Daily Archives: March 14, 2014

Krigen om kundernes data er blevet intensiveret på nettet, efter at cloud computing er blevet et mainstream-begreb hos almindelige forbrugere.

For at vinde mere har Google for nylig kastet en sand prisbombe på markedet for online-storage.

Online-giganten sænker således sine priser for 100 gigabyte storage i Google Drev fra 4,99 dollar (godt 26 kroner) til 1,99 dollar per måned (godt 10 kroner).

Det er væsentligt billigere end konkurrenterne hos Dropbox og Box, der henholdsvis tager 9,99 dollar (godt 50 kroner) og 5 dollar (godt 26 kroner) for 100 gigabyte per måned.

Samtidig sænker Google prisen for en terabyte fra 49,99 dollar (268 kroner) til 9,99 dollar (godt 50 kroner).

Selskabets 15 gigabyte-produkt på tværs af Gmail, Drive og Google+ forbliver gratis.

Det skriver Venturebeat.

De mest populære cloud-produkter
Du kan her få et samlet overblik over alle de mest populære udbydere af online-storage, hvor flere og flere leverandører tilbyder mere og mere for en konstant lavere pris.

Men der er også cloud-leverandører, der går i en anden retning, hvilket eksempelvis gælder SugarSync, som tidligt i 2014 hævede priserne på sin storage, hvor der i samme åndedrag blev udbudt nye apps og funktioner til lagerpladsen. 

It-giganter som Google og Microsoft tilbyder dog stadig en masse lagerplads gratis.

Det skyldes, at disse selskaber har en tostrenget strategi om at tjene penge på kunderne nu og her, men også at lokke nye klienter ind i butikken, hvor de har mange andre (og dyrere) varer på hylderne.

Læs også:
Googles nye plan: Sådan skal apps og web smelte sammen

Så mange af os gemmer vores vigtige data online

Tidligere udviklingsdirektør i TDC Anders Blauenfeldt har fået nyt job.

Han indtræder i ledelsen og ejerkredsen af Mofibo som CTO med ansvar for teknikken og produktudviklingen, oplyser han i en mail til Computerworld.

Mofibo er en tjeneste til streaming af e-bøger, som blev lanceret sidste år af Morten Strunge, manden bag teleselskabet Onfone, der blev solgt til TDC.

“Mofibo har bevist sin model og produkt og trækker 5000 nye kunder ind om måneden, men er stadig i starten af sin rejse og med en lille organisation,” skriver Anders Blauenfeldt. 

“Spændende udviklingspotentiale foran sig, både i form af mange forskellige typer produktinnovation, men bestemt også i form af international ekspansion hvor vi regner med at lancere i Sverige senere i år.”

Anders Blauenfeldt stoppede tidligere på året i TDC i forbindelse med en større organisationsændring.

Selv om han blev tilbudt andre stillinger i TDC, valgte han at sige nej, har han tidligere forklaret til Computerworld.

“Jeg besluttede mig for, at det var den rette timing til, at jeg efter 12 år i koncernen skulle prøve noget andet,” sagde Anders Blauenfeldt dengang.

Stor direktør-udskiftning i TDC
Anders Blauenfeldt er bare en af flere direktører, der er stoppet i TDC på det seneste.

Både koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv og koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen af TDC har også har valgt at sige op.

Computerworld har tidligere spurgt TDC’s koncernchef, Carsten Dilling, hvordan det påvirker TDC, at flere af de mest centrale direktører stopper?

“Når man har en virksomhed med cirka 500 chefer og ledere, er der selvfølgelig noget dynamik ud og ind af det system. Det er ikke unaturligt, at nogle af vores allerdygtigste chefer, når de føler, at de har lavet det stykke arbejde, de er rigtig gode til, gerne vil videre – og i øvrigt får nogle rigtig attraktive jobtilbud,” lød svaret blandt andet fra Carsten Dilling.

Læs også:

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektør har også sagt op

TDC’s Carsten Dilling: Derfor er vi gode til at effektivisere

Nu skal danske folkeskoleelever lære at programmere.

I hvert fald som et forsøg i Frederiksberg Kommune, skriver HK.

Kommunen har kastet 150.000 kroner efter forsøget.

“Programmering bliver en hel basal kundskab – stort set i stil med at kunne læse, skrive og regne,” udtaler 2. viceborgmester Katrine Lester (S) til bladet.

“I gamle dage gik folk på kursus i tekstbehandling. I dag er det ikke engang noget, man skriver på sit CV. Sådan bliver det i fremtiden med programmering. Det er noget, man bare skal kunne i et eller andet omfang,” lyder spådommen fra hende.

Programmører eller lærere
Ud over de 150.000 kroner kan yderligere en million kroner komme i spil, oplyses det.

Præcist hvordan det skal skrues sammen er ikke helt på plads.

For eksempel er det ikke afgjort, om eleverne skal undervises af lærere eller programmører, der hentes udefra.

Debatten om hvorvidt skolelever burde lære programmering – nøjagtig som de lærer at læse, skrive og regne – har verseret i nogen tid.

Læs også:

Selvfed nørd-idé: Programmering i Folkeskolen?

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene.[/b]“>Læs også:

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene.[/b]

De store danske udbydere af datacentre kæmper med næb og kløer for at skaffe nye kunder.

Men de udenlandske kunder bliver væk og fravælger Danmark, når de går på jagt efter gode steder, som de kan anvende som datalagerplads, skriver Berlingske.

“Ingen spørger for at komme til Danmark. Vi har spillet os muligheden af hænde,” siger administrerende direktør i colocation-selskabet Interxion i Danmark og Sverige, Peder Bank, til avisen.

Fravælger Danmark
Ifølge avisen siver dansk it stille og roligt til udlandet, mens udenlandske selskaber til gengæld fravælger Danmark.

Eksempelvis ligger Netflix’ data i Malmø i Sverige, mens Facebook drives fra Luleå i Sverige, skriver Berlingske.

De danske datacenter-firmaer peger over for avisen på komplicerede grønne afgifter, bureakratiske regler om brug af overskudsvarme samt dårlig koordinering af internet-trafikken i Danmark som nogle ting, der gør dem uatrraktive for de udenlandske kunder.

Direktør i Nianet, Rasmus Helmig, siger til Berlingske, at Danmark faktisk er geografisk godt placeret for datacentre i forhold til resten af Europa, ligesom der er masser af kølende havvand, stabil infrastruktur og ingen jordskælv.

Til gengæld er energi-forbruget en akilleshæl, fordi datacentrene rammes af de danske miljøregler, der forbyder dem eksempelvis at sælge de store mængder overskudsvarme, som de producerer.

“Det er meget dyrt at bygge og drive datacentre i Danmark, og det afspejler sig i, hvad det koster at benytte dem,” siger han til avisen.

Peder Bank fra Interxion har tidligere fortalt Computerworld om grundene til, at de store datacentre ikke placeres i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Derfor går Danmark glip af gigantiske datacentre.

Computerworld afholder i næste uge et gratis formiddagsseminar om datacentre, hvor du kan få lejlighed til at høre bud på fremtidens og nutidens bedste datahåndtering.

Det kan du læse mere om her: Fremtidens datahåndtering.

Læs også:

Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Gode råd: Sådan får du styr på storage og backup

It-ledelsen i danske virksomheder mangler i mange tilfælde medarbejdere med de rette kompetencer.

Kan CIO’en ikke skaffe højt specialiserede it-konsulenter til sine projekter, kan han ikke indfri sine mål. Spørgsmålet er derfor, hvad CIO’en skal gøre? Hvordan skaffer han eller hun it-talenterne?

Vækst gør problemet værre
Ved offentliggørelsen af PwC’s Global CEO Survey 2014 i januar kom det frem, at 59% af danske topledere vurderer, at en af de væsentligste trusler for forretningen er mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Samtidig forventer over halvdelen vækst, som inden for de kommende 12 måneder vil øge antallet af medarbejdere.

Udsigterne, som gerne skulle sikre danske virksomheder muligheden for ikke at sakke bagud, når væksttoget sætter i gang, risikerer derfor blot at gøre CIO’ens problemstilling endnu større.

IT-Branchen har tidligere påpeget problemet i en undersøgelse, der viser, at to ud af fem virksomheder havde mindst én ubesat stilling samtidig med, at 70% af virksomhederne forventede et stigende antal opgaver. It-virksomhederne efterlyser først og fremmest højtkvalificerede og specialiserede it-folk samt personer med både forretningsforståelse og it-kompetencer.

Job ryger på manglende kvalifikationer
It spiller en nøglerolle i driften og udviklingen af virksomhedernes forretning. Mangel på medarbejdere med de rette kompetencer vil betyde, at projekter og tiltag, der skal hjælpe til at nå it-organisationernes mål om at reducere omkostninger, minimere risici og holde slutbrugerne produktive, ikke kan gennemføres.

Ifølge brancheforeningen DI ITEK er årsagen, at it-kandidaterne fra uddannelsesinstitutionerne ikke har den rette uddannelse og til dels mangler de værktøjer og metoder, som virksomhederne efterspørger. Og når de kompetente ressourcer mangler, er det i udgangspunktet ligegyldigt for CIO’en, om hjælpen kommer fra Ballerup eller Bangalore. 

Morten Østergaard, som indtil for nylig var minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, har erkendt udfordringen og i december 2013 fastlagt regeringens mål: Vi må ikke miste et job i Danmark, fordi de rette kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked. Ministeren har nedsat et udvalg, der i det meste af 2014 skal arbejde på anbefalinger.

Tænk ud af boksen
Imens lider danske virksomheder under, at eksisterende it-medarbejdere i mange tilfælde mangler færdigheder, der matcher de behov, virksomhederne møder i dag, uden at de kan skaffe nye medarbejdere med de nødvendige kompetencer.

Og CIO’en vil desuden nødigt udskifte sine medarbejdere, bl.a. fordi omkostningerne ved at nyansætte er betragtelige. Typisk er der en indkøringsfase på op mod 6 måneder, før den nye medarbejder begynder at skabe resultater.

Så hvad kan du som CIO gøre for at skaffe de nødvendige it-talenter? Kig på løsningsmuligheder, der udvikler forretningen:

• Giv relevant videreuddannelse til dit eksisterende team for at bygge værdifuld kompetence op over tid.
• Træk velkvalificerede interim-konsulenter ind til at løse de projekter, der skal realisere din strategi nu. Indtil kvalifikationerne i det eksisterende team er bygget op, fylder interim-konsulenterne hullerne ud og gør, at it-organisationen ikke mister momentum.
• Brug samtidig interim-konsulenterne til at tilføre ny viden, metoder og værktøjer til organisationen. It-projekter arbejder i forvejen tit med en 80/20-fordeling mellem egne og eksterne folk i, så scenariet burde ikke afskrække.
• Bliv smidig og velforberedt med planlægning frem for brandslukning. Konsulenter med netop de specialistkompetencer, der er brug for, er til at få fat på. Inddel ønskede konsulentprofiler i ressourcepuljer ud fra deres præcise nøglekompetencer og hold dig orienteret om, hvor ressourcerne findes samt vær i løbende kontakt med mulige samarbejdspartnere og relevante grupper på fx LinkedIn eller Facebook.

Danske virksomheder er kendte for højt fagligt niveau og viden, ikke mindst inden for it.

Men det er efterhånden ved at blive en myte – eller i hvert fald en sandhed med modifikationer. Skal det undgås, er vi nødt til sammen at tænke i nye løsningsmodeller, der kan sikre danske virksomheder it-talenterne og en plads på toget.