Daily Archives: January 13, 2016

15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere.

ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs også: EU-Kommissær Margrethe Vestager: Her er de største it-udfordringer for danske virksomheder

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Skal bindes sammen
“Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden,” forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.

Forbruger Europa har omkring 10 år på bagen som ‘den europæiske forbrugerstyrelse’, som er finansieret delvist af de enkelte EU-medlemslande, og delvist direkte af EU.

Forbrugermyndigheden håndterer omkring 40.000 konkrete europæiske forbrugerklagesager om året, hvoraf 800 sager sidste år hidrørte danske klager over europæiske webshops – eller europæiske forbrugerklager mod danske netbutikker.

Sådan virker ODR-platformen
Hvis forbrugere har e-handlet en vare eller service i andre EU-lande, hvor det indkøbte ikke lever op til forventningerne, har de hidtil kunnet klage til lokale forbrugermyndigheder eller til Forbruger Europa.

Med ODR-platformen er der derimod lagt op til, at eksempelvis en dansk forbruger skriver sin klage direkte til eksempelvis en italiensk virksomhed på dansk i platformen.

Herefter bliver klagen maskinoversat af EU’s egen oversættelsessoftware til italiensk, hvorefter virksomheden modtager klagen på italiensk.

“Vi bruger ikke Google Translate eller noget i den stil, så en af vores store udfordringer bliver løbende, at maskinoversættelserne skal udbedres med tiden,” medgiver den leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent.

Hvis du som forurettet forbruger eventuelt vil undgå at tabe dine argumenter i oversættelsesmaskineriet, kan du også sende din klage på engelsk til den pågældende virksomhed, tilføjer Lars Arent.

De grønne og røde knapper
Han fortæller, at når en e-handelsvirksomhed med forretning i EU modtager en klage, kan den vælge at trykke på en grøn eller en rød knap.

Den grønne knap sender klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som vi kender det i Danmark med blandt andet forsikringsklagenævn og teleklagenævn.

Presser virksomheden derimod på den røde knap, afviser den klagen.

Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af den italienske virksomhed, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på ‘god’, gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

“Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem,” lyder det fra Lars Arent.

Han tilføjer, at alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser.

Men det det er forskelligt fra land til land, om de erhvervsdrivende skal acceptere at få sager behandlet mod dem ved klagenævnene.

“Nogle lande, som i Danmark, kan man ikke undslå sig en sag ved et dansk klagenævn. I andre lande vil det være sådan, at en sag kun behandles, hvis den erhvervsdrivende frivilligt accepterer at være part,” siger Lars Arent. 

Skal skubbe til online-handlen i EU
Og så er vi ved at være fremme ved en af de helt store årsager til, at ODR-systemet overhovedet skal lanceres.

For omkring 60 procent af EU’s virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land.

Det skyldes i mange tilfælde, at virksomhederne opfatter det som meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Også forbrugerne har haft bøvl med onlinehandel.

Således har 25 procent af de kunder, som havde problemer med en online-handel sidste år, undladt at klage, viser tal fra EU.

“Vi har mange undersøgelser på EU-niveau, der viser, at folk ikke er så villige til at online-handle over grænserne, fordi de frygter eller ligefrem har dårlige erfaringer med klagemulighederne. Den hindring tager vi det første og vigtige skridt for at løse med indførelsen af ODR-systemet,” fortæller Lars Arent.

Han tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop. 

“Selve sanktionen kan være forskellig fra land til land. Det er altså ikke sikkert, om alle lande vælger eksempelvis muligheden for at uddele bøder. I Danmark er det sådan, at ‘grov eller gentagen’ overtrædelse af informationspligten kan straffes med bøde,” runder Lars Arent af.  

Du kan selv se og læse mere om løsningen på ODR-klageløsningens hjemmeside, som du finder her.

Læs også:
Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Dansk it-direktør: Vi har brug for et nyt og stærkt it-tilsyn

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Der skal tages stilling til det fremtidige behov for forsyningspligt, når udpegningen af TDC som forsyningspligtudbyder udløber ved udgangen af 2016.

Læs også: Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Derfor har Energistyrelsen udarbejdet en analyse, som nu er klar til at blive sendt i høring.

Høringen har til formål at indhente synspunkter hos interessenter i forhold til planlægningen af de fremtidige forsyningspligtstjenester.

Herefter vil resultatet af høringen og analysen blive fremsendt til energi-, forsynings- og klimaministeren, som så skal træffe beslutning om omfanget af den fremtidige forsyningspligt fra 2017.

Læs også: TDC til it-mand: Din fastnettelefon koster 83.615 kroner

Der er således tale om det indledende fodarbejde i forhold til fremtidens forsyningspligt. Formålet med forsyningspligten er at sikre, at alle forbrugere og virksomheder har adgang til basale teletjenester, eksempelvis taletelefoni, nummeroplysningstjenester og teletjenester til handicappede.

Ligeledes skal forbrugerne skal have adgang til disse tjenester til en rimelig pris og kvalitet.

Læs også: Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Mønttelefonen kan god sendes på pension
Energistyrelsen har således udarbejdet en analyse af behovet for forsyningspligttjenester efter 2016, og her kan man læse, at det ikke er fundet nødvendigt at indføre forsyningspligt på bredbånd og mobiltelefoni.

Så der er faktisk ikke krav på en hurtig internetforbindelse eller en mobilforbindelse i Danmark, mener styrelsen.

Analysen peger dog også på behov for en justering af omfanget af forsyningspligten på teleområdet.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Siden 2008, hvor TDC blev udpeget som forsyningspligtudbyder, er der kommet tjenester på markedet, som erstatter behovet for enkelte forsyningspligtydelser.

Det foreslås derfor at ophæve forsyningspligten på telefax og på betalingstelefoner – eller det de fleste vil kalde en mønttelefon. Telefonen på gadehjørnet er således blevet erklæret død, hvilket måske ikke kommer som den store overraskelse i en mobil-tid.

Analysen peger endvidere på, at det bør overvejes, om forsyningspligten på den opkaldsbaserede nummeroplysningstjeneste (118) kan ophæves, da behovet for disse tjenester fortsat forventes at være faldende.

Analysen sendes nu i offentlig høring, som løber til den 4. februar 2016. Det forventes, at der medio 2016 udstedes en ny bekendtgørelse og igangsættes en egentlig udpegningsproces.

Du kan finde hele rapporten her: Udkast til analyse af det fremtidige behov for forsyningspligt på teletjenester

Læs også:
Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Bredbåndsoprør på landet truer vækstminister

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Danmarks største teleselskab, TDC, meddeler, at det nu åbner for WiFi Calling.

I første omgang er der dog kun tale om en teknisk lancering, idet der endnu ikke er smartphones på markedet, der understøtter WiFi Calling.

Men TDC oplyser til Computerworld, at selskabet har gennemført kald over WiFi via en beta-software, der ikke er offentlig tilgængelig.

Senere i år kommer TDC så med en egentlig lancering, da de fleste 2016-modeller formentlig komme til at understøtte WiFi Calling.

WiFi Calling og VoLTE
WiFi Calling hænger nøje sammen med VoLTE, som de danske teleselskaber er i fuld gang med at implementere.

VoLTE betyder, at man kan køre samtaler over datanetværket. Når den del er på plads, bliver det også muligt at lade den lokale WiFi-router fungere som mobilmast.

Et selskab som Telenor er derfor også klar med WiFi Calling i 2016 – læs mere om det her.

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Med udgangspunkt i 4G-netværket og VoLTE kan mobilsamtalen automatisk overføres fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværks-skiftet.

Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast.

Derfor er der problemer indendørs
Udfordringerne med at sikre en fornuftig indendørs dækning er ikke blevet mindre i de seneste år, hvor flere og flere har droppet fastnettelefonen for i stedet at gå rent mobilt.

Samtidig er meget nybyggeri med til at forværre problemerne.

Det er blandt andet blevet konkluderet i en større svensk rapport, at et energibesparende vindue dæmper signalet med mere end 30 dB, så kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.

Læs om det her.

Af samme grund er der store forventninger til, at WiFi Calling kan løse problemet med dårlig dækning – og samtidig også aflaste det almindelige mobilnetværk.

VoLTE i sig selv rummer dog også en række fordele.

Blandt andet er lydkvaliteten generelt meget højere end ved en traditionel mobilsamtale, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med. Læs mere om det her. 

Læs også:

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Den danske teleindustris brancheorganisation, Teleindustrien, har indgivet klage til Statsforvaltningen over, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke vil svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune – der er Danmarks geografisk største kommune – indgik i slutningen af november i fjor.

Aftalen betyder, at kommunens 8.000 virksomheder, 21.000 husstande og 10.000 sommerhuse vil få mulighed for at få fiberbredbånd inden for de kommende fem år via selskabet EnergiMidt RAH under ‘fornuftige vilkår.’

Aftalen, der koster kommunen 70 millioner kroner, kan du læse mere om her: Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

“Vi har på telebranchens vegne forsøgt at få indsigt i processen bag aftalen, siden det nu er første gang, at man bruger så mange offentlige midler til at udrulle infrastruktur, men det har vist sig meget svært,” siger en forundret direktør for Teleindustrien, Jakob Willer, til Computerworld.

Han fik i første omgang på anmodning tilsendt en række dokumenter fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Men da han efterfølgende udbad sig en journal-oversigt, fik han afslag fra kommunen med den for ham mærkværdige begrundelse, at Ringkøbing-Skjern ikke ligger inde med en journal over sagen, da et konsulentfirma har stået for udbuddet.

“Jeg har også spurgt til, hvad man har kortlagt og analyseret, ligesom jeg har spurgt til, om man har kortlagt både transportnet og axcessnet og bedt om indsigt i, hvordan man vil tilrettelægge tredjeparts-adgangen. Der har kommunen kort og godt svaret, at det ikke er muligt at svare på,” siger Jakob Willer.

Hvad lægger du i den begrundelse?

“Jeg undrer mig. Det er jo helt centralt for televirksomhederne at vide, hvordan tredjeparts-adgangen bliver givet. Så det er helt utilfredsstillende, at vi ikke kan få at vide, hvordan aftalen er skruet sammen, og hvilken aftale, der er blevet indgået. Det her er af bred interesse.”

Det er efter hans mening ‘helt utilfredsstillende,’ hvis Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har journaliseret et eneste dokument og ikke kan besvare spørgsmål af central interesse for telebranchens spillere.

“Det er vigtigt, at der kan gives tredjepart-adgang, hvis der er tale om offentlig støtte,” siger han.

Jakob Willer understreger, at Teleindustrien ikke klager over aftalens konstruktion eller udbuddets udforming, men alene over kommunens afslag på at give Teleindustrien indsigt i, hvad der er ‘op eller ned,’ som han siger.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunikationsmand Jesper Lemming meddeler dog til DR, at kommunen afventer Statsforvaltningens afgørelse og ikke har flere kommentarer.

Mangler du et nyt pas til skiferien, så kan det ønske møde en del modstand i denne tid.

KMD skal stille pas-bestillingerne på landets Borgerservice-kontorer igennem til danskernes CPR-oplysninger.

Men den kontaktflade har været ujævn i dag, hvor kommunerne derfor ikke har kunnet udstede pas til de skiferie-ventende danskere i en lind strøm.

“Jeg havde ellers taget fri fra arbejde, og min dreng er fri fra skolen, så vi kunne få et pas til ham på borgerservice-kontoret i Herlev,” fortæller Martin Exner til Computerworld.

“Vi måtte dog gå hjem igen uden pas, fordi systemerne ikke virkede.”

Samtlige kommuner har oplevet problemer, oplyser Alex Ramskov Johannsen, der er administrerende direktør i Biometric Solutions, der leverer pas-løsningerne til en stribe kommuner.

Overfor Computerworld peger han på, at problemerne med sammenkoblingen ligger hos KMD.

Netværksproblemer i KMD
Christoffer Hellmann, der er kommunikationschef i KMD, erkender da også, at der er problemer.

“Der har været netværksproblemer i dag. Jeg er blevet informeret om, at der ikke var adgang til CPR-numrene mellem klokken 10 og klokken 11 i dag.”

Var alle kommuner nede?

“Det har været konsekvensen.”

Men nu er alt i orden igen?

“Ja, fra klokken 11 skulle der ikke være flere netværksproblemer,” fortæller Christoffer Hellmann.

Læs også:
It-koks rammer udstedelse af pas og kørekort

Passet er reddet: KMD kommer til undsætning

Kim Lyngaae forlader InfoCare efter fire år som topchef.

Efter en årrække med omstruktureringer siger norske InfoCare farvel til stort set hele den danske ledelse med administrerende direktør Kim Lyngaae i spidsen, mens selskabet i samme ombæring har valgt at opsige en række medarbejdere i primært salgs-afdelingen.

Kim Lyngaae forlader stillingen sammen med den hidtidige leverance-direktør Jannic Rasmussen, mens salgsdirektør Preben Rasmussen tidligere har forladt virksomheden.

Ny administrerende direktør for det danske selskab bliver den hidtidige HR- og økonomi-direktør, Tanja Lykkehøj Holsøe.

Hun kommer til at sidde i spidsen for en helt ny direktion bestående af kommerciel direktør Lasse Granly, stabs-direktør Kim Pedersen samt Brian Holch, der bliver såkaldt field service director.

“Jannic [Rasmussen. red] og jeg har valgt at takke af for denne gang. Jeg har efter fire år i denne butik nu lyst til at prøve noget andet, og jeg synes, at timingen er rigtig,” siger Kim Lyngaae til Computerworld.

Omstrukturering
Kim Lyngaae har gennem de seneste fire år stået i spidsen for en modernisering og omstrukturering af forretningen, hvor dele af funktionerne blandt andet er blevet flyttet til Sverige, ligesom der er blevet opbygget en stærk salgs- pg leverance-organisation.

Han ser nu sin opgave som afsluttet.

“Min opgave her er løst, og jeg føler, at jeg skal videre i mit arbejdsliv nu,” siger Kim Lyngaae, der ikke har et andet job på hånden.

InfoCare Danmarks omsætning er faldet i en årrække fra knap 170 millioner kroner i 2010 til 120 millioner kroner i 2015.

Selskabet kom ud med millionstore underskud i både 2011, 2012 og 2013, men landede et overskud på knap en million kroner i 2014.

I samme periode er medarbejder-antallet blevet omtrent halveret til nu omkring 120 ansatte.

Mistede pludseligt kunder
2015 bliver imidlertid ikke et godt år, da InfoCare i årets løb pludselig mistede et par store kunder.

“Kunder kommer og går, men det var alligevel en overraskelse for os at miste dem, og det vil kunne mærkes i resultatet,” siger Kim Lyngaae.

InfoCare er i den forbindelse i gang med at tilpasse sin danske salgsorganisation, som ifølge koncernchef Johan Ansterud har været relativ stor i sammenligning med de øvrige lande, som InfoCare er i.

Kim Lyngaae ønsker ikke at fortælle, hvor meget salgsafdelingen skal tilpasses, da ‘øvelsen ikke er helt færdig endnu,’ som han siger.

Skal fokusere endnu mere
Ifølge selskabet vil de nuværende kunder ikke mærke nogen forskel på den udskiftningen af ledelsen.

De fremtidige satsningsområder er en række ret snævre fokusområder.

“Vi har været foregangs-selskab i Danmark med at drive en meget fokuseret forretning, og det skal der ganske enkelt mere af på nogle snævre, udvalgte områder,” siger Kim Lyngaae.

Disse områder er staffing services (udlejning af mandskab), field services inden for især retail samt logistik-services.

“Det er der, kommer til at bruge tid fremover,” siger Kim Lyngaae.

InfoCares nye direktør i Danmark, Tanja Lykkehøj Holsøe, har i de senere år kørt et tæt parløb med Kim Lyngaae.

Den formelle overdragelsesdato er endnu ikke på plads, men det ligger fast, at Kim Lyngaae vil blive i virksomheden i den næste måneds tid, hvor opgaver og ansvar skal overdrages.

“Det bliver en glidende overgang. Tanja [Lykkehøj Holsøe, red] og jeg har haft et tæt samarbejde i alle årene. Vi sidder lige ved siden af hinanden, og hun har været en del af den daglige ledelse i flere år, så man må sige, at hun er den naturlige efterfølger,” siger han.

Der er mange Android-smartphones på markedet og det kan være svært at se, hvordan de mange smartphones differentierer sig fra hinanden.

Det har dog ikke holdt danske Christina Agger fra at udvikle en helt ny smartphone under selskabet ID2ME.

Christina Agger har haft topstillinger i den danske telebranche i de seneste 15 år som blandt andet dansk landechef for Nokia, salgsansvarlig for Lumigon og indkøbsdirektør i Telia.

Ideen opstod en oktoberdag i 2014. Her fik hun ideen til ID1, da hendes søn opgivende spurgte, hvorfor hun ikke byggede en smartphone, hvor man kan “swipe” for at finde apps.

Knap 15 måneder senere blev ID1 født i samarbejde med et hold af designere og software-ingeniører og efter et par rejser til Kina samt kapitaltilskud fra private investorer og Vækstfonden.

Telefonen kan købes i Telia og Elgiganten. Den koster 4.000 kroner, og du kan høre mere om både telefonen og om at kaste sig ud i sådan et projekt i videoen for oven.

Vi vil i løbet af de kommende uger teste ID1.

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

I løbet af to år kan du kalde på din Tesla, ligegyldigt hvor du befinder dig i landet, fortæller firmaet.

Det første skridt er netop taget med en ny software-opdatering.

I skyggen af den store CES-messes mere eller mindre selvkørende biler, tager Tesla nemlig yderligere et skridt mod den førerløse verden.

For godt et år siden kom bilen med en autopilot, der eksempelvis kan skifte vejbane og læse skilte i trafikken.

Læs mere her: Ny Tesla får digital autopilot

I weekenden har firmaet så udgivet endnu en opdatering af autopiloten, der gør, at Model S og Model X kan lære sig selv at parkere på egen hånd.

Læs også: Ny monster-elbil er en ren Tesla-dræber

Funktionen hedder Summon, og den gør det muligt at kommandere bilen i garage eller få den til at kører frem til din hoveddør ved et tryk på Teslas mobilapp.

Tesla-bossen skriver også om det på sin Twitter-profil.

Tesla er ganske kvikke til at slippe nye funktioner fri, og det pointeres da også, at Summon stadig er på beta-stadiet, og at funktionen kun bør anvendes på privat område.

Ligeledes bør du være inden for synsrækkevidde af bilen, når du anvender den automatiske parkering.

Foto: Steve Jurvetson.

Total-selvhenter
Men kun foreløbig, for i løbet af de næste år vil bilfirmaet forfine løsningen så den har langt større perspektiver.

“I løbet af to år vil Summon virke alle steder. Din Tesla vil kunne køre rundt i hele landet (USA, red.) for at møde dig,” skriver Elon Musk på Twitter.

Bilen vil kunne synkronisere med din kalender og vide præcis hvor du befinder dig, så du kan blive afhentet på det helt rigtige tidspunkt, hævder Tesla.

Læs også: Her er verdens sejeste elbil

Det ser også ganske smart ud, som du selv kan se på videoen herunder. Du kan også se funktionen i auktion på Teslas blog.

Flere billeder: Se vores store galleri af Tesla Model S

Se også: Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S

Smartphones og tablets og lynhurtige 4G-netværk går hånd i hånd. Men faktisk er det de lokale WiFi-netværk, der trækker det meste af datalæsset.

Den såkaldte WiFi offload trafik, hvor de mobile enheder kører på lokale trådløse netværk, boomer nemlig ganske voldsomt.

Det skriver analysefirmaet ABI Research.

“I 2015 fortsatte WiFi offload trafik fra mobile enheder med at overgå 4G-trafik, og i 2018 står WiFi-trafikken til at overgå al 2G, 3G og 4G mobiltrafik tilsammen,” skriver ABI Research.

Så meget data bruger vi
Analysefirmaet venter, at den samlede indendørs trafik til mobile enheder vil vokse med mere end 600 procent frem mod 2020, så niveauet til den tid er på 53 exabytes per måned.

Det er en stor del af forklaringen på, at WiFi offload spiller en stadig større rolle, for når brugerne er på farten, er det i sagens natur oftere 4G, der er i spil.

Samtidig fylder ikke mindst videotrafikken til eksempelvis Netflix ekstremt meget – og det er ofte en aktivitet, brugeren har gang i, når han eller hun ligger på sofaen, hvor der er adgang til WiFi.

Også masser af trafik på 4G og 3G
Det er dog ikke kun WiFi-forbindelserne, der mærker den øgede brug af mobile enheder. 4G/LTE-netværkene bliver naturligvis også brugt mere og mere.

En rapport fra Ericsson fastslog sidste år, at datatrafikken på mobilnetværkene fra smartphones står til at opleve en årlig vækst på 50 procent i de kommende år.

Hvor en gennemsnitlig smartphonebruger i Vesteuropa sidste år havde et månedligt dataforbrug på 2 gigabyte, venter Ericsson, at det vil være steget til 18 gigabyte i 2021.

Læs også:

Fire rødglødende tendenser presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Heftig vækst i data-forbruget på smartphones: Især to apps suger data

WiFi kvæler hastigheden på dit bredbånd