Rejsekort-direktør: Vælg frit mellem standere til mellem-check-in

Både kontrollører og kundeservice har fortalt flere brugere af Rejsekort, at de skal anvende bestemte standere på den station, hvor de skifter transportmiddel. Men den besked er forkert, slår direktøren for Rejsekort A/S, Bjørn Wahlsten, nu fast.

»Det er fuldstændigt ligegyldigt, om kunden anvender den ene eller den anden stander til ‘mellem-check-in’ på en station. Det er ikke kundens ansvar,« siger han.

Et mellem-check-in er betegnelsen for det check in, der skal foretages i forbindelse med skifte af transportmiddel under en rejse, eksempelvis fra S-tog til metro. I den forbindelse har flere rejsekort-kunder fået oplyst, at de skal foretage check-in på den stander, der er tilknyttet det selskab, der skiftes til. De måtte f.eks. kun tjekke ind på en stander på metroperronen for at rejse videre med metroen, lød den forkerte besked.

Flere læsere har både i debatten på Version2 og i en direkte henvendelse til Ingeniøren berettet om episoder, hvor henholdsvis kundeservice og kontrollører – eksempelvis i metroen – har givet udtryk for, at det bestemt ikke er ‘ligegyldigt’, hvilken stander de anvender til ‘mellem-check-in’.

I et konkret eksempel skifter en kunde således fra s-tog til metro på Nørreport station og tjekker ind en stander, der tilhører s-togsstationen. Efterfølgende bliver kunden kontrolleret i metroen og får at vide, at han ikke er checket korrekt ind. Han undgår en bøde, da kontrolløren, efter at have kigget på sin kontrol-terminal en ekstra gang, alligevel godt kan se, at kunden er checket ind på turen.

Ifølge kunden fortalte kontrolløren, at indcheckningen ikke er gyldig i metroen, fordi han ‘brugte den forkerte stander’. Kontrolløren prøvede at forklare, at Metroselskabet kun får penge, hvis man benytter deres stander til at checke ind.

Efterfølgende retter kunden henvendelse til kundeservice og får at vide, at det bestemt ikke er lige meget, hvilken stander der bliver anvendt til ‘mellem-check-in’. Det vil sige, hvis kunden skifter til eksempelvis metro, så skal der anvendes en stander knyttet til metrostationen. Det kan dog være sin sag at identificere, en sådan stander, da der ikke er synsmæssig forskel på en s-togs-stander og en metro-stander.

‘Det er korrekt at du skal benytte en af standerne på Metroens område når du skifter fra S-tog til Metro. Grunden dertil er, at du ellers ikke vil være registreret som passager hos metroen, og risikere at få udskrevet en kontrolafgift,‘ stod der i svaret fra kundeservice.

Efter Ingeniøren har rettet henvendelse til Rejsekort A/S, har kunden nu fået et nyt svar fra kundeservice – nemlig at den tidligere forklaring, som altså både kom fra kundeservice og fra kontrolløren, er forkert, og at det er lige meget, hvilken stander der bliver brugt til check-in på en station.

I den seneste mail, som altså ifølge Rejsekort A/S skulle være den gyldige forklaring, står der blandt andet:

‘Jeg skriver til dig, da du tidligere har været i skriftlig dialog med Rejsekort Kundecenter, og desværre ikke har fået et korrekt svar.’

‘Når der skiftes transportmiddel, skal der altid foretages et skifte check-in på en af de check-in-standere der er på stationen. Selvom de enkelte standere varetages og vedligeholdes af de enkelte transportører, er standerne ikke er mærket, så man kan se, hvilken transportør der har ansvaret for den enkelte stander, og der stilles derfor ikke krav til, at der skal benyttes bestemte check ind standere – der skal blot benyttes en check-in-stander på den station, der skiftes på.’

Men hvorfor i alverden siger kontrollørerne og kundeservice så noget andet til at starte med? Tilsyneladende hænger det sammen med fejlinformerede medarbejdere, hvilket igen kan hænge sammen med, at kontrollørens terminal umiddelbart viser, at kunden ikke er checket korrekt ind, såfremt ‘mellem-check-in’ ikke er foregået på en metrostander.

»Der har været eksempler på kontrollører, der har sagt, at der ikke er tjekket korrekt ind eller, at der skal checkes ind på den korrekte stander. Det er forkert. Og det arbejdes der på at oplyse kontrollørerne om,« siger Bjørn Wahlsten og fortsætter:

»Forklaringen er, at der på første side i kontrol-terminalen står, at kunden ikke er checket in på eksempelvis metro. Men hvis kontrolløren bladrer en side ekstra, kan man se, at kunden er checket korrekt ind.«

Ifølge Bjørn Wahlsten hænger den sondring mellem standere på terminalen sammen med effektivitet.

»For at gøre kontrollen effektiv, viser kontrolterminalen først, om eksempelvis en metro-kunde er checket ind på metroen. Og hvis ikke, kan kontrolløren se på næste side, om kunden er checket ind andre steder.«

Endelig påpeger Bjørn Wahlsten, at når det overhovedet er nødvendigt at foretage mellem-check-in i første omgang, så er det også for at kunne beregne den korrekte pris, eksempelvis i forhold til, hvor mange takstzoner en kunde har bevæget sig over.

»Det er vigtigt at understrege, at mellem-check-in ikke kun er noget, der bruges til den interne afregning.«