Monthly Archives: June 2016

Du kan spare tusindvis af kroner på ikke at købe en topmodel, men i stedet gå lidt ned i pris-niveau.

Her regerer navne som Huawei, OnePlus og Motorola, men også Microsofts Lumia-telefoner har vist sig at være et godt bud på en billig smartphone.

Windows-systemet kræver mindre af telefonens hardware, så systemet virker til at fungere bedre end Android på samme hardware. 

Et eksempel på dette er Lumia 650, og til en pris på 1.700 kroner er vi imponerede på trods af en række problemer.

Læs også: Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Der er sket meget med de billige smartphones over de seneste år. Lumia 650 er sammen med telefoner som Moto G4 og Huawei P9 Lite en nye generation af billige, men gode smartphones. Foto: Morten Sahl Madsen

En smuk Lumia-telefon
Lumia-telefoner fra Nokia – og nu fra Microsoft – har længe haft deres eget særprægede design, hvor en tydelig forkærlighed til polykarbonat stråler ud af telefonernes ofte skrigende farver.

Der er skruet ned for både farverne og for mængden af plastik i 650, der ud over sin 5,1″ HD-skærm består af tyndt aluminium og et tyndt bagcover i plast.

Telefonen er den tyndeste Lumia til dato, og den føles næsten unaturlig let i hånden.

Samtidig ligner Lumia 650 ikke en telefon i 1.700 kroners-prisklassen. Aluminiummet omkranser telefonen smukt, og den ligner en telefon, som sammen med bedre hardware kunne være præsenteret som en topmodel.

For at sige det ligeud: Lumia 650 er en meget smukkere og bedre designet telefon end Microsofts to ægte topmodeller, Lumia 950 og 950XL, der udkom i oktober, og som begge koster over 5.000 kroner.

De har selvfølgelig markant bedre hardware, men ikke desto mindre er de et par plastblokke, som på ingen måde udstråler samme elegance som 650, hvilket de burde til den pris.

På bagsiden stikker kameraet en smule ud, og i bunden finder du et MicroUSB-stik af den almindelige slags. Ingen USB type-C her. Du kan desuden tage bagcoveret af for at udskifte batteriet og for at isætte et MicroSD-kort.

Du kan tilgå batteri ved at fjerne bagsidens plastcover. Foto: Morten Sahl Madsen

Telefonens kamera skyder gode billeder til prisen, men må krybe til kors, du er væk fra sollys. Foto: Morten Sahl Madsen

Forventelige specifikationer
For 1.700 kroner kan du ikke forvente meget af din telefon, men alligevel overrasker Microsoft en smule med Lumia 650.

Der er som forventet en Snapdragon 215, som ikke kan yde det helt store, 1 GB RAM, 16 GB lagerplads og en 1280 x 720 pixels HD-skærm i 5″.

Skærmens OLED-teknologi gør sig godt selv med så lille en opløsning. Tekst er skarp, og OLED-teknologiens stærke kontraster fungerer godt i det meget sorte Windows 10 Mobile-styresystem. Dog stjæler de sorte kanter omkring skærmen opmærksomheden.

Telefonen kan fint fungere til alle de mest banale opgaver samt de fleste apps, men du skal ikke forsøge dig med spil, før Lumia 650 begynder at vise begrænsningerne i sin Snapdragon 215-processor.

Vi kunne ikke engang spille Candy Crush, uden at det næsten lukkede telefonen ned.

Det er en basistelefon. Hverken mere eller mindre.

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

På bagsiden finder du et otte megapixel kameramodul, som virkelig overrasker positivt.

Normalt er det ellers kameradelen, som producenterne sparer på, når prisen skal ned, men på trods af ikke at være i samme liga som sine storebrødre, Lumia 950 og 950XL, så klarer den sig ganske godt.  

Billederne er stadig lidt grynede, og der er en del støj på dem, når du zoomer ind, men ikke desto mindre fanger billedet tydeligt motivet, og selv i et mørkt mødelokale lykkes det at fange brugbare billeder.

Batterilevetid: 11 timers videoafspilning, og den kunne sagtens klare en dags brug fra morgen til aften.

Windows 10 Mobile trækker ned
Indtil nu har det lydt som om, at Lumia 650 er en gave til menneskeheden, men nu kommer vi til kritikpunkterne. Og de er store.

For Lumia 650 trækkes ned af Windows 10 Mobile.

Og denne gang handler det ikke om, at der mangler apps.

I stedet er det gentagende oplevelser af, at Windows 10 Mobile ganske enkelt ikke føles færdigbagt. Apps lukker eller fryser, du kan pludselig ikke få adgang til bestemte indstillinger uden at genstarte eller apps bliver præsenteret på andre sprog i butikken.

Det er ikke store og alvorlige softwareproblemer, der gør telefonen ubrugelig, men snare en masse små, generende elementer, hvor man undrer sig over, hvorfor den slags fejl stadig eksisterer.

Det er alt sammen software, som kan blive rettet med tiden, men under testperioden var det en stor gene, og det var det samme, som vi oplevede med Lumia 950 og 950XL: Vi var vilde med telefonerne, men softwaren trak gevaldigt ned.

Konklusion:
Lumia 650 har en vejledende pris på 1.700 kroner, og telefonen er interessant alene af den grund.

Der findes billigere telefoner både inden- og udenfor Windows 10 Mobile-verdenen, men Lumia 650 forsøger at være et gyldent midtpunkt.

Designet og kameraet er klart de to bedste elementer ved telefonen. Designet er flot og telefonen let, og kameraet overrasker positivt i sin priskasse.

Men softwaren og processor halter.

App-butikken er et kritikpunkt for sig selv. Den er så uendelig langsom at operere i. Vores lånte Lumia 650 har nu ligget i fire timer for at hente 32 app-opdateringer, og der er endnu ikke sket noget.

Vi gav sidste års Lumia 640, 650′s forgænger, en højere karakter, og det er på trods af, at 650′s hardware, design og kamera er langt bedre end 640′s. Men Lumia 650 er så tynget af et ufærdigt Windows 10 Mobile og en meget svag processor, at vi ikke kan give den højere karakter.

Det er ærgerligt, for Lumia 650 er ud over sine softwareproblemer en drøngod mulighed for en telefon til under 2.000 kroner.

Læs også: Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Seks bøder på sammenlagt 35.000 kroner kan betyde alt for Uber.

Seks Uber-chauffører er sigtet for at køre pirattaxa. De seks mænd står til bøder på mellem 5.000 og 10.000 kroner, mens selve Uber står til at miste hele sin danske forretning, hvis dommen går imod chaufførerne.

Computerworld har set på tre afgørende pointer i forbindelse med retssagen.

To af pointerne kan sømme låget på Ubers kiste, og så er der én stor mulighed for, at Uber kan bringes tilbage fra de døde.

1. Chaufførerne er der for pengenes skyld
Et af de helt afgørende elementer i forsvarernes strategi er, at dommer Grethe Jørgensen og de to domsmænd skal overbevises om, at Uber-chaufførerne ikke kører for pengenes skyld.

I stedet er der tale om samkørsel, hvor chaufførerne blot samler folk op, som skal samme vej som dem selv. De penge, passagererne betaler, skal blot dække udgifterne ved kørslen, lyder forsvarsadvokaternes argument.

Men det argument fik et alvorligt skud for boven allerede under det første retsmøde i april. Her spurgte anklager Elisabeth Boserup flere af de tiltalte, hvorfor de kørte som Uber-chauffører.

“Ekstra lommepenge og for at hjælpe folk,” lød et af svarene.

Det passer mildt sagt dårligt med forsvarernes påstand om, at Uber-chaufførerne ikke kører for at tjene penge.

En pointe som anklager Elisabeth Boserup ikke var for fin til at understrege i sin afsluttende procedure ved sidste retsmøde.

“Flere af de sigtede har selv erkendt, at de kører for at tjene penge, så der er altså heller ikke noget, der tyder på, at der er tale om samkørsel,” sagde hun til den proppede retssal.

2. Surge pricing-udfordringen
Advokater er et folkefærd, der holder på formerne.

Derfor var det også bemærkelsesværdigt, at forsvarsadvokat Bettina Hald Engmark næsten sprang op af sin stol under det sidste retsmøde.

“Jeg kan ikke se, hvordan det er relevant,” fløj det ud af munden på forsvarsadvokaten.

Anledningen var en ellers udramatisk sætning fra anklager Elisabeth Boserup.

“Det giver mig anledning til at tale om Ubers såkaldte surge pricing,” sagde anklageren, da forsvarsadvokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja netop havde bemærket, at Ubers priser lå på linje med flere delebilsordninger.

Surge pricing betyder kort sagt, at Uber hæver taksterne i områder, hvor der er mange mennesker, der gerne vil have en Uber. Når efterspørgslen falder igen, falder taksten også.

Det er en god måde at tiltrække chauffører. For de såkaldte Uber-partnere, kan se på deres app, hvor der er hævede takster. Det er et grundlæggende problem for forsvarerne at vise, hvordan det hænger sammen med tanken om, at chaufførerne blot samler folk op, som alligevel er på deres vej fra A til B.

Læs også: LIVE: Følg retssagen mod seks danske Uber-chauffører minut for minut

3. Tiden arbejder for Uber
Uber bliver ofte kritiseret for at trække retssager i langdrag, og selvom Uber-chaufførernes to forsvarsadvokater ikke arbejder for Uber, er der nok taget en side eller to fra Ubers bog.

Blandt andet blev hele sagen forsinket, da to af chaufførernes advokat, Bettina Hald Engmark, pludselig udvandrede fra første retsmøde, fordi hun havde andre ting at se til.

“Bettina Hald Engmark har telefonisk oplyst overfor mig, at hun havde tid hele dagen,” lød det en kende overrasket fra anklager Elisabeth Boserup, uden det dog ændrede på udvandringen.

Det betød, at ingen af Bettina Hald Engmarks klienter kunne afhøres, så retssagen måtte ud i endnu et møde.

En strategi som passer lige i Ubers kram, kan man forstå på Nicolai Jørgensen, talsmand for Uber Partner Foreningen.

For jo længere Uber kan tiltrække nye brugere, jo bedre står virksomheden, når den skal presse Folketingets medlemmer til at lovliggøre Ubers forretningsmodel, hvis rettens afgørelse går imod Uber-chaufførerne.

Nu kører retssagen igen – Uber Partner Foreningen ikke i tvivl: “Hvis chaufførerne bliver dømt, må loven laves om”

Kort og godt
Der er altså to søm i kisten og en iltflaske til patienten, når byretsdommer Grethe Jørgensen og de to domsmænd 8. juli tager stilling til, om seks Uber-chauffører skal idømmes bøder for ulovlig taxi-kørsel.

De to søm i Ubers kiste handler begge om penge.

1. Flere af chaufførerne indrømmer, at de kører Uber for at tjene penge.

2. Uber lokker chaufførerne til at køre i særlige områder ved at hæve taksterne, så chaufførerne kan tjene flere penge.

Det er alvorligt, for hvis du kører for at tjene penge, er der ikke tale om samkørsel. Hvis Uber ikke er samkørsel, skal chaufførerne leve op til de samme krav som andre taxi-chauffører, og så bliver det svært at være billigere end en almindelig taxi.

Hvad værre er, betyder det også, at ingen Uber-chauffører kan køre, før de lever op til kravene. Det kan tage månedsvis, hvor der ikke er en eneste Uber på de danske veje.

Men der er en iltflaske til den døende patient, hvis det går så galt.

Tiden arbejder for Uber. For hver dag der går, kommer der flere nye kunder i Ubers butik, og ingen ved som Uber, hvordan man får sine kunder til at presse lovgiverne.

Læs også: Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Tidsforbrug (globalt – 50,244 personer er blevet spurgt) for forskellige platforme i 2015. Underholdning og tablet hænger godt sammen i den undersøgelse. Kilde: IDC.

Tv-seernes vaner vil ændre sig markant.

Det er en sætning, som du nok har hørt mange gange i de senere år.

Men noget tyder på, at det kommer til at tage noget tid endnu, hvis man alene ser på platformen, der anvendes til at se tv-billederne på.

Flere producenter er ellers begyndt at producere tablet-computere i stort format, fordi de har kigget i spåkuglen og set, at det er denne platform, der vil overtage rollen som den primære i forbindelse med tv-kiggeri.

Streaming-tjenester og tv-udbydere, der leverer indholdet via nettet, er nemlig toptunet til at blive set på en tablet.

Også analytikerne mener, at det går i retning af, at fjernsyn bliver set på tabletten.

“Tv-kiggeriet har udviklet sig til at blive en personlig oplevelse, hvor tilskueren selv kan vælge tid, sted, kanal og have mulighed for at genoptage en udsendelse på et andet tidspunkt,” siger Anders Elbak fra analysehuset IDC til Computerworld.

“Det store fjernsyn vil for mange blive et supplement til tabletten, når der en gang i mellem skal ses en actionfilm sammen med familien.”

Han peger blandt andet på, at producenterne af smarte fjernsyn ikke er så gode til at udvikle eller vedligeholde de tjenester, som de leverer sammen med skærmen, hvilket gør, at brugerne ikke gider bruge funktionerne.

Læs mere her: Kæmpe-tablets på vej til at indtage danskernes hjem – her er produkterne

Computerworlds læsere er dog stadig ganske trofaste tilhængere af fladskærmen. 582 personer har svaret.

CW-læsere: Vi bruger stadig fladskærmen
Vi har spurgt Computerworlds læsere, der nok er længst fremme i accepten og brugen af it-produkter, om hvad de anvender som primær platform, når de ser fjernsyn.

Svarene viste sig dog at være ganske konservative og til fordel for husalteret.

582 personer har stemt, og resultatet er ganske overbevisende.

For 78,7 procent er fladskærmen den primære platform, når der skal kigges fjernsyn.

Der er lang vej ned til nummer to på listen, der er computeren.

Den anvender blot 12,9 procent som primær kilde til DR, TV2, og hvad de mange kanaler nu hedder.

Knap otte procent anvender tabletten, hvilket nok vil skuffe producenterne af de store trykfølsomme skærme noget, når nu forventningen er den modsatte.

Nederst i hierarkiet ligger telefonen, der bliver anvendt så lidt, at grafikken i vores stemmesystem ikke giver udslag.

Helt præcist har 0,52 procent fortalt, at de anvender telefonen som primærmedie, når der skal ses flimmer.

Læs også:

Kæmpe-tablets på vej til at indtage danskernes hjem – her er produkterne

Mod strømmen: Giga-tablet på 24-tommer

Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps

Måske har du også spekuleret over, om din “ven” på Facebook rent faktisk selv har læst den artikel, han deler.

Nu viser forskning, at det har han højst sandsynlig ikke.

Et amerikansk/fransk studie viser, at 59 procent af alle links delt på sociale medier aldrig er blevet klikket på – altså at seks ud af 10 deler links uden at lave læst artiklerne selv først.

Det skriver Washington Post.

Vil hellere dele end læse
Undersøgelsen blev foretaget på Twitter over en måned, men kan stadig trækkes over på Facebook, danskernes foretrukne sociale medie.

Undersøgelsen viser også, at de “tomme” delinger er med til at definere, hvad der cirkulerer som dagens nyheder, og hvad der bliver glemt i den blå masse kaldet Newsfeed.

Tankeløse delinger har altså en stor effekt på vores politiske og kulturelle dannelse.

“Folk er mere villige til at dele en artikel end til at læse den. Det er typisk for den moderne informationsforbruger: Vi danner en holdning baseret på et resume, eller et resume af resumeer (kun at læse overskrifter), uden at gå i dybden,” udtalte medforfatter Arnaud Legout fra det franske nationalinstitut i en meddelelse i forbindelse med resultatet.

Delte vrøvletekst
Kort fortalt: Virale nyheder går måske viralt og bliver delt, liket og kommenteret i stor stil – men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk læser nyheden.

Et satirisk, amerikansk medie, Science Post, lavede tidligere på måneden en post med overskriften, “Studie: 70 procent af Facebook-brugere vil kun læse overskriften, før de kommenterer.”

Artiklen blev delt 46.000 gange, men indeholdt intet andet end en blok af “Lorem Ipsum”-fyldtekst – altså intet reelt indhold.

Læs også: Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Måske har du også spekuleret over, om din “ven” på Facebook rent faktisk selv har læst den artikel, han deler.

Nu viser forskning, at det har han højst sandsynlig ikke.

Et amerikansk/fransk studie viser, at 59 procent af alle links delt på sociale medier aldrig er blevet klikket på – altså at seks ud af 10 deler links uden at lave læst artiklerne selv først.

Det skriver Washington Post.

Vil hellere dele end læse
Undersøgelsen blev foretaget på Twitter over en måned, men kan stadig trækkes over på Facebook, danskernes foretrukne sociale medie.

Undersøgelsen viser også, at de “tomme” delinger er med til at definere, hvad der cirkulerer som dagens nyheder, og hvad der bliver glemt i den blå masse kaldet Newsfeed.

Tankeløse delinger har altså en stor effekt på vores politiske og kulturelle dannelse.

“Folk er mere villige til at dele en artikel end til at læse den. Det er typisk for den moderne informationsforbruger: Vi danner en holdning baseret på et resume, eller et resume af resumeer (kun at læse overskrifter), uden at gå i dybden,” udtalte medforfatter Arnaud Legout fra det franske nationalinstitut i en meddelelse i forbindelse med resultatet.

Delte vrøvletekst
Kort fortalt: Virale nyheder går måske viralt og bliver delt, liket og kommenteret i stor stil – men det er ikke det samme som, at folk rent faktisk læser nyheden.

Et satirisk, amerikansk medie, Science Post, lavede tidligere på måneden en post med overskriften, “Studie: 70 procent af Facebook-brugere vil kun læse overskriften, før de kommenterer.”

Artiklen blev delt 46.000 gange, men indeholdt intet andet end en blok af “Lorem Ipsum”-fyldtekst – altså intet reelt indhold.

Læs også: Når de sociale medier går helt amok: Sådan overlever du en shitstorm på nettet

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Siden 2005 har danske myndigheder været forpligtede til at kunne modtage elektroniske fakturaer – også kaldet e-fakturaer – fra sine danske leverandører.

Fra efteråret 2018 vil dette krav blive udvidet med, at statslige myndigheder skal kunne modtage e-fakturaer fra alle leverandører i forbindelse med køb på EU-rammeaftaler.

Dette krav udvides til regionerne og kommunerne i efteråret 2019.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen på sin hjemmeside.

Ukendt e-fakturastandard
Mens det i dag er et krav, at de offentlige myndigheder i Danmark kan modtage e-fakturaer fra danske leverandører via OIOUBL fakturastandarden, er det endnu uvist, hvilken standard der kommer til at gælde på EU-niveau.

“Præcis hvilken standard, der bliver tale om, er stadig under forhandling i EU, men den europæiske version af UBL kaldet PEPPOL BIS, er en sikker kandidat,” skriver Digitaliseringsstyrelsen på sit site.

Styrelsen forklarer også, at for at sikre de offentlige myndigheder en ensartet modtagelse af fakturaer fra udenlandske leverandører om et par år, vil den lægge op til, at det bliver et krav, at det sker gennem PEPPOL infrastrukturen.

I denne sammenhæng er PEPPOL-infrastrukturen det europæiske modstykke til NemHandel, hvis serviceudbydere skal være med til at sikre, at de offentlige organisationer får åbnet for modtagelsen.

“Digitaliseringsstyrelsen har afstemt planen med serviceudbyderne, afholdt tekniske informationsmøder, og kan konstatere, at de første serviceudbydere allerede er klar,” lyder det på styrelsens hjemmeside.

Bare glem OIOXML
Samtidig med at de offentlige myndigheder altså fra 2018 (staten) og 2019 (kommunerne og regionerne) er tvunget til at kunne modtage den danske OIOUBL-standard og den endnu ukendte EU-standard, bliver de offentlige myndigheder opfordret til at glemme OIOXML-formatet.

Faktisk har der siden 2011 ikke været noget krav om, at de offentlige myndigheder skulle kunne modtage fakturaer i OIOXML-formatet.

Flere myndigheder har dog ifølge Digitaliseringsstyrelsen alligevel valgt at holde denne dør åben af hensyn til deres leverandører.

Nu kan denne dør dog lukkes, når der kommer to standarder, som bliver obligatoriske at kunne modtage fakturaer i.

“OIOXML elektronisk regning er[...] ved at være så utidssvarende, at det medfører tekniske problemer mange steder.”

“Det forventes, at disse problemer bliver endnu større, hvis der skal konverteres mellem OIOXML elektronisk regning og de kommende europæiske fakturastandarder,” skriver styrelsen.

“Derfor opfordrer Digitaliseringsstyrelsen nu alle offentlige myndigheder til at benytte anledningen til at fjerne understøttelse af OIOXML elektronisk regning,” lyder fortsættelsen på styrelsens hjemmeside.

Her fremgår det også, at Digitaliseringsstyrelsen forventer at sende en revideret bekendtgørelse om e-fakturering i høring, når forhandlingerne omkring de europæiske standarder er afsluttet.

Læs også: 

Dansk it-succes: Vi arbejder på at forbinde alle firmaer i hele verden

Sådan skal nye it-projekter skaffe milliard-besparelser

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

Google giver dusørjægerne, der finder fejl i Android, en solid lønforhøjelse.

Det skal kunne betale sig at rapportere fejlene til netop Google frem for andre steder på nettet.

Derfor har søgegiganten bestemt sig for at hæve belønningen til bug-jægerne med op til 50 procent.

Den bedste betaling er for sårbarheder i Trustzone eller Verified Boot, der kan sende en check på op til 50.000 dollar, svarende til omkring 325.000 kroner, i din retning.

Dusøren for kritiske sårbarheder øges fra cirka 20.000 kroner til 26.000 kroner, mens tip om mulige angreb mod kernen nu kan frigive en solid gevinst på godt 200.000 danske kroner.

Prisændringerne gælder for alle bugs, der er rapporteret til Google fra den første juni og fremover.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Læs også: Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Har allerede sluppet 3,5 millioner
Google startede på at udbetale dusør for Android-sårbarheder for godt et år siden, og firmaet har siden da udbetalt 550.000 dollar eller omkring 3,5 millioner kroner til 82 forskellige bug-jægere.

Den største belønning er blevet udbetalt til en person, som fandt 26 forskellige sårbarheder.

Vedkommende fik lige knap en halv million kroner eller 75.750 dollar, sat ind på kontoen.

Google skriver selv om udbetalingerne på denne blog.

“Vi har fået mere end 250 kvalificerede rapporter fra forskere om sårbarheder, der kan hjælpe os med at gøre Android og mobilplatformen stærkere,” skriver Androids sikkerhedschef, Quan To.

Læs også:

Fandt kritiske sårbarheder i Google Chrome: Nu vælter han sig i dusør-penge

Google tredobler dusør: Scor 90.000 kroner på at finde en bug i Chrome

Dusør: Knæk dette netværk og tjen 600.000 kroner

3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.

TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk