DTU: Vi skal have sat turbo på energilagring

Teknologier til energilagring er stadigvæk ikke kommercielle og derfor relativt kostbare – men alligevel meget vigtige brikker i det fremtidige fleksible energisystem.

Derfor bør vi sætte turbo på udviklingen af lagringsteknologier i et særligt forskningsprogram, der også skal omfatte nye materialer.

Det er hovedanbefalingen i DTUs årlige og 12. energirapport, som denne gang giver et grundigt overblik over en hel række energilagringsteknologier. Her er det beskrevet, hvor teknologierne er i dag, og hvilke perspektiver forskerne ser i den pågældende teknologi, og hvad kan de hver især bidrage med til fremtidens fleksible energisystem.

Rapporten konkluderer, at lagringsteknologierne både er velegnede til at stabilisere elsystemet og samtidig kan udnyttes til at integrere de forskellige energisystemer og dermed optimere udnyttelsen af de vedvarende og lokale energikilder.

Eller som vicedekan Hans Hvidtfelt Larsen udtrykte det:

»En gasturbine kan producere strøm, når vinden ikke blæser. Men den kan ikke stille noget op, når der er for meget vind. Flere af de omtalte teknologier kan hjælpe på begge situationer, og så tror vi vi da også, at det er muligt at reducere prisen på teknologierne hen ad vejen,« sagde han på en konference på DTU torsdag, da rapporten blev præsenteret.

Endnu er teknologierne dog langt fra markedet og derfor meget dyre, men der påpeger Hans H. Larsen, at man med disse lagringsteknologier – som selvfølgelig skal videreudvikles – vil kunne spare penge til udbygning med dyre transmissionsforbindelser til udlandet.

Rapporten behandler mange typer af lagringsteknologier, der spænder fra de termomekaniske, hvilket dækker over pumpelagre, svinghjul og trykluftlagre over de elektrokemiske, som er batterier, til kemisk lagring, der for eksempel omfatter konvertering af strøm til brint.

Ud over anbefalinger om at oprette et særligt forskningsonråde for energilagringsteknologier – der også skal omfatte pilot- og demonstrationsanlæg – så råder DTU-rapporten også til, at man designer markedet, så det værdisætter lagringsfunktionen, og at der også lovgivningsmæssigt tages initiativer, så man sikrer, at integrationen sker så effektivt og billigt som muligt.

Formand for EUDP, Torkil Bentzen, mente dog i den videre debat, at det ikke er nødvendigt at oprette et specielt program til lagringsteknologier, da der findes mange forskningsmidler rundt omkring, som snildt kan bruges til dette formål.