Daily Archives: January 28, 2016

Ni måneder efter, at TDC valgte at melde offentligt ud, at selskabet overvejede at sælge TDC Hosting, må det nu droppe planerne om det omfattende salg.

“TDC Group stopper sin strategiske gennemgang af TDC Hosting,” meddeler TDC i forbindelse med, at selskabet netop har afholdt den årlige kapitalmarkedsdag.

Læs også: Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

Der har i de seneste måneder ellers flere gange været forlydender i branchen om, at et salg af TDC Hosting var ved at falde på plads – men nu er salgsplanerne altså i stedet faldet til jorden.

“… bestyrelsen har konkluderet, at den bedste måde, hvorpå den langsigtede værdi for aktionærerne kan maksimeres, er ved fortsat ejerskab af TDC Hosting,” skriver TDC.

“TDC Hosting fortsætter som en selvstændig enhed og vil fremover være en vigtig del af de integrerede løsninger, som TDC Group tilbyder i segmentet for mindre og mellemstore virksomheder.”

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Det var 13. april sidste år, at TDC igangsatte den “strategiske gennemgang” med henblik på et muligt salg af TDC Hosting, der på daværende tidspunkt havde cirka 350 ansatte og rådede over 18 datacentre fordelt på Danmark og Sverige.

“TDC er i øjeblikket i gang med at vende hver en sten, og det her er nok også et udtryk for, at TDC ønsker at fokusere på det, der virkelig er kerneforretningen, og det er hostingdelen trods alt ikke. Den fylder en ret lille del i koncernen,” lød vurderingen dengang fra teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

TDC Hosting leverer forskellige ydelser indenfor it-drift og hosting, og drifter eksempelvis ifølge eget udsagn “mere end 300 Microsoft SQL-servere” og “leverer software-lejelicenser til 22.000 Exchange-brugere.”

Overvejer nyt frasalg
Selvom TDC nu dropper at skille sig af med TDC Hosting, har selskabet ikke opgivet at sælge afdelinger fra.

I forbindelse med gårsdagens kapitalmarkedsdag udsendte selskabet nemlig en ny meddelelse med overskriften: “TDC offentliggør strategisk gennemgang af TDC Sverige.”

Her lyder beskeden fra selskabet:

“TDC meddeler i dag, at TDC Group foretager en strategisk gennemgang af TDC Sverige. Den strategiske gennemgang kan/kan ikke føre til et salg af TDC Sverige. Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, hvornår et sådan salg vil ske, hvis det overhovedet sker.”

I det seneste årsregnskab fra TDC-koncernen var omsætningen i den svenske forretning på 2,5 milliarder danske kroner, og driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) landede på 327 millioner kroner.

Det er med andre ord et relativ stor del af koncernen, TDC nu overvejer at sælge.

TDC’s samlede omsætning i årsregnskabet lød på 23,3 milliarder kroner.

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil – måske sælge TDC Hosting

Den danske investeringsbank Saxo Bank har igen i år formuleret en række markedsprofetier, som den betegner som ‘uhyrlige forudsigelser for 2016′.

Udover at genindsætte Demokraterne i præsidentembedet i USA, lægge 20 procent vækst til de russiske rubler og bestemme, at vejrfænomenet El Niño sparker gang i en inflation, forudsiger Saxo Bank, at pusten vil gå kraftigt ud af Silicon Valleys it-iværksætterinvesteringer.

Det skriver banken på sin hjemmeside.

Pumper en ny it-boble op
Med udgangspunkt i sidste års fald i kapitalfondenes investeringer i it-iværksættervirksomheder, mener Saxo Bank, at den tendens fortsætter i 2016.

For mens investeringsselskaberne har travlt med at lægge deres penge hos de såkaldte enhjørninger (iværksættervirksomheder med en markedsværdi over en milliard dollar), er de med til at pumpe en boble op.

“2016 vil lugte lidt som år 2000 i Silicon Valley, hvor flere iværksættervirksomheder udsætter kapitaliseringen og håndgribelige forretningsmodeller til fordel for at tilføje brugere og opnå kritisk masse,” skriver Saxo Banks chef for aktiestrategi, Peter Garnry, på bankens hjemmeside.

“Kan du huske dotcom-evangeliet, der handlede om klik og sidevisninger frem for fokus på omsætning og profit? fortsætter han og peger på, at eksempelvis investeringsselskabet Fidelity lige har nedskrevet sine aktier i det sociale medie Snapchat med 25 procent.”

Kan stoppe investeringsslysten
Saxo Banks Peter Garnry peger på, at markedet ikke ligefrem står og tripper efter at købe venture kapitalfondfinansierede it-virksomheder, der har fået priserne pumpet op.

“Det med følgende blodbad kan stoppe venture kapitalfondsinvesteringerne eller skære halvdelen af værdien af nogle af de største enhjørninger,” lyder skudsmålet på Saxo Banks hjemmeside.

Lokalt i Danmark har der trods Saxo Banks dystre forudsigelser for 2016 været godt gang i salget af it-virksomheder til kapitalfonde, som hele tiden specialiserer sig i at investere i den rette branche eller rigtige type virksomhed.

Det kan du læse mere om her: Derfor investerer kapitalfonde milliarder i danske it-virksomheder

Læs også: 
Norske Visma køber dansk konsulenthus: Får kontrol med 180 it-freelancere

I takt med at it er ved udvikle sig til selve fundamentet for mange virksomheders forretning, stiger kravene til hurtigt at kunne strikke it-løsninger sammen eller bare tilpasse eksisterende it-systemer.

Helt overordnet er kravet, at it-systemer, apps og nye services skal laves hurtigt og kunne bruges operationelt her og nu.

Det øger voldsomt virksomhedernes behov for at have adgang til højt specialiserede it-konsulenter, som er i stand til hurtigt at beskrive og gennemføre et it-projekt.

Men den slags folk er både svære at finde, og (alt for) dyre at fastansætte. It-konsulenter bliver stadig mere specialiserede og har brug for løbende opdateringer af den viden, som befinder sig mellem konsulentens ører.

Situationen svarer lidt til en af de store fordele ved cloud computing. Ideelt set kan en cloud-løsning skaleres op eller ned fra minut til minut alt efter det aktuelle behov for processorkraft og lagerplads.

Den tankegang vil mange virksomheder gerne overføre til mandskabssiden, hvor man hurtigt og fleksibelt kan hente de rigtige folk ind til at løse en konkret opgave, betale regningen og så sige pænt farvel, tak og måske på gensyn.

Det er i det lys, man skal se den norske it-koncern Vismas opkøb af freelance-brokeren Mind4IT, som de seneste år har haft stor succes netop med at formidle kontakt mellem virksomheder og højt specialiserede it-konsulenter. Alene de sidste to år har Mind4IT fordoblet sin omsætning.

Et stykke hen ad vejen handler det givevis om, at Mind4IT er dygtig til det de gør, men firmaet har også levet højt på, at markedet for it-freelancere er i voldsom vækst.

Den vækst forventer Visma vil fortsætte, og som alle gode forretningsfolk vil man naturligvis gerne have en bid af kagen.

Går man ned i materien er der tre grunde til at freelance-markedet boomer.

1) Hurtig og billig adgang til specialiserede it-kompetencer
Tænk på et tal. For eksempel 2.000 kroner per time.

Det svarer til 100.000 kroner for en god uges arbejde.

Mange penge, javist. Men i forhold til en fastansættelse er det stadig en udgift, der er til at overskue for de fleste virksomheder.

2) Skalering af medarbejderstyrken
Til gengæld får man som kunde maksimal fleksibilitet og agilitet i sin it-udvikling.

Det matcher kravet om hurtigt at kunne skrue op og ned for de ressourcer, som er til rådighed både til udviklingsprojekter, vedligeholdelse og drift.

3) Hurtig implementering og kortere projekter
Sammenlignet med situationen for ganske få år siden er meget grundlæggende teknologi og it-infrastruktur i dag så standardiseret, at det stort set passer sig selv.

Det er også blevet nemmere at bygge nye funktionaliteter eller apps ovenpå for eksempel en cloudbaseret mailløsning eller et administrations- eller lagersystem. Derfor forventer brugerne, at få hurtig adgang til nye muligheder.

Derfor bliver projektforløbene tidsmæssigt kortere. På den måde bliver det mere tydeligt, at udviklerens opgave handler om at møde helt akutte behov i kundens forretning.

De kortere forløb gør det også muligt for en virksomhed at få adgang til (dyre) spidskompetencer.

Læs også:

Sådan kommer du i gang som freelance it-konsulent

Bagsiden af medaljen
Historien om de dygtige og dyre it-freelancere har også konsekvenser for kulturen i en virksomhed.

Som freelancer får man ikke den samme tryghed som de traditionelle fastansatte kolleger. Freelancere går ikke på barselsorlov. Og hvordan er det lige med retten til løn under ferie og sygdom, sygeforsikring og pensionsopsparing. Det skal man selv sørge for.

Det er dog langt hen ad vejen lavpraktiske problemer, som enten kan indregnes i timeprisen, eller som kan skrives ind i en freelancekontrakt.

Udover de helt håndfaste spørgsmål om betingelserne for overhovedet at have et job, er det også helt uundgåeligt, at øget brug af freelancere vil smitte af både på det sociale liv i virksomheden.

For at begynde et sted: Skal freelanceren for eksempel inviteres med til julefrokosten?

Men langt mere alvorlig er risikoen for at de veltjente og fastansatte medarbejdere bliver reduceret til et B-hold af servicemedarbejdere, som skal holde servere og kaffemaskinen varm, indtil næste gang den freelanceansatte super-konsulent kommer flyvende ind ad døren.

Det vil betyde, at kravene til de fastansattes kvalifikationer falder, og det vil logisk set betyde lavere løn.

Desuden har brugen af freelancearbejdskraft også store konsekvenser for virksomhedens evne til at holder fast på den viden, som ligger i de løsninger, som freelancerne har strikket sammen.

For når freelanceren går ud ad døren tager han også en masse viden med sig, som ikke nødvendigvis bliver samlet op af resten af virksomheden.

Læs også:

Erklæret tilhænger af fastansatte har købt … et freelancekonsulenthus

Norske Visma køber dansk konsulenthus: Får kontrol med 180 it-freelancere

Når TDC ikke kan udbetale aktieudbytte til sine aktionærer som lovet, kradser krisen.

Det brudte løfte var en realitet onsdag morgen, da TDC i London fortalte om sin strategi frem mod 2018.

Læs også: TDC skifter navn til Yousee

Med på turen til den engelske hovedstad var også aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, som er specialist i netop TDC’s forretningen. Og han havde ikke mange lovord til den danske telekæmpe.

“TDC er et udfordret selskab, hvor der er nogle problemstillinger, der skal løses her og nu. Især i TDC’s erhvervsdivision har man ikke nødvendigvis haft den rette produktpalette til at servicere små og mellemstore selskaber,” forklarer Morten Imsgard til Computerworld.

Et skidt år for TDC
Han fortæller, at de manglende tilbud til mindre danske virksomheder koster på indtjeningen.

Læs også: TDC-aktien styrtdykker efter spareplan er kommet på bordet

Det koster igen på evnen til at udbetale dividender, som et teleselskab ifølge Morten Imsgard ellers bliver målt på ude på markederne.

“Når TDC ikke kan udbetale attraktive dividender, søger investorerne andre steder hen. Problemet for TDC er, at der ikke er nogen hurtige løsninger på selskabets udfordringer. Så det skal nok blive værre, før det bliver bedre hen mod 2017 og 2018,” vurderer Morten Imsgard.

“2016 tegner til at blive et rigtig skidt år for TDC’s forretning,” siger han.

Irrational konkurrence
Aktieanalytikeren fra Sydbank udpeger prispresset på det danske telemarked som den væsentligste årsag til, at TDC må bryde sit løfte om udbytte til sine aktionærer.

“Kunderne i især erhvervssegmentet er meget prisbevidste og kræver priser, der er markant under, hvad de har betalt hidtil. Det er TDC’s forretning slet ikke gearet til, så det skal TDC have tilpasset,” siger Morten Imsgard.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Han fremhæver samtidig den hårde telekonkurrence i Danmark som en stor udfordring for TDC.

“Desværre for TDC er der spillere i markedet, som er endnu mere presset end TDC, og de handler derfor ikke altid lige rationelt med tilbud, der for alvor presser TDC,” forklarer Morten Imsgard.

Den store teknologiudfordring
En anden hovedudfordring for TDC er ifølge Morten Imsgard, at medier og underholdningstilbud smelter sammen via internettet som aldrig før.

“Før skulle TDC holde øje med Telia og Telenor, men nu er der også spillere som Netflix og Google på banen, som TDC ikke kan konkurrere imod. Den slags konkurrenter skal de derimod have inviteret inden for i samarbejder,” siger Sydbanks aktieanalytiker.

Her opstår der så en anden udfordring, da TDC’s it-infrastruktur er for langsom til at håndtere tredjepartstjenesterne til de danske husaltre.

Kig mod nord
“Tiden er løbet fra det traditionelle flow-tv, så TDC har brug for at lægge nogle lag på deres nuværende tilbud, hvilket er meget vanskeligt på den korte bane, fordi man ikke lige nu har det korrekte teknologiske setup,” vurderer Morten Imsgard.

“TDC har simpelthen været for langsomme til at fange tendensen med, at streamingtjenester overtager det traditionelle flow-tv. I Norge har TDC pudsigt nok et kabel-tv-selskab i Get, der for år tilbage var first-mover på at tilbyde de nye produkter i samlede pakker, og som står stærkt på det norske marked,” fortsætter han.

Læs også: TDC i kæmpe-investering: Lægger 12,5 milliarder for norsk selskab

Om TDC kan vende skuden afhænger derfor ifølge aktieanalytikeren af, at virksomheden kan kopiere norske Gets succes her i Danmark. 

“Spørgsmålet er virkelig, om TDC er ved at være for sent på den. TDC vil jo gerne levere Netflix igennem sin egen platform, så det ikke sker igennem Apple-tv, hvor kunden så kun har bredbånd fra Yousee,” siger Morten Imsgard.  

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra TDC’s direktør Pernille Erenbjerg om selskabets økonomiske udfordringer, men grundet TDC’s London-præsentation har det ikke været muligt. 

Læs også:
Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

It-firmaet GITS i Odense har efter flere års overlevelseskamp valgt at bede skifteretten i Odense om at erklære selskabet konkurs.

Selskabets direktør, Anker Pallesen, fortæller til Computerworld, at firmaets 35 ansatte fredag i sidste uge blev sendt på weekend med besked om, at de ikke skulle møde på arbejde igen.

GITS har baseret sin forretning på salg af ERP-løsningerne C5 og AX fra Microsoft. Men især svigtende salg af AX-løsninger har gennem flere år tæret på økonomien, lyder det fra den nu forhenværende direktør.

GITS har eksisteret siden 2003, og kørte frem til 2010 med pæne overksud. I 2014 vendte bøtten og selskabet måtte indkassere et underskud på 2,5 millioner kroner, og også i 2015 har man kørt med tab.

“Vi har kunnet se ude i horisonten, at vi ikke kunne drive forretningen videre på grund af manglende salg. Og så er det bedre at sige stop i god tid,” siger Anker Pallesen, som håber, at både medarbejdere og kreditorer vil kunne få en stor del af deres tilgodehavender.

200 kunder ramt
Udover de fritstillede medarbejder rammer konkursen omkring 200 kunder, som indtil videre står uden service af de løsninger, som GITS har leveret. Siden konkursen i sidste uge har kurator i konkursboet arbejde på at få andre it-firmaer til at overtage aktiviteterne i det krakkede selskab.

“Kurator arbejder på at afhænde aktiviteterne, og jeg tror ikke, at det varer mange timer eller dage før kunderne kan få den service, de har behov for,” siger Anker Pallesen, som ikke ønsker at oplyse, hvilke firmaer, der har budt ind.

“Det overlader jeg til kurator. Lige nu er jeg hans ydmyge tjener og assisterer med de oplysninger, han har behov for,” siger Anker Pallesen.

Kurator i konkursboet er advokat Morten Knoth. Han bekræfter overfor Computerworld, at der arbejdes “på højtryk” med at sælge aktiver fra til et eller flere it-firmaer.

“Jeg har allerede fået henvendelser fra flere firmaer, som er interesseret i at overtage større eller mindre dele af aktiverne,” siger Morten Knoth, som heller ikke ønsker at sætte navn på mulige købere.

Læs også:

ERP-rådgiver: Derfor er det danske Dynamics AX-marked i opbrud

Microsofts plan: Alle løsninger og alle produkter skal samles i skyen

Reportage: Mobiltelefonen er det værktøj, som flest af os er i berøring med hver dag, og vi bruger den til mere og mere. Og det er hackere udmærket klar over.

Derfor er der også kommet et stort fokus på at tiltvinge sig adgang til dem.

“Vi forventer den første orm til mobiltelefoner i 2016, og regner det som sandsynligt, at vi ser en stor orm ramme Android,” advarer advanced technology specialist hos Fortinet, Jonas Thulin fra scenen foran de fremmødte sikkerhedsfolk.

Og der er god grund til, at hackere retter deres sigtekorn mod mobiltelefoner. Der bliver flere og flere af dem, og det er relativt let at overtage dem.

“Det er muligt at overtage mobiltelefoner, og det kræver meget lidt kode. Så det kan blive til verdens største botnet,” uddyber Jonas Thulin.

Men et botnet i inderlommen er ikke den eneste bekymring, som Fortinet har for det kommende år.

Angreb på mobiltelefoner er kan nemlig meget mere, end man kunne tro. Særligt kombineret med den stigende udbredelse af Internet of Things-enheder, som kommunikerer på kryds og tværs.

“Vi har set et eksempel med en dørklokke, som kommunikerer med din mobiltelefon. Hvis nogen ringer på, ringer din telefon, og du kan lukke dem ind. Det tog en hacker fem minutter at komme ind i telefonen og få wifi-passwordet,” fortæller Jonas Thulin.

Det er en del af den nye bølge af såkaldte land and expand-angreb, som hackere bruger til at komme ind, hvor sikkerheden er svagest, for så at arbejde sig længere op i systemet.

Malware med maske på
Efterhånden som sikkerhedsfirmaer er blevet bedre til at fange malware, udvikler hackerne sig nemlig.

“Det er et våbenkapløb mellem dem og os,” forklarer Jonas Thulin.

Noget af det vigtigste i det våbenkapløb er, at rive de masker af hackernes malware, som de skjuler sig bag. For malware lader som om, det er helt uskyldigt, indtil det hele går galt. Og derfor prøver sikkerhedsbranchen hele tiden at aflure forklædningerne.

Sikkerhedsbranchen begyndte for eksempel at smide mistænkelige programmer i såkaldte sandboxes. Virtuelle maskiner hvor programmet vil afsløre sine skumle hensigter, fordi det tror, at det er kommet frem til en rigtig computer.

Som modsvar begyndte hackerne at bruge et gammelt kneb fra Michelangelo virussen, som hærgede i 1991. De satte en forsinkelse på deres malware.

Programmet blev afviklet i sandboxen og så fint og ufarligt ud, fordi det ikke var der længe nok til at forsinkelsen løb ud.

Hackerne rydder op efter sig selv, sådan da
Og det er ikke det eneste eksempel på, at hackerne udvikler sig i takt med verden omkring dem.

Hvor hackere i gamle dage ikke nødvendigvis bekymrede sig om at efterlade spor, har den stigende grad af retsforfølgelse af hackere ført til ny adfærd. For Hackere har ikke mere lyst til at ende i fængsel end andre kriminelle.

Derfor bliver det vigtigere og vigtigere for hackerne, at deres software ikke efterlader sig spor. Og hackerne har taget to ganske forskellige løsninger til sig.

Den første er ghostware. Software, som er skræddersyet til at slette alle spor, når hackeren har trukket sig ud af et system.

Hackeren kan så læne sig tilbage sikker i visheden om, at du aldrig opdager angrebet, hvis ikke han selv aktiverer ransomware, eller på andre måder gør dig opmærksom på det.

Men det er jo ikke alle på internettet, der er lige elegante. Derfor advarer Jonas Thulin også mod en anden udvikling, nemlig blastware.

Blastware skjuler dine spor på en helt anden måde end ghostware. For i stedet for at slette dine fodspor og sætte slåen på døren på vejen ud, sætter blastware ild i gardinerne og tænder for gaskomfuret.

Ideen bag er, at du ikke kan finde spor efter hackeren i et system, som er totalskadet. Ikke særligt elegant, men desværre ganske effektivt, lyder det fra sikkerhedsmanden.

Læs også: Pas på: Hackere sender masser af mails i Post Danmarks navn

Et nyt firma vil forsøge at lave det perfekte ur til små poder, som endnu ikke er klar til at have en rigtig smartphone.

Dokiwatch hedder uret og er et smartwatch til børn mellem 6-12 år, som skal give forældrene ro i sindet.

Uret er udstyret med 3G-antenner, så forældrene kan ringe til barnet, når de endnu ikke er kommet hjem til aftensmaden, og via den indbyggede GPS kan de se, om barnet nu også har forladt hoppepuden ved legepladsen eller ej som lovet.

Video-samtaler og overvågning
Dokiwatch har Android 4.4 som styresystem og kommer udstyret med en række funktioner, som forældrene kan drage nytte af.

Blandt andet er der placeret et kamera over skærmen, som kan bruges til videosamtaler, og børn og forældre kan både ringe til hinanden og sende tekst- og talebeskeder.

På siden af telefonen er der desuden en rød SOS-knap, som børnene kan trykke på, hvis de skulle være ude for et uheld.

Firmaet bag Dokiwatch, Doki Technologies, søgte 20.000 dollars via Kickstarter, men har allerede indsamlet over 200.000 dollars, godt og vel 1,3 millioner kroner, hvilket betyder at uret højst sandsynlig bliver en realitet. 

Indsamlingskampagnen slutter den femte februar, og Doki Technologies projekterer, at uret vil blive sendt ud til backere i marts 2016.

Pas dog på med at stole blindt på kampagner på crowdfunding-sites. Ofte bliver produkterne forsinkede.

Læs også: Sådan kommer du i gang med Kickstarter på dansk – og får crowdfundet dit gode it-projekt

Læs også: Jeg betalte mine sparepenge til fedt crowdsourcing-projekt – er jeg blevet snydt så vandet driver?

Er det en god ide at kunne følge sit barn på et kort? Og hvornår vil du give dit barn en mobiltelefon?

En kikset motorik kan være noget af en hæmsko, når der skal skabes kontakter til det modsatte køn.

Og computerskærmen kan faktisk have indflydelse på, om scoringsforsøget i teenageårene og frem går godt eller skidt.

Sundhedsstyrelsen peger nemlig nu på, at danske børn i alderen fra nul til fire år skal have mere motion og mindre tid sammen med tv-, computer- og telefonskærm.

En udviklingsperiode, der er med til at opbygge den motorik og fysiske tilstand, der følger med op gennem voksenlivet.

Lisa Von Huth Smith, du har været med til at udarbejde anbefalingerne i Sundhedsstyrelsen. Hvor længe bruger børn i denne aldersgruppe egentlig foran skærmen?

“Der er faktisk ikke nyere danske undersøgelser på området, men vi har tal for 2009 fra en forskningsundersøgelse i Odense, der viser, at fem-/seksårige børn bruger halvanden til to timer foran skærmen hver dag. Der er selvfølgelig sket en udvikling siden da, men eksakte tal har vi ikke,” fortæller hun til Computerworld.

Hoppe, lege og tumle
I anbefalingerne nævner i skærmtiden som et af de områder, der bør begrænses? Hvorfor

“Det handler om, at børn skal have gode muligheder for at bevæge sig, det styrker deres motorik og giver dem et godt grundlag for, at de også har lyst til at bevæge sig, når de bliver ældre. Samtidig kan skærmtid påvirke barnets trivsel negativt. De stillesiddende aktiviteter, som skærmtid, bør derfor begrænses, så små børn i stedet kan hoppe, lege og tumle så meget som muligt. Det er også helt naturligt for et barn i denne alder,” lyder anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen.

Af samme grund råder Sundhedsstyrelsen forældre til at tænke over, hvordan de kan styrke deres børn i at bevæge sig i dagligdagen, og samtidig tænke over hvor længe de 0 til 4-årige børn tilbringer foran skærmen.

Anbefalingen handler således om, at forældre skal aktivere børnene med fysisk udfoldelse i stedet for at plante dem foran en skærm.

Sundhedsstyrelsen sætter ikke tid på, hvor meget de små skal være aktive.

Det skyldes, at forskningen på området ikke er så langt endnu, at man kan fastsætte, hvor lang tid de små børn bør bevæge sig om dagen, eller hvor lang tid de højst bør bruge på stillesiddende aktiviteter som TV, tablets og computer.

Du kan finde anbefalingen og begrundelse på Sundhedsstyrelsens webside.

Læs også:
Interview: Derfor skal børn fra iPad-generationen lære at programmere

Reportage: 113 børn kodede 25 spil på 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Dansk it-system skal advare norske børn om skoleskyderier og andre farer