Her venter mulige gevinster: Tre fordele for den danske it-branche ved Storbritanniens EU-exit

Det britiske farvel til EU er blevet forbundet med dommedagsprofetier om eksempelvis dårligere økonomi og lav vækst i hele Europa.

Læs også: Her er konsekvenserne af briternes EU-farvel for den danske it-branche

Men et gammelt ordsprog siger, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Derfor er vi gået på jagt efter fordele for den danske it-branche ved, at briterne har vendt EU ryggen.

Lad det bare være sagt med det samme: Det er en jagt, hvor byttet har gemt sig godt, men ordsproget holder stadig, hvad det lover: Der er også fordele.

“Det er svært at pege på noget godt, så skulle det da lige være, at det næppe får betydning for iværksættere og andre ildsjæle, der ikke lader sig gå på af noget,” siger Birgitte Hass, der er administrerende direktør i it-brancheforeningen IT-Branchen. 

Ikke et direkte positivt udsagn, men det er da en start.

Bedre priser på gadgets
Herefter ringede vi til Søren Søndergaard, der er EU-ordfører for Enhedslisten, som er et EU-skeptisk parti og derfor måske har gjort sig nogle tanker om, hvad det nej vil betyde – også på plussiden.

Han peger på den lave kurs på den engelske valuta som en umiddelbar fordel.

“Den mest konkrete ændring er det store fald i værdien af den britiske valuta, der over natten har gjort det ti procent billigere at være turist i England,” siger han.

Det betyder selvfølgelig også, at danskerne med fordel kan købe it-gadgets på de engelske websider til en lavere pris end i går.

Argumentet går dog også den anden vej, hvilket medfører, at det bliver sværere for de danske it-virksomheder at sælge deres produkter i Storbritannien, der nu får mindre for pengene.

Vi vil dog gerne have et par fordele i det større perspektiv.

Annonce:


Altså, en stribe områder hvor it-Danmark kan lukrere på det engelske farvel.

Fokus på virksomhederne
Et mere håndfast eksempel på det kommer fra en EU-forsker på Københavns Universitet.

Det handler om, at det måske kan blive mere attraktivt for udenlandske it-virksomheder at placere sig i et land, der er en del af EU, hvis de vil ind på hele det europæiske marked.

“Man kan godt forestille sig, at der bliver mere fokus på landene indenfor EU, hvis man vil have foden indenfor i alle medlemslandene, og her kan Danmark naturligvis komme i betragtning,” siger Henrik Larsen, professor på Københavns Universitet og ekspert i EU.

Han peger dog også på, at sproget og den mindre regulering i Storbritannien kan trække i den modsatte retning. Desuden har han et forbehold omkring, hvilken aftale som udarbejdes mellem EU og Storbritannien over de kommende år.

Annonce:


Bedre vidensniveau
Ligeledes kan det britiske nej medføre, at der er mulighed for landet at tiltrække flere dygtige it-folk, fordi man selv kan bestemme hvem, der kan krydse grænsen.

Et område, der har fyldt ganske meget i valgkampen.

Det fortæller en anden kritiker af EU, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, der vurderer, at det engelske nej ligefrem kan give et kompetenceløft i hele EU og derfor også i Danmark.

“Når briterne selv kan vælge at få de dygtigste it-folk – eksempelvis programmører – til landet, så vil vidensniveauet stige, hvilket vil smitte af på både den danske it-branche men også resten af Europa,” lyder hans vurdering.

EU-lovgivningen gælder mindst to år eller til udtrædelsen er forhandlet helt på plads.

Giv din mening til kende: Men hvad siger du til briternes EU-exit?

Kan den danske it-branche finde områder, hvor det engelske farvel kan betyde grønnere tal på bundlinjen, eller er der kun minusser i dette regnestykke?

Læs også:
Få dage til afstemning: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche

It-virksomheder slår alarm: Det vil ramme os alle hvis Storbritannien dropper EU

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>