Det starter oftest med en telefonopringning eller en mail.
De fleste rutinerede it-ansvarlige kender nok telefonopkaldet fra en software-leverandør, der gerne lige vil på besøg og kontrollere, om du nu også betaler den rigtige pris for brugen af din software.
Sædvanligvis kommer it-leverandøren så efterfølgende på besøg til den såkaldte software-audit. Oftest munder det ud i større eller mindre licens-regninger til den it-ansvarlige og dermed en ekstragevinst for software-leverandøren selv.
Men sådan behøver en software-statusopgørelse ikke at forløbe ifølge it-iværksætter og tidligere Miracle-direktør Mogens Nørgaard.
Han har holdt flere foredrag om, hvordan man helt slipper for at få software-politiet på besøg – eller i hvert fald sikrer sig et fair udgangspunkt for en kommende licens-forhandling.
Ifølge Mogens Nørgaard ender kundens modstand oftest med en telefonopringning med forslag til et kompromis, hvor man som it-ansvarlig typisk opnår klækkelige rabatter på software-audits.
“De virksomheder, der har modet til at stritte imod, ender tit med rabatter på 10, 20, 30 eller helt op mod 50 procent rabat,” forklarer Mogens Nørgaard.
Undgå Stockholm-syndromet
Med modet til at stritte imod mener han, at hele virksomheden skal stå bag it-lederen og bakke op omkring de beslutninger, som bliver truffet om at undgå software-audits.
For hvis ikke alle i virksomheden – fra direktørgangen til serverrummet i kælderen – bakker op, kan man som it-ansvarlig risikere at stå med skægget i postkassen.
“Der er mange tilfælde, hvor software-leverandøren ved auditerings-bøvl ringer til virksomhedens økonomidirektør og begynder at så tvivl om it-lederens evner. Her skal man altså stå sammen som en virksomhed og ikke blive bange, når it-leverandørerne begynder at knurre,” siger Mogens Nørgaard.
Han ønsker ikke at nævne navne på de store danske organisationer (både offentlige og private), som har benyttet hans egen og lignende fiduser til at holde licens-politiet ud i strakt arm.
Det skyldes ifølge Mogens Nørgaard, at kunderne paradoksalt nok er bange for de it-giganter, som er med til at plukke dem ved software-audits.
“Man kan sige, at der opstår en slags Stockholm-syndrom, hvor kunderne begynder at sympatisere med deres gidseltagere. Det er der ingen grund til,” forklarer han.
Derfor virker juridiske våben
Overordnet handler Mogens Nørgaards råd om at stille juridisk bindende krav – nøjagtigt på samme måde, som it-leverandørerne stiller juridisk bindende krav til din virksomhed i jeres underskrevne kontrakt om software-brugen.
“Sælgere og konsulenter hos it-leverandøren vil have en tendens til at være mere aggressive for at komme på audits, fordi de er bonusaflønnede, men de må ikke skrive under på juridisk bindende dokumenter. Samtidig vil it-leverandørernes juridiske afdelinger aldrig eller sjældent skrive under på skriftlige krav fra en kunde,” forklarer Mogens Nørgaard.
Han fortæller, at alle disse juridisk bindende krav fra kunden til it-leverandøren også gælder, hvis software-selskabet sender et revisionsselskab i byen for at auditere dig og dine it-installationer.
“Man skal ikke kræve juridisk bindende underskrifter for at snyde leverandørerne, men man skal jo sørge for, at it-leverandørerne ikke bare trykker deres egne penge efter at have besøgt dit serverrum,” siger Mogens Nørgaard.
Artiklen fortsætter på næste side…
Leave a Reply