Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores metoder til at måle brugervenlighed og brugeroplevelser, og det seneste tiltag er en ’facetracker’, der analyserer brugerens ansigtsudtryk, mens løsningen anvendes. Min tyske samarbejdspartner IUD har lavet en række spændende pilotundersøgelser med facetrackeren – og har også svaret på, hvilke følelser der gemmer sig bag Mona Lisas uudgrundelige ansigstudtryk.
Hvordan virker en facetracker?
Teorien bag facetrackeren er, at vores ansigtsudtryk afspejler vores følelser, og at mennesker i hele verden har de samme grundlæggende ansigtsudtryk.
Facetrackeren kan måle 6 basis følelser og 1 neutral følelse:
Ligesom eyetrackeren, der registrerer, hvor brugeren kigger på skærmen ved at optage øjets bevægelser, optager facetrackeren brugerens ansigtsudtryk. Ved at registrere og analysere små ændringer i ansigtsudtrykket, kan en eller flere følelser defineres. Systemet bag hedder FACS (Facial Action Coding System) og bliver anvendt af psykologer og animatorer.
Hvor præcis er en facetracker?
Vi kan jo starte med en hurtig test: kig på dette billede og vurder selv, om kvinden viser afsky, overraskelse eller angst:
Facetrackeren viser ganske forudsigeligt, at følelsen overvejende er ’overrasket’, men ’neutral’ står også for næsten 25% af udtrykket – og det synes jeg er lidt mærkeligt. ’Angst’ tegner sig kun for omkring 10%, og ’Afsky’ er helt fraværende.
UID lavede en undersøgelse med 30 deltagere, der blev optaget med facetrackeren, men også selv skulle fortælle, hvad de følte, og her var der kun sammenfald i 25% af målepunkterne. Så kan man stole mest på brugernes udsagn eller på facetrackeren?
UID’s undersøgelse viste også en række uforklarlige resultater: eksempelvis en storsmilende deltager, der ser en Snurre Snup tegnefilm, men analyseres som værende overvejende vred og bange.
Facetracking kræver optimale betingelser
Facetrackeren kræver nemlig optimalt lys, samt at brugeren sidder med ansigtet lige ud for kameraet og sidder relativt stille. Og hvis ansigtet er drejet ned ad, registreres ansigtstrækkene mere negativt. Endelig er der også ansigter, hvis naturlige form for eksempel nedadvendte mundvige let kan analyseres som en bestemt følelse. Der er med andre ord en række omstændigheder, der let kan påvirke resultatet.
Kan vi bruge facetracking i UX-undersøgelser?
Hvis vi ser bort fra de tekniske begrænsninger og fejlkilder, giver det så værdi at anvende facetracking til UX-undersøgelser? Min største indvending er, at brugeren kun vil vise følelser i ekstreme situationer. Ved browsing i en webshop, betaling af et girokort i netbanken eller brug af ERP-systemer vil man næppe vise de store følelser – og så bliver målingen altså kun relevant ved meget fejlbehæftede systemer. Facetracking skal snarere anvendes i sammenhænge, hvor det netop er følelser, der er vigtige. Det kan være i forbindelse med test af spil, film og brandingsites.
Men det er stadig meget spændende at følge udviklingen af facetracking, som forhåbentligt bliver mere pålidelig i senere versioner.
Spoiler alert: Hvad føler Mona Lisa?
Og endelig lovede jeg jo at afsløre, hvad facetrackeren viste om Mona Lisas ansigtsudtryk. Dette maleri har været genstand for mange spekulationer, men svaret er: Mona Lisa keder sig og er lidt småsur. Hvis vi altså kan stole på facetrackeren.
Stor tak til Henning Brau, UID for at dele resultaterne med mig!
Leave a Reply