I direkte forlængelse af mit seneste indlæg her i bloggen Digitale Danmark har min tanker kredset om den meget synlige satsning på digitalisering, som landets største erhvervsorganisation DI i disse måneder folder ud.
Første skud blev løsnet i oktober, da organisationens branchefællesskab for teknologiområdet ITEK skiftede navn til DI Digital. Siden har det braget løs med konferencer, nedsættelsen af en digital taskforce, en åben udstilling i DI’s foyer på Rådhuspladsen og i går det første møde i et digitaliseringspanel med en imponerende besætning.
Topledelsen oppe på ølkassen
Samtidig er DIs topledelse oppe på ølkassen og tale digitalisering.
“Hvis Danmark skal vinde, skal alle være klar til en digital omstilling. Det vil kræve en gennemgribende indsats i hele samfundet, hvis Danmark skal i front.”
Sådan er administrerende direktør i DI, Karsten Dybvad citeret for at sige på hjemmesiden for DI’s DIGITALiseringsindsats – vind fremtiden. Og jeg har også selv hørt ham ude på lægterne de seneste måneder.
En massiv og troværdig indsats, der får mig til at tro på DI’s egen beskrivelse af formålet:
Et digitalt fyrtårn
“Danmark skal være et digitalt fyrtårn, fordi digitaliseringen er en helt afgørende konkurrenceparameter.
DI’s Digitaliseringsindsats har to overordnede mål:
<ul><li>at få langt flere virksomheder til at høste gevinsterne ved digitalisering</li><li>at styrke den politiske interessevaretagelse i forhold til digitaliseringsområdet, herunder i forhold til det offentlige”</li></ul>
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at formålet med den politiske interessevaretagelse allerede er godt på vej til at være opfyldt. For der bliver lyttet ekstra grundigt til DI-topfolk i alle dele af det politiske liv.
Så it-Danmark er godt tjent med DI’s topfolk og organisation som ambassadører for den digitale transformation, som den fjerde industrielle revolution fører med sig.
Håber på gevinster
Med så stærkt et fokus og ressourcer bag satsningen, så håber jeg også, at det første formål om at høste digitaliseringsgevinster i langt flere virksomheder vil blive indfriet – i stor stil.
Jeg har i snart ti år – viste det sig, da jeg søgte en af min egne gamle artikler i Computerworld – været dybt inspireret af et projekt, som DI stod bag med titlen Intelligent Jern. En række midtjyske produktionsvirksomheder fik lavet et it-baseret innovationstjek, hvor der blandt andet var flere gode ideer til at tilføre konkrete produkt intelligens som for eksempel et gulv til sportshaller med digital opstregning eller mobil kommunikation med et svejseanlæg.
Læs artiklen Intelligent Jern gør fortabte virksomheder til digital elite
Projektet blev aflsluttet, og jeg har ingen empiri for, hvordan det efterfølgende er gået virksomhederne. Men siden jeg skrev artiklen, har jeg i den grad været drevet af ideen om de praktiske og jordnære muligheder i at gøre produkter intelligente ved at digitalisere – både de fysiske produkter og services omkring produkterne.
Stadig brug for indsatser
Det er heller ikke underligt, at der snart ti år senere stadig skal gøres en særlig indsats for at flere virksomheder kan høste digitaliseringsgevinster. Først og fremmest er det højest tre af de sidste ti år, der ikke har været finanskriseår.
Så 80 procent af den langsomme digitalisering hænger altså helt naturligt sammen med efterspørgsels-realiteter. Det vender nu, og i de kommende år vil forventningen til intelligens i produkter vokse.
Så er det også ærgerligt, at der de sidste ti år ikke er sket så meget på de øvrige 20 procent, som i min optik blandt andet handler om de politisk skabte rammebetingelser og silotænkning, der forhindrer samarbejde mellem offentlig og privat for eksempel ved at bringe universiteternes forskning i spil i vækstvirksomheder.
Innovationsinfrastruktur
Vi har for eksempel ni GTS-institutter. Et af dem – nemlig Alexandra Instituttet, hvor jeg senere selv fik fornøjelsen af at arbejde – var med i historien om Intelligent Jern. Vi burde fokusere meget mere på den slags teknologi- og videnoverførsel og skabe en reel innovationsinfrastruktur – både for at sikre vækstpotentialet for danske virksomheder og for at realisere gevinsterne af de skattekroner der investeres i forskning på universiteterne.
Samtidig er det forstemmende, at der så vidt jeg kan konstatere stadig eksisterer dybe fordomme langt ind på direktionsgangene om de andre – altså henholdsvis private og offentlige. Fordommene eksisterer i begge sektorer.
Lær af det offentlige
Men hvor den offentlige sektor i årevis har skullet høre for ikke at ville tage nok ved lære af den private sektor. Så er der noget at lære for de private topchefer hos de offentlige, når det gælder digitalisering.
De sidste par år har jeg som research manager hos cBrain været med til at skrive om, hvordan digitalisering i, det der hed, Klima- og Energiministeriet har været med til at skabe en ny organisationsform og senest om udviklingen af nye processer i den Statsforvaltning, som er blevet skabt de seneste par år.
Læs om hierarkisk adhockrati i Klima- og Energiministeriet samt om Statsforvaltningens digitale revolution.
Hvis DI’s digitale satsning kan være med til hurtigt, at fokusere på at gøre noget ved de 20 procent, så har vækstlaget i dansk erhvervsliv en reel chance for at udnytte forspringet i takt med at efterspørgslen på intelligente produkter og digitale services vokser frem mod 2020.
Så har DI leveret digitalt jern til Danmark.
Leave a Reply