Daily Archives: June 28, 2014

Apple sænker priserne efter salgs-dyk




Apples iPod falder med op til 25 procent i pris på den amerikanske Apple Store.

Inden for de næste par dage vil samme prisfald ramme den danske Apple Store og autoriserede butikker.

Det skriver Apple i en pressemeddelelse.

Sammen med den faldende pris tilføjer Apple også et fem-megapixel kamera og et udvidet farveudvalg af skinnende plastik på selskabets 16 gigabyte iPod-modeller, som ellers kun har været at finde på deres større modeller.

Prisfaldet sker efter en længere årrække af faldende salg af den ellers populære MP3-afspiller.

Tidligere var iPod’en ellers en af Apples største pengemaskiner, men de nyeste salgstal fra marts 2014 viser, at salget var faldet med 51 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Apple tjente i første kvartal af 2013 461 millioner dollar (2,5 milliarder kroner), hvilket svarer til blot en procent af Apples gigantiske 45,6 milliarder dollars (249,8 milliarder kroner) indtjening samme år.

For bare tre år siden stod iPod’en for 13 procent af Apples indtjening.

Anerkender fald i salg men fastholder iPod
Analytikere har flere gange udtrykt, at Apple burde droppe iPod’en, fordi det ikke længere er en forretning med vækst.

Langt de fleste Appleforbrugere lytter nu i stedet på deres musik på deres iPhones eller iPads.

“Jeg tror, at alle her (hos Apple red.) ved, at iPod har været en faldende forretning i et godt stykke tid,” forklarede CEO hos Apple, Tim Cook, i januar til Wall Street Journal.

Da iPod Touch kom på markedet var det af mange anset – også af daværende CEO Steve Jobs – som firmaets svar på det stigende salg af Netbooks, der havde store markedsandele for syv år siden.

Prisfaldet kommer i forlængelse af andre Apple-produkter, som også er faldet i pris.

Blandt andet faldt Apples iMac i USA med 15 procent, og to uger før det blev der skåret 100 dollar af prisen for en MacBook Air.



Posted in computer.

Ny politisk aftale en tidlig julegave til danske it-firmaer




Den danske it-branche har, sammen med andre industrier, i de seneste mange år skreget på bedre kvalificeret arbejdskraft, og det skrig er hørt hele vejen til Christiansborg.

For en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti baner fremover vejen for at få udenlandsk arbejdskraft uden for EU hurtigere til Danmark.

I alt er der 26 initiativer i reformen for international rekruttering herunder blandt andet en fasttrack-ordning, hvor en udenlandsk medarbejder kan starte i den danskboende virksomhed, lige så snart ansøgningen er afsendt.

I fasttrack-ordningen skal virksomheden samtidig leve op til en række krav, der blandt andet inkluderer en bruttoløn på minimum 375.000 kroner årligt eller uddannelsesmæssige forhold på et højt niveau.

Derudover skal de ansøgende virksomheder på fasttrack-ordningen leve op til en række krav, som eksempelvis at have minimum 20 fuldtidsansatte og være omfattet af en kollektiv overenskomst.

It-branchen siger tak for gaven
Den nye reform bliver modtaget med kyshånd af it-brancheforeningen IT-Branchen.

“Vi kan roligt sige, at denne aftale er en tidlig julegave for it-industrien, da det er et helt konkret vækstinitiativ for at få topkvalificeret arbejdskraft her til landet,” siger IT-Branchens administrerende direktør Morten Bangsgaard til Computerworld.

Han fortæller, at brancheforeningen ligger inde med tal, der viser, at en ud af fire danske it-virksomheder i dag mangler eller på længere sigt kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.

“Nu, når væksten er på vej tilbage efter finanskrisen, betyder åbningen for de udenlandske it-folk, at danske it-selskaber ikke længere behøver at sige nej til ordrer.”

Samtidig vurderer Morten Bangsgaard, at beskæftigelsesreformen med den internationale rekruttering ikke vil påvirke ledigheden blandt danske it-folk.

“Med flere kvalificerede it-folk på plads i virksomhederne er der som sagt plads til at sige ja til flere ordrer, og det vil smitte af på både virksomhedernes indtjening og danske it-folks beskæftigelse. Så vi siger tak for gaven til regeringen,” siger han.

Læs også: 
Sådan bliver du bedre til at ansætte de rigtige it-folk

Her er alle de danske it-jobs som ikke bliver besat



Posted in computer.

Vild spekulation: Er Apple i gang med at købe Disney?




It-selskabet Apple har i det foregående årti vokset i en hast, som få andre selskaber nogensinde har præsteret.

Den fyldte skattekiste hos æbleselskabet fra Silicon Valley har i tidernes løb sat gang i mange spekulationer omkring, hvordan Apple skal udvide forretningen og holde sine aktionærer glade.

Nu forudsiger det New York-baseret ventureselskab North River Ventures, at Apple vil opkøbe Disney-koncernen, som har en markedsværdi på svimlende 785 milliarder kroner.

Til sammenligning lyder Apples kassebeholdning på godt 825 milliarder kroner

Det skriver The Washington Post, som oplyser, at spekulationerne om en Apple-Disney-sammensmeltning har ligget højt på Wall Street-hajernes radar i flere år.

“Logikken er så ligetil, at handlen kunne ske i morgen,” siger Francis McInerney fra North River Ventures.

“De to selskaber har en identisk måde at tænke på komplimentære markeder. Der er intet, de gør, som konkurrerer med hinanden. Samtidig vil en aftale mellem de selskaber blive et kraftcenter,” spekulerer han, videre ifølge The Washington Post.

Derfor skal de gå sammen
Francis McInerney udsagn stammer ikke fra insider-viden fra hverken Apple eller Disney.

Derimod bygger spekulationen på hans egne analyser af selskabernes kulturer, deres fremtidsplanlægning af indtægter og virksomhedernes behov for at forblive profitable.

Blandt andet kan cloud computing bane vejen for at løse mange af Disneys udfordringer med at kunne udnytte ubegrænset computerkraft til meget få penge.

Samtidig kan en Apple-Disney-fusion for alvor kunne blive en superspiller på tv’et – en slags “Netflix på steorider”, som Francis McInerney betegner det.

Derfor bliver handlen ikke til noget
Selvom der kunne være mange fordele for begge selskaber ved sådan en aftale, er der også mange årsager til, at Apple ikke køber Disney.

For det første er gigant-handler ikke ligefrem Apples stil. Da selskabet for nyligt købte it-selskabet Beats for 17 milliarder kroner, var det selskabets største opkøb nogensinde.

For det andet er Apples pengetank placeret uden for USA, og den vil blive beskattet, hvis den bliver bragt ind i Guds eget land for at købe Disney-koncernen, hvis administrerende direktør i dag sidder i Apples bestyrelse.

Et tredje spørgsmålstegn er, om de amerikanske konkurrencemyndigheder vil godkende en storhandel mellem to af USA’s mest kendte og succesrige virksomheder.

Hverken Disney eller Apple har kommenteret på spekulationerne omkring en mulig fusion.

Læs også: 
Nu kan du få et drømmejob hos Apple – lær Siri at tale dansk



Posted in computer.

Blog: Softwarepatenter – hvorfor gider firmaer dem?





Softwarepatenter var en del af argumentationen om den europæiske patentdomstol – typisk imod, da man frygtede “amerikanske tilstande” i EU; et argument, der altid tager kegler. Fra modstanderside blev der argumenteret for, at der vil blive flere softwarepatenter i Danmark, hvis Danmark sagde ja til enhedspatentet med tilhørende fælles europæisk patentdomstol.

Tilbage i 2004 – 2005 diskuteredes det i EU-parlamentet, om softwarepatenter skulle tillades i EU. Også dengang gik debatten højt, og mange forskellige synspunkter kom på banen.

Uden at ville grave mig dybt ned i den politiske og tekniske debat om, hvad softwarepatenter skal dække, gælder det, at software kan patenteres i EPO, hvis det udgør en teknisk effekt – der er et godt indlæg herom her. Det er det, man taler om, når man i patentloven siger, at software, der alene udgør software, ikke er patenterbar. Men er der noget, der griber ind i omverden så at sige, så kan software patenteres. Af samme grund kaldes det officielt computer-implementerede opfindelser, så der lægges vægt på, at der er tale om en “almindelig” opfindelse, som tilfældigvis kræver, at en computer udfører nogle af elementerne i opfindelsen.

I USA har man haft en mere omfattende beskyttelse af software. Der kom i sidste uge fra den amerikanske højesteret endnu en tilkendegivelse af, hvad der skal til for at beskytte software i USA. I Alice-sagen siger Højesteret egentligt blot, at man ikke kan få patent på en kendt ide ved at lade den udføre af en computer. Det har ligget i kortene og i sagsbehandlingen i lang tid, men nu er der også dom for det. At dommen vil gøre det (meget) sværere at få et forretningsmetodepatent bør være klart, og der tales om at udfase disse fuldstændigt. EPO gik aldrig med på forretningsmetodepatentbølgen, som således ikke kan patenteres i Danmark. F.eks. er Amazons one-click patent aldrig blevet udstedt i EPO, ligesom også Realkredit Danmarks flexlån blev afslået (efter indsigelser).

Men hvorfor har firmaer og andre så travlt med at få patenteret software, når det er dyrt og tager lang tid, mens ophavsretten beskytter software i meget længere tid (50 eller 70 år afh. af tilhørsforhold for udvikleren)? Her er det vigtigt at se på historien.

Allerede i 1981 åbner en amerikansk dom (Diamond v. Diehr) op for, at man kan patentere software. Det sker i en sag, hvor en gummibehandlingsprocedure bliver bedre, hvis en computer overvåger de enkelte skridt (samme opfindelse vil efter sandsynlighed også være patenterbar i Europa, da der er tale om en teknisk effekt), så processen kan stoppe på det helt rigtige tidspunkt. Eller, som Højesteret skrev, brugen af et computerprogram i en opfindelse var ikke ensbetydende med, at opfindelsen ikke kunne beskyttes. Så hvis den ellers opfyldte de andre krav for patenterbarhed, kunne et patent godt udstedes, selv om et computerprogram indgik. Siden fulgte andre domme, som yderligere aflarede softwares patenterbarhed.

Det betød dog ikke, at firmaer i udpræget grad begyndte at patentere deres opfindelser indenfor software. Der var jo ophavsretten, som dækkede alle behov. Og i modsætning til patenter kom ophavsretten i samme øjeblik koden blev skrevet, dækkede meget længere tid en 20 år og var gratis.
Det var først 13 år senere, at denne opfattelse fik et skud for boven. I 1994 tabte Apple en sag mod Microsoft, som de beskyldte for at have stjålet deres brugergrænseflade (“look and feel”). Retten skrev, at Apple ikke kunne få en patentlignende beskyttelse af deres brugergrænseflade.

Som følge heraf måtte mange softwareudviklingsfirmaer gentænke deres politik for beskyttelse af software, og nu begyndte man at (forsøge at) patentere software. Side 4 her viser hoppet i antallet af udstedte patenter på software (husk, at der er typisk en 3-4 års sagsbehandlingstid fra indlevering til udstedelse af et patent). Ophavsretten duede ikke, så nu måtte man forsøge at patentere i stedet.

Som følge af domstolsafgørelserne blev det amerikanske patentkontor oversvømmet af ansøgninger om patenter på software, og kontoret var uforberedt på denne flodbølge. Medarbejderne var overbebyrdede med sager og underkvalificerede indenfor software (de kendte ikke teknikkens stade og kunne ikke læse om den i andre patentskrifter), og følgen var, at der blev udstedt en masse softwarepatenter – givetvis også patenter, der ikke skulle udstedes. Denne bølge rider til dels stadig det amerikanske system som en mare.

Tilbage i Europa var man mere forsigtig, og en teknisk effekt var fra starten et krav. Der er derfor færre patenter i Europa på software, til dels på grund af markedets mindre størrelse, den dyrere sagsbehandling og udstedelse og den mere restriktive udstedelse.

Det må dog siges, at der i dag udstedes patenter på software, som ikke burde udstedes. Det er dels en følge af dedikerede og dygtige patentagenter, travle sagsbehandlere og nogle gange slet og ret fejl. Dette kan desværre ikke undgåes, hverken indenfor software eller andetsteds. Nogle af disse fejl rettes ved indsigelser efter udstedelse, andre ved domstolene. F.eks. har den tyske domstol erklæret Apples “slide to unlock”-patent ugyldigt – der manglede en teknisk effekt (dom kun på tysk). 

Udviklingen er gået fra en meget spæd start i 1981 til meget omfattende aktiviteter indenfor området. Det skyldes ikke kun patentbeskyttelse, men også, at sektoren er vokset voldsomt, at en konsolidering finder sted, som en industri modnes (jf. mobiltelefonområdet). Der kan være mange meninger om det rigtige i det, men det er nu engang fakta.

Patenter har det med at beskytte teknologiområder, som er økonomisk interessante, og set i det lys er det uafvendeligt, at software skal kunne beskyttes. I dag i en sådan grad, at Google argumenterer for, at software ikke skal være ophavsrettbeskyttet, men alene patentbeskyttet.

Posted in computer.