Domstol: Din chef må gerne læse med i dine private beskeder

Din arbejdsgiver må gerne kigge dig over skulderen, når du sender private beskeder i arbejdstiden.

Det har Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol i Strassbourg i denne uge besluttet en sag med en rumænsk mand, som har været lidt for flittig til at sende privatbeskeder på Yahoo Messenger, mens han var på arbejde.

Kun én ud af otte dommere var uenige i afgørelsen.

Dommerne har som grundlag for afgørelsen kigget på, at den rumænske mand brød virksomhedens regler, der foreskrev, at man ikke må bruge social software i arbejdstiden.

Derfor havde arbejdsgiveren også lov til at kigge med på den ansattes aktiviteter på medarbejderens Yahoo Messenger-log, afgjorde domstolen.

Samtidig skal virksomhedernes reglement også beskytte medarbejderne mod ubegrænset snageri fra arbejdsgiverens side, lyder det fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det skriver BBC.

Får betydning i Danmark
Dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en rigtig dom og er helt i tråd med de seneste afgørelser fra de danske domstole.

Det forklarer Julie Gerdes, som er leder af arbejds- og ansættelsesret hos revisions- og rådgivningshuset EY (tidligere Ernst & Young).

“Højesteret har i 2015 afgjort, at en arbejdsgiver må læse en medarbejders private e-mails, hvis arbejdsgiveren har en mistanke om, at medarbejderen uberettiget sender fortrolige erhvervshemmeligheder til tredjemand,” forklarer hun til Computerworld.

Julie Gerdes fortæller, at den pågældende sag i 2015 fra Højesteret i Danmark handlede om, at en medarbejder sendte erhvervshemmeligheder til sin kæreste med job hos en konkurrent via virksomhedens e-mailsystem.

På medarbejderens arbejdsplads havde arbejdsgiveren forinden indført en e-mailpolitik, som betød, at medarbejdernes e-mailkorrespondance tilhørte virksomheden, og private e-mails skulle markeres som “privat” i emnefeltet.

Medarbejderen ville dog ikke finde sig i, at virksomheden læste hendes private e-mails og indbragte derfor arbejdsgiveren for domstolene for påstået brud på straffelovens regler om brud på brevhemmeligheden.

“Men Højesteret frifandt den danske arbejdsgiver og lagde – som i den friske dom fra Menneskerettighedsdomstolen – vægt på, at den danske virksomhed havde udarbejdet en e-mail politik, hvoraf det fremgik at virksomheden var berettiget til at overvåge medarbejdernes e-mails, da e-mail korrespondance var virksomhedens ejendom”, forklarer Julie Gerdes til Computerworld.

Chefen skal fortælle dig om reglerne
EY-juristen fortæller, at arbejdsgivere med den seneste dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt Højesteretsdommen fra 2015 lovligt kan overvåge de ansattes e-mails og internetbesøg.

Arbejdsgivere kan dog ikke bare læse med på de ansattes privatkorrespondancer, som det passer dem, da der skal informeres om reglerne først.

“Det vil nemlig være i strid med persondataloven, hvis virksomheden overvåger de ansatte uden at have gennemført disse regler og informeret medarbejderne herom,” siger Julie Gerdes.

Hun påpeger også, at arbejdsgiverne skal være opmærksomme på, at overvågningen af medarbejderne ikke går længere end nødvendigt.

“Hvis du som medarbejder vil undgå at blive læst over skulderen skal du benytte tilladte private e-mail tjenester som Gmail og ikke benytte arbejdsgiverens mailsystem, hvis arbejdsgiveren altså ikke har forbudt brug af social software i arbejdstiden som i den rumænske sag,” siger Julie Gerdes.

Lang tid undervejs
At juraen ikke er ligetil, er den nye sag fra Strassbourg et godt eksempel på.

For sagen om arbejdsgiverens snageri mod den rumænske mand har rullet siden 2007.

Det hele startede med, at manden ved navn Bogdan Barbulescu blev fyret på grund af Yahoo Messenger-brugen, hvorefter han har tabt sagen ved lokale domstole.

Sidenhen appellerede han sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han altså nu har lidt endnu et nederlag.

Den danske EY-jurist Julie Gerdes fortæller, at hvis virksomheden ikke havde haft en nedskreven om politik om, at der slet ikke måtte bruges sociale tjenester i arbejdstiden, kunne dommen have haft et andet udfald.

For så må arbejdsgiveren slet ikke snage med i medarbejderens sociale og private forhold. 

“Når den nye persondataforordning træder i kraft om et par år, vil en sådan overtrædelse af forordningen blive mødt med massive bøder, som kan udgøre op til 20 millioner euro eller fire procent af koncernens globale omsætning afhængig af, hvilket tal, som er størst”, runder Julie Gerdes af.

Læs også:
Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

Derfor må Google og Microsoft snage i dine mails

Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning