Russisk meteor var sandsynligvis et løsrevet fragment fra velkendt asteroide

Asteroiden, der eksploderede over den russiske by Tjeljabinsk 15. februar, gav anledning til den voldsomste naturskabte eksplosion i Jordens atmosfære siden Tunguska-hændelsen i Sibirien i 1908.

Nye undersøgelser viser, at Tjeljabinsk-asteroiden gennem flere tusinde år har haft et kredsløb, der minder meget om kredsløbet for asteroide 86039 (1999 NC43), der tidligere er udpeget som en potentiel faretruende asteroide.

Det tyder på, at den cirka 20 meter store asteroide tidligere har været en del af asteroide 86039 med en diameter på ca. 2 km, skriver en international forskergruppe anført af Jiri Borovicka fra det tjekkiske videnskabsakademi i en artikel, der offentliggjort online af Nature.

Forskerne vurderer, at der kun er en sandsynlighed på 1:10.000 for, at de meget identiske kredsløb skyldes en tilfældighed.

De skønner, at minimumshastigheden for at løsrive Tjeljabinsk-asteroiden fra 86039 har været mellem 0,7 km/s og 2 km/s. Dette kan være opnået ved et sammenstød mellem 86039 og en anden asteroide.

Forskerne vurderer, at Tjeljabinsk-asteroiden gradvist gik i stykker under sin tur ned i Jordens atmosfære. I en højde af 29 km var den allerede splittet i omkring 20 større dele, hver med en masse omkring 10.000 kg. Det største fragment, der nåede ned til Jorden og som landede i en sø, vurderes at have haft en masse omkring 450 kg.

I anden artikel i Nature vurderer Peter Brown fra University of Western Ontario i Canada og Jiri Borovicka på baggrund af bl.a. videooptagelserne, at energien svarer til eksplosion af 500 kiloton TNT.

Det lidt lavere end de vurderinger alene baseret på målinger af infralyd, som har sat størrelsen til 600 kiloton TNT. Forskerne anfører, at en lang række almindeligt brugte teknikker har en tendens til at overestimere størrelsen af eksplosionen.

Tunguska-hændelsen vurderes til sammenligning at have haft en styrke på mellem 5 og 15 megaton TNT.

Mange gode videooptagelser

I modsætning til Tunguska-hændelsen, som skete i et øde område, som først mange år senere blev besøgt af en forskningsekspedition, så skete nedslaget 15. februar 2013 i et tæt befolket område.

Flere forskergrupper har studeret de mange optagelser af nedslaget med mobiltelefoner og videokameraer og suppleret med feltundersøgelser.

Olga Popova fra det russiske videnskabsakademi og Petrus Jenniskens fra Nasa skriver i Science, at deres analyser viser, at asteroiden havde en diameter på 20 meter. Den var mest lysende i en højde af 30 km, hvor den havde en hastighed på 18,6 km/s.

I en spørgeskemaundersøgelse blandt beboere, som var ude under nedslaget, angav 2 pct., at de blev solbrændte, mens 55 pct. følte sig mere eller mindre varme.