Monthly Archives: June 2016

Platformschef Bo Bergstedt fra TV 2 afviser, at der har været generelle problemer med streaming-kvaliteten på TV 2 Play under EM i fodbold, der finder sted i disse uger i Frankrig.

Flere kunder har ellers brokket sig over den tekniske kvalitet pÃ¥ TV 2 Play via Trustpilot, men Bo Bergstedt forklarer, at TV 2′s egen overvÃ¥gning viser, at streaming-tjenesten generelt har fungeret, som den skal.

NÃ¥r det er sagt, sÃ¥ tilføjer platformschefen dog ogsÃ¥, at live-streaming – som netop EM i fodbold er – er en mere kompliceret affære end traditionel video on demand:

“Vi vil ikke kunne garantere, at alle kunder har en perfekt oplevelse pÃ¥ TV 2 Play, da vi aldrig er leverandør af brugerens udstyr eller internetforbindelse. SÃ¥dan er det heller ikke pÃ¥ de andre streaming-tjenester.”

“Men nÃ¥r det er sagt, sÃ¥ er det noget nemmere at levere en VOD-stream, end det er at levere en live-stream,” forklarer platformschefen fra TV 2.

Læs også: Så er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Live-streaming er blandt andet mere følsomt for udfald, fordi mange tilgår den samme stream på samme tidspunkt, og fordi forsinkelsen af signalet skal holdes i en stram snor.

“Live er grundlæggende mere kompliceret. NÃ¥r man ser live sport fra EM pÃ¥ TV 2 Play, sÃ¥ er streamen en smule forsinket i forhold til tv-signalet.”

“Vi arbejder med at minimere forsinkelsen, og vi kan selvfølgelig vælge at sige, at vi buffer mere, end det vi gør i dag, men sÃ¥ bliver forsinkelsen ogsÃ¥ større.”

“Vi skal finde en balance, hvor kunderne fÃ¥r live-signalet sÃ¥ hurtigt som muligt – især ved sport – kontra at det ogsÃ¥ skal være en stabil oplevelse,” forklarer Bo Bergstedt til Computerworld.

Mange faktorer
Platformschefen uddyber, hvordan det helt konkret fungerer med live-streamingen:Â

“NÃ¥r vi fÃ¥r signalet, skal det sendes igennem nogle encodere, der skal konvertere det til mobiltelefon, smart tv, web-format og sÃ¥ videre.”

“SÃ¥ bliver det derefter smidt ud i netværket, og afhængig af, hvor du sÃ¥ bor, din internetudbyder og hvor langt du er fra en central, sÃ¥ kan der være mellem 15 sekunder og halvandet minuts forsinkelse. Det gælder for alle streaming-tjenester.” 

Det er en afgørende forskel på, hvordan live-streaming fungerer sammenlignet med video on demand, som man kender det fra eksempelvis Netflix, forklarer Bo Bergstedt. 

“Med live kan du eksempelvis ikke sætte servere ud i TDC’s netværk, hvor alt indholdet er cached. Live bliver leveret for os igennem en partner, der hedder Akamai, hvorfra det sÃ¥ ryger videre ud i netværket.” 

“Man mÃ¥ bare sige, at live er mere følsomt. Der skal bare være et lille udsving i netværket, før du oplever, at den begynder at stÃ¥ og buffe, eller der er et hak i streamen.”

Det viser TV 2′s statistik
Det handler vel også om, hvor meget serverkraft, I putter bag live-streamingen?

“Ja, men der bruger de fleste streamingtjenester som os samme tekniske leverandør, Akamai – der har mange Ã¥rs erfaring med streaming og er blandt de førende i verden pÃ¥ dets felt.”

“Vi har skruet op for videokvaliteten pÃ¥ live, og det er jo selvfølgelig en udgift for os – men samtidig det, kunderne i stor stil efterspørger, og indholdet fortjener.”

“I vores statistik ser vi ikke at der er generelle problemer. Under en EM-kamp kan det f.eks. være under 0,1 procent til 0,5 procent af brugerne, som oplever rebuffering kortvarigt – men det er klart, at hvis du sÃ¥ er en af dem, sÃ¥ er det jo ligegyldigt for dig, at det ikke er et problem , der rammer alle.”

“Vi er meget opmærksomme pÃ¥, om det er en generel fejl, eller om det er fÃ¥ kunder pÃ¥ bestemte netværk, platforme og sÃ¥ videre.”

Bo Bergstedt fra TV 2 oplyser i øvrigt, at det øgede antal streaming-brugere i Danmark over de seneste år ikke har betydet, at interessen for live-tv er skrumpet:

“Live fylder faktisk mere og mere hos os i takt med, at vi tilbyder TV 2 Play pÃ¥ de store skærme.”

“Vi troede ligesom alle andre, at streaming ville betyde et kæmpe skift mod VOD, men det ser faktisk ud til, at brugerne stadig gerne vil se lineært, traditionelt flow-tv live, sÃ¥ længe de bare har det i deres streaming-produkt.”

TV 2 oplyser, at alle live-kanalerne streames i samme kvalitet, og at kvaliteten tilpasses til modtagerens forbindelse. Den maksimale kvalitet på live-kanalerne i er 720p med en bitrate på 5 Mbit.

Læs også:

SÃ¥ er den (igen) gal med TV 2 Play: Kunder raser over streaming-kvaliteten

Hvor hulen finder jeg den perfekte streaming-løsning til den ultimative sportssommer?

Efter voldsom streaming-kritik: Her er reaktionen fra TV 2 Play

Efter EU og USA’s dataudvekslingaftale kaldet Safe Harbor sidste Ã¥r blev erklæret for ugyldig af EU-domstolen, har EU og USA knoklet for at fÃ¥ en ny data-aftale pÃ¥ plads.

Den nye aftale går under navnet Privacy Shield og rendte allerede i den indledende fase ind i massive godkendelsesproblemer.

Problemerne skyldes blandt andet, at aftalen havde noget af en kattelem i form af, at USA krævede, at Privacy Shield ikke mÃ¥tte stÃ¥ i vejen for USA’s nationale sikkerhedsinteresser.

Bare ikke godt nok
Det betyder oversat til jævnt dansk, at hvis USA mener, at landets sikkerhed er truet, kan de amerikanske efterretningstjenester alligevel stikke snablen ned i europæiske data under dække af USA’s trang til at beskytte sig selv mod eksempelvis mulige terrorister.

Det kan du læse mere om her: Persondata-ekspert: Diskret detalje i lov-teksten gør omfattende datalov nærmest ubrugelig

Den nye dataaftale fik i maj således massiv kritik med på vejen af den europæiske databeskyttelses-supervisor Giovanni Buttarelli, der hævdede, at aftalen i lighed med den skrottede Safe Harbor-aftale ikke var robust nok.

Ifølge BBC har den amerikanske regering nu tilføjet en række ændringer af Privacy Shield, der kan træde i kræft i næste måned, hvis EU-landene og det blandt andet det ny-udmeldte EU-land Storbritannien ellers godkender aftalen.

Flere amerikanske ændringer
Det Hvide Hus med præsident Barack Obama i spidsen har efter kritikken blandt andet tilføjet til aftalen, at masseindsamling af data fra EU-borgerne kun kan ske under specielle forhold, og indsamlingen skal være ‘sÃ¥ mÃ¥lrettet og fokuseret’ som muligt.

Dertil har USA tilføjet regler om, at selskaber er nødt til at slette data, som ikke længere tjener det formål, som de er blevet indsamlet under.

Samtidig er det i aftalen blevet fremhævet, at den amerikanske ombudsmand med ansvar for håndtering af EU-dataklager skal være fuldstændig uafhængig af de amerikanske sikkerhedstjenester.

Ifølge BBC går de første meldinger fra EU-Kommissionen på, at de nye tilføjelser vil sikre fundamentale borgerrettigheder i de transatlantiske datastrømme, mens EU-US Privacy shield-aftalen også vil sørge for retssikkerheden for virksomheder.

Du kan læse mere om sejtrækkeriet i dataaftalen her: Slå koldt vand i blodet: Den nye Safe Harbor-aftale har lang vej igen

Læs også:
EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

ComputerViews: Der har været talt vidt og bredt om den nye danske bredbÃ¥ndspulje længe efterhÃ¥nden – og ogsÃ¥ længe før den overhovedet var en realitet.

Det er dog først nu, at selve slagsmålet om bredbånds-millionerne skydes i gang.

Det er nemlig i denne uge, at midlerne i bredbåndspuljen for alvor begynder at komme i spil, fremgår det af Energistyrelsens hjemmeside.

Her kan man læse, at bredbåndsselskaber, kommuner og lokale interessenter nu inviteres til informationsmøder om bredbåndspuljen i denne uge og igen i august.

“BredbÃ¥ndspuljen Ã¥bner snart for ansøgninger. Derfor arrangerer Energistyrelsen flere informationsmøder.
PÃ¥ møderne vil styrelsen fortælle om, hvordan man kan søge puljen, samt hvilke andre muligheder der for at forbedre dækningen lokalt,” lyder oplægget blandt andet.

Her er bredbåndspuljen
Bredbåndspuljen indeholder 200 millioner kroner, som lokale sammenslutninger og kommuner kan søge om at få del i.

Pengene vil frem til 2019 blive fordelt til områder i landet, hvor der er ringe bredbåndsmuligheder, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

Læs også: Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Som vi tidligere har fortalt her på Computerworld, er de afsatte midler dog slet ikke tilstrækkelige, hvis hele landet skal have adgang til hurtigt bredbånd.

“Man behøver ikke at være teleekspert for at kunne se, at det er et relativt lille beløb i forhold til et stort beløb,” har Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering i Dansk Erhverv, udtalt til Computerworld.

Bredbåndspuljens størrelse skal nemlig holdes op imod, at telebranchen investerer omkring seks milliarder kroner om året i Danmark.

“BredbÃ¥ndspuljen er ikke supergødning, der fÃ¥r træerne til at vokse ind i bredbÃ¥ndshimlen. Det kommer ikke til at ske,” lød det fra Janus Sandsgaard, der dog samtidig roste initiativet med bredbÃ¥ndspuljen.

Så meget koster hurtigt bredbånd til hele landet
En helt ny analyse fra Dansk Energi, som Netplan har foretaget, anslår, at der er behov for i otte milliarder gode danske kroner, hvis hele landet skal have adgang til fiberbredbånd.

“… private investeringer pÃ¥ cirka otte milliarder kroner vil være nødvendige for at sikre adgang til fibernet i de omrÃ¥der af landet, hvor der i dag ikke allerede er etableret højhastighedsbredbÃ¥nd i form af fibernet eller kabel-tv-net,” skriver Dansk Energi.

Beløbet dækker over, hvad det vil koste at lægge fiber i jorden frem til borgeres og virksomheders postkasser. Det sidste stykke ind til dagligstuen eller kontoret ikke er medregnet, da man som kunde typisk selv betaler den omkostning.

Læs også: Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Nu er fiber som bekendt kun en af flere relevante bredbåndsteknologier, der er i spil, men regnestykket siger alligevel noget om, at den nye bredbåndspulje på 200 millioner kroner i sig selv ikke kommer til at omdanne Danmark til et bradbånds-paradis.

Offentlige midler skaber heftig debat
Danmark har rykket sig ganske meget, hvad ang̴r digital infrastruktur Рmed mobilt bredb̴nd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og s̴ alle de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Offentlige støttemidler til bredbånd har det i øvrigt med at skabe heftig debat, og der vil naturligvis opstå diskussioner i kølvandet på uddelingen af midlerne i bredbåndspuljen.

Der vil være utilfredshed hos dem, der ikke fik, hvad andre fik, og der vil være nogle leverandører og borgere/virksomheder, der får mere ud af de offentlige støttemidler end andre.

Læs også: Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Samtidig er der debatten om, hvorvidt offentlige midler risikerer at ødelægge eksisterende forretninger for kommercelle spillere på bredbåndsmarkedet.

Tænk bare på al den polemik, der allerede har været om det stort anlagte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor EnergiMidt skal levere fibernet til kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande.

Det g̴r fremad Рmen der er lang vej endnu
Den seneste telestatistik viser, at bredbånds-abonnementerne med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket i Danmark.

Det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

“Den højeste relative stigning har antallet af bredbÃ¥ndsabonnementer med downstreamhastigheder pÃ¥ mindst 100 Mbit/s, som med en vækst pÃ¥ 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et Ã¥r frem,” lød det tidligere pÃ¥ mÃ¥neden fra Energistyrelsen.

“Andelen af det samlede antal fastnet bredbÃ¥ndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er sÃ¥ledes vokset fra 3,2 til 10,8 procent,” skriver Energistyrelsen.

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Det er en udvikling i den rigtige retning, men det viser ogsÃ¥, at der stadig er et godt stykke vej igen, før alle danskere kan have adgang til hurtigt bredbÃ¥nd – om det sÃ¥ skal hedde 100 Mbit/s eller 1 Gbit/s eller noget helt tredje.

Danmark har rykket sig ganske meget, hvad angår digital infrastruktur siden årtusindeskiftet med mobilt bredbånd, videreudvikling af kobbernettet, kabel-tv-nettet og de nye fiberforbindelse.

Men kravene til og behovene for lynhurtigt bredbånd er steget tilsvarende, og derfor vil der blive hård kamp om de 200 millioner kroner i bredbåndspuljen.

Nyt teleforlig
Bredbåndspuljen i sig selv er kun en mindre genvej på den rejse, selvom der helt sikkert vil blive hård kamp om de 200 millioner kroner, når der åbnes op for ansøgninger.

Der er behov for flere og mere vidtrækkende tiltag.

Af samme grund ventes det, at teleforliget fra 1999 vil blive fornyet, så rammevilkårene, der skal sikre investeringer i den digitale infrastruktur i Danmark, er i overensstemmelse med de høje ambitioner.

Arbejdet med at modernisere teleforliget begynder formentlig efter sommerferien i Folketinget.

Læs også:

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Magtkamp om de danske mobilkunder: Her er resultaterne hos TDC, Telia, Telenor og 3

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Ny bredbåndspulje med 300 millioner: Derfor får det ikke træerne til at vokse ind i bredbåndshimlen

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Overblik: Efter mange måneders stilfærdig efterforskning slog Bagmandspolitiet i begyndelsen af sidste uge til på en række forskellige adresser i en stor razzia.

Razziaen blev fulgt op af ransagninger, anholdelser og sigtelser mod i alt 27 it-personer, der alle har haft indflydelse på it-indkøb for store beløb i en række prominente organisationer.

Bagmandspolitiets efterforskning viser, at de 27 it-personer mÃ¥ske har modtaget ‘gaver’ fra it-leverandøren i forbindelse med indgÃ¥else af indkøbs-aftaler – mest hardware som tablet-computere, smartphones og lignende.

Ifølge DSB er den pågældende it-leverandør Atea, der også indblandet i Region Sjælland-sagen, som står til at blive en af nyere Danmarkshistories største bestikkelsessager.

Få overblikket over den nye udvikling i sagen. Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide.

27 offentligt ansatte sigtet i stor razzia: Mistænkes for at have modtaget it-bestikkelse
Bagmandspolitiet har i stor aktion anholdt 26 it-folk for bestikkelse i forbindelse med den store bestikkelsessag i Region Sjælland. Udenrigsministeriet, DSB og Rigsadvokaten er blandt de ramte.

Prominente danske organisationer indblandet i it-bestikkelsessag: Sådan reagerer de på nye anholdelser og sigtelser
Offentlige myndigheder som Forsvarets Efterretningstjeneste og Rigspolitiet er indblandet i danmarkshistoriens største bestikkelsessag.

Advokat om dansk it-bestikkelsessag: Her går grænsen mellem bestikkelse og gaver
“Som medarbejder fÃ¥r man løn for sit arbejde. Det er som udgangspunkt ikke meningen, at man skal modtage andre ydelser end denne,” vurderer en juridisk ekspert. Læs her, hvor grænsen mellem gaver og bestikkelse gÃ¥r.

Dyb tavshed fra Atea: Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelse af de samme kunder?
Har Atea givet gaver til sine kunder og dernæst samarbejdet med politi om anholdelser af de samme kunder? Computerworld vil gerne have en forklaring på, hvordan det hænger sammen. Men Atea kryber i skjul og er umulig at få i tale.

Så hård kan straffen blive: Offentligt ansatte risikerer at ryge i fængsel i it-bestikkelsessag
De 27 sigtede i sagen om bestikkelse af offentligt ansatte risikerer op til et halvt års fængsel

Atea spiller central rolle i nye anholdelser i it-bestikkelsessag: 3A-it afviser ethvert kendskab
3A-it peger fingeren mod Atea i bestikkelsessagen, hvor 27 mennesker fra blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet og Udenrigsministeriet er sigtet for at modtage bestikkelse.

Stor it-bestikkelsesag ruller gennem det offentlige: Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ fra din it-leverandør?
Politiet har anholdt og sigtet 27 offentligt ansatte it-folk for at have modtaget bestikkelse i form af smartphones og andet elektronik. Hvor gÃ¥r grænsen for ‘gaver’ i forbindelse med handler i it-branchen?

Læs tidligere artikler:

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?
Betalte Region Sjælland overpris for it-leverancer for flere hundrede millioner kroner fra Atea? Og gjorde regionens it-afdeling noget galt? Ny rapport kaster lys over sagen efter kulegravning af den store bestikkelsessag.

3A-it presses af alvorlige anklager: Har selskabet et modsvar eller er løbet ved at være kørt?
ComputerViews: Beskyldninger, sigtelser og anmeldelser regner ned over 3A-it. Har selskabet overhovedet en fremtid eller er 3A-it ved at være sat skakmat?

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser
Bagmandspolitiet har rejst tre nye sigtelser i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Samtidig er en mellemleder i Atea blevet suspenderet.

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger
Atea langer voldsomt ud efter konkurrenten 3A-it, som Atea mener har stjålet komplette oversigter over alle Ateas kundeforhold i Danmark med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder
Atea politianmelder tidligere direktør for systematisk at lænse sin gamle arbejdsgiver for fortrolige kundeoplysninger.

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger
It-firmaet 3A-it stiller sig uforstående.

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea
Sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland har fået de fire øvrige regioner til at kigge kritisk på deres millionindkøb hos it-giganten Atea. Se her, hvad der dukkede op.

Ny sigtelse i bestikkelsessag: Atea betalte privat tur til Dubai
Bagmandspolitiet sigter endnu en person for at have modtaget bestikkelse fra it-firmaet Atea.

Afklaring af Atea-bestikkelsessag kan trække ud i mange måneder endnu
Overblik: De sigtede i bestikkelsessagen i Region Sjælland må belave sig på at vente i flere måneder, før politi og anklagemyndigheden er klar til at sende sagen i retten. Her får du overblikket over sagen indtil nu.

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag
Ateas bogholderi kan ikke dokumentere, at selskabet har modtaget millioner af kroner fra Region Sjælland. Samtidig har Atea leveret it-udstyr, som var betalt af regionen, til adresser, som er knyttet til en række private firmaer og en sælger i Atea.

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Sagen om bestikkelse i Region Sjælland fortsætter med at kaste lange skygger over økonomien i Ateas danske forretning. Trods fyringer bløder både indtjening og salg, men direktør Morten Felding tror på, at der er bedre tider forude

HP Danmark indblandet i stor bestikkelsessag: To medarbejdere sendt hjem
Som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland har HP i Danmark suspenderet to medarbejdere for misbrug af firmaets repræsentationskonto.

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
En rapport afslører, at it-indkøb for et trecifret millionbeløb i Region Sjælland aldrig er blevet sendt i udbud. Det strider mod udbudsreglerne.

3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid
Pengekassen bugner, og omsætningen tordner i vejret hos it-firmaet 3A-it, som i sommer blev ramt af flere sigtelser i bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
Højtstående medarbejder i Rigspolitiet bortvist efter bestikkelsessag i Region Sjælland.

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører
Offentlige og private it-chefer løber os på dørene efter bestikkelsessagen i Region Sjælland, lyder det fra Ateas konkurrenter. Forståeligt, hvis man forbereder sig på en ny situation, siger formanden for de kommunale it-chefer.

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse
It-chef i Region Sjælland blev blankt bortvist fra sin stilling for modtagelse af ‘gaver og andre fordele’ i kølvandet pÃ¥ den store bestikkelsessag, som ogsÃ¥ involverer Atea og 3A-it.

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud
Region Sjælland har i årevis købt it-udstyr for millioner af kroner hos it-giganten Atea uden at sende indkøbene i udbud.

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af
Computerviews: Lækket af en hemmelig lydoptagelse er en voldsom optrapning af kampen mellem it-firmaerne Atea og 3A-it om sandheden i den store bestikkelsessag. Men begge firmaer løber en stor risiko for at deres aggressive strategi rammer dem som en boomerang

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea
Region Sjælland var ikke den eneste Atea-kunde, som havde en særlig aftale om at kunne trække på en intern bestikkelseskonto. Det fremgår af den lækkede lydfil fra et internt møde i Atea.

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sÃ¥dan hang ordningen sammen
Tidligere koncern-chef i Atea, Peter Trans, bryder navneforbuddet og står frem som en af de tre topchefer, der netop er blevet løsladt efter 14 dage i varetægtsfængsel mistænk for korruption.

Microsoft vil virkelig gerne have dig til at installere Windows 10 på din computer.

Så meget at Microsoft har givet Windows 10 væk gratis til alle Windows 7- og 8-brugere i et helt år.

Det har resulteret i, at over 42 procent af alle danske computere på nettet i dag er udstyret med Windows 10, hvis man skal tro på Statcounters tal.

Men Microsoft har også ført en noget aggressiv kampagne for at få så mange Windows 7- og 8-brugere til at opgradere som muligt.

Men gider du ikke længere se på menuer, popups, påmindelser eller opdateringer i Windows Update, så glæd dig til den 29. juli.

Fra den dato er Windows 10 ikke længere gratis, og derfor stopper Microsoft også med at presse på med Windows 10 på din computer.

Microsoft Danmark fortæller, at i løbet af dagene efter den 29. juli vil du ikke længere blive mindet om at skulle opdatere til Windows 10, og Windows 10 vil ikke længere være en anbefalet opdatering i Windows Update. 

Presset til at installere
Microsofts strategi med at få så mange som muligt over i Windows 10 har været en aggressiv affære.

Flere brugere har oplevet, at deres computere pludselig har opdateret sig selv, fordi Windows 10-opdateringen pludselig var blevet en anbefalet, automatisk opdatering i Windows Update. 

Det kan du læse mere om her: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Som bruger skal du altså aktivt ind og slå Windows 10-opdateringen fra i Windows Store. 

Ekstra Bladet har også skrevet en historie om en skoleelev, hvis computer begyndte at opdatere i begyndelsen af en skriftlig eksamen, og dermed mistede halvanden time af eksamenstiden. 

Har du opdateret til Windows 10, eller bliver du på Windows 7 eller 8 efter den 29. juli? Giv din mening til kende i kommentarfeltet.

Læs ogsÃ¥: “Over halvdelen af mine ledere i it-afdelingen er folk uden en it-baggrund”

Jeg føler mit Apple Watch troller mig, skrev denne skribent på twitter sidste år. Foto: Jacob Wittorff, Twitter. 

Lad mig indlede denne artikel med en personlig anekdote.

Jeg er kørestolsbruger og ejer et Apple Watch, og det betyder, at jeg mange gange dagligt fÃ¥r en notifikation pÃ¥ mit ur, der fortæller mig, at det “er tid til at stÃ¥.”

Mit ur er nemlig udviklet til at måle aktivitetsniveauet og kalorieforbrændingen hos folk, der går eller løber. Ikke folk der ruller. 

Men det vil Apple ændre på med den næste generation af styresystemet til Apple Watch.

Her lancerer Apple en ny “kørestolsfunktion.” Det betyder, at jeg i fremtiden fÃ¥r notitikationen “time to roll” i stedet for “tid til at stÃ¥”. Men vigtigst af alt vil uret ogsÃ¥ kunne mÃ¥le kørestolsbrugeres præcise aktivitetsniveau og kalorieforbrænding.

Kompleks udvikling
Til den årlige udvikler-konference, WWDC, der løb af stablen i sidste uge, forklarede Apple, hvor krævende en proces det har været at udvikle kørestolsfunktion.

Ifølge Apple har det krævet, at der bliver taget hensyn til variabler som underlag, hjulstørrelse og de enkelte kørestolsbrugeres forskellige “rulle-tekniker”. 

Det er ikke nogen ny historie, at Apple bruger store ressourcer på at udvikle denne type funktioner.

For Apple er også førende, når det handler om at gøre sine telefoner tilgængelige for brugere med handicap. Især blinde.

Men hvorfor vælger Apple at bruge dyrebare udviklingsressourcer på den slags funktioner, der kun henvender sig til et stærkt begrænset udsnit af virksomhedens brugere?

Bekymrer sig ikke om “the bloody ROI” 
Apples administrerende direktør Tim Cook gav et indlbik i Ã¥rsagerne, da en investor til et aktionærmøde for fÃ¥ Ã¥r siden bad ham at forsvare, hvorfor Apple bruger ressourcer pÃ¥ grøn energi, der ikke giver noget klart “return of investment” (ROI): 

“NÃ¥r vi gør vores enheder tilgængelige for blinde mennesker, sÃ¥ gør vi det heller ikke pÃ¥ grund af ‘the bloody ROI,” lød fra Cook, der afsluttede med følgende opfordring til investoren. 

“Hvis du vil have, at jeg udelukkende handler pÃ¥ baggrund af ROI, sÃ¥ bør du sælge dine aktier,” lød det ifølge flere medier fra en tydeligt ophidset Tim Cook.

Hvor kyniske er de store virksomheder?
Apple vil gerne sælge historien om, at Apple ikke er nÃ¥et til der, hvor virksomheden er i dag ved at ved være en kynisk virksomhed, der kun fokuserer pÃ¥ ROI’en. 

Sandheden er dog formodentligt, at Apple er mindst lige så kyniske som alle andre virksomheder. 

Virksomheder som Apple er i dag bare i stigende grad bevidste om, at de bedst profitmaksimerer på den lange bane ved at vise omverden et venligt ansigt. 

Et af de bedste eksempler pÃ¥ denne strategi er Google, der i mange Ã¥r slog sig op pÃ¥ sloganet “Don’t be evil.” 

Må ikke opfattes som bøller
For som der stÃ¥r i Astrid Lindgrens børnebøger om verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe: ‘NÃ¥r man er meget stærk, skal man ogsÃ¥ være meget sød.’ 

På samme måde kræver omverdenen, at verdens stærkeste virksomheder fremstår søde. For det værste, der kan ske for store dominerende virksomheder som Apple, er, hvis de bliver opfattet som bøller. 

Det vil ikke alene betyde at kunderne flygter. Det vil også gøre dem til et endnu mere attraktivt bytte for myndigheder og politikere, der er på jagt efter virksomheder, som misbruger deres markedsposition.

Læs også: 
Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Tech-giganter er mere arrogante end nogensinde

Intel købte i 2010 sikkerhedsselskabet McAfee for 45 milliarder kroner.

Da købet blev annonceret, forklarede Intel, at McAfees produkter og teknologier sammen med Intels portefølje skulle gøre det mere sikkert at koble sig op til internettet for mennesker og maskiner.

Om den mission er fuldført, skal vi lade være usagt, men nu forlyder det i hvert fald, at Intel er klar til at frasælge sikkerhedsafdelingen, der stammer fra McAfee-opkøbet.

Financial Times skriver, at kilder oplyser, at Intel overvejer at sælge Intel Security.

Det skal ske som en led i Intels store transformation og spareplan, der blandt andet står til at koste 12.000 medarbejdere jobbet.

Frasalget kan ske til en gruppe af investorer, der formentlig vil kunne se et investeringsmæssigt formål i Intels sikkerhedsteknologier- og produkter, da it-sikkerhed er så meget i fokus i disse år.

Havde store planer med McAfee
Intel afviser at kommentere historien i Financial Times, men som avisen skriver, så har Intel aldrig rigtig fuldført alle de store planer, der oprindeligt var ved købet af McAfee.

De gik blandt andet på at integrere sikkerhedsteknologierne fra McAfee på Intels chips.

McAfee var, da selskabet blev opkøbt i 2010, blandt verdens største sikkerhedsfirmaer. McAfee blev stiftet i Santa Clara i Californien i 1987, og selskabet omsatte året før opkøbet for næsten 12 milliarder kroner og havde 6.100 ansatte.

De store omvæltninger i Intel har også haft en indflydelse på den danske del af chipgiganten.

Først kom den triste melding, at 250 Intel-medarbejdere i Aalborg skulle fyres, men for få uger siden blev det højst overraskende meldt ud, at Aalborg-afdelingen formentlig alligevel overlever.

Læs mere om det her.

Mere om Intels krise:

Intel fyrer 11 procent af medarbejderne: 12.000 ansatte skal ud af vagten

Helt nyt Intel på vej: Her er det nye Intel efter gigantisk fyringsrunde og omstrukturering

Tre årsager til at it-giganterne fyrer og omstrukturerer i ét væk

Intels exit ikke enestående: En stribe internationale it-firmaer har forladt Danmark

Læs også i samme serie:

Jan Damgaard, professor: Robotter og it-systemer overtager vores job: Men disse job bliver det svært fuldstændigt at automatisere

“Der er nogle ret overraskende job i mellem.

Eksempelvis var der for nylig en undersøgelse, der viste at fotomodeller er den medarbejdergruppe, der er mest udsat for automatisering. Det skyldes Photoshop, 3D-renderinger og andre former for digital billedebehandling. 

Men jeg tror også, at den del af lægearbejde, der handler om diagnosticering i fremtiden vil blive udfordret.

Det samme gælder den del af advokatens arbejde, der handler om at gennemlæse sager og finde mønstre og skjulte oplysninger i dem.

Det betyder dog ikke, at vi dermed kan konkludere, at lægens eller advokatens arbejde pludselig bliver overflødiggjort.

I stedet kommer de formodentligt til at bruge deres tid på noget andet.

Akkurat som vi ser, at bibliotekaren ikke længere sætter bøger i alfabetisk orden, men i stedet er en kulturformidler.

Vi kan eksempelvis hÃ¥be, at det betyder at lægerne nu fÃ¥r mere tid til at tale med patienten og være mere nærværende.”

Hvilke job bliver det svært at automatisere?

“NÃ¥r den kunstige intelligens rammer os, sÃ¥ tror jeg, at det der kommer til at stÃ¥ tilbage bagefter er “det kreative menneske”. Det intuitive og skævt-tænkende menneske. 

For alle skakrobotter vil kunne slå et menneske i skak, men et menneske, der arbejder sammen med en skakrobot kan slå alle skakrobotter.

Det vil altsÃ¥ sige, at kombinationen af den menneskelige intuition og robottens evne til at se mønstre og se langt vil ende med at blive den vindende faktor…. i hvert fald indtil videre. “

Læs også: Inden 2020 vil én af disse teknologier forandre dit liv totalt

På baggrund af de datamængder, der allerede er tygget igennem, forsøger algoritmerne så at identificere et mønster baseret på objekter og handlinger. Dump: Youtube.

Maskineriet har tygget 600 timers video igennem.

Maskinel intelligens er et af tidens hotte områder og selvfølgelig også på teknologiuniversitetet Massachusetts Institute of Technology (MIT), der ligger i Boston.

Her har forskerne udviklet en algoritme, der (næsten) kan forudsige, hvad der sker i den næste scene i en film eller tv-serier.

Læs også: Microsofts it-systemer ikke i tvivl efter data-analyse: Dette land vinder EM i fodbold

Maskinen har set The Office og Desperate Housewives
Løsningen fungerer på to forskellige områder.

Denne ene løsning går ud på at spå om, hvilken handling to mennesker på skærmen vil foretage, eksempelvis om de vil give hånd, kysse eller uddele en high five.

Den anden spådom handler om hvilke objekter, der vil dukke op på skærmen.

Forskerne på Computer Science and Artificial Intelligence Laboratory (CSAIL), der star bag projektet, understreger dog, at forsøget langt fra fungerer perfekt endnu.

Den mest træfsikre del er den, der forudsiger handlinger mellem mennesker, men selv hvor det går bedst, er træfsikkerheden kun på 43 procent.

I videoen nederst, der præsenterer løsningen, går det eksempelvis godt i to ud af tre tilfælde.

NÃ¥r det handler om forudsigelser af objekter, som dukker frem i den næste scene, er træfsikkerheden væsentlig lavere, Her er det kun 11 procent af gangene, der gættes rigtigt. Det skulle dog stadig være et stort spring frem i forhold til andre løsninger af denne type – et fremskridt pÃ¥ 30 procent.

Det dårligere træf-resultat med objekter forklares med, at der er væsentlig flere muligheder end, når det handler om menneskelige handlinger, der groft sagt kan brydes ned til ganske få forskellige handlemønstre.

Du kan læse mere om projektet pÃ¥ MIT’s webside.

Sammenlignet med den menneskelige evne til at forudsige, hvad der sker i næste scene, når mennesker mødes, er maskineriet stadig noget efter. Mennesket kan faktisk forudsige med 71 procents sikkerhed, skriver universitetet.

Det er blandt andet tv-serier som The Office og Desperate Housewives, der har været gennem maskineriet, hvor algoritmen har gennemset 600 timers video for at kunne danne et grundlag for forudsigelserne.

Kram, kys eller kaffe
I første omgang kan det lyde lidt uinteressant – ja faktisk irriterende – at teknologien skal ødelægge handlingen i en tv-serie.

Det er dog heller ikke det primære formål med projektet. Et eksempel på en mere praktisk anvendelse er forudsigelser i forbindelse med overvågningskameraer.

Optræder et bestemt handlingsmønster, kan man eksempelvis forestille sig, at der tilkaldes en politibil eller ambulance automatisk.

Indenfor robot-teknologien kan man ligeledes se en mulighed for anvendelse af teknologien, hvor en robot kan komme på forkant med den udvikling, der sker i den analoge verden.

Projektet fra MIT anvender den såkaldte deep learning og neurale netværk, der er teknikker, som forsøger at efterligne den menneskelige hjerne.

Det er således ikke de enkelte pixels i billedet, der danner grundlag for forudsigelsen men i stedet et forsøg på at danne sig et digitalt overblik over de enkelte elementer i billederne som ansigter, kropssprog eller kaffekopper.

På baggrund af de datamængder, der allerede er tygget igennem, forsøger algoritmerne så at identificere et mønster baseret på objekter og handlinger.

Flere samtidige dele af softwaren forsøger så at spå om hvad, der sker baseret på, hvad den allerede ved om tv-serien. Den handling med størst sandsynlighed bliver konklusionen.

Vores styring af og interaktion med smartphones, tablets og computere vil over de kommende år blive langt mere baseret på stemmestyring.

Sådan lyder vurderingen fra analysefirmaet ABI Research, der vurderer, at vi i langt højere grad kommer til at have naturlige samtaler med de digitale enheder, end vi har været vant til.

“ABI Research forudser, at forbrugere, der aktivt anvender stemme-funktionalitet pÃ¥ mÃ¥nedlig basis, vil vokse til over en milliard i 2021, en Ã¥rlig vækst pÃ¥ 80 procent,” skriver analysefirmaet.

“Smartphones er som regel de første enheder, folk tænker pÃ¥ i relation til stemme-input og -genkendelse. Men væksten i smart glasses og smart home devices vil sætte fart pÃ¥ denne trend fremadrettet,” udtaler Eric Abbruzzese, senioranalytiker hos ABI Research.

Mange muligheder både privat og professionelt
Analysen er blandt andet baseret p̴, at flere og flere virksomheder vil komme til at udnytte mulighederne for at styre computere med stemmen Рeksempelvis i sundhedssektoren, byggebranchen og hos energiselskaberne.

Nye Ã¥bne API’er vil gøre det muligt at udvikle meget industrispecifikke løsninger pÃ¥ omrÃ¥det, lyder det.

På forbruger-fronten kender vi allerede løsninger som Apples Siri og Microsofts Cortana, men også Amazons Echo og Googles Home venter ABI Research sig meget af i de kommende år.

Stemmestyring vil ikke mindst få stor betydning i forbindelse med smart glasses og augmented reality, hvor stemmen er langt mere oplagt til at navigere og styre med med, end hænderne er.

Læs også:

Apple slipper Siri løs overalt: Snart kan du tale med din Mac

Microsofts Cortana fÃ¥r nye vilde funktioner – og danske Windows-brugere fÃ¥r en endnu længere næse