Monthly Archives: June 2016

Hvad byder du uventede gæster?

Såfremt det banker på din dør, kunne et godt bud være en god gang kaffe.

Banker det derimod på din firewall fra ukendte og ikke mindst uønskede gæster, har it-analyseselskabet Gartner udformet en top 10-liste over fremtidige sikkerhedsteknologier, som skal sikre dig og din virksomhed mod pilfingre på netværket.

Top 10-listen er udsendt som pressemeddelelse i forbindelse med it-analysehuset sikkerheds- og risiko-managementkonference, der løb af stablen i sidste uge i den amerikanske stat Maryland.

“Informationssikkerheds-teams og infrastrukturen skal tilpasse sig og understøtte de nye digitale forretningsmæssige krav og samtidig håndtere et stigende antal avancerede trusler,” forklarer Gartner-vicepræsident Neil MacDonald på konferencen om behovet for brugen af nye sikkerhedsteknologier.

De 10 teknologier
1. Få styr på dine skyer
Første skud på stammen i Gartners oversigt over sikkerhedsteknologier er CASB, som er en forkortelse for Cloud Access Security Brokers.

“(CASB, red.) giver sikkerhedsfolk med et kritisk kontrolpunkt en sikker og compliant brug af cloudservices på tværs af flere forskellige cloudleverandører,” forklarer Gartner i sin pressemeddelelse.

Her fremhæver Gartner, at en sikkerhedschef med dette værktøj, som flere udbydere som eksempelvis Cisco tilbyder, kan krydse politikker af, overvåge brugen af cloud-apps og håndtere eventuelle risici på alle sine cloudservices – også når der tales om PaaS og IaaS.

2. Beskyt og reager på databrud
Nummer to på listen over sikkerhedsteknologier, der er værd at holde øje med, fremdrager Gartner-folket Endpoint Detection and Protection (EDR).

“Markedet for EDR er hastigt voksende som modsvar på behovet for at beskytte sig selv, opdage potentielle brud og reagere hurtigere,” lyder det fra Gartner.

Analytikerne forklarer, at EDR-værktøjer normalvis vil opdage og gemme netværksbegivenheder i enten en lokal eller centraliseret database.

Herefter kan indikatorer på angreb såsom opførselsanalyser ved hjælp af machine learning-teknologier hjælpe dig med at søge i datamængderne for at se, om der skulle være tidlige tegn på angreb, så du har mulighed for at reagere på disse.

3. Beskyt udover signatur-software
“Rene signatur-baserede tilgange til malware-beskyttelsen er ineffektive mod avancerede og målrettede angreb,” konstaterer Gartner i sin gennemgang af beskyttelsesværktøjerne.

Det skyldes, at den signaturbaserede tilgang eksempelvis let kan omgås ved ny eller nyudviklet malware, hvis signatur endnu er kommet med i sikkerhedsselskabernes antivirus-software.

Derfor lyder det fra Gartner, at udover den signatur-baseret tilgang til at beskytte sine systemer med, kan du også øge sikkerheden ved at tilføje teknologier, der blandt andet inkluderer områder som machine learning malware-beskyttelse ved hjælp af matematiske modeller.

4. Bruger-analyser
Værktøjer til analyse af bruger – og gruppeopførsel understreger Gartner også, er et af morgendagens værtøjer til at højne sikkerhedsniveauet.

Under forkortelsen UEBA (User and entity behavioural analytics) forklarer Gartner i sin pressemeddelelse, at denne brugercentrede analysetilgang kan udvides til også at kigge på, hvordan områder som netværk og applikationer kan beskyttes.

“Korrelationen af analyserne på tværs af forskellige områder gør analytics-resultaterne mere nøjagtige og dermed trusselsregistrering mere effektiv,” lyder det fra Gartner.

5. Del op og hersk
Mikrosegmentering i datastrømmen på netværket er en anden metode, som Gartner slår på tromme for, inden eller mens en virksomhed skulle blive ramt af et hackerangreb.

“Når en angriber har fået foden inden for et i virksomhedssystem, kan de typisk bevæge sig uhindret sidelæns (fra “øst til vest”) til andre systemer. Derfor er der et stigende behov for mikrosegmentering i øst/vest-trafikken på virksomheders netværk,” forklarer Gartner.

Ved at mikrosegmentere i netværkstrafikken kan sikkerhedsfolk i en virksomhed derefter holde øje med datamønstrene i netværket for at se, om der skulle opstå nogle afvigelser, som man skal holde øjnene rettet skarpere imod.

6. DevSecOps
I takt med at DevOps-bevægelsen er på fremmarch, skal der værktøjer til at finde sikkerhedstrusler i de hurtigt leverede software-pakker. Denne sikkerhedstilgang til DevOps kalder Gartner for DevSecOps.

“DevSecOps-modeller er på vej fremad med brugen af scripts, ‘opskrifter’, blueprints og modeller til at styre den underliggende konfiguration af sikkerhedsinfrastrukturen,” fortæller Gartner i sin pressemeddelelse.

Samtidig nævnes der konkrete metoder som scanning af sårbarheder under udviklingsfasen, som et af de automatiserede midler til at sikre mod, at der rulles et system ud med kendte sårbarheder.

7. Det intelligente SOC
“Et intelligensdrevet security operations centre (SOC) går længere end beskyttelsesteknologier og eventbaserede overvågning,” fortæller Gartner om en syvende tilgang til sikkerhed, som kræver lidt flere ressourcer end mange andre angrebsvinkler mod ubudne gæster.

I tilgangen til at opdage og reagere på sikkerhedstrusler bør SOC’et skrues sådan sammen, at det indeholder en bred vifte af sikkerhedsværtøjer. Og så tilføjer Gartner bogstavet i til SOC’et, hvor i’et står for intelligensdrevet SOC.

“Det traditionelle SOC må udvikle sig til at blive et ISOC med automatisering og orkestrering af SOC-processerne,” lyder det.

8. Remote browser
Det ottende sikkerhedsråd angående it-sikkerhedsværktøjer går på, at mange angreb indledes med en mail eller et link, der fører malware direkte i armene den intetanende mailmodtager.

“En stigende tilgang til at adressere denne risiko er at præsentere browsersessionen på afstand ved hjælp af en ‘browser-server’ (typisk Linuxbaseret). Ved at isolere browserfunktionen fra resten af selskabets netværk, er malware holdt væk fra slutbrugerens computer,” skriver Gartner i sin pressemeddelelse.

Dermed har en virksomhed med remote browsere reduceret risikoen for angreb gennem browseren markant, mens it-afdelingen kan bestemme, at denne remote browser-teknologi også kan bruges til nulstille browseren, hver gang browseren åbnes på ny.

9. Benyt snydesystemer
Ved at benytte snyde-teknikker med adgang til umiddelbart usikre systemer kan du fuppe angriberens bevidsthed, snyde de automatiske angrebsværktøjer og forsinke eller ligefrem forhindre brud på sikkerheden, skriver Gartner.

“Hvis angriberen forsøger at ramme disse falske ressourcer, er det en god indikation af, at et angreb er under opsejling, da en almindelige bruger ikke kan se eller vil benytte sig af disse systemer,” forklarer it-analysehuset.

Inden 2018 forventer Gartner, at op mod 10 procent af alle virksomheder vil benytte snyde-systemer til at forvirre og forhindre, at et hackerangreb kan blive gennemført.

10. Altomfattende tillidsservices
Som rosinen i pølseenden af sikkerhedsværktøjer, som du bør holdeøje med fremover, mener Gartner-analytikerne, at der skal altomfattende tillidsservices til.

Disse tillidsservices skal blandt andet inkludere dataintegritet, enheds-identificering og -autentifikation.

“Tillidsservices er designet til at skalere og understøtte behovet for at sikre milliardvis af Internet of Things-enheder, hvoraf mange har begrænset processorkraft,” forklarer Gartner-sikkerhedsfolket om behovet for en ny sikkerhedsmodel, når flere og flere enheder kommer på netværket.

Læs også:

Ubehageligt fund: Markedsplads sælger 70.000 hackede servere for få dollar

Dansk sikkerhedsekspert om bølge af ransomware: Sådan forsvarer du dig

Kina bevarer førstepladsen på listen over verdens hurtigste supercomputere, men kinesiske Tiahne-2 er vippet af pinden som verdens hurtigste og mest effektive computer af et nyt monster på top 500-listen.

Ny på førstepladsen er i stedet kinesiske Sunway TaihuLight, der med sine mere end 10,6 millioner kerner kan ordne 93 trillioner decimalberegninger i sekundet.

Ved sin maksimale ydeevne nupper den lige 32 trillioner ekstra decimalberegninger i sekundet.

Dermed slår Sunway TaihuLight klart den tidligere mester Tiahne-2, som ‘kun’ ondulerer 33 trillioner decimalberegninger i sekundet og 54 trillioner decimalberegninger på sin maksimale ydeevne.

Med andre ord: Sunway TaihuLight er mere end dobbelt så hurtig som Tiahne-2 og knap tre gange så effektiv.

Set over en periode på fem år er Sunway TaihuLight mere end 10 gange så hurtig som den daværende champion tilbage i 2011, hvilket du kan læse mere om her:

Verdens stærkeste computer: 8,16 petaflops vildskab

Danmark også med
Top 500-listen over verdens absolutte hurtigste maskiner afslører også, at Danmark har to supercomputere med i det fine selskab, selvom de ikke er placeret i den bedste halvdel.

På 258. pladsen finder vi Syddansk Universitets Abacus 2.0 med en ydeevne på 462 billiarder decimalberegninger i sekundet – hvilket gør Sunway TaihuLight omkring 200 gange så hurtig.

Nede på 315. pladsen dukker DTU-computeren Computerome op, og den har en ydeevne på 410 billiarder decimalberegninger i sekundet.

Udover Kinas dominans på listen er USA også godt repræsenteret i toppen med maskiner fra Cray og IBM.

Den mest repræsenterede leverandør på top500-listen er dog Hewlett-Packard med 127 maskiner blandt de 500 hurtigste regnemonstre.

Du kan selv se hele top 500-listen her.

Læs også:

Her placeres Danmarks vildeste supercomputer

Konflikten mellem standardsoftware og specialapplikationer er lige så gammel som Eiffeltårnet er højt.

Heldigvis har vi bevæget os i retning af større og større brug af standardløsninger, og nu kan alt i princippet foregå i skyen.

“Det er drønsmart”, siger direktørerne og it-cheferne.

“Det passer overhovedet ikke til os”, siger Marianne og hendes kollegaer ude i afdelingerne.

Marianne og kollegaerne, jeg taler om, sidder ikke i en ung servicevirksomhed, men i en af de produktionsvirksomheder, der findes så mange af i dansk erhvervsliv.

Måske ordreproducerende med mange mindre underleverandører, salgsselskaber og partnernetværk i udlandet, after sales service og så videre.

Marianne og hendes kolleger har måske siddet med deres funktionsområde i 10 eller 15 år og har opbygget en enorm viden og færdighed i at håndtere indkøb, styre underleverancer, administrere lagerbeholdninger og lignende.

De er super kompetente, men ikke specielt omstillingsparate.

Den ubeviste obstruktion
Deres virksomhed anvender med stor sandsynlighed et eller flere standardsystemer, men jeg tør næsten garantere, at der er fyldt med røde knapper ude i funktionsområderne.

Det vil sige tilpasninger i softwaren, som er målrettet procesejernes specifikke behov og arbejdsmetoder.

For selv om ledelses-agendaen i virksomheder i dag er standardisering, så foregår der en mere eller mindre ubevidst obstruktion ude i krogene.

Hvad betyder det for en traditionel produktionsvirksomheds muligheder for at forfølge en cloudstrategi?

Er cloud i virkeligheden kun for de unge og smarte? Nej, bestemt ikke. Successen afhænger dog af tre primære faktorer.

Stålsat ledelsesfokus
For det første kræver cloud væsentligt mere af ledelsen end noget andet it-projekt.

Fuld opbakning og stålsat fokus på standardisering, standardprocesser og udnyttelse af best practices skal være fremme på nethinden dag og nat.

Cloud er jo grundideen om, at virksomheder i bund og grund ikke er så forskellige.

Man kan komme rigtig langt med at anvende løsninger baseret på best practices i egen branche, så man ud over de rent generiske processer også får gavn af branchespecifikke løsninger i skyen.

Det er nemmere at acceptere på papiret, og når man sidder i direktionen, men forandringsvilligheden er sværere at realisere jo længere ud i funktionerne, man bevæger sig.

Det er ledelsens opgave at stå fast på grundprincipperne hele vejen gennem cloudprojektet. Også når det kræver sværdslag.

Kunsten at give slip
For det andet skal procesejere som Marianne og hendes kollegaer give slip.

De skal acceptere, at deres arbejdsopgaver ikke er så unikke endda og udmærket kan håndteres i et standard setup.

Det er en stor kamel at sluge, at den specialviden, man har bygget op over årene, ikke har den samme værdi for virksomheden som tidligere.

Ingen virksomhed kan i dag tillade sig at være dybt afhængig af enkeltpersoners detaljekendskab, det er den barske sandhed.

Fleksibilitet og muligheden for hurtigt at kunne overdrage opgaver til andre er det, der tæller. Cloud understøtter denne proces, hvilket er en ikke uvæsentlig årsag til, at cloud er så populært.

Fra allieret håndværker til forretningsrådgiver
For det tredje skal vi som it-branche og -leverandører også gribe i egen barm og revidere vores rolle.

De røde knapper, Marianne hidtil har haft adgang til i sine applikationer, er jo ikke opstået af sig selv.

Der har med næsten usvigelig sikkerhed siddet en eller flere it-konsulenter på fast basis i virksomheden.

Som næsten ansatte kommer de meget tæt på procesejerne og får ofte en forståelse for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at køre tingene som standardprocesser.

Med deres store kendskab til applikationerne kan it-konsulenterne nemt komme til at justere og tilpasse i applikationerne for at imødekomme særlige behov.

I skyen kan it-konsulenten ikke længere være procesejernes allierede håndværker, men skal påtage sig rollen aktivt som rådgiver.

Heldigvis er der i virksomhederne en større og større modenhed i forhold til at acceptere standardiseringens præmisser.

Tænk blot på økonomi- og faktureringssystemer, som mange steder i dag er fuldstændig standardiserede.

Blandt it-leverandørerne er der også en tiltagende bevidsthed om, at alt ikke kan pakkes ned i de samme firkantede kasser i skyen.

I min egen virksomhed har vi valgt at udvikle branchespecifikke cloud-løsninger baseret på standardiserede processer og best practices i de enkelte brancher.

Marianne får ikke sin røde knap, men på den måde er hun på hjemmebane og kan benytte velafprøvede værktøjer i skyen.

Ifølge Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital vil et britisk EU-exit betyde en periode med stor usikkerhed for den danske it-branche.

Tidligere på året var store amerikanske it-virksomheder som Microsoft, IBM, Cisco og Hewlett-Packard Enterprise ude og advare mod konsekvenserne af et britisk EU-exit. Et såkaldt brexit.

Storbritannien er et af de største eksportmarkeder for danske virksomheder, og derfor frygter it-branchen i lighed med mange andre brancher også for konsekvenserne, hvis briterne ved en folkeafsteming på torsdag vælger at stemme sig ud af EU.

“Hvis briterne vælge at forlade EU vil det betyde en periode med stor usikkerhed for danske it-virksomheder, ” siger Adam Lebech, der er branchedirektør for erhvervsorganisationen DI Digital.

Det skyldes blandt andet, at vi endnu ikke ved om Storbritannien og EU vil indgå en samarbejdsaftale, der sikrer, at Storbritannien fortsat vil være en del af det indre marked.

Konsekvenser for arbejdsmarkedet
Kommer der ikke sådan en aftale i stand, kan det få betydning, når danske it-virksomheder skal rekruttere arbejdskraft.

“Det er helt centralt, at vi har et indre marked med fri bevæglighed, hvor vi kan rekruttere it-specialister på tværs af alle EU-lande. Det er en kæmpe fordel for danske såvel som britiske virksomheder,” siger Adam Lebech.

Eksempelvis kan et brexit betyde, at danske it-virksomheder i fremtiden risikerer, at britiske it-folk skal søge om at få arbejdstilladelse, før de kan få et job i Danmark.

Ligeledes ville danske it-virksomheder med afdelinger i Storbritannien skulle have arbejdstilladelse til ansatte fra EU-lande.

Brug for digitalt indre marked
Samtidig vurderer Adam Lebech, at der er behov for, at EU går forrest i kampen for at digitalisere den europæiske økonomi. En kamp der kan blive svækket uden britiske tilstedeværelse i EU.

“Det er vigtigt, at vi har et stærkt digitalt indre marked, hvor der eksempelvis, når det gælder databeskyttelse, er fælles europæiske reguleringer, så vi undgår, at hvert enkelt land har egne reguleringer, der kan blive brugt som tekniske handelshindringer,” siger han.

Ifølge Adam Lebech og DI Digital er det  helt afgørende med et velfungerende digitalt indre marked, hvis Europa skal klare sig i den globale konkurrence med Asien og især Silicon Valley i USA.

“Skal vi klare os i den konkurrence er frihandel og digitalisering af erhvervslivet helt afgørende. De skandinaviske lande og Storbritannien er normalt en vigtig stemme, der går forrest i kampen for frihandel og moderniseringen af den europæiske økonomi. Den stemme vi blive svækket, hvis Storbritannien forlader EU,” siger han.

Samme melding kommer fra interesseorganisationen IT-Branchen.

Her mener kommunikationschef Rune Fick Hansen ligeledes, at der kan være god grund til at være bekymret ved udsigten til et brexit.

“Det er svært at sige, hvilken effekt et brexit vil få for danske it-virksomheder. Derfor er der en kæmpe usikkerhed forbundet med det, hvilket i sig selv kan være et problem for erhvervslivet,” siger han

Danske it-virksomheder solgte ifølge Danmark Statistik tjenesteydelser for knap 2,1 milliarder kroner til Storbritannien i 2014, og følge Rune Fick Hansen er der ingen tvivl om, at Storbritannien sammen med Tyskland og resten af norden er blandt de vigtigste eksport-markeder for danske it-virksomheder

“Vi frygter jo, at der i tifældet af et britisk EU-exit vil blive sat nogle barrierer op, der gør det sværere at handle med Storbritannien, ” siger han.

SimCorp: Storbritannien er vores vækstmarked
Den danske it-virksomhed Simcorp er en af de it-virksomheder, der har en stor eksport til Storbritannien.

Simcorp sælger it-løsninger til finansbranchen og en stor del af virksomhedens kunder befinder sig i Londons finansverden.

“Vi har tre dedikerede vækstmarkeder – og det er Frankrig, USA og Storbritannien,” siger Jens Olivarius, der er marketingsdirektør for Simcorp.

Han forventer dog ikke, at et brexit vil påvirke Simcorp lige med det samme.

Men på længere sigt, forudser han, at britisk farvel til EU kan få betydning for Simcorp. Eksempelvis vurderer han, at briterne på længere kan indføre egne reguleringer af finansmarkederne, der adskiller sig fra dem, som der arbejdes med i EU.

“Det kan potentielt set betyde, at vi skal lave en særlig udgave af vores system, der er tilpasset det britiske marked. Akkurat som vi i dag har særlige udgaver til blandt andet det amerikanske marked. Men det ser jeg ikke nødvendigvis som en negativ konsekvens, fordi der formodentligt vil være et betydeligt marked for de nye og opdaterede systemer, ” siger han. 

Hos Simcorp, der også selv har en stor afdeling i London, krydser de dog fingre for, at det i tilfældet af et brexit vil blive lavet aftaler mellem EU og Storbritannien, der sikrer, at Storbritannien fortsat kan være en del af det indre marked.

“Vi vil meget gerne have, at London fortsat er tæt knyttet til resten af Europa, så varer, tjenesteydelser og arbejdskraft stadigvæk kan udveksles rimeligt smidigt mellem Storbritannien og de øvrige europæiske lande,” siger Jens Olivarius.

Læs også:

It-virksomheder slår alarm: Det vil ramme os alle hvis Storbritannien dropper EU 

Europæiske stormagter stiller sig i kø: Vil vride flere skattepenge ud af Google

Kina bevarer førstepladsen på listen over verdens hurtigste supercomputere, men kinesiske Tiahne-2 er vippet af pinden som verdens hurtigste og mest effektive computer af et nyt monster på top 500-listen.

Ny på førstepladsen er i stedet kinesiske Sunway TaihuLight, der med sine mere end 10,6 millioner kerner kan ordne 93 trillioner decimalberegninger i sekundet.

Ved sin maksimale ydeevne nupper den lige 32 trillioner ekstra decimalberegninger i sekundet.

Dermed slår Sunway TaihuLight klart den tidligere mester Tiahne-2, som ‘kun’ ondulerer 33 trillioner decimalberegninger i sekundet og 54 trillioner decimalberegninger på sin maksimale ydeevne.

Med andre ord: Sunway TaihuLight er mere end dobbelt så hurtig som Tiahne-2 og knap tre gange så effektiv.

Set over en periode på fem år er Sunway TaihuLight mere end 10 gange så hurtig som den daværende champion tilbage i 2011, hvilket du kan læse mere om her:

Verdens stærkeste computer: 8,16 petaflops vildskab

Danmark også med
Top 500-listen over verdens absolutte hurtigste maskiner afslører også, at Danmark har to supercomputere med i det fine selskab, selvom de ikke er placeret i den bedste halvdel.

På 258. pladsen finder vi Syddansk Universitets Abacus 2.0 med en ydeevne på 462 billiarder decimalberegninger i sekundet – hvilket gør Sunway TaihuLight omkring 200 gange så hurtig.

Nede på 315. pladsen dukker DTU-computeren Computerome op, og den har en ydeevne på 410 billiarder decimalberegninger i sekundet.

Udover Kinas dominans på listen er USA også godt repræsenteret i toppen med maskiner fra Cray og IBM.

Den mest repræsenterede leverandør på top500-listen er dog Hewlett-Packard med 127 maskiner blandt de 500 hurtigste regnemonstre.

Du kan selv se hele top 500-listen her.

Læs også:

Her placeres Danmarks vildeste supercomputer

Forestil dig, at din telefon nærmest flyver afsted. Lyden i dine opkald er krystalklar, billedet på din streamede tv-serie er knivskarpt, og latency og buffering er en by i Rusland.

Det er den virkelighed, der venter, når 5G ruller ud over kloden. Det er jo alt sammen meget godt, tænker du, men hvornår kommer det?

Ja, det er så dagens gode nyhed. Det kommer ganske snart, fortæller Zhu Peiying, chief expert hos Huawei Communications Technologies Lab, til en sal fuld af journalister i en parisisk kælder.

“Vi begyndte på den teoretiske forskning i 2009, og vores mere end 500 5G-forskere er allerede nået til etableringen af en standard og et økosystem,” forklarer Zhu Peiying, som er en af de mange talere Huaweis fjerde årlige Huawei Innovation Day.

Oversat til brugbare informationer betyder det, at Huawei regner med at udrulle den første version af 5G i 2018 og følge op med en færdig model allerede året efter med komplet kommercialisering i 2020.

“Men allerede nu står der flere store teleoperatører og presser på for, at vi rykker alle datoerne frem, så de kan komme ud over rampen hurtigere,” siger Zhu Peiying.

Zhu Peiying, chief expert hos Huawei Communications Technologies Lab

Hvad skal jeg så med det?
Entusiasmen smitter, når den lille kvinde fra Huawei taler om 5G.

For hun lover salen oplevelser, som lyder alt for lækre til, at man ikke får lyst til at tro på hende.

De rent tekniske mål for 5G teknologien er at levere 10Gbps med en latency på maksimum 1ms. Med Zhu Peiyings ord, giver det nogle helt vidunderlige muligheder.

“Vi vil give dig mulighed for at bruge langt mere fancy teknologi som virtual reality trådløst over hele verdenen. På den måde, kan du være ude at rejse, men stadig føle, at du er hjemme hos din familie.”

Og så er der alt det andet
Men en teknologi med så meget potentiale er ikke kun forbeholdt mobilbrugere.

Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvilke brancher, der kan drage fordel af 5G, kan man forstå på forskeren.

“Vi håber at etablere wireless systemer til realtidsstyring af robotter og selvkørende biler, der kræver ekstremt lav latency.”

Når det samme system skal bruges til telefoner, biler og robotter af alle slags, betyder det et næsten uoverskueligt antal forskellige enheder, der skal modtage og forstå signalet.

“Vi udvider simpelthen brugen af  5G fra human-to-human kommunikation til human-to-machine og machine-to-machine kommunikation, så der kommer ekstremt mange forbindelser. Vi regner med, at der er 100 milliarder forbindelser allerede i 2025,” siger Zhu Peiying.

Læs også: Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Dell sælger sin software-division, Dell Software Group, og skiller sig dermed af med alle produkter fra Quest Software og SonicWall, der udgør grundstammen i divisionen, som har mere end 180.000 kunder verden over.

Det sker blot fire år efter, at Dell købte Quest og SonicWall for store milliardbeløb.

Det kan du læse mere om her: Milliardopkøb skaffer Dell tusindvis af nye forhandlere

Kapitalfond
Køberen af Dell Software Group er den amerikanske kapitalfond Franscisco Partners and Elliot Management Corporation.

Prisen er ifølge nyhedsbureauet Reuters omkring to milliarder dollar – godt 13 milliarder kroner.

Det er væsentligt mindre end den samlede indkøbspris for Quest (2,36 milliarder dollar) og SonicWall (1,2 milliarder dollar), som Dell lagde på bordet for de to selskaber for fire år siden.

Hvorfor sælge?
For Dell giver det imidlertid god mening af skille sig af med Dell Software Group.

For i horisonten venter kæmpefusionen med verdens største storage-selskab EMC, som Dell købte i oktober i fjor for enorme 440 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Salget af softwaregruppen skal således både være med til at finansiere det gigantiske opkøb af EMC, som Dell betaler 67 milliarder dollar for samt refokusere selskabet væk fra software og over mod et renere fokus.

Dell arbejder således for tiden på at frasælge stort set alle selskabets software-aktiver.

I marts solgte selskabet således sin it-services-division Dell Services – baseret på Perot Systems, som Dell købte i 2009 – til japanske NTT Data for godt tre milliarder dollar, hvilket ligeledes er en væsentligt lavere pris end den pris, som Dell betalte for Perot Systems i 2009.

Ligeledes har Dell børsnoteret it-sikkerhedsdivisionen SecureWorks i april, hvilket indbragte 112 millioner dollar.

Det hører med til billedet, at Dells software-division er en af de mindst profitable divisioner i det store selskab.

Læs også:

Dells smarte måde at købe op på: Derfor er Dell bedre til at købe end de fleste andre

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

Her er forklaringen på Dells vilde opkøbs-togt

Konflikten mellem standardsoftware og specialapplikationer er lige så gammel som Eiffeltårnet er højt.

Heldigvis har vi bevæget os i retning af større og større brug af standardløsninger, og nu kan alt i princippet foregå i skyen.

“Det er drønsmart”, siger direktørerne og it-cheferne.

“Det passer overhovedet ikke til os”, siger Marianne og hendes kollegaer ude i afdelingerne.

Marianne og kollegaerne, jeg taler om, sidder ikke i en ung servicevirksomhed, men i en af de produktionsvirksomheder, der findes så mange af i dansk erhvervsliv.

Måske ordreproducerende med mange mindre underleverandører, salgsselskaber og partnernetværk i udlandet, after sales service og så videre.

Marianne og hendes kolleger har måske siddet med deres funktionsområde i 10 eller 15 år og har opbygget en enorm viden og færdighed i at håndtere indkøb, styre underleverancer, administrere lagerbeholdninger og lignende.

De er super kompetente, men ikke specielt omstillingsparate.

Den ubeviste obstruktion
Deres virksomhed anvender med stor sandsynlighed et eller flere standardsystemer, men jeg tør næsten garantere, at der er fyldt med røde knapper ude i funktionsområderne.

Det vil sige tilpasninger i softwaren, som er målrettet procesejernes specifikke behov og arbejdsmetoder.

For selv om ledelses-agendaen i virksomheder i dag er standardisering, så foregår der en mere eller mindre ubevidst obstruktion ude i krogene.

Hvad betyder det for en traditionel produktionsvirksomheds muligheder for at forfølge en cloudstrategi?

Er cloud i virkeligheden kun for de unge og smarte? Nej, bestemt ikke. Successen afhænger dog af tre primære faktorer.

Stålsat ledelsesfokus
For det første kræver cloud væsentligt mere af ledelsen end noget andet it-projekt.

Fuld opbakning og stålsat fokus på standardisering, standardprocesser og udnyttelse af best practices skal være fremme på nethinden dag og nat.

Cloud er jo grundideen om, at virksomheder i bund og grund ikke er så forskellige.

Man kan komme rigtig langt med at anvende løsninger baseret på best practices i egen branche, så man ud over de rent generiske processer også får gavn af branchespecifikke løsninger i skyen.

Det er nemmere at acceptere på papiret, og når man sidder i direktionen, men forandringsvilligheden er sværere at realisere jo længere ud i funktionerne, man bevæger sig.

Det er ledelsens opgave at stå fast på grundprincipperne hele vejen gennem cloudprojektet. Også når det kræver sværdslag.

Kunsten at give slip
For det andet skal procesejere som Marianne og hendes kollegaer give slip.

De skal acceptere, at deres arbejdsopgaver ikke er så unikke endda og udmærket kan håndteres i et standard setup.

Det er en stor kamel at sluge, at den specialviden, man har bygget op over årene, ikke har den samme værdi for virksomheden som tidligere.

Ingen virksomhed kan i dag tillade sig at være dybt afhængig af enkeltpersoners detaljekendskab, det er den barske sandhed.

Fleksibilitet og muligheden for hurtigt at kunne overdrage opgaver til andre er det, der tæller. Cloud understøtter denne proces, hvilket er en ikke uvæsentlig årsag til, at cloud er så populært.

Fra allieret håndværker til forretningsrådgiver
For det tredje skal vi som it-branche og -leverandører også gribe i egen barm og revidere vores rolle.

De røde knapper, Marianne hidtil har haft adgang til i sine applikationer, er jo ikke opstået af sig selv.

Der har med næsten usvigelig sikkerhed siddet en eller flere it-konsulenter på fast basis i virksomheden.

Som næsten ansatte kommer de meget tæt på procesejerne og får ofte en forståelse for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre at køre tingene som standardprocesser.

Med deres store kendskab til applikationerne kan it-konsulenterne nemt komme til at justere og tilpasse i applikationerne for at imødekomme særlige behov.

I skyen kan it-konsulenten ikke længere være procesejernes allierede håndværker, men skal påtage sig rollen aktivt som rådgiver.

Heldigvis er der i virksomhederne en større og større modenhed i forhold til at acceptere standardiseringens præmisser.

Tænk blot på økonomi- og faktureringssystemer, som mange steder i dag er fuldstændig standardiserede.

Blandt it-leverandørerne er der også en tiltagende bevidsthed om, at alt ikke kan pakkes ned i de samme firkantede kasser i skyen.

I min egen virksomhed har vi valgt at udvikle branchespecifikke cloud-løsninger baseret på standardiserede processer og best practices i de enkelte brancher.

Marianne får ikke sin røde knap, men på den måde er hun på hjemmebane og kan benytte velafprøvede værktøjer i skyen.

ComputerViews: Cirka 800 millioner danske kroner.

Så meget ventes TDC at indkassere efter skat på frasalget af TDC Sverige for 2,3 milliarder kroner.

Læs om det her: Kæmpe frasalg hos TDC: Sælger forretning fra for 2,3 milliarder kroner

Mens debatten om, hvorvidt det et højt nok beløb allerede kører flere steder, så kan vi her blot konstatere, at det er penge, som TDC har brug for.

For TDC – og her taler vi om den danske del af selskabet – er under et ekstremt hårdt pres.

Presset gælder både kunderne, der falder fra, konkurrenterne, der opruster, og aktionærerne, der vil se resultater.

Og så er der selvfølgelig det pres, der kommer til udtryk i de rå regnskabstal.

Kører med underskud
Årsregnskabet 2015 blev nemlig endnu et hårdt et af slagsen for Danmarks største telekoncern.

Den danske del af TDC-forretningen havde i 2015 et fald i omsætningen på fem procent til 19 milliarder kroner, mens selskabets overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA) faldt med hele 10,5 procent til 8,2 milliarder.

Hele TDC-koncernen endte i 2015 med et underskud på knap 2,4 milliarder kroner.

Læs mere: Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

Samtidig måtte TDC i årsregnskabet meddele, at udsigterne for 2016 blandt andet er “præget af fortsat hårdt pres på den danske forretning, hvilket betyder, at den forventede, resterende udbetaling af udbytte for 2015 desværre ikke udbetales.”

“Det er en trist meddelelse for vores aktionærer, men presset på den danske forretning er hårdt,” udtalte koncernchef Pernille Erenbjerg.

Den uheldige tendens må ikke fortsætte, og det er en af årsagerne til, at TDC nu sælger TDC Sverige fra.

Dels har TDC brug for pengene, men selskabet har så sandelig også brug for at kunne koncentrere sig om det danske marked, hvor der er rigeligt at se til.

“Kunderne vil være i trygge hænder hos Tele2, og med salget har vi opnået en højere værdi, end vi selv ville kunne have skabt ved et fortsat ejerskab af TDC Sverige,” siger koncernchef Pernille Erenbjerg fra TDC Group om frasalget af den svenske del af TDC. Foto: Kim Stensdal.

Mister kunder
I dagens udmelding fra TDC er baggrunden for frasalget af den svenske forretning naturligvis formuleret mere udramatisk:

“Kunderne vil være i trygge hænder hos Tele2, og med salget har vi opnået en højere værdi, end vi selv ville kunne have skabt ved et fortsat ejerskab af TDC Sverige,” siger koncernchef Pernille Erenbjerg fra TDC Group.

Samtidig kan man dog også i fondsbørsmeddelelsen læse:

“TDC vil i fremtiden fokusere på sine aktiviteter i Danmark og Norge og vil fortsætte med at understøtte selskabets danske og norske B2B og Wholesale kunder med tilstedeværelse i Sverige gennem partnerskaber.”

Mens den norske del af TDC med Get er lidt en historie for sig selv, så har TDC mildt sagt masser af opgaver at tage fat på i Danmark.

Her kan de 800 millioner kroner, som salget af TDC Sverige vil indbringe, eksempelvis bruges til at sætte en stopper for frafaldet af kunder.

Som vi skrev mandag, viser den nye telestatistisk fra Energistyrelsen, at TDC mistede 38.000 mobilabonnementer i 2015.

Eller sagt på en anden måde: Over 100 kunder forlod hver eneste dag i 2015 TDC og smuttede til en af konkurrenterne.

Læs også Pernille Erenbjerg: Derfor er navneskiftet fra TDC til Yousee nødvendigt

Kobler man den udvikling med TDC’s pressede økonomi og den generelt barske konkurrence på det danske telemarked, har vi en farlig cocktail, som koncernchef Pernille Erenbjerg selvfølgelig skal forsøge at gøre noget ved.

Vil skabe et mere enkelt TDC
Da hun fremlagde TDC’s nye strategi i januar var hovedessensen da også, at det primære mål for TDC i de kommende år er at gøre koncernen og dens produkter enklere og bedre. Læs mere om det her.

Første eksempel på det “nye” TDC var, at TDC valgte at skifte navn til Yousee i privatforretningen for at gøre dialogen med kunderne mere enkel.

Samtidig blev der så sat gang i den “strategiske gennemgang af TDC Sverige,” der nu er endt med et frasalg.

TDC er skrumpet
Det er som bekendt langt fra første gang, at TDC sælger udenlandske aktiviteter fra.

Faktisk har det været en gennemgående tendens i TDC helt tilbage fra dengang, hvor Jens Alder stod ved roret til Henrik Poulsen, Carsten Dilling og nu Pernille Erenbjerg.

TDC er skrumpet ganske betragteligt som en international telekoncern i årenes løb.

Beholdt Hosting – ny ryger Sverige
TDC forsøgte sidste år også at sælge TDC Hosting, men droppede den plan igen.

Måske fordi TDC Hosting tjener et strategisk formål som en vigtig del af de danske aktiviteter – for Danmark er trods alt TDC’s hjemmebane.

TDC Sverige er en anden sag.

Med salget af TDC Sverige bliver TDC igen mindre som koncern.

Det er dog til at leve med for både TDC og aktionærerne, hvis TDC på hovedmarkedet – det danske – i de kommende år begynder at omsætte de flotte strategiske ord til konkrete økonomiske resultater.

Det kræver maksimalt fokus på Danmark, og det kræver økonomisk råderum.

Derfor sælger TDC nu TDC Sverige fra.

Læs også:

Kæmpe frasalg hos TDC: Sælger forretning fra for 2,3 milliarder kroner

Spritnyt årsregnskab fra TDC: Så presset er den danske telegigant

TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet

Forestil dig, at din telefon nærmest flyver afsted. Lyden i dine opkald er krystalklar, billedet på din streamede tv-serie er knivskarpt, og latency og buffering er en by i Rusland.

Det er den virkelighed, der venter, når 5G ruller ud over kloden. Det er jo alt sammen meget godt, tænker du, men hvornår kommer det?

Ja, det er så dagens gode nyhed. Det kommer ganske snart, fortæller Zhu Peiying, chief expert hos Huawei Communications Technologies Lab, til en sal fuld af journalister i en parisisk kælder.

“Vi begyndte på den teoretiske forskning i 2009, og vores mere end 500 5G-forskere er allerede nået til etableringen af en standard og et økosystem,” forklarer Zhu Peiying, som er en af de mange talere Huaweis fjerde årlige Huawei Innovation Day.

Oversat til brugbare informationer betyder det, at Huawei regner med at udrulle den første version af 5G i 2018 og følge op med en færdig model allerede året efter med komplet kommercialisering i 2020.

“Men allerede nu står der flere store teleoperatører og presser på for, at vi rykker alle datoerne frem, så de kan komme ud over rampen hurtigere,” siger Zhu Peiying.

Zhu Peiying, chief expert hos Huawei Communications Technologies Lab

Hvad skal jeg så med det?
Entusiasmen smitter, når den lille kvinde fra Huawei taler om 5G.

For hun lover salen oplevelser, som lyder alt for lækre til, at man ikke får lyst til at tro på hende.

De rent tekniske mål for 5G teknologien er at levere 10Gbps med en latency på maksimum 1ms. Med Zhu Peiyings ord, giver det nogle helt vidunderlige muligheder.

“Vi vil give dig mulighed for at bruge langt mere fancy teknologi som virtual reality trådløst over hele verdenen. På den måde, kan du være ude at rejse, men stadig føle, at du er hjemme hos din familie.”

Og så er der alt det andet
Men en teknologi med så meget potentiale er ikke kun forbeholdt mobilbrugere.

Der er tilsyneladende ingen grænse for, hvilke brancher, der kan drage fordel af 5G, kan man forstå på forskeren.

“Vi håber at etablere wireless systemer til realtidsstyring af robotter og selvkørende biler, der kræver ekstremt lav latency.”

Når det samme system skal bruges til telefoner, biler og robotter af alle slags, betyder det et næsten uoverskueligt antal forskellige enheder, der skal modtage og forstå signalet.

“Vi udvider simpelthen brugen af  5G fra human-to-human kommunikation til human-to-machine og machine-to-machine kommunikation, så der kommer ekstremt mange forbindelser. Vi regner med, at der er 100 milliarder forbindelser allerede i 2025,” siger Zhu Peiying.

Læs også: Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet