Monthly Archives: June 2016

Selv de bedste intentioner om at fabrikere solid software kan ramme muren i form af virkeligheden, der viser, at nyudviklet software ikke helt opfører sig, som den burde.

Derfor er det helt standard at teste sin software løbende, så der bliver luget ud i fejl, bugs og uhensigtsmæssigheder, inden et program eller en ny funktionalitet til en app bliver sendt på gaden.

Computerworld har spurgt Mette Bruhn-Pedersen, som er formand hos DSTB (Danish Software Testing Board), om, hvordan man tester sin software optimalt, hvis man ikke har en professionel tester til rådighed.

Tidlige tests er vigtige
Hun startede selv som såkaldt funktionel tester og vil som formand for DSTB til enhver tid hævde, at det kan betale sig at punge ud for at få testet sin software af en erfaren og professionel tester.

“Softwaretest er i dag blevet en reel profession, og test er bedre integreret i projekterne i dag end tidligere. Man tænker simpelthen kvalitetssikring, sikkerhed og vedligeholdelse tidligere ind i processen, hvilket gør testere til en vigtig og integreret del af et it-projekt,” forklarer Mette Bruhn-Pedersen.

I flere virksomheder er det da også professionelle testere, der tager sig af tests.

Men hvad gør du, hvis du ikke har software-testere til rådighed i din lille udviklerbiks eller iværksætterfirma?

Så tester du selvfølgelig selv.

Så her kommer med hjælp fra DSTB-formand Mette Bruhn-Pedersen fem simple råd til, hvordan du kan forbedre kvaliteten af din software, inden den skal tages i brug.

“Der er nogle basale tekniker, som man kan lære at beherske, og der er absolut ikke tale om raketvidenskab. Som udvikler vil man nok tænke lidt anderledes fremover, nÃ¥r man har lært de basale test-teknikker,” indleder Mette Bruhn-Pedersen.

Fem simple test-metoder
Først og fremmest peger hun på, at selv den mest genialt udviklede software altid har godt af friske øjne, som derfor er råd nummer et i rækken af billige testmetoder.

“De professionelle testere er et nyt sæt øjne pÃ¥ en opgave, og disse nye øjne kan man jo ogsÃ¥ fÃ¥ fra sin sidemand. SÃ¥ kode-reviews er en stor overskrift pÃ¥, hvordan man kan finde fejl og højne kvaliteten relativt nemt og billigt. Tre udviklere kan eksempelvis skiftes til at kigge hinandens kode igennem,” siger Mette Bruhn-Pedersen.

RÃ¥d nummer to omhandler forretningsforstÃ¥else – altsÃ¥, hvorfor man overhovedet skal udvikle softwaren i første omgang.

“Det er vigtigt at have en god forstÃ¥else af hvilken værdi ens program giver forretningen og slutbrugerne. Tit gÃ¥r det galt med at fÃ¥ en fælles forstÃ¥else af, hvad det er, der er behov for, og hvordan man bedst og billigst kan lave en løsning. Desuden kan forretningen hjælpe med at teste softwaren undervejs og dermed sikre, at man er pÃ¥ rette vej,” vurderer Mette Bruhn-Pedersen.

En tredje lavt hængende frugt i testfasen er at tænke tests ind fra starten af et udviklingsprojekt. Eksempelvis er brugervenlighed er ikke en magisk glidecreme, man smører ud over koden, når den er færdigudviklet.

“Unittest og test-driven projekter er vejen frem til succes. Uanset om der er testere i et projekt, sÃ¥ er udviklernes egen test og kvalitetssikring nøglen til gode systemer,“ siger Mette Bruhn-Pedersen.

Send opgaven ud på nettet
Et fjerde råd i rækken om, hvordan du kan teste din software bedre i udviklingsfasen, er, at du som i mange andre henseender går i skyen.

“Testing-as-a-service er en metode, der sammen med automatiserede tests vinder frem. SÃ¥ i stedet for at hyre testere, kan du sende din software ud til cloud-selskaber, som er specialiserede i tests,” forklarer Mette Bruhn-Pedersen.

Det sidste og femte råd har også noget med skyen at gøre, da du på udviklerfora kan benytte dig af crowdsourcet testing. Her forklarer Mette Bruhn-Pedersen, at dette især gælder ved udviklingen af software til almindelige brugere. 

“Du kan selv opbygge og administrere en crowd men det nemmeste er nok at fÃ¥ hjælp fra et firma, som specialiserer sig i crowd testing,” runder Mette Bruhn-Pedersen af.

Læs også: 
I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne – i hvert fald lidt endnu

Udenlandske leverandører har længe været i høj kurs, nÃ¥r det gælder outsourcing af it-ydelser, og i februar kunne man i Berlingske læse om TCS’ ambitiøse vækstplaner, mens Computerworld i april skrev om, hvordan netop inderne driver outsourcingmarkedet med TCS i spidsen.

Alligevel viste Whitelane-undersøgelsen 2016 (som også lå til grund for Computerworlds artikel), at de indiske sourcing-leverandører har mistet noget af deres momentum.

PA’s og Whitelanes undersøgelse er baseret pÃ¥ næsten 1.000 unikke outsourcing-kontrakter samt uddybende svar fra mere end 300 respondenter i hele Norden.

I undersøgelsen fremgår det blandt andet., at hvor tilfredsheden med TCS blandt de danske kunder sidste år lå på 89 procent, er den i år faldet til 78 procent.

Samtidig konkluderer undersøgelsen, at de indiske sourcing-leverandører langt fra er lige så dominerende som tidligere, og at forskellen i tilfredshed blandt leverandørerne er væsentligt mindre end tidligere år.

Generelt lader det til, at markedet dels har stabiliseret sig en anelse i forhold til nogle af de traditionelle leverandører, som har mistet mange og væsentlige kunder, dels bliver forskellen mellem leverandørerne løbende mindre.

De indiske leverandører etablerer sig i stigende grad lokalt med lokale ansatte, de amerikanske er blevet meget bedre til at udnytte deres globale leverancemodeller.

Endelig har nogle af de lokale leverandører formået at finde den rette balance mellem pris, global leverancemodel samt lokal ledelse og forståelse.

It-sourcing stormer fortsat frem Рfokus er p̴ omkostninger og bedre adgang til ressourcer
Til trods for de nye tider for de indiske leverandører, stormer outsourcing frem som aldrig før.

Hele 46 procent af respondenterne oplyser således, at de forventer at øge outsourcing af deres it-services i fremtiden, mens kun otte procent ikke forventer det.

I Danmark gælder det henholdsvis 47 procent og 15 procent.

På nordisk plan angiver hele 67 procent af de adspurgte, at årsagen for outsourcing primært skyldes et ønske om at sænke omkostningerne, men i særdeleshed også en ambition om at få mere fleksibel og bedre adgang til de bedste resourcer og kompetencer (62 procent).

Endelig handler det for 57 procent af de adspurgte om et øget fokus på kerneforretningen.

I Danmark er det faktisk hele 72 procent af respondenterne, som angiver, at det skyldes ønsket adgang til de bedste kompetencer i en skalerbar og fleksibel model.

Jeg tror p̴, at danske Рog nordiske Рvirksomheders stadigt stigende behov for outsourcing af deres it-services ikke mindst skyldes et voksende behov for skalerbarhed og fleksibilitet.

Og det kombineret med manglen på lokale kompetencer på kerneområder gør, at flere ser mod eksterne leverandører, når det handler om at få leveret it-services.

Mange er også drevet af ønsket om at reducere omkostningerne, så ser vi en stødt stigende tendens til, at den øgede outsourcing i højere grad skal være med til at styrke kerneforretningen og understøtte store forretningstransformationer.

Tilfredsen er markant
Overordnet set er der stor kundetilfredshed med de eksterne leverandører.

Således er hele 93 procent af de danske respondenter enten nogenlunde tilfredse, tilfredse eller meget tilfredse med deres leverandører.

Dog er kundetilfredsen på nordisk plan faldet i forhold til både Tieto, KMD og ATEA, mens Accenture har styrket sin performance i forhold til sidste år.

Både ATEA, NNIT og KMD oplever dog fremgang på tilfredsheden, når det gælder services inden for data centre and managed infrastructure.

Den største vækst inden for outsourcing af it-services forventes at komme inden for applikationsudvikling, herunder vedligeholdelse og test.

Inden for dette område forventer 33 procent at outsource mere, hvilket blandt andet skyldes, at it i højere grad bliver altafgørende for både forretningsudvikling og nye, digitale applikationer.

Hvem skal træffe beslutningen?
BÃ¥de kunder og sourcing-leverandører er enige om, at it-afdelingen og CIO’en bør være ansvarlige for at drive processerne omkring it-outsourcing.

Men alligevel mener en stor del af leverandørerne, at kerneforretningen i højere grad skal involveres i beslutningsprocessen omkring hvilke leverandører, man outsourcer til.

Således mener 48 procent af leverandørerne, at forretningen i højere grad bør involveres, mens tallet kun er 16 procent for kunderne.

Der er et stigende fokus på, hvordan kunder integrerer og styrer de forskellige services, som indkøbes fra en række leverandører, både klassiske og via cloud-services.

Denne sÃ¥kaldte service integration anser de fleste virksomheder, 71 procent, at de selv er bedst til at hÃ¥ndtere – men det kræver en høj modenhed i organisationen, de rette kompetencer, værktøjer samt at kontrakterne understøtter det i højere grad, end de fleste gør i dag.

Det øgede fokus på at anvende outsourcing som en løftestang til forretningsudvikling gennem specifik industri-viden og forståelse af trends, både tekniske og i industrien, kræver ændring af mind-set i organisationen.

Det kræver, at man forstår, hvordan man anvender sin outsourcing leverandør mere aktivt, både direkte med forretningen.

Ligeledes skal man forstÃ¥, hvordan man fÃ¥r skabt kommercielle modeller, som er attraktive for alle parter – og det kræver tillid, modenhed og fælles succesmÃ¥l.

Apple har sammen med fem af USA’s største forlag angiveligt fikset priserne pÃ¥ e-bøger, sÃ¥ e-bogskunder i flere Ã¥r har betalt for meget for at kunne downloade bøgerne.

Den prispolitik har siden medført et massesøgsmål mod Apple og de fem forlag. 

I massesøgsmålet har Apple nu indgået et forlig, der betyder, at Apple samlet tilbagebetaler e-bogskunderne op mod det dobbelte af deres tab.

Det betyder, at kunderne i massesøgsmålet vil modtage en tilbagebetaling på godt 10 kroner for bog, som de har købt. Hvis bogen har været på New York Times bestseller-liste, kan de se frem til en tilbagebetaling på godt 45 kroner per bog.

Apple skal i forliget samlet betale kunderne 2,6 milliarder kroner tilbage, mens it-selskabet også kommer til at dække sagsomkostningerne på 328 millioner kroner.

Det skriver Cnet.

SÃ¥dan blev det til en sag
Sagen begyndte at rulle tilbage i 2011, da to personer anklagede Apple for at fikse priserne i et kartel bestående af fem forlag, som tæller Hachette Book Group, HarperCollins Publishers, Holtzbrinck Publishers, Penguin Group og Simon & Schuster.

Siden rykkede det amerikanske Justitsministerium og flere statsadvokater ind i sagen, som er blevet ført at advokatfirmaet Hagens Berman.

Advokaterne anklagede Apple og de fem forlag for at holde konkurrenter ude af markedet, så de derefter selv kunne sætte priserne på e-bøger nogle få dollar højere end de forventelige markedspriser.

Apple har tabt sagen ved en lokaldomstol i 2013 og herefter igen i appelretten i 2015. Senest blev it-selskabets ønsker om at fÃ¥ sagen afprøvet ved USA’s højesteret afvist i marts, hvilket banede vejen for forliget.

De fem forlag indgik forlig, før sagen blev afprøvet ved de retslige instanser, skriver Cnet.

It-mediet oplyser desuden, at kunder som har købt e-bøger hos Amazon, Barnes & Noble, Kobo og Apple mellem den 1. april 2010 og 21. maj 2012 kan få indsat tilbagebetalingen direkte på deres konti eller få tilsendt en check med posten.

Læs også:
Google vinder højtprofileret retssag mod forfattere efter 11 års kamp

Det er en velkendt sag, at den gammeldags fastnettelefon over en årrække har mistet sin engang så dominerende position i de danske hjem.

I stedet er det i dag mobiltelefoner, danskerne ringer til og fra.

Knap så velkendt er det måske, at IP-telefoni som produkt-kategori også er ramt af en nedtur.

IP-telefoni var ellers for ikke ret mange år siden det hotteste af det hotte. Mange danske virksomheder valgte at investere i denne form for telefoni, ligesom en del danske hjem med triple play-løsninger også kom med på IP-telefoni-bølgen.

Men IP-telefonien har i de senere år oplevet en nedtur målt i antallet af abonnementer i Danmark.

Det viser Energistyrelsens seneste telestatistik for andet halvår 2015.

Toppede i 2013
For 10 ̴r siden Рved udgangen af 2006 Рvar der i Danmark 268.180 abonnementer til IP-telefoni.

De følgende års massive hype omkring IP-telefoni førte til et sandt boom i denne form af tele-løsninger, så der ved udgangen af 2013 var hele 964.489 IP-telefoni-abonnementer i Danmark.

Meget tyder dog på, at IP-telefoni toppede dengang, for siden 2013 er gået langsomt ned ad bakke.

Det betyder, at antallet af IP-telefoni-abonnementer i Danmark ved udgangen af 2015 l̴ p̴ 902.901 Рalts̴ omkring 61.500 lavere, end da IP-telefoni toppede i 2013.

Alene over det seneste år er over 20.000 abonnementer til IP-telefoni forsvundet fra markedet.

Det er ikke svært at få øje på, hvor telekunderne i stedet er gået hen.

Læs også: Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Det samlede antal af mobilabonnementer (inklusive mobilt bredbånd) er nu på næsten 8,5 millioner, hvilket svarer til 148,6 abonnementer per 100 indbyggere.

Nye teknologier vinder frem
Man skal dog samtidig være opmærksom pÃ¥, at der formentlig bliver talt mere i telefon over internettet end nogensinde – eksempelvis via Apples Facetime eller via Skype.

Det foreg̴r s̴ blot fra en almindelig smartphone over det lokale WiFi eller mobilnettes 3G/4G-dataforbindelse Рog det registreres derfor ikke som traditionel IP-telefoni, hvor man har et decideret abonnement til denne form for tele-tjeneste.

Samtidig er nye teknologier som VoLTE og WiFi Calling også for alvor ved at slå igennem i Danmark, og det dækker også over telefoni på internettet. Læs mere om det her:

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ser man på de traditionelle IP-telefoni-abonnementer, er der dog ingen tvivl om, hvilken vej vinden blæser.

Det er heller ikke kun antallet af IP-telefoni-abonnementer, der er faldet over de seneste år.

Også den samlede mængde taletrafik for denne form for telefoni er faldet.

Figuren herunder viser fastnettrafikken målt i millioner minutter fordelt på teknologi:

De dominerer markedet for IP-telefoni
TDC var ved udgangen af 2015 Danmarks suverænt største leverandør af IP-telefoni med en markedsandel på 52,3 procent ifølge Energistyrelsen.

Stofa har andenpladsen med 9,3 procent, mens Dansk KabelTV har 2,1 af markedet for IP-telefoni i Danmark.

Der er dog ikke overraskende også en stor gruppe af mindre leverandører på markedet, der under kategorien øvrige tilsammen har en markedsandel hele 36,3 procent.

Læs også:

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Vi dropper at købe en ny smartphone: Derfor er den gamle pludselig “god nok”

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Kim Holtum Schouw, direktør i 3A IT

Ansvaret for den største danske bestikkelsesskandale i nyere tid skal placeres hos it-leverandøren Atea.

Det mener Kim Holtum Schouw, direktør for den konkurrende virksomhed 3A-it, der er etableret af medarbejdere, som alle selv har en fortid hos Atea.

Flere af 3A-its medarbejdere er desuden sigtet i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Der er nedlagt navneforbud i sagen, så derfor kan Computerworld ikke fortælle, hvem det drejer sig om.

“Atea er en virksomhed med 7.000 ansatte, sÃ¥ jeg synes, at de selv skal tage ansvar for det, der foregÃ¥r derovre,” siger Kim Holtum Schouw til Computerworld.

Det siger han dagen efter, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) har anholdt 26 nuværende og tidligere offentligt ansatte og sigtede dem for at tage imod bestikkelse fra en dansk it-virksomhed.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

DSB bekræfter Atea-indblanding
DSB bekræfter i en pressemeddelelse, at seks tidligere DSB-medarbejdere er sigtet for at have modtaget bestikkelse i forbindelse med deres samarbejde med netop Atea.

Atea skriver dog i en pressemeddelse, at der er tale om “nogle fÃ¥ tidligere ledende medarbejdere”, som siden har forladt virksomheden.

Anklagemyndighed vil ikke røbe navne
Kim Holtum Schouws frustration skyldes, at anholdelserne ifølge SØIK ligger i forlængelse af den såkaldte Region Sjælland-sag, hvor medarbejdere hos Atea skal have bestukket offentligt ansatte indkøbere. 

Hos Anklagemyndigheden vil man ikke fortælle, hvilke personer, der menes at stå bag bestikkelserne, og selv om flere af 3A-its ledende medarbejdere med fortid hos Atea stadig er sigtet i Region Sjælland sagen, mener Kim Holtum Schouw ikke, at det har nogen relevans for 3A-it.

“De her anholdelser har intet med mig og mit selskab at gøre. Vi handler ikke med dem. Vi har intet med dem at gøre,” lyder det fra direktøren.

Computerworld har kontaktet Ateas direktør, Morten Felding, men han vil hverken stille op til interview eller besvare spørgsmål per mail. Han meddeler via et PR-bureau, at Atea ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Læs også:

27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser

Det er oppe i tiden, at alt, hvad virksomheden gør, især online-virksomheder, skal måle og have enorme mængder data før der kan tages en beslutning.

Muligheden er opstået, fordi det især i online-verdenen er blevet nemmere at indsamle kolossale mængder data og efterfølgende udnytte den stadig stigende regnekraft, der er tilgængelig.

Selv om det er blevet stort, fordi det virker og kan være et godt værktøj, er det også noget, der blandt yngre generation, der ikke har erfaringen endnu, må trække på store veksler.

Det er som om, at beslutninger, der beror på komplet information (hvilket de sjældent gør alligevel) og argumenter med afsæt i data, vejer tungere.

Oven i det er det blevet mere og mere almindeligt, at man i virksomhederne slet ikke kan tage en beslutning, der beror på mange års erfaring. For data, det er den nye sort.

Men der er masser af faldgruber og en af de største er, at man som organisation bliver handlingslammet i sine beslutninger og tilsidesætter erfaring.

Problemer med maskinelle beslutninger
Problemet er nemlig, at der er situationer, hvor disse maskinelle beslutninger ikke alene er forkerte, de er også langsomme og ufleksible.

SÃ¥ i takt med at data bliver den nye standard at tage beslutninger ud fra, forsvinder handlekraften, fleksibiliteten, hurtigheden og beslutsomhed.

I min iværksætterkarriere møder jeg mange, som i den grad beror deres beslutninger på data, herunder i mine egne virksomheder.

Men jeg har ogsÃ¥ oplevet lange beslutningsprocesser, fordi et marketingteam har ventet pÃ¥, at en simpel A/B-test skulle være afsluttet, før man kunne fjerne en overskrift eller billede – man ventede pÃ¥, at testen gav dem svaret.

Testens resultatet er langt fra altid rigtig
En af faldgruberne ved udelukkende at benytte sig af resultatet fra en data-undersøgelse er, at man ikke har alle forhold med.

Man behandler altså resultatet, som havde man fuld information.

Blot fordi man stiller en A/B test op eller op til flere scenerier for derefter at vælge den bedst performende, er det ikke ensbetydende med, at det er det bedste valg.

For når du ændrer en forudsætning, ændrer alt sig.

Begrænset data giver begrænset viden
Data baserer sig på et udvalg af begrænsede data, som i mange beslutningsprocesser kun er fra en begrænset periode.

Det skyldes blandt andet, at man først i de senere år er begyndt at samle god data ind.

Gode analyser forudsætter gode datasæt, og dermed er det givet, at der allerede er en stor usikkerhed fra begyndelsen. Hvorimod 10, 20 eller 30 års erfaring er ud fra en længere række hændelser, som jo er kendetegnet ved erfaringer.

En af de store fordele ved erfaring, at det netop beror på en form for data over en længere periode, hvorfor der ikke skal beregnes, når behovet opstår. Man kan skride til anvendelse øjeblikkeligt.

Konkurrenterne har den samme data
Data og pris per conversion er godt, men lad ikke data gøre dig blind for alt det, som du ikke umiddelbart kan måle.

Hvis alt kan mÃ¥les, sÃ¥ vil resultaterne fra konkurrenterne altid blive det samme – hvis de altsÃ¥ mÃ¥ler pÃ¥ samme mÃ¥de, mens tiltag, der beror pÃ¥ erfaringer og kreative inputs kan gøre forskellen pÃ¥ succes og fiasko.

Konklusion: Kombiner data med erfaringer
Lad ikke data gå forud for endelige beslutninger, men læg beslutninger op af erfaring og dernæst drag en konklusion.

Og har du ikke erfaringen, så søg efter den, og har du ikke data, så begynd at opbyg det.

Intuition og mavefornemmelse har stadig sin berettigelse.

Og ligesom vi alle sammen er klar over, at maskiner endnu ikke kan erstatte den menneskelige intelligens, så lad dig ikke blive forblændet af data i en sådan grad, at du glemmer at tænke selv.

Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og DSB er blandt de offentlige myndigheder, der er indblandet i nyere tids største danske bestikkelsesskandale.Â

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra en række af de store prominente offentlige arbejdspladser, der tirsdag oplevede, at medarbejdere blev sigtet og anholdt for at have modtaget bestikkelse i en sagen, der er en direkte udløber af den store bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det skete, da SØIK ved en stor aktion har anholdt og sigtet i alt 26 it-folk, der er ansatte ved DSB, Forsvarets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Forsvaret, Udenrigsministeriet og Københavns Kommune. 

“Jeg har ingen information om den sag overhovedet. Mig bekendt er der ikke tale om ansatte i min afdeling, og derfor ved jeg kun det, der stÃ¥r i avisen, ” siger Martin Börjesson, it-chef i DSB.

Han henviser i stedet Computerworld til at kontakte DSB’s kommunikationsafdelinger, der dog endnu ikke har besvaret Computerworlds henvendelser.

Læs mere: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse

Efterretningstjeneste: Ingen kommentar
Hos Forsvarets Efterretningstjeneste oplyser presseansvarlig Peter Krab, at tjenesten ingen kommentar har til den aktuelle sag.

Heller ikke Kriminalforsorgen har nogen kommentar til den igangværende sag, oplyser pressemedarbejder Sabrina Ejstrup Vig.

Computerworld har ligeledes forgæves forsøgt af få en kommentar fra Lars Vinter, chef for Koncern IT hos Kriminalforsorgen. Her er meddelelsen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt med influenza og derfor ikke vil være at træffe resten af ugen.

Fem ansatte hos Rigspolitiet
Hos Rigspolitiet er der fem ansatte, som er blevet anholdt og sigtet i bestikkelsessagen.

Det bekræfter Rigspolitiets kommunikationschef Anders Frandsen.

“Jeg kan bekræfte, at vi er blevet orienteret om, at fem ansatte i Rigspolitiet er sigtet for overtrædelse af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse. Da der er tale om konkrete personalesager, kan Rigspolitiet ikke udtale sig nærmere om sagen,” siger han til Computerworld.  

Computerworld har desuden forgæves forsøgt at få en kommentar fra Rigspolitiets Indkøbschef. Her lyder meldingen dog, at han i øjeblikket er sygemeldt. 

Rigsadvokaten afventer
Hos Rigsadvokaten afventer man i øjeblikket bagmandspolitiets undersøgelse, oplyser kommunikationschef Mikkel Thastum.

“Vi ved endnu ikke, om vores medarbejder har gjort noget. Udover bagmandspolitiets strafferetslige undersøgelse har vi selv iværksat en internt undersøgelse af vores interne proceduerer og forretningsgange samt en personale sag,” siger han til Computerworld.

Københavns Kommune, Udenrigsministeriet og Forsvaret har endnu ikke svaret på Computerworlds henvendelser.

Læs også: 
Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør? 

Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland

Hvis du vil være sikker på at modtage de nyeste Android-opdateringer og på at få din smartphone opdateret, så skal du købe et af Googles egne Nexus-produkter.

Sådan lyder et godt råd ofte, når snakken falder på Android-smartphones og -tablets.

Nu melder Google ud, hvor længe man helt præcist kan regne med at modtage opdateringer, hvis man har et Nexus-produkt.

PÃ¥ supportsiden til Nexus-produkterne skriver Google: “Efter en fastsat periode kan Google ikke længere garantere, at en enhed modtager versionsopdateringer eller sikkerhedsrettelser.”

Mens denne besked for sÃ¥ vidt gælder for mange forskellige producenter, sÃ¥ er det interessant, at Google nu ogsÃ¥ har et helt konkret skema, hvor det fremgÃ¥r, at der vil være opdateringer af Android-versionen “i mindst to Ã¥r fra det tidspunkt, hvor enheden blev tilgængelig i Google Store.”

Derudover vil der ifølge Google være sikkerhedsrettelser “i tre Ã¥r fra det tidspunkt, hvor enheden blev tilgængelig i Google Store, eller 18 mÃ¥neder fra det tidspunkt, hvor enheden sidst blev solgt i Google Store, afhængigt af hvad der forekommer først.”

Her er support-løfterne
Herunder kan du se, hvornår garantien for opdateringer af Android helt præcist ophører for de forskellige Nexus-enheder:

Nexus 5X: September 2017.
Nexus 6P: September 2017.
Nexus 9: Oktober 2016.
Nexus 6: Oktober 2016.
Nexus 5: Oktober 2015.
Nexus 7 (2013): Juli 2015.
Nexus 10: November 2014.

Så grelt står det til
For nylig viste en undersøgelse fra forbrugerrådet Tænk, at næsten halvdelen af Android-mobilerne slet ikke bliver opdateret til nyere versioner af Android, end den version de er født med.

44 procent af alle smartphones i Tænks undersøgelse har aldrig modtaget en opdatering fra producenterne, efter telefonen er kommet i salg. Læs mere om det her.

Et af de hyppigste kritikpunkter ved Android er da også netop den ringe opdaterings-kultur hos producenterne.

De seneste tal fra Googles udvikler-site viser, at den nyeste version af Android, Marshmellow, stadig kun er installeret på 10,1 procent af Android-enhederne.

Til gengæld ligger ældre Android-versioner som KitKat og Lollipop på henholdsvis 31,6 procent og 35,4 procent.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj sidste år, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Denne version har sÃ¥ledes været pÃ¥ markedet i snart ni mÃ¥neder – men er altsÃ¥ fortsat kun blevet installeret pÃ¥ hver 10. Android-enhed.

Mens man generelt kan være sikker på at modtage opdateringer til Nexus-produkterne, så gælder det samme også typisk topmodellerne fra de forskellige andre Android-producenter.

Læs også:

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner

Har du planlagt at rejse til New York, Barcelona eller Berlin i din sommerferie, skal du nok kigge efter andre overnatningsmuligheder end hos Airbnb og lignende udlejningssteder.

For mens Barcelona allerede tilbage i 2014 lukkede for muligheden for kortere overnatningsophold i byens lejligheder igennem nettets udledningssteder uden tilladelse, har Berlin i maj gjort det ulovligt at udleje lejligheder i få dage, mens New York nu følger trop.

Helt konkret er USA’s berømte storby i gang med at indføre lovgivning, der forbyder udlejere at tilbyde deres boliger til turister med lejemÃ¥l under 30 dage, skriver Techcrunch.

Lovforslaget har været igennem statssenatet, og nu mangler det en underskrift fra guvenør Andrew Cuomo fra staten New York for at blive til virkelighed.

Læs også: Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Kan sende New Yorkere på gaden
Netop Berlin, Barcelona og New York er ifølge hotelsøgemaskinen Hotels.com blandt danskernes top 10-favoritrejsemål.

På trods af restriktionerne afslører en stikprøvekontrol foretaget af Computerworld, at der er massevis af Airbnb-lejligheder i de tre populære storbyer.

Hvis loven i New York bliver gennemført, kan det ellers blive en dyr affære at udleje boliger til turister under 30 dage, da udlejeren i første hug står til en bøde på 1.000 dollar svarende til 6.600 kroner.

Bliver en af byens mere end 30.000 Airbnb-udlejere snuppet med gæster i en lejlighed for tredje gang, lyder bøden på 50.000 kroner.

Læs også: Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore

Den udmelding har fået Airbnb på banen og erklære, at denne kommende lovgivning for New York er helt hul i hovedet.

“Lad os være helt klare: Dette er et dÃ¥rligt forslag, der vil gøre det sværere at betale regniner for tusindvis af New Yorkere. Flere regeringer i hele verden har demonstreret, at der er en fornuftig mÃ¥de at hÃ¥ndtere bolig-deling pÃ¥, og vi hÃ¥ber, at New York vil følge i deres fodspor og beskytte middelklassen,” lyder det fra Airbnb ifølge Techcrunch.

Flere byer klar med lovgivning
I byer som Paris, London og Amsterdam har lovgiverne også rettet øjnene mod Airbnb og lignende udlejningssteder.

Det skyldes, at storbyerne ikke ønsker, at hele byområder bliver oversvømmet med kuffertslæbende turister, mens de lokale har svært ved at finde en bolig.

I København har Borgerrepræsentationen på foranledning af SF igangsat en undersøgelse af, hvorvidt udlejningstjenester som Airbnb skævvrider det københavnske boligmarked.

Det forventes ifølge Berlingske Tidende, at der kommer et debatmøde om eksempelvis Airbnb-udlejningerne efter sommerferien.

Læs også: 

Politiet advarer mod Airbnb-svindel: Pas p̴ denne fidus Рsvindlere st̴r bag

Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Det må have vakt bestyrtelse, da et antal politifolk tidligt tirsdag morgen i en koordineret aktion anholdte og sigtede 26 offentligt ansatte it-folk og dernæst ransagede deres hjem for at sikre bevismateriale.

Det kan du læse mere om her: 27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget bestikkelse.

Anholdelserne – med afhøring og efterfølgende sigtelse – kommer i kølvandet pÃ¥ den store bestikkelsessag, der tidligere pÃ¥ Ã¥ret ramte Region Sjælland.

Her er adskillige it-folk ligeledes blevet sigtet. Flere er blevet bortvist fra deres stillinger.

Fra 4.000 kroner
Ifølge Bagmandspolitiet er det langt fra sikkert, at de nuværende 27 sigtelser (de 26 anholdte plus yderligere en sigtelse) vil føre til domfældelse og straf.

Men Bagmandspolitiet vurderer, at de har været nødvendige for at fÃ¥ hver ‘en sten vendt,’ som politiet formulerer det.

Hertil kommer ganske givet, at anholdelserne tjener til skræk og advarsel.

Bagmandspolitiet mener, at de sigtede – der alle har bestredet positioner, hvor de har haft indflydelse pÃ¥ valg af it-leverandører – har modtaget forskelligt elektronisk udstyr til privat brug fra leverandører.

De sigtede arbejder i prominente organisationer som Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, Københavns Kommune og DSB.

Udstyrets værdi svinger fra 4.000 kroner til helt op til 50.000 kroner, og gaverne er ofte blevet givet i forbindelse med handler, lyder det fra Bagmandspolitiet.

Det er i strid med reglerne for gaver til offentligt ansatte at modtage gaver af denne størrelse.

Foregår i det private
Udvekslingen af gaver har vist altid foregået mellem handlende, hvor leverandørerne søger et godt og venskabeligt forhold til kunderne for på denne måde at fremme egen sag.

I det private erhvervsliv er det udbredt, at der udveksles forskellige former for gaver mellem parter, der indgår i et sælger/kunde-forhold.

Det går hurtigt under radaren, og der omsættes alligevel ofte for så store beløb, at en smartphone eller en tablet-computer til nogle tusind kroner ikke regnes for det store.

Det åbne spørgsmål er, om udvekslingen af gaver kan påvirke valget af leverandør.

Hvor går grænsen for at modtage en gave fra en leverandør?

MÃ¥ man efter din mening modtage en smartphone til 4.000 kroner eller en tablet til 10.000 kroner? 12.000? Eller slet ikke?

Hvor går grænsen?

Giv dit besyv med i debatten herunder.

Læs også: Den store it-bestikkelses-sag: Problemet rækker langt dybere end bare Region Sjælland