Monthly Archives: June 2016

3 øgede fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 antallet af abonnementer med 5,9 procent. 

Kampen om de danske mobilkunder fortsatte for fuld udblæsning i 2015.

Mens alle de store teleselskaber – TDC, Telenor, Telia og 3 – forsøger at kapre og fastholde danske mobilkunder efter bedste evne, så var det først og fremmest 3, der i 2015 formåede at nuppe kunder.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015.

Her kan man læse, at 3 fra andet halvår 2014 til andet halvår 2015 øgede antallet af abonnementer med 5,9 procent.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Også Telia hentede en del kunder fra 2014 til 2015 med en fremgang på 4,1 procent ifølge opgørelsen fra Energistyrelsen, mens Telenors kundebase voksede med 2,2 procent.

Det er i høj grad TDC, der lider under konkurrenternes fremgang.

Ganske vist gik TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men da vi har at gøre med landets største selskab, svarer den tilbagegang i konkrete tal til, at TDC’s kundebase skrumpede med over 38.000 mobilabonnementer.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.

TDC’s antal mobilabonnementer kun tilbage med 1,2 procent, men det er stadig landets klart sørste mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent. 

TDC er stadig størst
TDC kan dog fortsat glæde sig over at være landets største mobilselskab med en markedsandel på 36,4 procent – ialt 3.083.416 mobilabonnementer,

De følgende pladser går til Telenor med en markedsandel på 23,5 procent, Telia med en markedsandel på 17,7 procent og 3 med en markedsandel på 13,6 procent.

DLG Tele har en markedsandel på 1,2 procent, mens gruppen af “øvrige” ligger på en markedsandel på 7,6 procent ifølge Energistyrelsens opgørelse over telemarkedet ved udgangen af 2015.

8,5 millioner mobilabonnementer
Det samlede antal mobilabonnementer i Danmark er nu oppe på næsten 8,5 millioner.

Det er en stigning på 1,9 procent i forhold 2014, og antallet betyder, at der nu er 148,6 mobilabonnementer per 100 indbyggere.

For 10 år siden, i 2005, var der 5,4 millioner mobilabonnementer i Danmark.

Energistyrelsens nye telestatistik rummer også yderst interessante tal om bredbånds-situationen i Danmark.

Det kan du læse om her: Stor opgørelse over danskernes bredbånds-hastigheder

Læs også:

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.

H. C. Andersen kunne ikke have skrevet historien bedre. For hvor it- og teknologi de sidste 10-15 år var den grimme ælling bagerst folketingssalen, er teknologi og teknologivirksomheder pludseligt ombejlede og dukker op her, der og alle vegne.

Hos Liberal Alliance, hvis helt nye it-udspil handler om disruption og en teknologidrevet forandring af den offentlige sektor.

Hos statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor tidligere SAP-direktør Jim Hagemann Snabe i maj holdt tale om digitalisering på Marienborg-topmødet.

Og hos Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen, som 12. juni nedsatte det såkaldte produktionspanel 4.0.

Panelet består af repræsentanter fra klassiske virksomheder som Danfoss og Danish Crown, men også af it-firmaer som QueueIt, CSC Danmark, Universal Robots, 1508.dk og Google.

Panelet skal det næste års tid diskutere, hvordan der kommer fart på den digitale omstilling hos små og mellemstore virksomheder.

Politikernes fascination af de omstillingsparate og internationalt orienterede teknologivirksomheder er forståelig. For teknologien – og ikke mindst vores måde at bruge den på – ændrer lige nu verden.

Teknologivirksomhederne har ikke svaret, men de har i det mindste en ide
Kodeordet er, som Jim Hagemann Snabe sagde på Marienborg, digitalisering. 

Et ord som dækker over, at en teknologisk tsunami længe har samlet kræfter, men nu hastigt nærmer sig vores kyster. Og når tsunamien for alvor rammer, vil den ændre arbejdsformer og selv de gode middelklassejob, som vi længe har betragtet som sikre i en verden fuld af forandring.

Det har teknologivirksomhederne længe prædiket. Og mens de ikke nødvendigvis har svarerne, så har de i det mindste en række pejlemærker i en mildest tal usikker fremtid.

Derfor valfarter politikerne i disse dage til store virksomheder som Google, Microsoft og Apple, hvor de modtages med åbne arme.

Især den såkaldte “sense of urgency”, oplevelsen af behovet for hastig forandring, smitter forhåbentligt af på gæsterne under besøgende.

For der er i den grad behov for forandring. Og den er ikke kun teknologisk. Eller blokeret af træge embedsmænd.

I stedet peger pilen direkte mod de samme politikere, som taler om behovet for forandringer. Der er ikke nogen vej uden om: De skal op i tempo.

Det klinger simpelthen hult at tale om digitalisering, om at små og mellemstore virksomheder skal digitaliseres, eller at vi andre skal omfavne forandringen, når det politiske niveau selv kører i slæbesporet.

Det er i hvert fald indtrykket, når de selvsamme politikere brugte 4-5 år på at diskutere internet og mediestøtte, mens store internationale koncerner støvsugede det danske annoncemarked for milliarder hvert år.

Og det nytter ikke noget at diskutere taxa-lov næsten to år efter at Uber indtog København.

For uanset om man er for eller imod Uber. Og uanset hvad produktivitetspanelet kommer op med om et år, så skal der træffes politiske beslutninger.

I dag, ikke i morgen.

Se også videoen herunder hvor forfatter Jesper Bove fortæller om, hvordan digitaliseringen udfordrer både samfund og virksomheder.

I midten ses den nye i7-6950X-processor sammen med to af sine forgængere. Foto: Gordon Mah Ung

Brutal og kraftfuld. Sådan beskriver amerikanske PCworld den nye i7-6950X-processor fra Intel.

Hvis du ikke kender til processoren, så er det en del af Intel Extreme Edition CPU’er – altså den type processorer, hvor Intel giver dig langt mere ydeevne, end de fleste dødelige har brug for.

For Intels Extreme Edition handler ikke om at være en god handel til prisen eller vildt strømbesparende. Det handler om rå kraft, og med i7-6950X har Intel skubbet både ydeevnen og prisen helt i top.

Prisen for 6950X er små 1.700 dollar – cirka 11.500 kroner før dansk moms, told, skat og afgifter.

Men hvad får du så for 11.500 – før dansk moms og told?

Svaret er enkelt: Vild, overdrevet ydeevne.

i7-6950X. Foto: Intel

Ingen overraskelser her
i7-6950X lanceres sammen med tre andre processorer i topklassen.

Processoren er en del af Broadwell-E-familien.

Rygter og læk har vist billeder af den nye processor, og da den er en del af Broadwell-familiens 14n-arkitektur, så passer den i en LGA 2011-socket, som den tidligere generation af Extreme Edition-processorer også passer i.

På billedet til højre kan du se, hvordan processoren er opbygget.

Her er ingen fusk med at pille to kerner af en 12-kernet processor – det er en ægte 10-kernet processor i al sin pragt med 3.0 GHz (turbo op til 3,5 GHz) bygget på Broadwell-arkitektur.

Softwaren i det bundkort, hvor i7-6950X blev testet i.

Turbo Boost Max Technology 3.0
En af de største nyheder ved processoren er den nye Turbo Boost Max Technology 3.0 funktion. Funktionen blev introduceret i 2008 i de første i7-processorer.

Som navnet antyder, kan funktionen øge clock-hastigheden i processoren i korte perioder.

Men den nye version – 3.0 – er anderledes og eksklusiv til Broadwell-E.

Funktionen går automatisk ind og kigger på, hvilken af den enkelte processores kerner, der er “bedst”, og øger dens clock-hastighed permanent.

Derefter kan Turbo Max 3.0 knytte entrådede programmer til dén ene kerne og øge ydeevnen med op til 15 procent.

Turbo Max 3.0 kan også booste programmer i baggrunden, og du kan også selv tilknytte programmer specifikke kerner – en eller flere.

Det har du længe kunne gøre i Windows, men Turbo Max 3.0 klarer det for dig automatisk.

Overclocking per kerne
Intel giver dig muligheden for, at du kan overclocke de enkelte kerner i processoren.

Det betyder, at du kan overclocke en enkelt af de 10 kerner og lade de andre være, ligesom du kan kigge på hver enkelt kernes strømforbrug.

Sammen med Turbo Boost 3.0 er der rig mulighed for at tilknytte et enkelt program til en enkelt, overclocket kerne.

Det kræver en god mængde pillearbejde i menuer for at sætte det ordentligt op, men det kan være al tiden værd, hvis du vil klemme den sidste ydelse ud af din pc.

Når Intel i øvrigt har så stort fokus på hver enkelt kerne skyldes det, at Intel udmærket godt ved, at det er de færreste programmer uden for videoredigering og 3D, der reelt set bruger alle ressourcerne i en 10-kernet processor.

Benchmarks
Amerikanske PCworld har sammenlignet den nye i7-6950X processor med tre lignende processorer:

En otte-kernet Haswell-E Core i7-5960X, en quadcore Skylake Core i7-6700K og en seks-kernet Ivy Bridge-E Core i7-4960X.

Alle systemer fik en frisk Windows 10 sammen med et GTX Geforce 980-grafikkort og alle havde den samme type Kingston HyperX Savage SATA SSD. Alle var også udstyret med 16 GB RAM.

Inden du får benchmarks, er der et lille men. Da PCworld testede processoren, var det ikke muligt at få Turbo Boost 3.0 til at virke på grund af en mangel på update til bundkortet.

Det burde ikke have den store effekt på multi-thread-benchmarks, men hav i mente, at enkelttråds-benchmarks i teorien kan være op til 15 procent hurtigere.

CineBench R15 performance
Vi starter med CineBench R15, der også burde være den bedste benchmark til at teste den 10-kernede processor.

CineBench R15 elsker CPU-kerner, og resultatet er da også til at mærke i testen af multi-thread benchmark.

Broadwell-E-processoren flyver forbi den otte-kernede Haswell-E-processor og knuser Skylake-processoren, selv om den stadig imponerer med den nyeste generation of Intels processorer og en clockhastighed på 4.2 GHz.

Kigger man omvendt på en benchmark over single-thread, så ser oversigten anderledes ud.

Her flyver den lynhurtige Skylake-processor af sted, men i7-6950X kommer ind som nummer to.

Husk igen på, at Turbo Boost Max 3.0 er slået fra, og derfor kan resultatet godt være op til 15 procent bedre for den nye processor.

Blender
Herefter tester PCworld processorerne med Blender – et gratis 3D-program til visuelle effekter og 3D-animationer – med en benchmark-fil der skal renderes.

Læs oversigten som kortest tid = bedst score.

Igen er den nye 10-kernede processor bedst, men ikke meget over den ældre i7-5960X.

DirectX 11 og 12-gaming
I langt, langt de fleste spil, vil du ikke opleve en mærkbar forskel med en 10-kernet processor.

For de fleste spil kan ikke arbejde med så mange kerner, og derfor er det spildte kræfter.

Selv med DirectX 12 ser du ikke den store forskel ud over at Skylake-quadcore processoren ikke kan følge med.

DirectX 12 tillader spil at udnytte de ekstra mange kerner, som sidder i vores computere, og derfor kan du se den store forskel mellem en quadcore og de andre processorer med flere kerner, men mellem de tre andre processorer er forskellem minimal.

Mega-multitasking
Enkelte benchmarks er en ting, men hvad sker der, hvis du kombinerer to tunge opgaver på samme tid?

Ingen problemer for i7-6950X. I et forsøg på at presse processoren til at bruge alle kerner, begyndte PCworld at encode et 4K-klip i Adobe Premiere Pro samtidig med at computeren gennemførte en CineBench R15-benchmark.

Resultatet er tydeligt: Skylake-processoren måtte arbejde på 100 procent for at klare begge opgaver – og var markant langsommere end de andre tre – imens i7-6950X klarede det på kun 55 procent af, hvad processoren kan.

Det er måske et søgt forsøg, men hvis du arbejder med flere meget tunge applikationer på én gang, som skal stå og trække mange kræfter fra CPU’en, så vil du altså kunne arbejde videre på computeren uden nogen former for problemer.

Hvis du til dagligt arbejder med opgaver, hvor du er nød til at forlade computeren, fordi den skal bruge alle sine kræfter på en opgave, så vil 9650X lade dig bruge computeren imens.

Konklusion
Først og fremmest: Broadwell-E med 10 kerner er et vanvittigt monster i en desktop pc.

I multitread-operationer spiser den de andre processorer til morgenmad og med overclocking per kerne og Turbo Boost Max 3.0-teknologi kan den endda komme op og yde den samme høje singletread-ydelse som den nye 6700-processor.

Det er godt. For til en pris på 11.300 kroner før dansk moms og told, så skal du virkelig være sikker på, at det kan være pengene værd.

Til de samme penge kan du stort set købe en 14-kernet Xeon-processor – der kan yde endnu mere, men den vil omvendt ikke give den samme gode singlethread-ydeevne som i7-6950X.

Derfor er 6950X den bedste processor, som forbrugere og entusiaster kan købe – men spørgsmålet er, om du skal eller om et nyt grafikkort eller en lynhurtig SSD ikke vil have en større samlet effekt på dit system.

Test: Intel 750 top-SSD leverer absurd hastighed til din pc

I midten ses den nye i7-6950X-processor sammen med to af sine forgængere. Foto: Gordon Mah Ung

Brutal og kraftfuld. Sådan beskriver amerikanske PCworld den nye i7-6950X-processor fra Intel.

Hvis du ikke kender til processoren, så er det en del af Intel Extreme Edition CPU’er – altså den type processorer, hvor Intel giver dig langt mere ydeevne, end de fleste dødelige har brug for.

For Intels Extreme Edition handler ikke om at være en god handel til prisen eller vildt strømbesparende. Det handler om rå kraft, og med i7-6950X har Intel skubbet både ydeevnen og prisen helt i top.

Prisen for 6950X er små 1.700 dollar – cirka 11.500 kroner før dansk moms, told, skat og afgifter.

Men hvad får du så for 11.500 – før dansk moms og told?

Svaret er enkelt: Vild, overdrevet ydeevne.

i7-6950X. Foto: Intel

Ingen overraskelser her
i7-6950X lanceres sammen med tre andre processorer i topklassen.

Processoren er en del af Broadwell-E-familien.

Rygter og læk har vist billeder af den nye processor, og da den er en del af Broadwell-familiens 14n-arkitektur, så passer den i en LGA 2011-socket, som den tidligere generation af Extreme Edition-processorer også passer i.

På billedet til højre kan du se, hvordan processoren er opbygget.

Her er ingen fusk med at pille to kerner af en 12-kernet processor – det er en ægte 10-kernet processor i al sin pragt med 3.0 GHz (turbo op til 3,5 GHz) bygget på Broadwell-arkitektur.

Softwaren i det bundkort, hvor i7-6950X blev testet i.

Turbo Boost Max Technology 3.0
En af de største nyheder ved processoren er den nye Turbo Boost Max Technology 3.0 funktion. Funktionen blev introduceret i 2008 i de første i7-processorer.

Som navnet antyder, kan funktionen øge clock-hastigheden i processoren i korte perioder.

Men den nye version – 3.0 – er anderledes og eksklusiv til Broadwell-E.

Funktionen går automatisk ind og kigger på, hvilken af den enkelte processores kerner, der er “bedst”, og øger dens clock-hastighed permanent.

Derefter kan Turbo Max 3.0 knytte entrådede programmer til dén ene kerne og øge ydeevnen med op til 15 procent.

Turbo Max 3.0 kan også booste programmer i baggrunden, og du kan også selv tilknytte programmer specifikke kerner – en eller flere.

Det har du længe kunne gøre i Windows, men Turbo Max 3.0 klarer det for dig automatisk.

Overclocking per kerne
Intel giver dig muligheden for, at du kan overclocke de enkelte kerner i processoren.

Det betyder, at du kan overclocke en enkelt af de 10 kerner og lade de andre være, ligesom du kan kigge på hver enkelt kernes strømforbrug.

Sammen med Turbo Boost 3.0 er der rig mulighed for at tilknytte et enkelt program til en enkelt, overclocket kerne.

Det kræver en god mængde pillearbejde i menuer for at sætte det ordentligt op, men det kan være al tiden værd, hvis du vil klemme den sidste ydelse ud af din pc.

Når Intel i øvrigt har så stort fokus på hver enkelt kerne skyldes det, at Intel udmærket godt ved, at det er de færreste programmer uden for videoredigering og 3D, der reelt set bruger alle ressourcerne i en 10-kernet processor.

Benchmarks
Amerikanske PCworld har sammenlignet den nye i7-6950X processor med tre lignende processorer:

En otte-kernet Haswell-E Core i7-5960X, en quadcore Skylake Core i7-6700K og en seks-kernet Ivy Bridge-E Core i7-4960X.

Alle systemer fik en frisk Windows 10 sammen med et GTX Geforce 980-grafikkort og alle havde den samme type Kingston HyperX Savage SATA SSD. Alle var også udstyret med 16 GB RAM.

Inden du får benchmarks, er der et lille men. Da PCworld testede processoren, var det ikke muligt at få Turbo Boost 3.0 til at virke på grund af en mangel på update til bundkortet.

Det burde ikke have den store effekt på multi-thread-benchmarks, men hav i mente, at enkelttråds-benchmarks i teorien kan være op til 15 procent hurtigere.

CineBench R15 performance
Vi starter med CineBench R15, der også burde være den bedste benchmark til at teste den 10-kernede processor.

CineBench R15 elsker CPU-kerner, og resultatet er da også til at mærke i testen af multi-thread benchmark.

Broadwell-E-processoren flyver forbi den otte-kernede Haswell-E-processor og knuser Skylake-processoren, selv om den stadig imponerer med den nyeste generation of Intels processorer og en clockhastighed på 4.2 GHz.

Kigger man omvendt på en benchmark over single-thread, så ser oversigten anderledes ud.

Her flyver den lynhurtige Skylake-processor af sted, men i7-6950X kommer ind som nummer to.

Husk igen på, at Turbo Boost Max 3.0 er slået fra, og derfor kan resultatet godt være op til 15 procent bedre for den nye processor.

Blender
Herefter tester PCworld processorerne med Blender – et gratis 3D-program til visuelle effekter og 3D-animationer – med en benchmark-fil der skal renderes.

Læs oversigten som kortest tid = bedst score.

Igen er den nye 10-kernede processor bedst, men ikke meget over den ældre i7-5960X.

DirectX 11 og 12-gaming
I langt, langt de fleste spil, vil du ikke opleve en mærkbar forskel med en 10-kernet processor.

For de fleste spil kan ikke arbejde med så mange kerner, og derfor er det spildte kræfter.

Selv med DirectX 12 ser du ikke den store forskel ud over at Skylake-quadcore processoren ikke kan følge med.

DirectX 12 tillader spil at udnytte de ekstra mange kerner, som sidder i vores computere, og derfor kan du se den store forskel mellem en quadcore og de andre processorer med flere kerner, men mellem de tre andre processorer er forskellem minimal.

Mega-multitasking
Enkelte benchmarks er en ting, men hvad sker der, hvis du kombinerer to tunge opgaver på samme tid?

Ingen problemer for i7-6950X. I et forsøg på at presse processoren til at bruge alle kerner, begyndte PCworld at encode et 4K-klip i Adobe Premiere Pro samtidig med at computeren gennemførte en CineBench R15-benchmark.

Resultatet er tydeligt: Skylake-processoren måtte arbejde på 100 procent for at klare begge opgaver – og var markant langsommere end de andre tre – imens i7-6950X klarede det på kun 55 procent af, hvad processoren kan.

Det er måske et søgt forsøg, men hvis du arbejder med flere meget tunge applikationer på én gang, som skal stå og trække mange kræfter fra CPU’en, så vil du altså kunne arbejde videre på computeren uden nogen former for problemer.

Hvis du til dagligt arbejder med opgaver, hvor du er nød til at forlade computeren, fordi den skal bruge alle sine kræfter på en opgave, så vil 9650X lade dig bruge computeren imens.

Konklusion
Først og fremmest: Broadwell-E med 10 kerner er et vanvittigt monster i en desktop pc.

I multitread-operationer spiser den de andre processorer til morgenmad og med overclocking per kerne og Turbo Boost Max 3.0-teknologi kan den endda komme op og yde den samme høje singletread-ydelse som den nye 6700-processor.

Det er godt. For til en pris på 11.300 kroner før dansk moms og told, så skal du virkelig være sikker på, at det kan være pengene værd.

Til de samme penge kan du stort set købe en 14-kernet Xeon-processor – der kan yde endnu mere, men den vil omvendt ikke give den samme gode singlethread-ydeevne som i7-6950X.

Derfor er 6950X den bedste processor, som forbrugere og entusiaster kan købe – men spørgsmålet er, om du skal eller om et nyt grafikkort eller en lynhurtig SSD ikke vil have en større samlet effekt på dit system.

Test: Intel 750 top-SSD leverer absurd hastighed til din pc

Websider med indhold i Flash, QuickTime, Silverlight og Java får det nu langt sværere i Apples Safari-browser. 

Det fremgår af et blogindlæg af Apple-udvikleren Ricky Mondello på webkit.org.

WebKit er motoren i blandt andet Safari-browseren fra Apple.

“Når Safari 10 sendes afsted dette efterår, vil Safari som standard opføre sig som om, at der ikke er installeret legacy plug-ins på brugernes Macs,” lyder den opsigtsvækkende besked.

Derfor skal plug-ins udryddes
Ricky Mondello forklarer om baggrunden for denne beslutning, at tiden er kommet til at satse fuldt ud på moderne, åbne webstandarder:

“Web-platformen er i stand til fantastiske ting. Takket være konstant hårdt arbejde fra standardiserings-organer, browser-leverandører og webudviklere er webstandarder fulde af funktioner og forbedres konstant.”

“WebKit-projektet lægger særligt vægt på sikkerhed, performance og batteritid, når webstandarder evalueres og implementeres.”

Læs også: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

“Disse standarder inkluderer nu de fleste af de funktioner, der er behov for for at understøtte rich media og interaktive oplevelser, hvilket plejede at kræve legacy plug-ins som Adobe Flash.”

I blogindlægget kan man derfor læse, hvordan fremtiden i Safari-land kommer til at betyde langt mindre plug-in-baseret indhold:

“På websider, der tilbyder både Flash- og HTML5 implementeringer af indhold, vil Safari-brugerne nu altid opleve den moderne HTML5-implementering, der giver forbedret performance og batteritid.”

“Hvis en webside virkelig kræver et legacy plug-in, kan brugerne eksplicit aktivere det på den hjemmeside,” skriver Ricky Mondello.

Gælder Flash, Java, Silverlight og QuickTime
Ricky Mondello forklarer, hvordan ændringerne konkret vil komme til udtryk i Safari:

“Safari fortæller ikke længere som standard websider, at almindelige plug-ins er installeret. Det gør den ved ikke at inkludere informationer om Flash, Java, Silverlight og QuickTime i [navigator.plugins] og [navigator.mimeTypes].”

“Det overbeviser websider med både plug-in- og HTML5-baserede implementeringer om at anvende HTML5.”

Så sent som for et par uger siden meldte Microsoft også ud, at selskabets Edge-browser nu kommer til at kunne blokere eksempelvis animationer og annoncer i Flash, medmindre brugeren vælger at klikke på indholdet.

Samtidig lagde Microsoft ikke skjul på, at Flash helst skal sendes hen på de evige it-jagtmarker.

“Vi opfordrer webmiljøet til at fortsætte transformationen væk fra Flash og mod åbne webstandarder,” lød det fra Microsoft.

Også Googles Chrome og Mozillas Firefox har lignende tiltag, der har til hensigt at minimere Flash-indholdet i browserne. 

Læs mere om det her:

It-giganter på stribe blokerer for Flash: Her er konsekvenserne

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Microsoft klar med afgørende nyt om Edge: Nu kommer alle browser-udvidelserne

Websider med indhold i Flash, QuickTime, Silverlight og Java får det nu langt sværere i Apples Safari-browser. 

Det fremgår af et blogindlæg af Apple-udvikleren Ricky Mondello på webkit.org.

WebKit er motoren i blandt andet Safari-browseren fra Apple.

“Når Safari 10 sendes afsted dette efterår, vil Safari som standard opføre sig som om, at der ikke er installeret legacy plug-ins på brugernes Macs,” lyder den opsigtsvækkende besked.

Derfor skal plug-ins udryddes
Ricky Mondello forklarer om baggrunden for denne beslutning, at tiden er kommet til at satse fuldt ud på moderne, åbne webstandarder:

“Web-platformen er i stand til fantastiske ting. Takket være konstant hårdt arbejde fra standardiserings-organer, browser-leverandører og webudviklere er webstandarder fulde af funktioner og forbedres konstant.”

“WebKit-projektet lægger særligt vægt på sikkerhed, performance og batteritid, når webstandarder evalueres og implementeres.”

Læs også: Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

“Disse standarder inkluderer nu de fleste af de funktioner, der er behov for for at understøtte rich media og interaktive oplevelser, hvilket plejede at kræve legacy plug-ins som Adobe Flash.”

I blogindlægget kan man derfor læse, hvordan fremtiden i Safari-land kommer til at betyde langt mindre plug-in-baseret indhold:

“På websider, der tilbyder både Flash- og HTML5 implementeringer af indhold, vil Safari-brugerne nu altid opleve den moderne HTML5-implementering, der giver forbedret performance og batteritid.”

“Hvis en webside virkelig kræver et legacy plug-in, kan brugerne eksplicit aktivere det på den hjemmeside,” skriver Ricky Mondello.

Gælder Flash, Java, Silverlight og QuickTime
Ricky Mondello forklarer, hvordan ændringerne konkret vil komme til udtryk i Safari:

“Safari fortæller ikke længere som standard websider, at almindelige plug-ins er installeret. Det gør den ved ikke at inkludere informationer om Flash, Java, Silverlight og QuickTime i [navigator.plugins] og [navigator.mimeTypes].”

“Det overbeviser websider med både plug-in- og HTML5-baserede implementeringer om at anvende HTML5.”

Så sent som for et par uger siden meldte Microsoft også ud, at selskabets Edge-browser nu kommer til at kunne blokere eksempelvis animationer og annoncer i Flash, medmindre brugeren vælger at klikke på indholdet.

Samtidig lagde Microsoft ikke skjul på, at Flash helst skal sendes hen på de evige it-jagtmarker.

“Vi opfordrer webmiljøet til at fortsætte transformationen væk fra Flash og mod åbne webstandarder,” lød det fra Microsoft.

Også Googles Chrome og Mozillas Firefox har lignende tiltag, der har til hensigt at minimere Flash-indholdet i browserne. 

Læs mere om det her:

It-giganter på stribe blokerer for Flash: Her er konsekvenserne

Det vrimler med spændende browsere – men danskerne er mest til Chrome og Safari

Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge – eller en helt anden browser?

Prøvekørt: Derfor er den nye Vivaldi-browser noget helt særligt

Helt ny browser klar i færdig udgave: Nu kan du hente Vivaldi 1.0

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Microsoft klar med afgørende nyt om Edge: Nu kommer alle browser-udvidelserne

I spilindustrien er E3 messen i Los Angeles årets største begivenhed. Tusinder flokkes til den populære messe, og endnu flere følger spændt med, hjemme fra sofaen af. Årets E3 har budt på alt fra Call of Duty, til en genopfriskning af Crash Bandicoot serien. Det er dog ikke de spil, der har trukket al opmærksomheden – tværtimod. 

Der har været utallige præsentationer ved årets messe, og nogle spil har tiltrukket en del mere opmærksomhed end andre. For hver titel som Call of Duty og Battlefield, så er der selvfølgelig også spil som Inside og We Happy Few, der kommer som ud af det blå.

Her er en liste over de fem spil-højdepunkter, der fortjener din opmærksomhed:

Legend of Zelda: Breath of the Wild
Nintendo-klassikeren bliver født på ny. Breath of the Wild tager seriens åbne vidder og eventyrlige lokaliteter, og tilfører en ordentlig dosis survival på fantastisk vis. 

At dømme ud fra spillets gameplay video, så er der meget unikt at finde i spillet. Den grafiske stil er en blanding af Wind Waker og Twilight Princess, og fysikken er pumpet helt op til 11, hvor nedfaldne blade kan lande i dit bål, og fjendernes slag kan undviges med knivskarp præcision og timing.

Med alt det i baghovedet, så er der ikke noget at sige til, at spillet er et af Nintendos stærkeste kort længe.

We Happy Few
Et af de helt store overraskelser ved E3. We Happy Few har været undervejs i en rum tid, men har formået at flyve under radaren hos de fleste.

For de uindviede, så foregår spillet i en tid hvor alle skal være glade, og de er derfor på lykkepiller – i den bogstaveligste forstand af ordet. Hver borger skal tage en dosis “joy” hver dag, og tager man dem ikke, bliver man udpeget som en “downer”.

Hele historien virker som et psykopatisk 1984 scenarie, hvor man ikke kan stole på nogen, og alle er hjernevaskede. Det giver spillet en atmosfære ulig meget andet, og man vil nok kunne mærke den psykologiske thriller, snige sig under huden.

South Park: The Fractured But Whole
På bedste South Park manér, har det kommende spil selvfølgelig fåets sig noget af en titel. “The Fractured But Whole” bygger videre på drengenes fantasi-verden, hvor det nu skal handle om superhelte og -skurke, fremfor det magiske tema fra “The Stick of Truth”.

Spillet bliver fyldt med referencer til den yderst populære TV-serie, og stemmeskuespillet er som altid lige i øjet. Har man altid ønsket sig at begive sig ud i den to-dimensionelle verden, så er dette et oplagt tidspunkt.

Især når man får forgængeren “The Stick of Truth” med i pakken.

Death Stranding
Hideo Kojima er kendt for sin anmelderroste Metal Gear Solid serie, men efter en grim afsked med Konami, har han altså startet sit eget studie.

Death Stranding er første “solo”-udspil fra Kojimas hånd, og uden at have set meget fra spillet af, så er mystikken nok til at skabe mange teorier.

Selve traileren er en visuel sag, med The Walking Dead-stjernen Norman Reedus i fokus. Alt tyder nemlig på, at han skal spille hovedpersonen i Death Stranding.

Én ting er dog sikkert; Hideo Kojima er garant for kvalitet, og Death Stranding bør ikke være noget anderledes.

Forza Horizon 3
Hvis man kan lide bilspil, så er Forza Horizon 3 nok noget, som man bør holde øje med. Forgængeren høstede topkarakterer ved samtlige spilmedier, og 3′eren står derfor med en tung opgave at løfte.

Det bør dog ikke hindre spillet i, at være en værdig opfølger på en allerede fantastisk bilserie. At dømme ud fra de nuværende billeder, så er der masser af superbiler til rådighed, ørken-kyndige rallybiler og store trucks med endnu større motorer. Læg dertil en Lamborghini der laver donuts i strandkanten, så er det opskriften på morsom ræs.

Fik vi sagt, at det også bliver open-world?

Læs også: Anmeldelse: Ratchet & Clank er tilbage i storform