I København gik to valgsteder over til papirlister, og her mangler KMD stadig en forklaring på årsagen.
Derimod havde Køge problemer med konfigureringen af sit it-udstyr, hvilket dog blev rettet i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag.
I Sengeløse blev computerudstyr beskadiget på vej ud til et valgsted, så her hoppede man direkte på papirlister.
På den københavnske vestegn kom man i Brøndby til at afslutte valget før tid, og derfor skulle systemerne rebootes.
ERP-systemet er helt centralt i de fleste større virksomheder.
Det er omdrejningspunktet for den digitale arbejdsplads og forudsætningen for, at man kan få det nødvendige overblik over forretningens aktuelle situation – og sætte gang i de mest forretningsskabende satsninger.
Selvom man måske skulle tro, at der intet nyt er under solen, når det kommer til at håndtere fremstilling, salg, ordrer, forsendelser og så videre, har ganske meget ændret sig i de seneste 10-15 år.
Mange steder trænger ERP-løsningen derfor til at blive moderniseret, hvilket afspejler sig i virksomhedernes investeringer i forretningssoftware.
Der er gået mere end et årti, siden den sidste store investerings-bølge i ERP-løsninger fandt sted, og det at drive virksomhed har ændret sig radikalt, siden den ERP-generation blev sendt på markedet.
Her er de nye tider
For 10 år siden var cloud computing slet ikke den mega-trend, det er i dag, smartphones og tablets var ikke slået igennem i virksomhederne, og vigtige forretningsdata inkluderede ikke data fra sociale medier, ligesom big data i det hele taget først for alvor er slået igennem i de senere år.
Altså sammen har indflydelse på, hvad ERP-løsningerne og den øvrige foretningssoftware skal kunne.
Spørgsmålet er så, hvor man starter sådan en ERP-rejse ind i fremtiden – og hvilken leverandør man skal rejse sammen med?
Computerworld har over seneste stykke tid bragt en serie artikler om ERP i dag og i fremtiden.
Vi har blandt andet interviewet ERP-leverandørerne Infor, Oracle, SAP og Microsoft om deres bud på, hvordan fremtidens ERP-løsninger skal se ud og fungere.
Vi har også interviewet CIO’en fra Novo Nordisk og en ERP-rådgiver fra PA Consulting samt bragt en stribe andre artikler om ERP-markedet og de nye ERP-løsninger.
Man kan koge artiklerne ned til fem grundlæggende budskaber om ERP i dag og i fremtiden.
Fortsættes …
Rigsrevisionen er igen på nakken af Banedanmark for dets indkøb af konsulenter.
“Revisionen for 2012 viste, at Banedanmark ikke i tilstrækkelig grad havde rettet op på forholdene og dermed fortsat ikke handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser i 2012,” hedder det i Rigsrevisionens rapport.
Revisionen er ikke tilfreds efter en opfølgning på en tidligere kritik, hvor det blev konstateret, at Banedanmark “ikke i alle tilfælde handlede omkostningsbevidst ved køb af konsulentydelser på it-området og på Signalprogrammet.”
Læs mere om det her.
Men også nye stikprøver gav anledning til kommentarer.
“Alle gennemgåede konsulentforhold gav anledning til bemærkninger. Fx var der ved køb af 10 ud af 11 konsulentydelser ikke udarbejdet behovsafdækningsskemaer i overensstemmelse med Banedanmarks politik og forretningsgange på området,” konkluderer Rigsrevisionen.
Derudover var “der i alle 11 tilfælde ikke indhentet alternative tilbud eller på anden vis dokumenteret, at konsulenternes timepriser og ydelser var konkurrencedygtige”.
“Rigsrevisionen skal indskærpe, at det er nødvendigt, at ledelsen i Banedanmark har et væsentligt fokus på og prioriterer en opstramning af forretningsgange og dokumentation samt en opfølgning på køb af konsulentydelser,” skriver Rigsrevisionen og slår fast, at den vil følge sagen.
Banedanmark: Bedre, men ikke godt nok
Hos Banedanmark erkender man, at der fortsat ikke er helt styr på området. Men det er blevet meget bedre.
Økonomidirektør Søren Stahlfest Møller fra Banedanmark forklarer, at der er indført nye procedurer, men at implementeringen af disse i visse tilfælde ikke har været i orden.
“Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med og vil have fokus på,” fortæller Søren Stahlfest Møller til Computerworld.
Han oplyser i øvrigt, at stikprøverne ikke var tilfældige, men alle var indkøb, som Banedanmarks interne revision ikke vidste, havde været i udbud.
“Ifølge vores beregninger svarer stikprøvens resultater ikke til alle indkøb. Faktisk er det under fem procent af indkøbene, hvor procedurerne ikke er holdt,” forklarer han.
Det ændrer ikke ved, at man vil stramme op på området.
“Vi vil simpelthen gennemgå vores procedure en gang til. Og så skal vi tættere på i implementeringen og sørge for, at procedurerne bliver holdt,” forklarer han.
Faktisk kan der i nogen grad blive tale om, at visse krav forenkles, fordi det gør det nemmere for indkøberne at arbejde med dem.
“Desuden skal man have kendskab til kravene. Og så skal man i praksis være i stand til at følge dem,” siger Søren Stahlfest.
Ni ud af 10 iOS-apps til professionel brug har alvorlige problemer med sikkerheden.
Sådan lyder det fra Hewlett-Packard, der i en stor sikkerhedstest har gennemgået 2.000 mobil-apps til iOS, som tilsammen bliver anvendt i 600 store virksomheder i 50 lande.
HP har gennemgået apps fra 22 forskellige kategorier i iTunes App Store, som alle anvendes til kommercielle og profesionelle formål som eksempelvis finans eller salg.
Ifølge selskabet skaffer 97 procent af de testede apps til adgang til brugernes private data på telefonen.
86 procent er sårbare overfor angreb som eksempelvis SQL-inficeringer.
Ikke grundige nok
HP vice president Mike Armistead siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at Apples guidelines til udvikling af iOS-apps ikke er grundige nok, når det gælder sikkerhed.
De mobile apps anvendes til at udvide virksomhedens website til også at omfatte mobile apparater.
Men i processen har virksomhederne det med at åbne flankerne for angreb, siger han.
Ifølge HP-testen kunne 86 procent af iOS-apps’ene ikke beskytte sig selv fra helt almindelige exploits som eksempelvis misbrug af krypterede data, cross-site scripting og usikker data-overførsel.
I 75 procent af de målte apps blev der ikke anvendt ordentlige krypterings-teknikker, når data skal gemmes på maskinen.
HP anbefaler, at app-udviklerne fremover fokuserer på at indarbejde en række teknikker, så de på den måde kan blive bedre til at opdage sårbarhederne, inden det er for sent.
De tæller blandt andet grundige skanninger efter sikkerheds-huller, penetrations-test samt udvikling af bedre metoder til at udvikle sikre koder.
I år 2005 skrev Computerworld: “Vintertid satte Dankortet i stå“.
Problemet var overgangen til vintertid.
Pressechef hos Nets Søren Winge forklarer i dag til Computerworld:
“For flere år siden havde Nets behov for at lukke ned for kortplatformen i forbindelse med skift til vintertid og omvendt.”
“Derfor kunne man ikke betale med Dankort i den periode natten til søndag,” forklarer Søren Winge.
Men det er fortid.
“Da vi overgik til et nyt databasesystem (IMS 9.0), forsvandt behovet, og systemerne kunne håndtere dette på egen hånd,” oplyser Søren Winge.
Men sådan er det ikke alle steder i it-landskabet.
For en af landets største banker skrev den 25. okteober 2013 på sin Facebook-profil:
“Så er det den tid på året igen… Når vi går over til vintertid natten mellem lørdag og søndag, lukker netbank og pengeautomater i et par timer.”
“Skal du ud lørdag nat, kan det være en god ide at tage kontanter med, for der kan være problemer med at betale med kort og hæve penge nogle timer i løbet af natten. Rigtig god weekend.”
Vice president Jeppe Buk fra Danske Bank, Personal Banking IT, har skriftligt svaret på et par spørgsmål om sagen.
Systemer sendes på pension
“Vi lukker ned for netbank og hæveautomater, fordi ikke alle vores systemer er robuste over for, at klokken er for eksempel 01:30 to gange samme nat.”
“Som en del af vores almindelige vedligeholdelse og modernisering af vores systemer pensionerer vi de systemer, der ikke er robuste overfor overgangen. Vi har i år vurderet, at vi ikke var klar til at holde åbent endnu,” udtaler han.
Banken varsler kunder på hjemmeside, Facebook og via Twitter, så de har god mulighed for at være forberedte, forklarer han.
I skriver, at jeres systemer ikke er robuste nok overfor, at klokken er eksempelvis 01:30 to gange samme nat.
Hvori består det ikke-robuste i systemerne rent teknisk?
“Der er visse steder, vi stadig bruger “menneske-formatterede” tidsstempler, og når disse omkring skiftet til vintertid ikke er entydige, bliver for eksempel rækkefølgen af transaktioner tvetydig,” forklarer han.
“For det meste virker systemerne fint, vi har bare endnu ikke taget beslutning om en dækkende test og holde åbent,” lyder det.
I 2011 fortalte daværende SDC-direktør grinende om den “oldnordiske”, men sikre metode.
Da jeg for nylig deltog i et arrangement med en af de førende personer i den danske medieverden, blev jeg stærkt bekymret for den holdning, der mødte mig.
Det var ikke kun, fordi man skelnede mellem “professionelle medier” (som aviser) og “de slamforurenende sociale medier” – der antyder et elitært syn, jeg ikke troede fandtes mere.
Nej, det, der bekymrede mig, var, at ovenstående blev ‘dokumenteret’ ved hjælp af nogle af myterne om sociale medier.
Her er tre af dem.
Sociale medier dræber andre sociale omgangs- og kommunikationsformer
Det er en myte, at sociale medier får brugerne til at droppe fysiske netværk, andre sociale omgangsformer og anden kommunikation.
Analyser fra for eksempel Pew Internet viser tværtimod, at der er en positiv sammenhæng mellem at bruge sociale medier og aktiv social deltagelse i den fysiske verden.
“Sociale medier er med til at supplere og styrke engagementet”
Ligesom fly ikke gjorde togene overflødige – de skabte i stedet større mobilitet og øgede blot den totale transportvolumen.
Da jeg var barn, var Facebook vores naboers få børn, og Google var min mor. I dag lærer man i langt højere grad at netværke og knytte sociale relationer på tværs af tid og sted.
De sociale medier undergraver ikke vores demokrati, fordi de nu styrer, for det er OGSÅ dér, diskussionerne finder sted. Igen viser analyser en sammenhæng mellem at bruge sociale medier til samfundsdebat og deltagelse i andre former for samfundsdebat.
Så sociale medier er med til at supplere og styrke engagementet – og er ikke en erstatningsteknologi.
Fortsættes …
