Daily Archives: March 14, 2014

Akademikerne skal i langt højere grad end i dag gøre sig gældende i den private sektor og dermed skabe stærke, innovative og konkurrencedygtige virksomheder.

Sådan lyser udmeldingen fra Akademikernes (AC), der i dag offentliggør sit indspark til den vækstplan, som regeringen forventes at lancere i løbet af foråret.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Oplægget indeholder ikke mindre end 27 konkrete forslag til, hvordan de højtuddannede kan sættes i spil til gavn for erhvervslivet, samfundet og akademikerne selv.

Flere højtuddannede i virksomhederne

Bedre erhvervsservice i kommunerne

Flere højtuddannede iværksættere

Styrket innovation i virksomhederne

Bedre overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet

Mere internationalt udsyn

Et globalt arbejdsmarked for højtuddannede.

I en pressemeddelelse påpeger Finn R. Larsen, formand for Akademikernes, at det ligger akademikerorganisationer på sinde at sætte de højtuddannede i spil til gavn for virksomhedernes og samfundets bedste:

»Vi skal øge vækst og produktivitet i den private sektor, og de højtuddannede skal i højere grad være en del af den bestræbelse. Vi har et stort udbud af højtuddannet arbejdskraft, men mange virksomheder og endda hele brancher har ikke erfaring med, at de kan tilføre virksomhederne værdi,« siger Finn R. Larsen.

Ifølge Akademikernes ’behøver det ikke at være svært at skabe job og vækst i Danmark’. Således fremgår det af oplægget, at der årligt kan skabes 3.000 nye job til højtuddannede, hvis 60 erhvervskonsulenter på landsplan opsøger mindre virksomheder for at afdække deres vækstpotentiale.

Et andet af forslagene går ud på at anvende 116 millioner kroner til en jobskabende vækstpilotordning, så virksomheder med ingen eller få højtuddannede kan få tilskud på 50 procent af lønnen i en startperiode. Udgiften bliver ikke større for samfundet, idet de 116 millioner kroner skal tages fra puljen til ledige akademikeres seks ugers selvvalgt uddannelse. En ordning, som ifølge det såkaldte Carsten Koch-udvalg ikke har nogen nævneværdig effekt.

Flere højtuddannede iværksættere står også på Akademikernes’ ønskeseddel. De foreslår derfor, at der bliver taget initiativ til en såkaldt ’Iværksætterfond’ og til en etableringsydelse for dem, der ønsker at etablere egen virksomhed:

»Hvis vi i Danmark for alvor mener, at vi vil have flere iværksættere, bliver vi også nødt til at investere i dem økonomisk. For bankerne gør det ikke i den nuværende situation. Det virker, som om det er vigtigere for bankerne, om de risikerer at tabe penge, end om de kan få den store gevinst,« siger Finn R. Larsen.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her

Marianne Køpke er dataingeniør og stifter af konsulentportalen Easy Match. Marianne arbejder, ud over med match af videnskonsulenter og virksomheder, også med profil- og personlig sparring samt holder kurser og workshops i LinkedIn. Marianne brænder for at arbejde med personer, der ønsker at arbejde med det, de er bedst til, gerne vil udvikle sig og nå sine mål.

Marianne vil skrive på bloggen Din karriere, dine mål og din arbejdsglæde, og i det første indlæg skriver hun om, hvordan du får dit netværk til at hjælpe dig med dit næste mål, om det så er at få en konsulentopgave eller det næste job. I sit første blogindlæg fortæller hun om en e-mail, hun modtog fra en tidligere kollega:

‘Han skrev følgende:

Hej Marianne,
Hvordan går det?
Jeg var en af de uheldige som røg ved fyringsrunden på XXX, så har man også prøvet det. Jeg går også overvejer hvad jeg vil i fremtiden og er pt. åben for lidt af hvert. Vil du sige til, hvis du ser nogle åbninger i dit netværk? På forhånd tak.

Jo, jeg ville super gerne hjælpe! Og åbninger, ja. MEN hvad var det, han søgte???’

Du kan læse, hvordan korrespondancen udviklede sig, og hvordan du selv får dit netværk til at hjælpe dig, i Mariannes blogindlæg her.

Det skal være slut med, at ingeniørernes pensionskasse, DIP, investerer i energiselskaber, der aktivt modarbejder den grønne omstilling. Det mener en kreds af medlemmer, som på pensionskassens generalforsamling i april vil opfordre bestyrelsen til at afvikle denne type af investeringer senest i 2018.

DIP havde i 2012 værdipapirer for cirka 555 mio. kroner i 70 selskaber som Shell, Exxon Mobil, Chevron, RWE, Statoil og Conocophillips, der er blandt de 200 største kul-, gas- og olieselskaber i verden.

Bag forslaget til generalforsamlingen står 12 medlemmer med civilingeniør og projektleder Rose Maria Laden Holdt i spidsen.

»Klimaforandringer er den største udfordring på kloden lige nu og samtidig en trussel mod det stabile samfund, som vi gerne vil leve vores pensionisttilværelse i. Derfor mener vi , at vores pensionskasse skal stoppe med at finansiere de selskaber, der bidrager mest direkte til at ændre klimaet,« siger hun.

Flere trækker investeringer

Rose Maria Laden Holdt erkender, at et enkelt pensionsselskab, der trækker sine investeringer, ikke gør nogen forskel, men forklarer, at forslaget til DIP skal ses som led i en global kampagne.

Et hollandsk og et norsk pensionsselskab har allerede meldt ud, at de vil begrænse eller udelukke investeringer i kul-, gas- og olieselskaber, og det samme har 17 af verdens største velgørende fonde.

»Jeg synes ikke, at det klinger godt, at ingeniørerne – hvoraf mange arbejder med bæredygtige teknologier og grøn omstilling – samtidig er med til at finansiere de virksomheder, som modarbejder denne udvikling,« siger hun.

Rose Maria Laden Holdt peger også på, at der kan ligge en betydelig økonomisk risiko i at investere i fossile brændsler, fordi en politisk indsats lynhurtigt kan gøre for eksempel kulminer værdiløse:

»Kinesiske krav om at mindske luftforureningen har for eksempel skabt frygt for værdien af australske kulminer,« siger hun og tilføjer, at nogle ligefrem taler om en risiko for en ‘carbon-bubble’ ved pludselige politiske initiativer på klimaområdet.

Bestyrelsen siger nej

Direktør Søren Kolbye fra DIP siger, at bestyrelsen har behandlet forslaget og ikke kan tilslutte sig det. Dels fordi det ville være et stort indgreb, da 5 pct. af aktierne i DIP ligger i denne type selskaber, dels fordi man mener, at selskabet er sat i verden for at give det bedst mulige afkast til medlemmerne, og at investeringer i kul-, gas- og olieselskaber er lukrative i den kommende tid.

»Hvis der er usikkerhed om for eksempel kulinvesteringerne, så vil det lynhurtigt vise sig i aktiekursen, og så kan vi reagere på det,« siger han.

Ifølge Kolbye kalder bestyrelsen forslagets argument med klimaforandringerne for et ‘politisk argument’:

»Og her er bestyrelsen altså ikke enig med forslagsstillerne. Hvad generalforsamlingen mener, må afspejle sig i diskussionen på mødet,« siger DIP’s direktør.

Forslaget om at droppe investeringer i kul-, gas- og olieselskaber fremsættes ligeledes ved generalforsamlinger i april i to andre pensionsselskaber (MP og JØP). De tre forslag koordineres i et privat, frivilligt initiativ, kaldet Ansvarlig Fremtid.

Datapakker om motorernes tilstand sendt fra det forsvundne malaysiske fly MH370 via Acars-systemet (Aircraft Communications Adressing and Reporting) indeholder ingen positionsangivelse, men hvis flyet har været i nærheden af en VHF-modtager, så er det muligt at spore sig nærmere ind på dets rute.

Det oplyser en ekspert med stort kendskab til flyindustrien og dens sikkerhedssystemer til Ingeniøren. Han ønsker ikke at få sit navn frem.

Acar-data om motorerne bliver sendt via VHF, hvis det er muligt, fordi det er billigere end satellitkommunikation. Flyselskabet Malaysia Airlines har fuld adgang til alle relevante data, både om motorerne og om, hvilke VHF-stationer der har modtaget signalet.

Hvis data derimod er sendt via satellitter, så kan flyselskabet godt nok se, hvilken satellit der har modtaget signalet, men den viden kan kun bruges til at lokalisere flyet til et meget stort og i praksis – for efterforskningen – ubrugeligt område, understreger kilden.

Ifølge Wall Street Journal har Boeing og Rolls Royce modtaget datapakker via Acars, der giver grund til at antage, at flyet har fløjet i fire timer, efter at flyets transpondersignal forsvandt over havet nord for Malaysia.

Den malaysiske transportminister har dog senere afvist dette.

Data om motorernes tilstand er et almindeligt led i overvågningen af Boeings Trent 800-motorer fra Rolls Royce. Som flyselskab kan man vælge enten selv at få et firma til at foretage overvågningen eller købe sig til ydelsen hos Boeing.

Hvor ofte data skal sendes til landjorden, kan flyselskabet selv vælge. Antallet af prædefinerede rapporter er typisk fire: ved motorstart, ved takeoff, ved almindelig flyvning og kort før landing.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Hvor mange rapporter der er modtaget fra det forsvundne MH370, foreligger der ingen oplysninger om.

Data via Acars-systemet er typisk vedhæftet en positionsangivelse, men det gælder netop ikke motordata. Her får man viden om olietryk, ydelse og lignende for at forberede flymekanikere på ting, der skal udskiftes eller repareres. Konkret kan data f.eks. fortælle, om motorens ydelse er så lav, at den skal skiftes eller have vasket turbinebladene.

Kilder til denne artikel var også Kurt Madsen, Havarikommissionen, og Jan Höhne, næstformand i Flyveteknisk Selskab under Ingeniørforeningen.

Grafikken er opdateret torsdag d. 13. marts.

Skal danske virksomheder i fremtiden kunne skaffe nok ingeniører, er det den helt rigtige vej at gå at justere optaget på uddannelserne efter efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

Sådan lyder det fra IDA oven på universitetsrektorernes udmelding i dag i Berlingske Tidende, hvor de i samlet flok erklærer sig parate til at skære i pladserne på studier, der typisk munder ud i arbejdsløshed.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Det er gode nyheder for de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, konstaterer Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen.

»Om seks år vil der mangle flere end 13.000 ingeniører og 16.000 cand.scient.’er. Derfor er det glædeligt, at der rettes fokus mod de videre studieveje, hvor der er gode jobmuligheder, og hvor der samtidig bidrages til vækst i samfundet,« siger Frida Frost.

Universiteter vil koordinere

Ifølge Berlingske Tidende har rektorerne fra landets otte universiteter indgået en aftale, som regulerer optaget efter, hvor mange der efter endt uddannelse får job. Samtlige uddannelser vil i den kommende tid blive vurderet, og universiteterne vil derefter i fællesskab koordinere antallet af fremtidige studiepladser, så de kommer til at matche efterspørgslen, fortæller Ralf Hemmingsen, formand for rektorkollegiet og rektor på Københavns Universitet.

»Der er ingen, der har interesse i at uddanne i stort omfang til arbejdsløshed. De enkelte universiteter har tidligere forsøgt sig med lignende tiltag, men fordi rektorerne ikke har talt sammen om dette, har det ikke haft den store effekt. Nu gør vi det så som en samlet national koordinering,« fortæller Ralf Hemmingsen til Berlingske Tidende.

Frida Frost håber, at den fælles koordinering vil betyde færre flaskehalse på arbejdsmarkedet og samtidig færre akademikere i arbejdsløshedskøen.

»Jeg vil derfor opfordre regeringen til at lytte til rektorerne samt de udvalg og kommissioner, som den selv har nedsat, og gerne inden ingredienserne blandes til en reform af vores universiteter, vores beskæftigelsessystem og ikke mindst den kommende vækstpakke,« siger hun.

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) er ifølge Berlingske Tidende positiv over for rektorernes udspil.

Arbejder Danmarks største talent i din virksomhed? Så meld straks vedkommende til vores store talentkonkurrence her:

Selvom fysikere i 2001 vurderede, at det kunne være muligt at danne en særlig form for kvante sorte huller en gang i sekundet med partikelacceleratoren Large Hadron Collider ved Cern, er der foreløbig ikke observeret et eneste af dem. Det viser en ny analyse.

Hvis to partikler med en masse større end Planck-massen mødes, kan de danne et termisk stabilt sort hul. Hvis det sorte hul ikke opløses igen af Hawking-stråling, kan et sådant sort hul opsluge andet materiale i sin nærhed og løbe løbsk.

Planck-massen er defineret ud fra de fundamentale naturkonstanter, Planck konstant, lysets hastighed og gravitationskonstant. Den er ca. 22 mikrogram eller ca. 2,5 x 10^15 TeV regnet i energienheder, som partikelfysikerne ofte foretrækker.

I visse former for kvantegravitationsteorier findes en mulighed for at danne kvante sorte huller måske helt ned til 1 TeV. Disse vil dog ikke være termisk stabile, og de vil derfor henfalde øjeblikkeligt, før de får nogen som helst chance for at vokse sig store.

Prøver igen med kraftigere sammenstød

Atlas-konsortiet, der driver et af de to store eksperimenter ved Large Hadron Collider ved Cern, har nu analyseret alle deres partikelsammenstød i 2012 ved en energi på 8 TeV for spor efter sådanne kvante sorte huller – og fundet ingenting. Resultatet er offentliggjort i Physical Review Letters.

Hvis et kvante sort hul dannes, vil det henfalde på en måde, som vil give et karakteristisk signal i den store detektor. Ikke-resultatet viser, at såfremt kvante sorte huller findes, vil de have en masse over 5 TeV.

Når Cern til næste år genåbner LHC med mulighed for at komme op på 14 TeV i partikelsammenstødene, vil der være en ny mulighed for at enten at finde kvante sorte huller eller sætte en endnu højere nedre grænse.

Det ene eller andet resultat kan gøre det muligt at indsnævre de teoretiske modeller for kvantegravitation.

En amerikansk dommer har indefrosset alle amerikanske midler for bitcoin-børsen Mt. Gox Inc og direktøren Mark Karpeles. Det skriver amerikanske Ars Technica

I slutningen af februar gik Mt. Gox i betalingsstandsning, efter alle handler i starten af februar var stoppet – angiveligt som følge af et hackerangreb, der havde stået på gennem længere tid. De stoppede handler betød, at brugere ikke kunne trække de deponerede Bitcoins ud.

En af sagsøgerne, Graham Greene, har angiveligt tabt mere end 130.000 kroner på grund af Mt. Gox. Efter sigende skulle virksomheden have omkring 340 millioner kroner i passiver og 200 millioner kroner i aktiver.

Direktøren skulle efter sigende have sagt, at firmaet ‘tabte’ 744.408 bitcoins (svarende til omkring 2,5 milliarder kroner i nuværende kurs).

Det er blevet nye tider hos Dong Energy, som efter at have bygget fire datacentre selv nu har valgt at lade andre løse opgaver, som ikke er en del af kerneforretningen.

Energigiganten gik derfor på jagt efter en leverandør af plads i et datacenter, også kaldet co-location, fortalte Lars Lilja Granberg, teknologi-konsulent hos Dong, i et oplæg på Version2’s Datacenterkonference.

»Skulle vi bygge selv, som vi har for vane, og bruge 50-100 millioner kroner på det? Eller skulle jeg se, om det var billigere at placere det et sted? Med vores nye finansplan skal vi ikke længere eje alting selv, så jeg gik i gang med at ringe til alle de store leverandører,« fortalte Lars Lilja Granberg.

Det endte med en aftale med Nianet, som var i gang med at bygge et nyt datacenter og derfor havde plads til Dong hurtigere end konkurrenterne. Samtidigt gav det mulighed for, at Dong kunne komme med ønsker til teknikken i bygningen. For eksempel kom der netværksstik fra alle dele af selve datacentret ind til de to kontorer, hvor teknikerne kan sidde ved et bord og konfigurere uden blæserlarm i ørene.

Kend dit strømbehov eller betal for meget

I processen med at finde en ekstern datacenterleverandør for første gang var det især strømforbruget, der var svært at gennemskue for Dong, som jo også selv har masser af elproduktion.

»Vi lærte i vores udbudsproces, at det er vigtigt at være ærlig om, hvad man vil have ud og stå. Vær ærlig om strømforbrug, for det er noget, der kommer til at koste penge, hvis man bestiller for meget og ikke bruger det,« fortalte Lars Lilja Granberg.

Han havde først anslået et forbrug ud fra antallet af racks, men det førte til et alt for højt første bud på strømkravene. Ved at gennemgå alt udstyret i detaljer, kunne Dong ramme helt præcist og skrue godt ned for den del af datacenter-pakken.

»Vær helt specifik omkring de komponenter, der skal flyttes, for så ved du præcist, hvor meget strøm, der er brug for,« sagde Lars Lilja Granberg.

Det samme gælder behovet for køleeffekt.

»Sørg for at lave en rigtig god kravspecifikation, for jeres egen skyld. Det koster dyrt at gætte forkert. Man betaler et månedligt gebyr for den køleeffekt, man bestiller, og så kommer strøm oveni,« sagde han.

Hans sidste råd var at få lavet en ekstern audit af leverandøren, så man får afsløret eventuelle problemer med organisering og drift.

»Vi havde en revisor ude og tale med dem i fire timer, og fik en flot rapport. Så er man sikker på, at de har styr på deres processer,« sagde Lars Lilja Granberg.

Det nye datacenter blev nødvendigt, fordi brugen af datacentrene vokser hurtigt hos energigiganten. Samtidigt bad ledelsen om at få mere moderne fall-back-muligheder, hvis der var problemer på én lokation.

»Der var ønske om et dual-setup, aktiv-aktiv, for selvom vi har fire datacentre selv, i København og i Jylland, har vi ikke mulighed for at flytte load imellem dem,« forklarede Lars Lilja Granberg.

Dongs vokseværk i datacentret sker især på storage, hvor der i dag er fire petabyte til de omkring tusind fysiske servere.

»Behovet for storage vokser med 40 procent om året, så det stiller store krav til væksten og giver et øget pladsbehov. Diske fylder stadigvæk noget,« sagde han.

Det nye Nianet-datacenter blev præsenteret af leverandørens tekniske direktør, og her skulle ikke mangle noget – og slet ikke strøm. Energikilden i centret er to hovedtavler på hver 3200 ampere.

»Der er så meget kobber i, at vi var bange for, om det blev stjålet, da det skulle installeres. Så vi havde ekstra overvågning i den periode,« sagde Per Skovgaard Rosen fra Nianet.

Må man bruge sin egen NemID-klient, hvis man har gennemskuet protokollen og kommunikationen med NemID’s servere?

Det spørgsmål har datalogen Christian Panton stillet Nets DanID, efter at han har udviklet sin egen javascript-baserede NemID-klient, der gør det muligt at bruge NemID på enheder, hvor Java er udelukket.

Svaret fra Nets var et rungende nej. Men inden svaret nåede at tikke ind i Christians indbakke, fik Version2 svar på spørgsmålet om sagen. Nets vil ikke forholde sig til Christians Pantons sag, men kun svare generelt på spørgsmålet. Og det var hverken et ja eller et nej:

»Som svar på dit spørgsmål kan Nets ikke forhindre borgere i at udvikle deres egne login-løsninger, men Nets har en aftale med Digitaliseringsstyrelsen og bankerne om en totalleverance, hvor Nets står inde for NemID-løsningen end-to-end,« skriver Nets i et skriftligt svar til Version2.

Til gengæld kan det være, at en hjemmelavet NemID-klient går for tæt på den kode, som Nets selv har skrevet, lyder vurderingen:

»Nets ejer NemID, det vil bl.a. sige de it-komponenter, som indgår i anvendelse af løsningen. Java-appletten, som benyttes i dag og den kommende Javascript-løsning er en integreret del af NemID. Såfremt andre foretager reverse engineering af komponenterne i NemID med henblik på at udvikle en tilsvarende log-on løsning fx baseret på samme protokoller, kan det være en krænkelse af Nets’ ophavsret,« skriver firmaet.

Før en ny del af den samlede løsning kan få stemplet ’sikker’, skal den vurderes som en del af helheden, understreger Nets:

»Som ejer af den samlede NemID løsning indestår Nets DanID for sikkerheden i hele løsningen. Hvis NemID blev opdelt i delkomponenter, ville der være en række sikkerhedsmæssige forhold som skulle analyseres nærmere, ligesom spørgsmålet om fordeling af ansvar i forhold til de enkelte delkomponenter skulle fastlægges,« lyder svaret.

Sagen lukket

Efter svaret fra Nets stillede Version2 en række yderligere spørgsmål – bl.a. om hvilke patenter, Nets mente, Christian Panton kunne risikere at overtræde. Navnligt da softwarepatenter ikke er gyldige i Europa. Version2 ville også gerne vide, hvorfor Nets reagerede med juridiske advarsler som “uautoriseret indtrængen i NemID’s sikkerhedsinfrastruktur” og “nødvendige juridiske tiltag”, og om Nets betragter det som en eventuel hackersag.

Nets afviser dog at svare på flere spørgsmål og oplyser, at de betragter sagen som lukket.