Daily Archives: June 12, 2014

Her er Danmarks dygtigste it-chef: Årets CIO 2014



Jens Hartmann, Årets CIO 2013.

Mikael Munck, Årets CIO 2012.

Torben Bonde, Årets CIO 2011.

Michael Moesgaard, Årets CIO 2010.

Michael S. Hansen, Årets CIO 2009.

Niels Molzen, Årets CIO 2008.

Kenneth Egelund Schmidt, Årets CIO 2007.

Lars Mathiesen, Årets CIO 2006.


Danmarks dygtigste it-chef hedder Claus Hagen Nielsen.

Cowis CIO er netop blevet kåret til Årets CIO 2014 ved et eksklusivt arrangement for 60 særligt indbudte danske it-topchefer på Kokkedal Slot nord for København.

Han har vundet titlen i skarp konkurrence med Danmarks øvrige fire bedste it-chefer netop nu.

Dem kan du læse mere om her: Her er Danmarks fem bedste it-chefer – og deres vinderprojekter

Noget særligt til for at vinde
“Der skal noget særligt til for at blive nomineret og for at vinde,” sagde Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen, til Årets CIO 2014.

Juryen – der blandt andre har talt sidste års vinder af Årets CIO, Jens Hartmann fra Grundfos – har lagt vægt på fem essentielle ting i udvælgelsen af vinderen.

Han har:

- taget et grundlæggende opgør med sin teknologi-arv, da der ikke er plads til genveje og løsninger, hvor man skubber problemerne foran sig.

- flyttet organisationen fra det sted, hvor it var noget besværligt, der skulle outsources, til et sted, hvor der er taget styring på it og it-investeringerne og hvor it taler samme sprog som forretningen.

- været instrumentel i at rive siloerne i forretningen ned.

- fokus på processer, der kan understøtte forretningen og sætte kunderne i centrum.

Taget hånd om det hele
“Claus Hagen Nielsen er Årets CIO 2014, fordi han er alle disse fem ting og mere til. Hos Claus Hagen Nielsen er der teknologigæld, som alle andre steder, men der er taget hånd om den, og der er en plan. Det er Claus Hagen Nielsen, der har styringen over it i hele COWI – globalt. Under Claus Hagen Nielsens ledelse er hele organisationen gået fra silotænkning til holistisk topledelse, og ikke mindst har Claus Hagen Nielsen med sin ledelse formået at løftet COWI’s interne processer og bundlinje,” lyder det i begrundelsen.

Du kan læse stort interview med Claus Hagen Nielsen her: Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP.

Computerworld, Dansk IT og IDC har kåret Årets CIO siden 2006.

Du kan læse mere om vinderne af den prestigefyldte titel gennem årene og se deres vinderprojekter herunder:

Jens Hartmann, Årets CIO 2013.

Mikael Munck, Årets CIO 2012.

Torben Bonde, Årets CIO 2011.

Michael Moesgaard, Årets CIO 2010.

Michael S. Hansen, Årets CIO 2009.

Niels Molzen, Årets CIO 2008.

Kenneth Egelund Schmidt, Årets CIO 2007.

Lars Mathiesen, Årets CIO 2006.



Posted in computer.

Farvel til dyrt kabel-tv – goddag til tre (næsten) perfekte apps



Sne på skærmen – hvad gør vi så?


Stuealteret har længe talt til mig på den der bebrejdende måde, som egentlig er fair nok:

Hvorfor skal jeg blive ved med at sende alt det bras, du alligevel ikke gider se?

Alle disse kanaler, du alligevel aldrig klikker ind på? Reklamerne, der afbryder filmene i ét væk. Studieværterne, der taler mere om sig selv end om det emne, de egentlig skulle præsentere?

Men sådan har det været i alt for mange år, og jeg har i dovenskabens hellige navn undladt at gøre noget ved de alt for mange og alt for ringe tv-kanaler.

Og det har været dyrt. Alt for dyrt.

For mellempakker og fuldpakker – ja, selv grundpakker – koster knaster.

Sidst jeg dristede mig til at nærstudere betalingsoversigten, lød den månedlige udgift til et stort dansk kabel-tv-selskab med et grønt logo og et navn på seks bogstaver på 406,92 kroner.

Ganger man det op til den periode på syv år, hvor jeg har været koblet op til den pågældende pakke, har jeg dermed betalt 34.181 kroner til leverandøren.

Og det er jo langt fra den eneste faste udgift, der er forbundet med at eje et fjernsyn.

Den årlige medielicens, som alle danske husstande i praksis er tvunget til at betale, koster 2.436 kroner om året.


Ny bolig gav flimmer på skærmen
Men så skete der for nylig noget:

Lejligheden i byen blev solgt, parcelhuset i forstaden blev købt, og pludselig sad jeg der foran den selv samme flimmerkasse og var ikke stand til at se andet end … ja, flimmer.

For der er ingen antenne på loftet eller taget, kun et stik i væggen til kabel-tv. Som ny husejer kræver det derfor et aktivt tilvalg af en månedlig udgift for at få adgang til kanalerne.

Det satte tankerne i gang, for kabel-tv og antenneforeninger har jo aldrig været målet i sig selv; det har været det middel, der kunne sikre mig adgang til det indhold, jeg gerne ville se.

Men indholdet – filmene, sportsbegivenhederne, serierne – klæber ikke længere til kabel-tv-leverandøren, men i mindst lige så høj grad til forskellige nettjenester.

Det har jeg for så vidt vidst længe, men nogle gange skal man bare have et venligt skub for at reagere på det åbenlyse: At kabel-tv som koncept snart er stendødt.

Sådan ser min tv-løsning ud nu
Herunder finder du min tv-løsning, som den ser ud her ved starten af sommeren 2014.

Den vil dog helt sikkert ændre sig i de kommende år, for hele ideen med at sige farvel til kabel-tv er at opnå et mere fleksibelt setup – og at spare penge.



1. ingrediens: Apple TV
Apples lille tv-boks har efterhånden været nogle år på markedet, og faktisk har jeg haft min stående ved siden af fjernsynet i flere år uden at bruge den specielt meget.

Men nu, hvor forbindelsen til kabel-tv-pakken med de alt for mange og alt for ringe kanaler er væk, giver Apple TV pludselig rigtig god mening.

Det skyldes to ting:

For det første kan den lille boks trådløst vise, hvad en app afspiller på en iPhone eller iPad. Den del er vigtig, eftersom der findes langt flere apps til iOS, end der gør til Apple TV, hvor der kun er åbnet op for ganske få tjenester fra Apples side.

For det andet indeholder Apple TV i dag to velintegrerede tjenester, som jeg holder af at bruge – Netflix og Film via iTunes Store.



2. ingrediens: Netflix
Det bringer mig frem til Netflix og de 79 kroner om måneden, som det koster at have adgang til den tjeneste.

Det er efter min mening en yderst fornuftig pris, fordi Netflix giver adgang til et pænt udvalg af film, glimrende serier og alle de tegnefilm, som familiens yngste skal have lov til at se.

Og apropros familien er Netflix rigtig god til at håndtere flere forskellige typer af brugere, så den tilpasser indholdet, alt efter hvem der sidder ved skærmen.

Med et abonnement til Netflix er der fri adgang til alt det gode indhold via både Apple TV, computeren, tablet-pc’en og smartphonen.

Og nej, Netflix indeholder langt fra alle film og slet ikke de nyeste, der stadig lugter af biograf, men det er her, iTunes Store kommer ind i billedet.

Når jeg en sjælden gang (og det er meget sjældent) ikke kan finde noget på Netflix, jeg gider se, kan der for et beskedent beløb lejes en film på iTunes via Apple TV.

Behovet er som sagt ikke stort, og derfor er udgiften det heller ikke – men det er rart at have muligheden.



3. ingrediens: DR TV
DR har hidtil haft en browserbaseret video-løsning, DR NU, der gav adgang til de efterhånden mange kanaler og programmer, som vi betaler for via licensen.

For få uger siden lancerede mediemastodonten så app’en DR TV, der gør det samme som DR NU, bare langt bedre.

Med DR-app’en ved hånden har man adgang til både direkte tv, arkivet med gamle udsendelser, program-oversigten og en god søgefunktion.

DR har sågar lavet et særligt børne-ikon ala Netflix, så ungerne nemt kan finde frem til Ramasjang og Ultra.

Det hele er sat sammen i et overbevisende design – og indholdet lader sig uden dikkedarer streame til Apple TV, hvor der jo (desværre) ikke er en indbygget DR-app.

I det hele taget virker det, som om der er blevet tænkt grundigt over både det tekniske setup og designet af app’en hos DR, for streamingen er i en høj kvalitet, lider ikke af buffer-ventetider og er stabil på Netflix-niveau.



4. ingrediens: TV 2 Play
TV 2 Play er efter min mening den svageste af de tre tjenester, jeg her remser op – men også denne ingrediens tjener et formål i min tv-menu anno 2014.

TV 2 sender nemlig både VM-fodbold og Tour de France her hen over sommeren, og alene de to ting er nok til, at det giver rigtig god mening at betale 39 kroner om måneden for at kunne live-streame hovedkanalen.

Flere ting fungerer dog ikke helt optimalt med TV 2′s løsning.

For det første kan jeg ikke få lov til at sende signalet videre til mit Apple TV, som det lader sig gøre med DR TV. Man får beskeden:

Af rettighedsmæssige årsager afspilles kun audio via AirPlay.

Det gælder tilsyneladende alt indhold fra TV 2 – og altså også eksempelvis Nyhederne, som man jo ellers skulle tro, at tv-stationen selv havde de fulde rettigheder til?

Derfor må jeg så se VM-fodbold på tablet-pc’en eller den bærbare computer. Det går såmænd også nok, selv om fjernsynsskærmen nu engang er sjovere at se Messis tryllerier på.

Det andet irritationsmoment er, at TV 2 Play-app’en insisterer på at vise mig regionalnyheder fra Fyn, selv om jeg bor på Sjælland.

Jeg har intet imod Fyn – har selv boet der i mere end 20 år – men det burde være en relativ smal sag at se, at jeg sidder på en netforbindelse et andet sted i landet og derfor formentlig ønsker regionalnyhederne derfra.

(Opdatering: En læser gør opmærksom på, at man rent faktisk godt kan indstille, hvilken region man ønsker at se nyheder fra, men det er altså ikke noget, app’en selv kan regne ud.)

Det tredje og værste problem er, at streamingen til tider hakker, og at jeg også flere gange har oplevet, at forbindelsen simpelhen ryger sig en tur. Ikke godt nok, TV2.



Slut med kabel-tv
Den centrale pointe her er dog ikke, at TV 2 Play har nogle få mangler, men snarere at jeg nu har sagt farvel til den faste månedlige udgift til leverandøren af kabel-tv på 406,92 kroner.

I stedet lyder den månedlige udgift nu på 79 kroner til Netflix og 39 kroner til TV 2 Play, hvilket giver en samlet udgift på 118 kroner.

Lad os dertil antage, at jeg har et årligt forbrug på Apple TV-filmlejning på 500 kroner, hvilket i mit tilfælde nok er højt sat.

Over en syvårig periode vil den nye måde at få tv-indhold på rundt regnet føre til en besparelse på 20.769 kroner.

Til gengæld slipper jeg for alle de ligegyldige talkshows og reklameblokkene og får i stedet adgang til serier og film, som jeg kan se, når og hvordan jeg har lyst – og det samme gode indhold fra DR og TV 2, som jeg hele tiden har haft.

Det virkelig smarte er dog, at de to abonnementer hos Netflix og TV 2 er nemme at opsige, når der dukker noget bedre op – om det så er Viaplay, HBO, Eurosport, Google eller Amazon.

Hvad gør du?
Jeg vil ikke påstå, at den beskrevne tv-løsning er perfekt på alle områder, for den indeholder også begrænsninger: Eksempelvis i forhold til TV 2 Play.

Men løsningen er i hvert fald en hel del billigere og meget mere fleksibel end den gamle kabel-tv-pakke.

Det er naturligvis forskelligt fra husstand til husstand, hvilke muligheder og ønsker man har.

I forhold til mit regnestykke hører det med til historien, at jeg har arbejdsgiverbetalt internet og mobiltelefon, hvorfor det ikke giver mening at vælge en alt-i-én/bundled-løsning fra en af spillerne på markedet.

Det er heller ikke alle, der er til Apple, men så findes der heldigvis andre løsninger på markedet, blandt andet er Chromecast en billig mulighed.   

Jeg er meget interesseret i at høre om dit eget tv-setup her i 2014 og fremadrettet. Skriv om dine erfaringer i debatten.

Og husk nu at nyde det gode vejr også!

Læs også:

Kassettebånd, cd’er og mp3-filer er døde: Hvad bliver det næste?

Posted in computer.

Superprojekt: HP vil genopfinde computeren



HP har sparket gang i et ambitiøst projekt, hvis mål at genopfinde den grundlægge arkitektur i computere. Servere er tilsyneladende det primære mål, men HP arbejder også på en Android-version, som vil kunne føre til smartphones med 100 TB lagerplads. Det er mere end 1.000 gange den lagerplads, en iPhone 5S har i dag.

Den nye arkitektur, kaldet “The Machine”, er baseret på en ny type hukommelse – memristors – og en ny teknologi, som bruger lysledere til at flytte data rundt. Det skriver Computerworlds internationale nyhedstjeneste.

Det er stadig et forskningsprojekt i HP’s laboratorier, og det er ikke sikkert, at The Machine nogensinde kommer ud af laboratoriet. Men HP har kastet mange ressourcer i projektet – op imod tre fjerdedele af selskabets forskere arbejder tilsyneladende på det. Estimatet lyder på, at projektet kan være klar til præsentation om måske tre år.

HP mener, at den nuværende computer-arkitektur – som vi bruger i smartphones, pc’er og næsten alle andre typer computere – ikke kan holde trit med det ekspanderende behov for databehandling og lagring. 

Så for to år siden gik selskabet i gang med at genoverveje computer-arkitekturen helt fra bunden. Det fortalte selskabets CTO, Martin Fink, på en HP-konference i Las Vegas.

Et centralt mål for maskinen er at erstatte de forskellige lagringsteknologier, som bruges i dag, med en enkelt “universel hukommelse”, som består af memristors. Det er en ny type hukommelse, som stadig er på forskningsstadiet og bruger ioner i stedet for elektroner.

“I dag flytter alle vores enheder – fra telefon til supercomputer – konstant oplysninger mellem tre lag af hukommelse: hvad der er brug lige nu (SRAM), hvad der vil være behov for meget snart (DRAM) og hvad der kan være behov for senere (opbevaring),” siger Martin Fink.

“Memristors vil være hurtige og billige nok til at spille både ‘snart” og “senere” roller på én gang,” sagde HP-chefen. Og han tilføjede:

“Vi ønsker at du skal være i stand til at gemme hele dit liv, 100 terabytes, på din smartphone.”

HP vil også designe nye applikationsspecifikke processorer til den nye arkitektur. De skal ved hjælp af lys kunne flytte data rundt med op til 6 TB pr. sekund. Der bliver også behov for nye operativsystemer. HP opbygger et operativsystem fra bunden, men vil også udvikle versioner baseret på Linux og Android.

Læs også:

Arh, hvad? Har en computer virkelig bestået Turing-testen?



Posted in computer.

Dansk cyber-sherif indrømmer: Ja, vi planter malware





Troels Ørting (tv) håber på, at der meget snart bliver stablet et verdensomspændende politisamarbejde på benene. “Vi har ikke noget alternativ,” siger han til Computerworld. På billedet er han i samtale med i direktør fra antivirus-selskabet Eset, Andrew Lee (th.) fra sikkerhedskonferencen CCCC14. Foto: Mads Elkær


Politi i hele Europa – herunder Danmark – planter malware til data-indsamling af mistænktes online-aktiviteter.

Det fortæller tidligere operationel PET-chef og nuværende cyber-sherif hos Europol Troels Ørting, mens han taler til godt 200 delegerede på CSIS’ og PWC’s sikkerhedskonference CCCC14, der finder sted i Hellerup nord for København.

“Ja, vi bruger malware. Vi er dog ikke en efterretningstjeneste, og derfor indsamler vi ikke alt til en stor høstak. Vi indsamler kun hos mistænkte, ellers kan vi simpelthen ikke fordøje al den information,” siger Troels Ørting til de 200 sikkerhedsfolk på konferencen.

Computerworld spørger efterfølgende Troels Ørting om, hvilke informationer der indsamles. Han forklarer, ganske overordnet, at det drejer sig om bevismateriale uden at komme det nærmere.

På spørgsmålet om, hvordan denne malware bliver installeret på de mistænktes computere, lyder svaret.

“Det kan jeg jo ikke afsløre.”

Derfor vokset it-kriminaliteten
Troels Ørting er ellers ikke en mand af få ord.

I et hæsblæsende og ganske underholdende foredrag fortæller han, at internet-kriminaliteten ser ud til at stige kraftigt i de kommende år, når vi går fra det nutidige antal på 2,7 milliarder online-folk til fire milliarder inden 2017.

Samtidig vil antallet af online-forbundne enheder stige fra de nuværende 8 milliarder i dag til 24 milliarder om tre år.

Troels Ørting anslår, at omkring en til tre procent af en population er kriminelle, hvilket ifølge lidt hurtig hovedregning vil betyde, at der vil være op mod 100 millioner it-kriminelle på verdensplan inden for en periode på tre år.

Og netop de it-kriminelles internationale ophav er en af de allerstørste udfordringer for alverdens politistyrker.

“Ingen lande kan bekæmpe grænseoverskridende cyberkrimininalitet alene – ikke engang USA,” siger Troels Ørting til forsamlingen.

Et internationalt problem
Han ærgrer sig derfor over, at det endnu ikke er lykkedes at sammensætte en slagkraftig, international politistyrke.

Ikke mindst fordi omfanget og de mange led i it-kriminalitet har overrasket ham, siden han satte sig til rette som chef for European Cyber Crime Centre i starten af 2013.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Had og usandheder florerer på nye hemmeligheds-apps





Yik Yak har endnu kun begrænset udbredelse i Danmark, og som billedet afslører, så vil du derfor mange steder ikke kunne få nogen resultater, når du åbner appen.


Ofte virker det, som om sociale medier mest af alt handler om selviscenesættelse. En slags ekshibitionisme, hvor vi på eksempelvis Facebook og Instagram giver andre folk mulighed for at beundre vores perfekte liv.

Men i mange tilfælde er det i den sladder, som rumsterer under overfladen, at de saftigste historier befinder sig. 

Det er måske derfor, at vi nu ser en tendens, hvor flere og flere sociale medier bygger på anonymitet. Det er eksempelvis apps som Secret – Speak Freely, Yik Yak og Whisper, der i løbet af den seneste tid både har opnået stor popularitet og skabt voldsom ravage. 

Secret, som vi tidligere har omtalt, har været kilde til både sande og mere tvivlsomme rygter fra amerikanske virksomheder som Google, Nike og Apple. 

Mens Yik Yak, der er populær blandt amerikanske unge, har skabt problemer på især amerikanske high schools. Yik Yak er en app, der minder om Twitter. Dog med den forskel, at den er anonym og lokationsbaseret. 

Det vil sige, at når du åbner Yik Yak, bliver du præsenteret for en oversigt over en lang række anonyme beskeder, der er skrevet inden for en radius af 1,5 miles (svarende til knap 2,4 km).

Skabte panik på skole
For få måneder siden bragte det amerikanske magasin New York Magazine et essay skrevet af en high school-elev ved navn Will Haskell. Her fortæller han, hvordan Yik Yak skabte panik på hans skole, der ellers er en pæn og velanset skole i den velhavende kystby Westport, Connecticut, knap 80 kilometer nord for New York City. 

På Yik Yak blev skolen oversvømmet af modbydelige og ondskabsfulde beskeder om elever såvel som lærere. Mange af beskederne var racistiske, homofobiske og anti-semitiske, og i ly af anonymiteten var alle uanset deres sociale status pludseligt potentielle ofre. Hverken skoleinspektøren eller de mest populære elever gik fri.

Gennem de seneste år har vi set flere og flere af disse typer sager om mobning på nettet, men selvom vi ofte kan få et andet indtryk i medierne, er det ikke nettet eller de mange nye apps, der skaber mobningen. Det fortæller Jakob Linaa Jensen, der er ph.d. og lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Han har forsket i mobning og debatkultur på internettet, og han mener, at sociale medier blot er med til at forstærke og facilitere en adfærd, som altid har eksisteret

“Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende både online og offline, men vores sociale relationer får ofte et ekstra ‘spin’ på nettet. Her bliver der skabt nye fællesskaber, hvor det er lettere at mobbe, og hvor effekten af mobningen ofte bliver forstærket, fordi den bliver synlig for langt flere og ofte er sværere at fjerne igen. Og nye medier, der tilbyder muligheden for, at folk kan stå frem uden navns nævnelse, tilføjer jo endnu en dimension, der uden tvivl kan friste svage sjæle,” siger Jakob Linaa Jensen til Computerworld.

Kan smadre folks omdømme
I den amerikanske high school-elev Will Haskells essay i New York Magazine kommer et lignende synspunkt frem.

Her fortæller han, hvordan Yik Yak pludselig gav alle på skolen nye muligheder for at reagere på de fjendskaber, der i forvejen lå og ulmede under overfladen.  

“Yik Yak gav alle en mulighed for at angribe deres fjender, afsløre hemmeligheder eller opfinde løgne for at smadre folks omdømme. Du behøvede ikke at have internet-popularitet for at blive hørt. Du behøvede blot at være inden for en radius af 1,5 miles.”

Der har været lignende sager på skoler i blandt andet Chicago, og i Boston brugte en elev Yik Yak til at komme med bombetrusler mod sin skole.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

Microsoft efter audit-kritik: Vores kunder skal jo være korrekt licensierede




“Som softwareleverandør har vi en naturlig interesse i, at vores kunder er korrekt licensierede.”

Sådan lyder det fra Microsoft, efter at it-konsulenten Jan Øberg forleden lancerede foreningen Itamorg, der har til formål at samle virksomheder i samlet front mod softwareleverandørernes licens-audits.

Jan Øberg mener, at software-leverandørerne er dygtige til at få overtaget på området, fordi reglerne er så komplekse, at mange virksomheder reelt er chanceløse og helt i audit-folkenes magt, når først en audit går i gang.

Tidligere har Apotekerforeningens it-chef, Niels Braae, fortalt til Computerworld, at det ikke er ‘rimeligt at forlange, at fornuftige mennesker skal kunne sætte sig ind i det her. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.”

Det kan du læse mere om her.

Microsoft: Ingen er bevidst underlicensieret
Microsoft, der bliver nævnt som en af de softwareleverandører, der ofte står bag licens-audits, skriver i en mail til Computerworld, som kommunikationsdirektør Anders Adelhorst har fremsendt på vegne af Microsofts compliance-ansvarlige i Danmark, Christiane Rønnow Jensen, at området er ‘komplekst.’

Det skyldes ifølge Christiane Rønnow Jensen, at licens-reglerne skal ‘understøtte komplekse miljøer ude hos kunderne.”

“Vores licensmodel bygger på tillid, og det er vores erfaring, at ingen kunder er bevidst underlicensieret. Derfor har vi en løbende dialog med vores kunder om fordelen ved software asset management, der rækker langt videre end blot license compliance,” skriver Christiane Rønnow Jensen.

Microsoft ønsker ikke at stille op til mundtligt interview om sagen.

Computerworld ville ellers gerne have spurgt Microsoft om, hvor meget selskabet tjener på audits, hvor ofte en audit ender med en regning til kunden, om Jan Øberg har ret i sin kritik, hvor mange sider selskabets licens-betingelser fylder samt om, hvordan man som virksomhed kan undgå at blive knaldet til en audit.

Fyldt med hemmelighedskræmmeri
Microsofts uvillighed til at stille op til interview om selskabets audits understreger, at audits er et område fyldt med hemmelighedskræmmeri og diskretion i it-branchen.

Det skyldes ikke mindst, at mange virksomheder ifølge Computerworlds oplysninger frygter, at de kan blive præsenteret for en ny audit og en ny regning, hvis de er for åbenmundede i deres kritik af de software-leverandører, som de er afhængige af.

Samtidig kræver softwareleverandørerne ifølge kritikken, at virksomhederne underskriver fortrolighedserklæringer i forbindelse med licens-audits, hvilket gør, at de ikke vil fortælle noget om dem.

Du kan læse mere om det stærkt hemmelighedsfyldte område her: Jagten på de danske it-licenser er gået ind.

Læs også:

Tre simple råd: Sådan sparer du kassen på dummebøder til licens-politiet

Danskere blæser til kamp mod licens-audits: Sådan får vi prisen ned.



Posted in computer.

Av-av: Intel taber retssag og skal af med 8 milliarder kroner



Intel skal til lommerne og finde 8 milliarder kroner, efter at selskabet torsdag tabte en appelsag ved EU-domstolen.

I 2009 afgjorde EU-kommissionen, at selskabet havde misbrugt sin dominerende position på markedet, og takserede det til en bøde på godt én milliard euro.

Intel havde tilbudt rabat til kunder til virksomheder, som så helt bort fra konkurrerende chips fra AMD. Det var konkurrenceforvridende, fastslog kommissionen, eftersom Intel på det tidspunkt havde næsten 82 procent af chip-markedet.

Intel gav rabatter til pc-producenterne Dell, Lenovo, HP og NEC – og tilbød samtidig rabat til Europas største it-kæde, Media Markt, hvis kæden droppede alle computere med AMD-chips og kun solgte maskiner med Intel-chips.

Intel har nu to måneder til at anke afgørelsen.



Posted in computer.

TDC i storoffensiv: Vil kapre mobil-kunder med disse tjenester




Telmore Play er navnet på et nyt abonnement fra det TDC-ejede Telmore.

Tilbuddet går på, at man for 249 kroner om måneden ikke bare får fri tale og sms, adgang til 4G-netværket og fem gigabyte data – men også digitale indholdstjenester som TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger.

Mens der ikke er noget nyt i at forsøge at kapre og fastholde kunder ved at bundle produkter på den måde, er det interessant, at Telmore-løsningen indeholder så mange digitale tjenester, og at prisen er holdt nede på 249 kroner.

Dermed kan det være en interessant løsning for forbrugere, der ønsker abonnement til mere end én digital tjeneste og i forvejen også betaler for et mobilabonnement.

TDC’s bagvedliggende plan er naturligvis også, at kunderne dermed bliver mere loyale over for Telmore som mobilselskab, fordi det ikke bare er selskabet, men også alle tjenesterne, man får adgang til med den månedlige betaling.

“Når folk bruger de tjenester, der er med i deres abonnementer, bliver de glade og loyale kunder, der bliver ambassadører for deres produkt,” siger Johan Kirstein Brammer, der er direktør for Privat-divisionen hos TDC, til Ritzau Finans.

Analytiker tror på konceptet
Teleanalytiker hos Sydbank Morten Imsgard skriver i en analyse af lanceringen, at TDC med det nye abonnement rammer konkurrenterne, hvor det gør mest ondt ved at tilbyde en stor mængde indholdstjenester til en attraktiv pris.

“Efter vores vurdering får konkurrenterne meget svært ved at lancere tilsvarende abonnementer til samme attraktive pris,” lyder vurderingen.

“Telmores standardabonnement med fri tale, fri sms/mms og 5 GB data koster 169 kroner, og lignende abonnementer fra konkurrenterne ligger i prisniveauet 139-199 kroner per måned. Dermed kan kunderne få adgang til Telmores indholdspakke for 50-110 kroner per måned.”

“Det er efter vores vurdering et meget attraktivt tilbud, som helt sikkert vil være med til at vende den negative udvikling i TDC’s mobiltelefonikundebase,” lyder det videre fra analytikeren fra Sydbank.



Posted in computer.

Tre simple råd: Sådan sparer du kassen på ekstraregninger til licens-politiet





Det starter oftest med en telefonopringning eller en mail.

De fleste rutinerede it-ansvarlige kender nok telefonopkaldet fra en software-leverandør, der gerne lige vil på besøg og kontrollere, om du nu også betaler den rigtige pris for brugen af din software.

Sædvanligvis kommer it-leverandøren så efterfølgende på besøg til den såkaldte software-audit. Oftest munder det ud i større eller mindre licens-regninger til den it-ansvarlige og dermed en ekstragevinst for software-leverandøren selv.

Men sådan behøver en software-statusopgørelse ikke at forløbe ifølge it-iværksætter og tidligere Miracle-direktør Mogens Nørgaard.

Han har holdt flere foredrag om, hvordan man helt slipper for at få software-politiet på besøg – eller i hvert fald sikrer sig et fair udgangspunkt for en kommende licens-forhandling.

Ifølge Mogens Nørgaard ender kundens modstand oftest med en telefonopringning med forslag til et kompromis, hvor man som it-ansvarlig typisk opnår klækkelige rabatter på software-audits.

“De virksomheder, der har modet til at stritte imod, ender tit med rabatter på 10, 20, 30 eller helt op mod 50 procent rabat,” forklarer Mogens Nørgaard.

Undgå Stockholm-syndromet
Med modet til at stritte imod mener han, at hele virksomheden skal stå bag it-lederen og bakke op omkring de beslutninger, som bliver truffet om at undgå software-audits.

For hvis ikke alle i virksomheden – fra direktørgangen til serverrummet i kælderen – bakker op, kan man som it-ansvarlig risikere at stå med skægget i postkassen.

“Der er mange tilfælde, hvor software-leverandøren ved auditerings-bøvl ringer til virksomhedens økonomidirektør og begynder at så tvivl om it-lederens evner. Her skal man altså stå sammen som en virksomhed og ikke blive bange, når it-leverandørerne begynder at knurre,” siger Mogens Nørgaard.

Han ønsker ikke at nævne navne på de store danske organisationer (både offentlige og private), som har benyttet hans egen og lignende fiduser til at holde licens-politiet ud i strakt arm.

Det skyldes ifølge Mogens Nørgaard, at kunderne paradoksalt nok er bange for de it-giganter, som er med til at plukke dem ved software-audits.

“Man kan sige, at der opstår en slags Stockholm-syndrom, hvor kunderne begynder at sympatisere med deres gidseltagere. Det er der ingen grund til,” forklarer han.

Derfor virker juridiske våben 
Overordnet handler Mogens Nørgaards råd om at stille juridisk bindende krav – nøjagtigt på samme måde, som it-leverandørerne stiller juridisk bindende krav til din virksomhed i jeres underskrevne kontrakt om software-brugen.

“Sælgere og konsulenter hos it-leverandøren vil have en tendens til at være mere aggressive for at komme på audits, fordi de er bonusaflønnede, men de må ikke skrive under på juridisk bindende dokumenter. Samtidig vil it-leverandørernes juridiske afdelinger aldrig eller sjældent skrive under på skriftlige krav fra en kunde,” forklarer Mogens Nørgaard.

Han fortæller, at alle disse juridisk bindende krav fra kunden til it-leverandøren også gælder, hvis software-selskabet sender et revisionsselskab i byen for at auditere dig og dine it-installationer.

“Man skal ikke kræve juridisk bindende underskrifter for at snyde leverandørerne, men man skal jo sørge for, at it-leverandørerne ikke bare trykker deres egne penge efter at have besøgt dit serverrum,” siger Mogens Nørgaard.


Artiklen fortsætter på næste side…


Posted in computer.

JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi





Foto: GoalControl



Illu: GoalControl.


Et skud på mål fra den engelske fodboldspiller Frank Lampard i en kamp mod ærkerivalerne fra Tyskland i 2010 er en af de episoder, der har været med til at indføre ny teknologi i fodboldens verden.

Lampards langskud, der var over stregen, men blev underkendt af dommerne, satte pres på fodboldorganisationen FIFA for at indføre en digital overvågning af målstregen og bolden for derved at kunne afgøre, om kuglen er over stregen.

Efter en testfase har FIFA besluttet sig for, at den teknologi nu anvendes for første gang i VM-regi i det verdensmesterskab, der fløjtes i gang i dag med en kamp mellem værterne fra Brasilien og de rød og hvid-ternede fra Kroatien.

500 billeder i sekundet
Målovervågningen kaldes for Goal-line technology og består i praksis af syv kameraer i hver ende af banen, der dækker alle vinkler i de to målområder.

Kameraerne optager op til 500 billeder hvert sekund og sætter herefter de mange data sammen til en 3D-model af boldens position i forhold til målstregen.

Inden for et enkelt sekund får dommeren en indikation om, hvorvidt der er mål eller ej via et radiosignal til det ur, som dommeren bærer under kampen.

Den danske Goalref-løsning var med i FIFA’s testfase, men tabte til det system, der hedder GoalControl, som er udviklet i Tyskland.

I denne video får du et indblik i, hvordan teknologien virker i praksis.



Posted in computer.