kapitalfondene de seneste år har specialiseret sig. Mange fonde stiller penge til rådighed for investeringer, som typisk er målrettet mod en bestemt branche eller en bestemt type virksomheder.

Derfor er der stor forskel på de investeringsstrategier, som fondene lægger for dagen. Nogle fonde har en meget snæver tilgang til, hvilke virksomheder, de vil putte penge i, mens andre har en bredere tilgang.

“SÃ¥ nÃ¥r man kontakter en kapitalfond, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af, hvad deres investeringsstrategi er. De forskellige fonde fokuserer forskelligt i forhold til, hvilket stadie en virksomhed befinder sig i,” siger Anders W. Eriknauer.

Ti investeringer pr. fond
“En grov tommelfingerregel er, at en fond laver ti investeringer, SÃ¥ hvis de har en milliard vil den typiske investering ligge pÃ¥ 100 millioner kroner pr styk. Det giver et fingerpeg om den case, man ønsker at præsentere for fonden vil have interesse,” siger han.

“Den typiske kapitalfond har ofte en levetid pÃ¥ ti Ã¥r, og tidshorisonten for en investering er typisk fire til maksimalt seks Ã¥r. Det vil sige, at indenfor de ti Ã¥r skal de have foretaget alle investeringer i fonden og komme ud af alle investeringer igen,” fortæller han.

“Derfor har de ofte forholdsvis travlt med at brænde deres penge af i de første to-tre Ã¥r, ligesom de pÃ¥ et tidspunkt fÃ¥r forholdsvis travlt med at komme ud af deres investeringer, sÃ¥ de kan lukke fonden ned og betale penge og afkast tilbage til de investorer, som stÃ¥r bagved.”

Hvad skal vi sætte vores penge i?
Anders W. Eriknauer opdeler investeringsmodne virksomheder i fem hovedgrupper.

Early stage – den klassiske startup:
Det er en virksomhed, hvor ejeren har fået en god ide, udviklet et produkt og måske også fået de første kunder.

“Den type virksomheder fÃ¥r typisk investeringer fra et meget veludviklet netværk af formuende privatpersoner, der er begyndt at investere deres penge. Et eksempel er sÃ¥dan en som Lars Seier eller en Preben Damgaard. Men der er ogsÃ¥ mere etablerede institutionelle spillere som Vækstfonden eller en fond som Sunstone Capital, der i 2011 investerede i det danske Podio.”

Venture – udviklingsmodne firmaer:
Det er stadig meget tidligt i en virksomheds udvikling, men det er dog lidt mere etablerede virksomheder

“Der har du sÃ¥dan nogen som Via Venture, som jeg dog vil betegne som multi-stage-fond , der ogsÃ¥ investerer i mere modne virksomheder,” siger Andres W. Eriknauer.

Growth – Vækstvirksomheder:
Vækstvirksomheder er et område, hvor mange kapitalfonde ifølge Anders W. Eriknauer i dag opererer. Og det er også der, hvor de aktuelle eksempler med Siteimprove, Scannet og Netcompany placerer sig.

“Vil man have taletid hos store internationale vækstinvestorer skal din virksomhed vise vækstrater pÃ¥ minimum 30 procent Ã¥rligt. Det er den bedste mÃ¥lestok for at din virksomhed har et produkt eller en service, der efterspørges. Og grundig forberedelse af din case er helt afgørende. Hvis du lykkes med at fÃ¥ taletid hos disse fonde fÃ¥r du til gengæld adgang til et helt unikt internationalt netværk,” fortæller Anders W. Eriknauer, som peger pÃ¥ kapitalfonden Advents køb af KMD som et andet eksempel pÃ¥ en vækstcase.

“KMD stod i forvejen ekstremt stærkt pÃ¥ det danske marked, men samtidig var man pÃ¥ vej ind pÃ¥ privatmarkedet og internationale markeder med opkøb i Sverige og Norge,” siger Anders W. Eriknauer.

“De fonde, der interesserer sig for at investere i vækstscenarier har som regel en filosofi om, at de ikke lÃ¥ner penge til deres investeringer. Det er tit bedre for virksomheden at være fri af gæld. SÃ¥ skal man ikke bruge kræfter pÃ¥, om man kan betale renter og afdrag til en bank. Uden gæld er man derimod fri til at investere i produkter, kunder eller salg.”

Mature – Den stabile og modne virksomhed:
Det er typisk virksomheder, der er i en stabil fase. De opererer ofte i en afgrænset industri med stabil afsætning af deres produkter.

“Det er her du finder kapitalfonde som Polaris og Axcel, der er mere klassiske buy-out kapitalfonde, som ofte investerer sammen med ledelsen i virksomheden og i lidt større virksomheder.”

Restructuring – Effektivisering og fokusering:
Er typisk en case, hvor man investerer i en virksomhed, der er løbet ind i problemer, og hvor nogle ting er gået op i hat og briller.

“Der er fondens opgave at fÃ¥ virksomheden pÃ¥ ret køl igen. Det er sÃ¥dan en Richard Gere-case, hvor man kan være nødt til at bryde virksomheden op, eller refokusere forretningen,” siger Anders W. Eriknauer.

“TDC er et eksempel, hvor man efter at være overtaget af en kapitalfond frasolgte en række udenlandske aktiviteter. Det var en re-fokuseringsøvelse, som de gennemførte pÃ¥ det tidspunkt, hvor de trak sig tilbage til deres skandinaviske kernemarked.”

Anders W. Eriknauer, managing partner i Nordic M&A, opstiller fem forskellige typer af investeringscases, som kapitalfonde vælger at investere deres penge i:
Early stage – Venture – Growth – Mature – Restructuring.

Den lidt ældre del af Computerworlds læsere husker sikkert filmen “Pretty Woman”, hvor Richard Gere forklarer Julia Roberts, at han tjener sine mange penge ved købe store selskaber for hensynsløst at skære dem i smÃ¥stykker, tømme pengekassen, fyre en stor del af de ansatte og sælge det hele igen.

Et tilsvarende billede klæber ogsÃ¥ til de mange kapitalfonde, som fra tid til anden investerer i større eller mindre virksomheder – blandt andet i it-branchen.

Men selvom man kan finde eksempler på opkøb fra kapitalfonde, der er blevet fulgt op med fyringsrunder, så er virkeligheden noget mere nuanceret.

Ligesom almindelige virksomheder skal en kapitalfond tjene penge til sine ejere. Men i langt de fleste tilfælde tjener kapitalfonde deres penge på at skabe vækst i de virksomheder, som de investerer i.

Det fortæller managing partner i corporate finance-virksomheden Nordic M&A, Anders W. Eriknauer, som gennem tiden har hjulpet mange it- og techvirksomheder og kapitalfonde med at finde hinanden.

Senest har Nordic M&A rådgivet ejerne af softwarefirmaet Siteimprove, som kort før jul solgte godt en fjerdedel af deres aktier til den amerikanske fond Summit Partners. Prisen lød på 375 millioner kroner.

Læs ogsÃ¥: Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 375 millioner kroner – satser pÃ¥ global vækst

“Siteimprove er et godt eksempel pÃ¥ en virksomhed, der er i kraftig vækst, samtidig med at man stadig udvikler pÃ¥ sit produkt til et meget stort og globalt marked. Det kræver tit bÃ¥de kapital og erfaring fra en international partner,” siger Anders W. Eriknauer, som ogsÃ¥ rÃ¥dgav ejerne af hostingvirksomheden Scannet A/S, der kort før jul blev solgt til den britiske kapitalfond HgCapital.

Læs også: Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Et tredje aktuelt eksempel er Netcompany som også for nylig solgte aktiemajoriteten til den nordiske fond FSN Capital.

Læs ogsÃ¥:Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Hvor kommer kapitalfondenes penge fra?
En kapitalfond er i realiteten en investeringsforening, hvor en kreds af banker, pensionsselskaber, andre finansielle virksomheder eller private investorer putter penge i en fond og hyrer et team til at forvalte pengene i fonden.

Anders W. Eriknauer fortæller, at kapitalfondene de seneste år har specialiseret sig. Mange fonde stiller penge til rådighed for investeringer, som typisk er målrettet mod en bestemt branche eller en bestemt type virksomheder.

Derfor er der stor forskel på de investeringsstrategier, som fondene lægger for dagen. Nogle fonde har en meget snæver tilgang til, hvilke virksomheder, de vil putte penge i, mens andre har en bredere tilgang.

“SÃ¥ nÃ¥r man kontakter en kapitalfond, skal man være meget omhyggelig med at finde ud af, hvad deres investeringsstrategi er. De forskellige fonde fokuserer forskelligt i forhold til, hvilket stadie en virksomhed befinder sig i,” siger Anders W. Eriknauer.

Ti investeringer pr. fond
“En grov tommelfingerregel er, at en fond laver ti investeringer, SÃ¥ hvis de har en milliard vil den typiske investering ligge pÃ¥ 100 millioner kroner pr styk. Det giver et fingerpeg om den case, man ønsker at præsentere for fonden vil have interesse,” siger han.

“Den typiske kapitalfond har ofte en levetid pÃ¥ ti Ã¥r, og tidshorisonten for en investering er typisk fire til maksimalt seks Ã¥r. Det vil sige, at indenfor de ti Ã¥r skal de have foretaget alle investeringer i fonden og komme ud af alle investeringer igen,” fortæller han.

“Derfor har de ofte forholdsvis travlt med at brænde deres penge af i de første to-tre Ã¥r, ligesom de pÃ¥ et tidspunkt fÃ¥r forholdsvis travlt med at komme ud af deres investeringer, sÃ¥ de kan lukke fonden ned og betale penge og afkast tilbage til de investorer, som stÃ¥r bagved.”

Hvad skal vi sætte vores penge i?
Anders W. Eriknauer opdeler investeringsmodne virksomheder i fem hovedgrupper.

Early stage – den klassiske startup:
Det er en virksomhed, hvor ejeren har fået en god ide, udviklet et produkt og måske også fået de første kunder.

“Den type virksomheder fÃ¥r typisk investeringer fra et meget veludviklet netværk af formuende privatpersoner, der er begyndt at investere deres penge. Et eksempel er sÃ¥dan en som Lars Seier eller en Preben Damgaard. Men der er ogsÃ¥ mere etablerede institutionelle spillere som Vækstfonden eller en fond som Sunstone Capital, der i 2011 investerede i det danske Podio.”

Venture – udviklingsmodne firmaer:
Det er stadig meget tidligt i en virksomheds udvikling, men det er dog lidt mere etablerede virksomheder

“Der har du sÃ¥dan nogen som Via Venture, som jeg dog vil betegne som multi-stage-fond , der ogsÃ¥ investerer i mere modne virksomheder,” siger Andres W. Eriknauer.

Growth – Vækstvirksomheder:
Vækstvirksomheder er et område, hvor mange kapitalfonde ifølge Anders W. Eriknauer i dag opererer. Og det er også der, hvor de aktuelle eksempler med Siteimprove, Scannet og Netcompany placerer sig.

“Vil man have taletid hos store internationale vækstinvestorer skal din virksomhed vise vækstrater pÃ¥ minimum 30 procent Ã¥rligt. Det er den bedste mÃ¥lestok for at din virksomhed har et produkt eller en service, der efterspørges. Og grundig forberedelse af din case er helt afgørende. Hvis du lykkes med at fÃ¥ taletid hos disse fonde fÃ¥r du til gengæld adgang til et helt unikt internationalt netværk,” fortæller Anders W. Eriknauer, som peger pÃ¥ kapitalfonden Advents køb af KMD som et andet eksempel pÃ¥ en vækstcase.

“KMD stod i forvejen ekstremt stærkt pÃ¥ det danske marked, men samtidig var man pÃ¥ vej ind pÃ¥ privatmarkedet og internationale markeder med opkøb i Sverige og Norge,” siger Anders W. Eriknauer.

“De fonde, der interesserer sig for at investere i vækstscenarier har som regel en filosofi om, at de ikke lÃ¥ner penge til deres investeringer. Det er tit bedre for virksomheden at være fri af gæld. SÃ¥ skal man ikke bruge kræfter pÃ¥, om man kan betale renter og afdrag til en bank. Uden gæld er man derimod fri til at investere i produkter, kunder eller salg.”

Mature – Den stabile og modne virksomhed:
Det er typisk virksomheder, der er i en stabil fase. De opererer ofte i en afgrænset industri med stabil afsætning af deres produkter.

“Det er her du finder kapitalfonde som Polaris og Axcel, der er mere klassiske buy-out kapitalfonde, som ofte investerer sammen med ledelsen i virksomheden og i lidt større virksomheder.”

Restructuring – Effektivisering og fokusering:
Er typisk en case, hvor man investerer i en virksomhed, der er løbet ind i problemer, og hvor nogle ting er gået op i hat og briller.

“Der er fondens opgave at fÃ¥ virksomheden pÃ¥ ret køl igen. Det er sÃ¥dan en Richard Gere-case, hvor man kan være nødt til at bryde virksomheden op, eller refokusere forretningen,” siger Anders W. Eriknauer.

“TDC er et eksempel, hvor man efter at være overtaget af en kapitalfond frasolgte en række udenlandske aktiviteter. Det var en re-fokuseringsøvelse, som de gennemførte pÃ¥ det tidspunkt, hvor de trak sig tilbage til deres skandinaviske kernemarked.”

Det kræver planlægning og omtanke, når så stor en spiller på it-markedet som KMD ser sig om efter et nyt forretningsområde.

Med opkøbet af Edlund, som leverer specialiseret software til administration af livforsikringer og pension, har KMD bevæget sig ind på hidtil ukendt land.

Men der er gode grunde til, at KMD valgte at udvide butikken i retning af den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør for KMD, Eva Berneke.

For den finansielle sektor har brug for folk med kedelige spidskompetencer.

“I virkeligheden har vi i et stykke tid arbejdet pÃ¥ at finde ud af, hvilket omrÃ¥de i det private erhvervsliv der passer til KMD. Vi har jo selv nogle ekspertiser omkring sikre data, store transaktionsmængder og høj sikkerhed omkring persondata og at overholde til enhver tid gældende lovgivning. Det kan jo lyde kedeligt for nogle, men for den finansielle sektor er det i højsædet,” siger KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, til Computerworld.

Derfor har KMD koncentreret sig om at opkøbe firmaer, som allerede er etablerede på den finansielle sektors it-marked, uddyber Eva Berneke.

“Den finansielle sektor passer kompetencemæssigt til det, vi foretager os. Det har været en guideline, nÃ¥r vi gennemfører opkøb. Derfor købte vi Banqsoft, der jo ogsÃ¥ er i Norge og Sverige, og derfor har vi fokuseret pÃ¥ Edlund.”

Gamle ekspertiser skal lønne sig på det nye marked
Hos Edlund ser administrerende direktør Thomas Jøhnk frem til, at KMD’s muskler vil lade softwareudvikleren tilbyde sine kunder helt at overtage deres it-afdelinger. Og det er han ikke ene om.

For Eva Berneke ser det som en naturlig forlængelse af KMD’s historie i kommunerne.

“Det er den historik, vi kommer fra i det offentlige, hvor vi leverer et bredt spektrum af it-løsninger og vi kan se at der er mulighed for det i den finansielle sektor, hvor de gerne vil have nogen til at integrere alle systemerne og passe det. Vi regner med at se et større behov for det i den finansielle sektor.”

Det marked kommer både til at ligge i Danmark og i resten af Norden.

Edlund har i flere år barslet med at blive store i udlandet, og de planer fortsætter efter opkøbet, fortæller Eva Berneke.

“Vi skal have noget kommerciel muskel i Sverige og Norge, sÃ¥ vi ansætter nogle lokale folk, som har erfaring med pensionsbranchen og kender markedet og de nationale lovgivninger. De skal sÃ¥ sættes sammen med dem, der kender den danske løsning.”

En af dem kan passende være Edlunds direktør, Thomas Jøhnk, som snart bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han skal nemlig afløses på direktørposten af en ny og mere internationalt erfaren person, som skal stå for Edlunds nordiske fremstød.

Det kan du læse mere om her: Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

For tiden behøver Thomas Jøhnk dog ikke at skifte visitkortet ud. For der står ikke en ny direktør klar i kullisen.

“Det skal vi først til at kigge pÃ¥ nu, for handelen skulle i hus først. Heldigvis skal Thomas ikke nogen steder, sÃ¥ det er dejligt, at han kan fortsætte,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs ogsÃ¥: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Det kræver planlægning og omtanke, når så stor en spiller på it-markedet som KMD ser sig om efter et nyt forretningsområde.

Med opkøbet af Edlund, som leverer specialiseret software til administration af livforsikringer og pension, har KMD bevæget sig ind på hidtil ukendt land.

Men der er gode grunde til, at KMD valgte at udvide butikken i retning af den finansielle sektor, forklarer administrerende direktør for KMD, Eva Berneke.

For den finansielle sektor har brug for folk med kedelige spidskompetencer.

“I virkeligheden har vi i et stykke tid arbejdet pÃ¥ at finde ud af, hvilket omrÃ¥de i det private erhvervsliv der passer til KMD. Vi har jo selv nogle ekspertiser omkring sikre data, store transaktionsmængder og høj sikkerhed omkring persondata og at overholde til enhver tid gældende lovgivning. Det kan jo lyde kedeligt for nogle, men for den finansielle sektor er det i højsædet,” siger KMD’s administrerende direktør, Eva Berneke, til Computerworld.

Derfor har KMD koncentreret sig om at opkøbe firmaer, som allerede er etablerede på den finansielle sektors it-marked, uddyber Eva Berneke.

“Den finansielle sektor passer kompetencemæssigt til det, vi foretager os. Det har været en guideline, nÃ¥r vi gennemfører opkøb. Derfor købte vi Banqsoft, der jo ogsÃ¥ er i Norge og Sverige, og derfor har vi fokuseret pÃ¥ Edlund.”

Gamle ekspertiser skal lønne sig på det nye marked
Hos Edlund ser administrerende direktør Thomas Jøhnk frem til, at KMD’s muskler vil lade softwareudvikleren tilbyde sine kunder helt at overtage deres it-afdelinger. Og det er han ikke ene om.

For Eva Berneke ser det som en naturlig forlængelse af KMD’s historie i kommunerne.

“Det er den historik, vi kommer fra i det offentlige, hvor vi leverer et bredt spektrum af it-løsninger og vi kan se at der er mulighed for det i den finansielle sektor, hvor de gerne vil have nogen til at integrere alle systemerne og passe det. Vi regner med at se et større behov for det i den finansielle sektor.”

Det marked kommer både til at ligge i Danmark og i resten af Norden.

Edlund har i flere år barslet med at blive store i udlandet, og de planer fortsætter efter opkøbet, fortæller Eva Berneke.

“Vi skal have noget kommerciel muskel i Sverige og Norge, sÃ¥ vi ansætter nogle lokale folk, som har erfaring med pensionsbranchen og kender markedet og de nationale lovgivninger. De skal sÃ¥ sættes sammen med dem, der kender den danske løsning.”

En af dem kan passende være Edlunds direktør, Thomas Jøhnk, som snart bliver arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han skal nemlig afløses på direktørposten af en ny og mere internationalt erfaren person, som skal stå for Edlunds nordiske fremstød.

Det kan du læse mere om her: Edlund-direktør fratræder som direktør efter salg til KMD: Derfor sælger Edlund hele butikken

For tiden behøver Thomas Jøhnk dog ikke at skifte visitkortet ud. For der står ikke en ny direktør klar i kullisen.

“Det skal vi først til at kigge pÃ¥ nu, for handelen skulle i hus først. Heldigvis skal Thomas ikke nogen steder, sÃ¥ det er dejligt, at han kan fortsætte,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs ogsÃ¥: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

En ny global netværksgigant er en realitet om ganske fÃ¥ dage.Â

Sidste forår blev det annonceret, at finske Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Nu meddeler Nokia i en pressemeddelelse, at købet er gået igennem, og at Nokia i første omgang vil komme til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro pÃ¥ fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtaler Rajeev Suri, der er administrerende direktør i Nokia.

Har store planer
Det fremgår også, at resultatet af opkøbet vil kunne mærkes hos kunderne allerede om ganske få dage:

“Fra den 14. januar 2016 vil Nokia og Alcatel-Lucent tilbyde en samlet end-to-end portefølje med omfanget og skalaen til at møde behovene hos vores globale kunder.”

“Vi vil have R&D og innovation uden sidestykke, hvilket vi vil bruge til at lede verden i skabelsen af næste generations teknologi og services,” skriver Nokia videre.

Alcatel-Lucent er selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006.

Det er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Med Nokias køb af Alcatel-Lucent skabes en ny global netværksgigant, og det vil få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

Nokias køb af Alcatel-Lucent er i øvrigt langt fra den eneste opsigtsvækkende handel i netværksindustrien i øjeblikket – se alle de andre aktiviteter i denne overbliks-artikel.

Læs også:

Her er de vigtigste opkøb i netværks-industrien i 2015 – fÃ¥r betydning for hele industrien

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent

Nokia-boss melder klart ud: Derfor kommer vi til at bestemme over Alcatel-Lucent

En ny global netværksgigant er en realitet om ganske fÃ¥ dage.Â

Sidste forår blev det annonceret, at finske Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Nu meddeler Nokia i en pressemeddelelse, at købet er gået igennem, og at Nokia i første omgang vil komme til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro pÃ¥ fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtaler Rajeev Suri, der er administrerende direktør i Nokia.

Har store planer
Det fremgår også, at resultatet af opkøbet vil kunne mærkes hos kunderne allerede om ganske få dage:

“Fra den 14. januar 2016 vil Nokia og Alcatel-Lucent tilbyde en samlet end-to-end portefølje med omfanget og skalaen til at møde behovene hos vores globale kunder.”

“Vi vil have R&D og innovation uden sidestykke, hvilket vi vil bruge til at lede verden i skabelsen af næste generations teknologi og services,” skriver Nokia videre.

Alcatel-Lucent er selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006.

Det er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Med Nokias køb af Alcatel-Lucent skabes en ny global netværksgigant, og det vil få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

Nokias køb af Alcatel-Lucent er i øvrigt langt fra den eneste opsigtsvækkende handel i netværksindustrien i øjeblikket – se alle de andre aktiviteter i denne overbliks-artikel.

Læs også:

Her er de vigtigste opkøb i netværks-industrien i 2015 – fÃ¥r betydning for hele industrien

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent

Nokia-boss melder klart ud: Derfor kommer vi til at bestemme over Alcatel-Lucent

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle mÃ¥ske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score pÃ¥ fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man ogsÃ¥ at se eksempler pÃ¥ negative anmeldelser – medmindre altsÃ¥ det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstÃ¥et uden grund, for vi har i de senere Ã¥r set flere eksempler pÃ¥ fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle mÃ¥ske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score pÃ¥ fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man ogsÃ¥ at se eksempler pÃ¥ negative anmeldelser – medmindre altsÃ¥ det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstÃ¥et uden grund, for vi har i de senere Ã¥r set flere eksempler pÃ¥ fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne