Daily Archives: June 27, 2014

IDA: Greencard-regler skal strammes endnu mere

Efter langvarig kritik af den danske Greencard-ordning har et bredt flertal i Folketinget netop besluttet at stramme kravene til højtuddannede udlændinge, der søger om Greencard i Danmark. Det skete, da regeringen i går indgik den længe ventede aftale om en reform af international rekruttering, der skal gøre det lettere for virksomheder i Danmark at hente udenlandske medarbejdere til landet.

På Greencard-området skærpes kravene til sprogkundskab og pointsystemet målrettes efterspørgslen på arbejdsmarkedet, så ansøgere, der har en uddannelse inden for et område med mangel på arbejdskraft gives flere points, end det sker i dag.

Se de nyeste job på Jobfinder

Vi er også dødtrætte af de uheldige eksempler med højtuddannede, der kommer hertil og ender med at køre taxi eller gøre rent.
Morten Thiessen, formand Ansattes Råd, IDA

Reformen er et skridt i den rigtige retning, mener Morten Thiesssen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

»Vi bakker op om de stramninger, der lægges op til. Vi er også dødtrætte af de uheldige eksempler med højtuddannede, der kommer hertil og ender med at køre taxi eller gøre rent. Det har været en trussel mod ordningens legitimitet,« siger Morten Thiessen.

I januar skrev Ingeniøren, at der på blot et år, er sket en stigning på 80 procent i antallet af opholdstilladelser givet gennem Greencard-ordningen, selv om undersøgelser har vist, at kun 30 procent af greencard-indehaverne ender i job svarende til deres uddannelsesniveau.

Dengang kritiserede Morten Thiessen ordningen i skarpe vendinger. Trods opbakningen til den nuværende reform havde han dog gerne set, at der blev strammet yderligere op på indkomstkravet, så greencard-indehavere skulle dokumentere en indtægt over 315.000 kroner efter ét år i stedet for efter to år.

»Har man fået et job som f.eks. ingeniør i Danmark, burde det ikke være et problem at klemme sig gennem det nåleøje. Det ville gøre det mere klart for dem, der kom hertil, at de skal finde et job, der svarer til deres uddannelsesniveau,« fastslår Morten Thiessen.

Læs også: Trods ringe udsigt til job tildeles markant flere udlændinge Greencard

Reformen af international rekruttering er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og indeholder udover stramninger af Greencard-ordningen 26 initiativer, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at få adgang til højtkvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU.

Virksomhederne får med aftalen blandt andet mulighed for at benytte sig af en ny fast track-ordning, hvor de hurtigt kan ansætte de internationale nøglemedarbejdere og forskere, de har brug for.

Læs også: Selvfølgelig tager Greencard-indehavere ufaglært arbejde

Med til aftalen hører også en ændring af forskerskatteordningen, der indebærer lempeligere indkomstskatteforhold. Det gælder både for højtkvalificerede udenlandske nøglemedarbejdere og højtkvalificerede danskere, der efter en vis periode ude flytter hjem.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) glæder sig over reformen.

»Jeg er rigtig glad for denne reform, der grundlæggende vil styrke vores virksomheder og deres muligheder for at hente de dygtigste medarbejdere til landet. Samtidig skal der sættes en stopper for, at højtuddannede, der kommer til Danmark på et greencard, ender i jobs, der ikke svarer til deres kvalifikationer,« skriver Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

Læs også: Headhunter: Greencard-ordning er forældet

Posted in computer.

Københavns videnskabskonference: Stort men med for få nyheder

4000 forskere, studerende, journalister, policymakers mv. deltog i videnskabskonferencen ESOF 2014, der sluttede i København torsdag. 38.000 personer deltog i det sideløbende arrangement Science in the City rettet mod offentligheden.

Deltagermæssigt nåede arrangementerne således i hus i forhold til forventningerne


Udstillingsområdet ved ESOF 2014. (Foto: ESOF2014)

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen udtaler i en pressemeddelelse:

»Under ESOF 2014 har Danmark været verdens videnskabelige brændpunkt. Der er etableret nye netværk og partnerskaber, som vil præge dansk forskning og innovation fremover. Det skal vi være stolte af og udnytte, så dansk forskning når endnu bredere ud i verden«.

I forhold til almindelige konferencer dækker ESOF et stort tal af primært naturvidenskabelige forskningsdiscipliner. Det betyder, at deltagerne til de enkelte sessioner møder op med mange forskellige forudsætninger.

Flere af deltagerne gav over for Ingeniøren udtryk for, at de havde svært ved at forholde sig til, hvilket publikum de skulle adressere: Var det fagspecialister, forskere fra andre områder eller den interesserede offentlighed.

Det var også helt tydeligt ved de arrangementer og sessioner, Ingeniøren deltog i. Der var ikke mange nyheder at hente i de videnskabelige sessioner på ESOF. I flere tilfælde præsenterede forskerne flere år gamle resultater.

Det er altid interessant at høre førende forskere fremlægge deres resultater, men hvis nobelprismodtagere kun giver meget brede udlægninger af deres forskning, som lige så vel kunne være præsenteret af deres studerende, så føler man sig lidt snydt.

Amerikansk forbillede fungerer bedre

Det er nok det største problem ved en konference som ESOF. På den amerikanske forbillede AAAS-mødet, der hvert år afholdes i februar, er der langt flere videnskabelige nyheder at hente.

Alan I. Leshner, der er direktør for American Association for the Advancement of Science (AAAS), som også udgiver det videnskabelige tidsskrift Science, bekræftede over for Ingeniøren, at AAAS-møderne er mere nyhedsorienteret.

»Men vi har også haft mange år til at udvikle konceptet,« forklarede han.

Leshner havde dog kun lovord over for ESOF i København. Han deltog selv primært i sessionerne omkring forskningspolitik, og det er måske også på dette område, at en tværvidenskabelig konference som ESOF har størst berettigelse.

Tilfreds GTS-direktør

Der var godt besøg af skoleklasser og andre besøgende til gratisarrangementet Science in the City. Da Ingeniøren var forbi DTU-teltet, var der i hvert fald pænt med gæster.

Direktør Ragnar Heldt Nielsen fra GTS-institutterne var også ganske godt tilfreds med besøget i GTS-teltet, som var nabo til DTU – selv om han erkendte, at det ikke var helt simpelt at forklare skoleelever, hvordan en brændselscelle til et høreapparat virker.

Jeg havde selv fornøjelsen at overvære Fysik og Lasershow fra Lund Universitet, som var et af trækplastrene på showdelen af Science in the City.

Det svenske universitet har optrådt med og videreudviklet dette show gennem 17 år, som gennem tiderne er vist for mere end 200.000 personer i mange lande.

Mine forventninger var høje, men de blev knap nok indfriet. De grundlæggende fysikeksperimenter var i orden, men ikke decideret nyskabende i forhold til andre on-stage-fysikdemonstrationer, jeg har overværet, og deltagernes forsøg på at lave skuespil omkring forsøgene faldt noget til jorden.

Det afsluttende laser- og lysshow, hvor mere end 1000 lasere blev taget i brug var derimod helt i top.

Forskning på en isbryder

Den svenske isbryder Oden, der om sommeren fungerer som forskningsskib i Arktis, var også besøg i København som en del af Science in the City. Oden er det svenske navn for det nordiske gud, vi kalder Odin.

Danske forskere har tre gange siden 2007 været ombord på Oden på togter for at opmåle havbunden nord for Arktis med henblik på, at Kongeriget Danmark på videnskabelig basis kan gøre krav på havområdet omkring Nordpolen.

Læs også: Helge Sander: Snart kan vi gøre krav på Nordpolen

Det var også muligt for offentligheden at besøge Oden under Science in the City, men antallet af besøgende havde været stærkt begrænset, da Oden lå til kajs gemt godt væk i Nordhavnen med dårlige adgangsforhold. Oden skulle naturligvis have ligget ved Langelinie.

Oden er nu sejlet fra København med kurs mod Tromsø i Norge, hvor man skal opsamle 45 forskere. De skal udføre videnskabelige undersøgelser, der bl.a. har til hensigt at kortlægge samspillet mellem kryosfæren, kulstofkredsløbet og klimasystemer i det svensk-russisk-amerikanske forskningsprojekt Swerus-C3.

Nyt magasin fra DTU og partnere

DTU benyttede ESOF til at lancere et nyt europæisk tidsskrift Technologist i samarbejde med tre andre førende tekniske universiteter fra Eindhoven, Lausanne og München.

DTU oplyste i en pressemeddelelse, at Technologist skal være magasinet, hvor den nyeste forskning og innovation ikke alene bliver præsenteret, men også forklaret og perspektiveret.

Det synes jeg nu langt fra er tilfældet.

Mit indtryk er, at grafikerne er gået fuldstændig over gevind med brug af alle mulige effekter, der forstyrrer læsningen unødigt. Teksten får slet ikke den plads, den fortjener.

Det gør eksempelvis langt bedre i The Economist, hvis videnskabssektion er utrolig kedeligt layoutet set med en grafikers øjne, men hvis artikler er outstanding. Hos New Scientist formår man at kombinere grafik og tekst på en elegant måde.

I forhold til første nummer af Technologist foretrækker jeg langt hellere DTU’s eget danske magasin Dynamo. Bladet skal dog have mere end en enkelt mulighed for at få tag i mig. Så jeg vil også forsøge at læse artiklerne i næste nummer, med mindre grafikeren gør det helt umuligt.

Magasinet skal udkomme i en trykt version fire gange om året og findes også på nettet.

Posted in computer.

Minirobot tjekker gasledninger for lækager indefra

Forskere fra Massachusetts Institute of Technology, MIT, og King Fahd University of Petroleum and Minerals i Saudi Arabien har udviklet et robotsystem, der automatisk kan lokalisere lækager i gasledninger, både hurtigere og mere effektivt end nuværende løsninger.

Så sent som i marts i år døde tre mennesker i New York, da en lækage forårsagede en eksplosion i et højhus.

Læs også: Mindst tre døde efter gaseksplosion i New York

Normalt finder man frem til lækager ved hjælp af lyd- og vibrationstest, som kun virker i metalrør. Plastikrør spreder lyden for hurtigt. Desuden er disse løsninger meget tidskrævende og kræver høj ekspertise. Den lille robotenhed kan bevæge sig med lidt under fem km/h. Det skriver MIT på sin hjemmeside.

Robot-teknikken fra MIT er stadig på udviklingsstadiet, men vicedirektør i Dansk Gasteknisk Center Jan K. Jensen finder ideen spændende:

»Hvis der bliver et produkt ud af ideen, så er det nyt, at man kan undersøge ledninger med så lille en diameter med robot. P.t. er det en teknologi, som anvendes på de større stål-gasledninger,« siger han.


Den lille robot bliver drevet frem af en lille elmotor og afsøger røret ved at måle trykforskelle med den membran, der skubbes. (Kilde: MIT)

Finder lækager ned til 1 mm

Robotten er næsten fuldautomatisk og kan i princippet sættes ind i rørsystemet og blive derinde for evigt. Den består af to dele: En slags tromleformet membran, der kan registrere selv de mindste trykændringer, og en elmotor, der driver membranen frem.

Robotløsningen kan finde lækager på ned til 1-2 mm og kan også overføres til vand- og olieledninger.

Ud over risikoen for gaseksplosioner bidrager utætte gasrør også til den globale opvarmning. Metan, som er hovedbestanddelen i naturgas, er nemlig 25 mere potent end CO2. Utætheder i vandrør kan forårsage store og dyre skader, og olieudslip kan være fatalt for økosystemer.

Forskel på gasnet

Det amerikanske gasnet blev tidligere på året vurderet til at være meget utæt i en artikel i Science. Det danske gastnet er dog meget nyere og bedre, og Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center er også usikker på, om man vil tage teknologien til sig i Danmark:

Læs også: Piv utætte gasledninger slipper klimaskadelig metan ud i atmosfæren

»Det danske lavtryksnet består af PE-rør, og det er forholdsvis nyt. Mig bekendt er der ikke konstateret egentlige revnedannelser i gasrørene, medmindre de har været udsat for en tredjeparts påvirkning, typisk gravemaskiner og lignende – og i de tilfælde behøver man ikke inspektion indefra for at konstatere lækagen,« siger han.

»På den anden side er den løbende inspektion af ledninger fra luften og landjorden omkostningskrævende, og hvis der kommer en ny bedre og/eller billigere mulighed, så vil den selvfølgelig blive overvejet.«

Posted in computer.

Plastaffald skader havene for 70 milliarder kr.

Det verdensomspændende problem med plastaffald i havet skader hvert år havenes økosystemer for, hvad der svarer til 70 mia. kr.. Det konkluderer to rapporter, der blev fremlagt på FN’s første såkaldte miljøforsamling i Nairobi, der slutter fredag.

Samlet set skader plastaffald miljøet, og altså ikke kun havmiljøet, for 411 mia. danske kroner, konkluderer den ene af de to rapporter. Undersøgelsen fra projektet Valuing Plastic konkluderer samtidig, at omkring 30 pct. af de omkostninger skyldes udledninger af drivhusgasser ved råvareudvinding og produktion af plasten.

Derudover fremhæves plastaffald i havene og luftforurening som følge af afbrændt plast for at udgøre forholdsvist store dele af det samlede beløb.

Læs også: Biologer slår alarm: Sild og muslinger er fyldt med plastaffald

»Plastik er kommet til at spille en afgørende rolle i det moderne liv, men de miljømæssige effekter af den måde, vi bruger det på, kan ikke ignoreres. Disse rapporter viser, at det kan skabe flere grønne, økonomiske fordele, hvis man reducerer, genbruger og redesigner plastprodukter,« siger undergeneralsekretær i FN og leder af UNEP, Achim Steiner, i en pressemeddelelse.

De 70 milliarder kroner er ifølge FN sandsynligvis en væsentlig undervurdering af problemet, men det er endnu uvist, præcis hvor meget plastaffald der findes i verdenshavene.

Læs også: Usædvanlige høje mængder plastic fundet i iskerneboringer

Plast ender typisk i havet, fordi det er placeret på en åben losseplads, der er dårligt styret, fordi der kastes affald direkte i havet, eller fordi turister og fiskere mister plastgenstande i havet.

»Vores økonomier er stadig primært baseret på fossile brændsler og skjuler omkostningerne for miljø, økonomi og helbred. For eksempel i polar-egnene, hvor forskere for nylig fandt små stykker plastik fanget i havisen,« siger Achim Steiner.

Mikroplast bliver et større problem

I sin årlige rapport peger FN’s miljøagentur UNEP derudover på plastaffald i havet som et af de ti væsentligste miljøproblemer i disse år. Det samme gjorde årsrapporten i 2011, men siden da er problemet med såkaldt mikroplast vokset betragteligt, bemærker UNEP.

Agenturet kalder mikroplast i kosmetiske produkter for et nyt og hastigt voksende problem. UNEP påpeger, at hele samfund af mikrober er blevet fundet i mikroplastansamlinger i det nordlige Atlanterhav.

Læs også: Mikroplast går lige gennem rensningsanlæg

Dermed kan mikroplast facilitere transporten af skadelige mikroorganismer, patogener og algearter, ligesom plaststykkerne kan være direkte skadelige for større arter, der indtager dem.

FN opfordrer derfor blandt andet til, at virksomheder overvejer deres plastik-fodaftryk på linje med deres CO2-foadaftryk. Forbrugerne opfordres til at være opmærksomme på mikroplast i kosmetiske produkter, for eksempel ved hjælp af en app, der kan genkende produkter med mikroplast.

Posted in computer.

Rejsekort: Kravspecifikation fra 2003 tog ikke højde for skift af betalingskort

Det tager tre dage at skifte det betalingskort, man bruger til automatisk optankning på sit Rejsekort, og den besværlige proces bliver først ændret ved udgangen af året, skriver DR.

Lige nu skal man først afmelde sin gamle aftale, dernæst skal man foretage en ind- og udtjekning på en station, og først derefter kan man oprette en ny aftale. Mellem hvert trin skal man vente 24 timer.

Den møjsommelige proces er resultatet af, at der ikke blev taget højde for, at det skulle være nemt at skifte betalingskort, da Rejsekortet blev designet.

»Rejsekortet er oprindeligt kravspecificeret i 2001 og 2003, og en lang række af de ting vi ser på internettet i dag, det var jo ikke sådan, det var, hvis vi går der tilbage,« siger direktør Bjørn Wahlsten fra Rejsekort A/S til DR.

Rejsekort A/S forventer at være klar med en ny løsning til ændring af optankningsaftaler til nytår.

Posted in computer.

Sådan flyttede Facebook 20 milliarder Instagram-billeder fra Amazons sky


Facebooks datacenter i Luleå i det nordlige Sverige er ét af de datacentre, som Facebook benytter til at køre det store sociale netværk. Foto: Facebook

Det sociale netværk Instagram med fokus på deling af mobilfotos blev som mange andre iværksætterprojekter søsat på Amazons cloud computing-platform EC2. Det gav udfordringer for Facebook, da selskabet købte Instagram og ville flytte tjenesten til Facebooks egne datacentre, skriver Wired.

Facebook driver en række store datacentre rundt om i verden, men Instagram kørte hos Amazon AWS, som både bruges af små startups og store teknologigiganter, men Facebook ønskede altså at få Instagram ind i sine egne datacentre.

Det indebar en omfattende flytteproces, hvis det skulle ske, uden 200 millioner brugere opdagede, at tjenesten var i færd med at blive flyttet sammen med 20 milliarder fotos.

Første trin var at oprette en kopi i Facebooks datacenter af den softwareplatform, Instagram kørte på, så datacentret var klar til at modtage Instagram. Men dernæst skulle Instagram flyttes fra Amazons EC2 til Amazons VPC.

Det var nødvendigt, fordi EC2 ikke gav mulighed for at konfigurere den netværksopsætning, der skulle til for at flytte tjenesten og de tilhørende data. Instagram blev stiftet, før Amazon lancerede VPC, men det var et ekstra skridt, holdet bag flytningen gerne ville have undgået.

»Hvis jeg skulle starte en ny tjeneste eller virksomhed i dag, så ville jeg helt sikkert bare starte på VPC,« siger Instagram-stifter Mike Krieger til Wired.

Flytningen mellem tjenesterne skete ved hjælp af værktøjet Chef, som kan bruges til at automatisere flytning af data og konfiguration af systemer.

Hele processen med først at flytte fra EC2 til VPC og dernæst til Facebooks datacenter tog ét år at forberede, og selve flytningen blev gennemført i april. Ifølge Facebook har det betydet, at Instagram nu kan køre på en tredjedel af det antal servere, der før skulle til hos Amazon.

Instagram-tjenesten har også fået mulighed for at udnytte nogle af de værktøjer til analyse og spambekæmpelse, som Facebook har udviklet, men derudover deler de to tjenester blot kvadratmeter i datacentret og ikke data, oplyser Mike Krieger til Wired.

Posted in computer.

Ugens nye it-jobs på Version2

Der er noget for både de nyuddannede og de erfarne udviklere blandt denne uges nye jobopslag på Version2.

Posted in computer.

Blog: Øresund deler SaaS-modenheden i to verdener

En del af mine arbejdstimer går med at rejse til Sverige og Norge. I Sverige ligger vores nordiske hovedkontor, og den norske afdeling hører mit ansvarsområde. Når jeg besøger vores søsterlande, bliver jeg ofte mindet om, hvor forskellige vi i grunden er.

Mulighederne for at købe it-systemer, telefoni og kommunikationstjenester – som eksempelvis Microsoft Lync eller Google Enterprise – i stedet for at have egne systemer er mange, og mulighederne har eksisteret i mange år – længe før nogen begyndte at kalde det ”Skyen”.

Og få it-chefer vil nok ikke stille sig uforstående på bagbenene, når jeg siger, at næsten alle vores systemer og løsninger i den meget nære fremtid vil blive købt som en service, som Software-as- a-Service.

Med fare for at puste til de forkerte nationale fædrelandsfølelser så slår det mig, hvor meget mere udbredt netop SaaS er her i Danmark, hvis vi sammenligner os med Sverige og Norge. I Danmark er SaaS langt mere normalt, end det er en afvigelse fra normen.

I Sverige får jeg den tanke, at it-cheferne er meget mere tøvende. For ikke at nævne i Norge, hvor interessen knapt er vågnet op – her vil man langt hellere foretrække at have sin egen server med selvudviklede systemer tilknyttet.

Fokus på erhvervslivet

Min personlige mening, og nu tillader jeg mig fortsat at generalisere en smule, er, at it-chefer i Danmark har mere fokus på selve forretningen end på de værktøjer og løsninger, der skaber forudsætningerne. At købe en service er hurtigt og nemt, men sjældent så fleksibelt som at have sit eget skræddersyede system.

Men her synes pragmatismen at herske i Danmark. Hvis en løsning ikke helt understøtter, måden man arbejder på, ja så er vi her i Danmark tilbøjelige til at tilpasse vores måde at arbejde på til systemet.

På den måde køber vi os en enkel og omkostningseffektiv løsning, som betyder, at vi hurtigt kan komme i gang med det, det hele handler om – at drive og vækste vores forretning modsat at sidde i konsensusgrupper og polere på specifikationerne.

Korrekt – eller hvad er dine tværnordiske erfaringer?

Posted in computer.

46 procent af danskerne går på nettet fra mobilen hver dag

Næsten hver anden dansker vil på en typisk dag bruge sin telefon til at tjekke e-mails, læse nyheder på nettet, ordne bankforretninger eller på anden vis bruge telefonen som adgangsvej til internettet. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som har spurgt danskere i alderen 16 til 89 år om deres mobile internetbrug.

Og sammenlignet med situationen for to år siden, er der sket en markant udvikling. Dengang var det 29 procent af den voksne befolkning, som dagligt gik på nettet fra telefonen, mens det i dag er 46 procent.

Tallene viser en tydelig forskel på unge og ældre, med en i dag klar sammenhæng mellem alder og brug af internet på mobilen. Blandt de 16-24-årige er det næsten fire ud af fem, som dagligt bruger telefonen sådan, mens det blandt de ældste danskere, mellem 75 og 89 år, kun er tre procent.


Foto: Dansk Statistik

Omvendt er det også blandt de mere gråhårede danskere, at den største udvikling er sket i løbet af de sidste to år. Hvor det for eksempel kun var 12 procent af de 55-64-årige, som for to år siden dagligt gik på nettet fra telefonen, er andelen i dag steget til 30 procent.

Undersøgelsen viser også, at telefonen i dag bliver brugt til meget de samme opgaver som den klassiske pc. Den mest tydelige undtagelse er netbank, som 80 procent af de voksne danskere bruger via traditionel computer, mens det er 30 procent, som går i banken fra deres mobil. Bemærk i øvrigt, at tallet her dækker brug gennem tre måneder, mens de tidligere tal handlede om daglig brug.

Undersøgelsen er baseret på 5.457 besvarelser fra tilfældigt udvalgte danskere.

Posted in computer.

Rejsekort: Kravspecifikation fra 2003 tog ikke højde for at skulle skifte betalingskort

Det tager tre dage at skifte det betalingskort, man bruger til automatisk optankning på sit Rejsekort, og den besværlige proces bliver først ændret ved udgangen af året, skriver DR.

Lige nu skal man først afmelde sin gamle aftale, dernæst skal man foretage en ind- og udtjekning på en station, og først derefter kan man oprette en ny aftale. Mellem hvert trin skal man vente 24 timer.

Den møjsommelige proces er resultatet af, at der ikke blev taget højde for, at det skulle være nemt at skifte betalingskort, da Rejsekortet blev designet.

»Rejsekortet er oprindeligt kravspecificeret i 2001 og 2003, og en lang række af de ting vi ser på internettet i dag, det var jo ikke sådan, det var, hvis vi går der tilbage,« siger direktør Bjørn Wahlsten fra Rejsekort A/S til DR.

Rejsekort A/S forventer at være klar med en ny løsning til ændring af optankningsaftaler til nytår.

Posted in computer.