Daily Archives: June 21, 2014

Bemandet rumkapsel skal lande uden faldskærm

Dollarmilliardæren, supernørden og rumfartsfirmaet SpaceX’s direktør og chefdesigner, Elon Musk, havde overraskelser i ærmet, da han 30. maj præsenterede version 2 af rumkapslen Dragon. Den største var, at rumkapslen, der er designet til at bringe astronauter helskindet ud i rummet og tilbage til Jorden igen, kan lande uden brug af faldskærme.

Alle tidligere bemandede rumkapsler har ellers brugt faldskærme det sidste stykke tilbage til Jorden. Amerikanerne er landet i havet med Apollo-rumkapslerne, mens russerne og kineserne har bragt mennesker helskindet tilbage til sletterne i Kasakhstan eller Mongoliet med rumkapslerne Souyz og Shenzhou.

Også den første udgave af Dragon-rumkapslen, der har leveret udstyr og forsyninger til Den Internationale Rumstation, ISS, fire gange, landede ved hjælp af faldskærme, men Dragon V2 klarer sig altså uden. I stedet sørger nyudviklede raketmotorer for nedbremsningen og en – forhåbentlig – blød landing.

Rumfærgerne gik på pension i 2011, og siden har kun de russiske Soyuz-­rumfartøjer kunnet transporteret astronauter til og fra Den Internationale Rumstation, ISS. USA vil gerne kunne selv, og den amerikanske rumfartsorganisationen Nasa samarbejder med private rumfartsfirmaer på feltet.

I første omgang har det handlet om at støtte udviklingen af raketter og rumkapsler, der kan bringe gods op til ISS. Projektet Commercial Orbital Transportation Services (Cots) må siges at være en succes, idet to amerikanske firmaer, nemlig SpaceX og Orbital, har formået at transportere udstyr og nye forsyninger op til rumstationen.

Næste skridt er persontransport, hvor Nasa-programmet hedder Commercial Crew Development (CCDev). Her er tre rumfartsfirmaer stadig med i spillet, nemlig Boeing, Sierre Nevada Corporation og SpaceX. Tilsammen har de fået tildelt mere end en milliard dollars fra Nasa, der regner med, at USA igen kan sende astronauter op i 2017.

Derudover gør raketterne det muligt at lande fuldstændig kontrolleret hvor som helst på kloden, og ikke mindst gør de det nemmere at genbruge rumkapslen, som ikke får buler ved landingen. I princippet skal der bare påfyldes nyt brændstof, så er kapslen klar til en ny opsendelse på toppen af en Falcon 9-raket.

Raketmotorerne er 3D-printede

Dragon V2 er udstyret med otte SuperDraco-motorer, der hver kan levere en trykkraft på 71.200 newton. De er konstrueret med et 3D-printet forbrændingskammer af superlegeringen Inconel, der primært består af nikkel, krom og jern, og de er arrangeret parvist, så hvis en raketmotor skulle fejle på vej ned, kan makkeren kompensere ved at øge kraften.

Rumkapslen kan lande med raket­motorerne, selv om en eller to af dem skulle stå af på vejen ned, men den beholder dog faldskærmene for en sikkerheds skyld. Nogle kilometer over landjorden testes raketmotorerne, og hvis ikke de fungerer upåklageligt, udløses faldskærmene, så rumkapslen lander på traditionel vis.

SuperDraco-motorerne kan ikke kun bruges til manøvrering i rummet og ved landingen. De er også en central del af det sikkerhedssystem, som skal beskytte astronauterne, hvis der sker et alvorligt uheld ved opsendelsen. Hvis løfteraketten fejler, kan rumkapslens raketmotorer bringe astronauterne i sikkerhed.


Rumkapslen Dragon V2 fra SpaceX har raketmotorer og ben, der sikrer en blød landing. Kapslen kan lande med samme præcision som en helikopter alle steder på landjorden. (Foto: SpaceX)

Inde i Dragon V2 er der god plads til op til syv astronauter, og kaptajnen kan få fuldt overblik ved hjælp af store berøringsfølsomme skærme, der dog suppleres med et panel med masser af almindelige knapper, så rumfartøjet kan kontrolleres, selv om skærmene skulle gå i sort.

Før den nye rumkapsel sendes op med besætning, skal den selvfølgelig testes grundigt. Redningssystemet skal både testes, mens kapslen er på toppen af en raket, der endnu ikke har forladt Jorden, og mens rumraketten er på vej op. Derefter skal Dragon V2 flyve rundt på egen hånd – blandt andet efter at være blevet sluppet fri af en helikopter i tre kilometers højde – i en lang række afprøvninger af styrbarheden og test af bløde landinger.

Serien af test kan starte senere på året, og i løbet af 2015 vil en ubemandet udgave af Dragon V2 foretage en automatisk dokning til ISS, hvis alt går efter planen. Bemandede flyvninger bliver tidligst i 2016.

Flere er med i rumkapløbet

SpaceX er ikke det eneste firma, der med solid økonomisk og teknisk støtte fra den amerikanske rumfartsorganisation Nasa er ved at udvikle rumkapsler til persontransport. Flygiganten Boeings bud på en bemandet rumkapsel hedder CST-100 (Crew Space Transportation), men efter præsentationen af Dragon V2 står det klart, at det p.t. er SpaceX, der i hvert fald på den front fører det private rumkapløb. Boeing håber at sende CST-100 til ISS i 2017 – først ubemandet, og derefter bemandet.

Også firmaet Sierra Nevada Corporation er med i opløbet med rumflyet Dream Chaser. Ligesom Dragon V2 har Dream Chaser og CST-100 plads til syv personer, men hvor Boeings rumkapsel skal lande i vandet ved hjælp af faldskærme præcis som de gamle Apollo-rumkapsler, skal Dream Chaser lande på en landingsbane som rumfærgerne.


Nasas Orion-kapsel har nu fået varmeskjoldet installeret, og ingeniørerne er ved at bolte rumkapslen sammen med servicemodulet og det raketsystem, der skal redde astronauterne, hvis opsendelsen går galt. Første ubemandede flyvning skal ske til december. (Foto: Nasa/Daniel Casper)

Mens de private rumfartsfirmaer kæmper for at få lov til at sende mennesker i kredsløb nogle få hundrede kilometer over Jorden, er ingeniørerne hos Nasa og samarbejdspartneren Lockheed Martin i fuld gang med at samle rumkapslen Orion, der skal bringe op til fire astronauter meget længere ud. Nasa har planer om en bemandet mission til en asteroide omkring 2025, og i løbet af 2030’erne er målet Mars.

Om et halvt års tid skal en ubemandet Orion sendes op fra Kennedy Space Center, kredse et par gange om Jorden i en højde af 5.800 kilometer og så vende tilbage. Ved denne første testflyvning sker opsendelsen med en Delta IV Heavy-raket, men fra 2017 skal Orion sendes til vejrs med den nye kæmpemæssige løfteraket Space Launch System, som er nødvendig, hvis astronauterne for alvor skal på langfart.

Posted in computer.

Kvantemeldinger forbedrer dine vinderchancer i bridge

Bridgespillere kan med fordel anvende kvantemetoder i visse af deres meldinger.

Det beskriver en international forskergruppe anført af Sadiq Muhammed fra Stockholms Universitet i det videnskabelige tidsskrift Physical Review X.

De forklarer nemlig, at under den indledende fase i spillet, hvor det gælder om at komme frem til den rigtige melding, kan medspillerne have brug for at benytte en såkaldt random access code, der inden for kommunikationsteorien beskriver, hvordan man bedst muligt kan komprimere en information bestående af to bit til en enkelt bit, således at modtageren med størst mulig sandsynlighed kan få viden om begge de oprindelige to bits.


Kvantemeldinger giver større chance for, at bridgespillere finder frem til den rigtige melding.

Der er nemlig en forskel på, hvordan denne random access code kan udføres henholdsvis efter klassiske metoder og kvantemetoder.

I forbindelse med et relevant meldeforløb kan man øge sandsynligheden for at gætte rigtigt med hensyn til at komme i den rigtige melding fra 88,75 pct. til 89,53 pct., redegør Sadiq Muhammed og hans kollegaer for.

Det lyder måske ikke af meget, men selv den mindste forbedring kan være afgørende, og da kvantemetoden ikke strider mod de officielle bridgeregler, så er det bare om at komme i gang.

Forskerne har tilmed eksperimentelt eftervist rigtigheden af deres teoretiske analyse

Der er dog nogle rent praktiske problemer, som nok vil hindre udbredelsen af teknikken ved almindelige bridgeborde. Men det kan måske også bare betragtes som en ingeniørmæssig udfordring.

Første eksempel på et dagligdagsproblem

Mere generelt bemærker forskerne, at de eksperimentelt har lavet den første demonstration af et kvante-kommunikations-kompleksitets-problem (CCP) i et praktisk dagligdags problem.

CCP blev beskrevet af Andrew Chi-Chih Yao i 1979 og var medvirkende til, at han blev tildelt Turing prisen i 2000.

Forskerne bemærker også, at de har etableret en forbindelse mellem spilteori, kompleksitet af kommunikation og kvantefysik, som også kan have betydning uden for bridgeverden.

Med hensyn til bridge, så skriver de afslutningsvis, at det internationale bridgeforbund må afgøre, om kvantestrategier skal forbydes i fremtiden.

Det vil i givet fald kræve en regelændring, og det vil i så fald være det første eksempel på et forbud mod kvantestratgier inden for en anerkendt sportsgren, skriver de i artiklen.

At melde slem eller ikke melde slem – det er problemet

Under meldefasen i bridge kæmper to hold, hvor spillerne på det ene hold kaldes øst og vest, og spillerne på det andet hold kaldes nord og syd, om få meldingen.

Under meldeforløbet kan medspillerne gradvist give mere og mere information om kortfordelingen. Denne information får både medspiller og modspillere.

Kort fortalt gælder det om at melde så højt som muligt i forhold til det antal stik, man kan tage. Får man eksempelvis 12 stik (en lilleslem) med ruder som trumf og modparten kun et stik, så giver det flere point, hvis meldingen også lyder på 12 stik, end hvis meldingen kun lyder på 11 stik.

Det er den sidste fase af meldeforløbet, som Sudiq Muhammed har analyseret.


Her ses kortene, som de to medspillere (øst og vest) har på deres hænder. Gennem det viste meldeforløb får parterne i første omgang fastlagt ruder som trumf og kommer frem til, at de enten kan vinde 11 (en melding på 5 ruder) eller 12 stik (en melding på seks ruder). Hvis øst har ruder dame kan vest melde de 12 stik, men har øst ikke ruder dame, er det mest fornuftigt kun at melde 11 stik. Der er ingen sikker måde, hvorpå man kan afgøre, om det er mest fornuftigt af melde 11 eller 12 stik. Men en kvantemelding kan øge sandsynligheden for, at vest kommer frem til det rette valg.

I henhold til visse meget almindeligt brugte meldesystemer, kan en spiller oplyser om styrken af sin hånd ved en melding, som giver medspilleren information nok til at beslutte, om det vil være fornuftigt eksempelvis at melde 12 stik med ruder som trumf, eller om det er for risikabelt, så man skal nøjes med at melde 11 stik.

Ofte ønsker den spiller, som skal tage den endelige beslutning om 11 eller 12 stik, enten at kende antallet af nøglekort hos medspilleren i form af antallet af esser og trumf konge – i andre situationer ønsker han blot at vide, om medspilleren har trumf dame til at supplere de kort, han selv besidder.

Problemet er blot, at spilleren, der skal afgive sin melding ikke ved, om han skal oplyse antallet af nøglekort eller om han har trumf dame eller ej?


Alice (der spiller øst) besidder to oplysninger (a0 og a1), som kan være til gavn for Bob (der spiller vest), hun ved blot ikke, hvilken af disse Bob i den aktuelle situation ønsker at kende. Alice foretager en beregning, der involverer a0, a1 og partiklen A, som er en del af et entangled partikelpar. Ud fra det finder hun frem til sin meldning m, som hun oplyser til alle spillerne ved bridgebordet. Bob foretager en beregning, der involverer m og B, som er den anden partikel i entanglede fotonpar, og ud fra denne beregning vælger han sin sidste melding med størst mulig sikkerhed.

Spilleren har en informationsmængde på to bit, hvor den ene bit viser antaller af nøglekort, og den anden bit oplyser om trumf dame, men han må kun sende én bit. Det er præcist den situation, som inden for teorien om kompleksitet af kommunikation kræver brug af en random access code.

Praktiske problemer

For at bruge en kvante random access kode med de fordele, en sådan har i forhold til en klassisk random access kode, så skal de to medspillere have adgang til hver sin partikel, der er en del af et entangled partikelpar.

Det er her, de praktiske problemer for at gennemføre systemet ved bridgebordene rundt omkring i verden opstår.

Hvis man spiller bridge i et avanceret optisk laboratorium med adgang til lasere, optiske fibre, beamsplittere, detektorer mv., så er det dog ikke noget problem for de to medspillere at udføre de relevante beregninger, der har betydning for, hvordan den ene medspiller skal vælge en melding, som herefter kommunikeres på sædvanlig vis, og hvordan den anden medspiller skal fortolke denne melding, så han med størst mulig sandsynlighed får den oplysning, han ønsker: Enten antallet af nøglekort eller viden om besiddelse af trumf dame.

Posted in computer.

Bionic Fire brænder røggassen af med en ekstra flamme

1) Mål emmission på de bedste ovne
2) Lovgiv efter bedste ovn
3) Giv ejere af gamle ovne en grace-periode på 1 år til at få skiftet til noget moderne.

Den producent der har de bedste tal, skal favoriseres, de andre skal trynes.

Det kan kun gå for langsomt!

Posted in computer.

Danske producenter i front: Nye brændeovne kan fyre næsten uden partikeludslip

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.

På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret specialeafhandling om brænderøgsregulering i Danmark (på 385 sider med en litteraturliste på 47 sider):

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.

TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER

Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.

Men disse virkemidler kan langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).

Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).

Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37-38 i min afhandling).

Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:

  1. Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).

  2. Balanceret røgkanal.

  3. Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.

  4. Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.

  5. Partikelfilter.

  6. Katalysator.

Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.

GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK

Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre – sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på, som efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.

Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.

Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.

JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER

Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.

Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.

Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring, selv om individuel træfyring også er klimaskadeligt.

Brændefyrings klimaskadelige effekt redegør jeg for i følgende debatindlæg, og dokumentationen herfor kan I læse via linkene i min nedenstående blog-kommentar:

http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen…

Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229 i min afhandling), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.

I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.

God læselyst og god weekend.

Med venlig hilsen

Ryan Lund

KORT OM MIG SELV

EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.

UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.

RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.

FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg – gennem det forgangne årti – læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.

Posted in computer.

Optiske sensorer gør smartphones mere smarte

Touchskærme til smartphones og tablets kan få helt nye anvendelser, hvis man indbygger optiske bølgeledere under overfladen.

En canadisk forskningsgruppe har i samarbejde med en forsker fra glasproducenten Corning i USA vist, hvordan det er muligt at fremstille sådanne optiske bølgeledere med lave tab på en hurtig og effektiv måde med anvendelse af femtosekundlasere.

De har specielt undersøgt Cornings Gorilla Glass, der anvendes i en lang række smartphones og mobile enheder, da glasset er meget holdbart og modstandsdygtigt over for ridser.

Læs også: Vidste du det? Glasset på mobiltelefoner kan krympe

De har i første omgang benyttet teknikken til at fremstille en temperatursensor, som kan indbygges direkte i glasset, og en ny form for optisk autentifikation, der er unik for den mobile enhed.

Teknikken er beskrevet i en videnskabelig artikel i Optics Express.

En af artiklens forfattere, Raman Kashyap fra Polytechnique Montreal, udtaler i en pressemeddelelse udsendt af Optical Society of America, at nu hvor forskerne har præsenteret metoden, er det op til andre at finde anvendelser for den.

Sådan laves bølgelederen

En bølgeleder som eksempelvis en optisk fiber holder sammen på lyset ved at have en kerne med et højere brydningsindeks end det omgivende materiale kaldet kappen.

I et transparent materiale kan der ske en ikke-lineær absorption, når lysintensiteten er omkring 10^13 watt pr. kvadratcentimeter. For en laserpuls med en varighed af 100 femtosekunder svarer det til en energi på en joule pr. kvadratcentimeter.

Ved denne energitæthed sker der også en ændring af brydningsindeks i det belyste materiale, hvorved den ønskede bølgeleder kan dannes.

Denne form for laserskrivning har været kendt siden midten af 1990’erne, men tabene i de dannede bølgeledere har været forholdsvis høje – omkring 0,1 – 0,2 dB/cm.

Kashyap og Co. har nu i Corning Gorilla Glass opnået et fremstille en bølgeleder, der ligger 150 mikrometer under overfladen, med et tab på kun 0,027 dB/cm.

Bølgelederen har et ovalt tværsnit og har et indre område på 13 x 44 mikrometer og et ydre område på 50 x 67 mikrometer.


Laser belyser glasmaterialet for at danne en bølgeleder 150 mikrometer under overfladen. (Foto: Polytechnique Montreal)

De har benyttet en laser med en effekt på 600 mW med en pulslængde på 300 fs og en repetitionsfrekvens på 600 Hz og fokuseret laserstrålen med en linse for at opnå den krævede energitæthed.

Det vil være muligt at fremstille en cirkulær bølgeleder, hvis man ønsker det, ved at bruge en cylindrisk linse til at fokusere laserstrålen, skriver forskerne.

Gorilla glas har højt stress

Forskerne skriver i deres artikel, at de formoder, at det indre område primært dannes på grund af det elektriske felt og det ydre område på grund af varme, der fjerner stress i glasset.

I denne form for bølgeleder kan fire forskellige bølgetyper udbrede sig. Forskerne har også lavet en singlemode bølgeleder med et tab på 0,053 dB/cm, som de mener er det laveste, der nogensinde er opnået.

Forskerne har spekuleret over, hvorfor tabene er så lave i Gorilla Glass i sammenligning med de resultater, som andre har opnået i andre glastyper. De er kommet frem til, at det formodentligt hænger sammen med det høje interne stress, findes i Gorilla Glass.

Når varmen lokalt fjerner dette stress, dannes et område med lavt brydningsindeks uden om bølgelederen, som er med til at forbedre egenskaberne af bølgelederen.

Temperatursensor

Med teknikken har forskerne fremstillet en temperatursensor, der er baseret på et såkaldt Mach-Zender interferometer, der har to grene for lyset.

Når lys sendes ind i interferometret fordeler det sig i de to grene. Når de to grene mødes igen, opstår der interferens mellem de to signaler, og det påvirker intensiteten af udgangssignalet.

Interferensen påvirkes af forskellen i den optiske vejlængde (som er brydningsindeks gange den fysiske vejlængde) i de to grene.

På grund af den termiske udvidelseskoefficient af Gorilla Glass på 9,1 x 10^-6 pr. grad Celsius vil interferensen derfor også afhænge af temperaturen.

Unik identifikation af smartphone med infrarødt lys

Forskerne har også vist, at det er muligt at lave en unik optisk identifikation af af mobil enhed ved at lave bølgeledere med små huller, hvor lyset kan strømme ud.

Det kan give et unik fingeraftryk for den enkelte enhed, som eksempelvis kan læses med en infrarød detektor.

Det kan være en ekstra form for sikkerhed f.eks. i forbindelse med pengeoverførsler med smartphones.

Raman Kashyap fortæller, at de to systemer potentielt kan videreudvikles til kommercielle anvendelser inden for et år.

Pressemeddelelsen fra Optical Society of America nævner også muligheden for at indbygge sensorer for blodsukker i smartphones og for at lave dna-analyser med den nye teknik. Det er dog ikke noget, som den videnskabelige artikel nævner, og det står ikke helt klart, hvordan det skal gøres.

Posted in computer.

Spørg Scientariet: Hvorfor er det billigere at trille bilen i gear end i frigear?

Frank J. Andersen skriver:

I disse energisparetider lyder det ofte, at man skal lade bilen trille frem mod lyskrydset og bruge motorbremsen. Men hvorfor er det mere benzin­besparende, at bilen triller i gear end i frigear?

Jørgen Jørgensen, afdelingsleder i den tekniske rådgivning hos FDM, svarer:

Svaret på dette er ikke entydigt, da det kommer an på, hvor langt der er til lyskrydset. Er der kort til krydset, vil det typisk være billigere bare at slippe speederen og trille det sidste stykke. Det skyldes, at alle nye biler siden engang i 1990’erne er udstyret med en påløbsafbrydelse, som gør, at man lukker for brændstoftilførslen, når man slipper speederen, så katalysator og partikelfiltre ikke bliver beskadiget.

Hvis man kobler ud og sætter bilen i frigear, vil der derimod stadig være en tilførsel af brændstof, om end den er lille, mens det så at sige er bilen, der driver bilen, når man bare slipper speederen.

Er der langt til krydset, risikerer man imidlertid, at bilen går i stå på halvvejen, hvis man slipper speederen. Og da det koster noget at få startet bilen igen, vil der ikke være noget sparet her, og så vil det være billigere at koble ud, hvorved man har større chance for at nå hele vejen.

Når det så er sagt, er det tvivlsomt, at nogen vil se den store forskel på brændstofregnskabet, uanset vane og metode, og så skal man jo også se på, hvad der forstyrrer trafikflowet mindst muligt, så man ikke kører sit eget lille økonomiløb.

Nogle spørger også om, hvorvidt det slider for meget på koblingen at koble ud hele tiden, men det gør det ikke. Det kan den sagtens klare. Så man behøver ikke frygte en ekstra mekanikerregning, hvis man har for vane at koble ud.

Posted in computer.

DSB indstiller kørslen med sammenkoblede IC4-tog

Det er ikke beroligende at DSB efter en årrække med driftsforstyrrelser pga. ustabile elektriske forbindelser over koblingerne, nu tager konsekvensen, og stopper kørsel med sammenkoblede togsæt.

Naturligvis er det godt at der nu er udsigt til en bedre og mere stabil kobling i løbet af ½ år, men at køre med sammenkoblede sæt, når koblingen har været årsag til mange fejl, har ikke været betryggende.
Denne beslutning skulle DSB have taget for år tilbage, i stedet for at lukke øjnene og fortie problemerne ikke mindst for Atkins og Folketinget.

Vedr. bremseproblemer og hjulslid, har det siden Atkins og DTU-undersøgelserne, og en af de tidligere havarikommissionsundersøgelser været klart, at der var en del småfejl og uhensigtsmæssigheder på de franske konstruktioner fra Faiveley transport, såvel på bremser som WSP.
Det fremgik at Faiveleys bremser nok levede op til minimumsstandarden da kontrakten blev indgået omkring år 2000, men hverken levede op til nutidens standard eller hvad DSB havde erfaring med fra den sædvanlige leverandør Knorr-bremser.
(i den forbindelse kan det undre at Siemens & Bombardier tilsyneladende har indgået kontrakt med Faiveley om bremser osv. til næste generation af ICx.)

Nedslidning af hjulsæt er 4,8 gange hurtigere på IC4 end IC3.
Efter normale afrundingsregler rundes der derfor op til 5, og ikke ned til 4.

Fra et interview som Nic. Østergaard lavede med DSBs hovedingeniør på IC4 til et nytårsnummer, fremgik det at IC4 togsættene var forventet at veje 140 ton, men faktisk vejer 163 ton, svarende til en overvægt på 16,3 %.

Nu kan alle gå i gang med at gætte på om det er småfejl og indbyrdes konflikter i bremse- WSP- og hastigheds-detekterings-systemerne, der resulterer i de hidtil uforklarede bremsefejl, såvel som de hurtige nedslidninger af hjulsæt, som igen sammen med overvægt og evt. underdimensionering af ophæng, svingningsdæmpere og svingningsdæmperarmene på aksellejekasserne, resulterer i revner og sprækker på aksellejekasserne.

Der bliver virkelig hældt mange gode penge efter dårlige i dette projekt, trods alle advarsler.

Det nederlandske jernbaneselskab, NS, Nederlandse Spoorwegen og Belgiske SNCB/NMBS handlede langt mere rationelt, da de konstaterede uendelig mange fejl på IC4s elektriske parallel, Ansaldo Breda V250 og resolut afviste at modtage togsættende, hvorimod DSB fortiende en del af fejlene over for Atkins som derfor nåede konklusionen om at IC4 var et sundt projekt!

Det store spørgsmål, som vi afventer svar på er om nogen af de ansvarlige for alle disse fejltagelser fortsat er ansat i DSB?

Posted in computer.

Dansk chef for bioberedskab: Her kiksede miltbrand-håndteringen i USA

Det amerikanske laboratorium, der ved en fejl sendte aktive miltbrand-sporer til ikke-sikkerhedsklassificerede forskere, kan have anvendt en for lav strålingsdosis til inaktivering af sporerne.

Sådan lyder en mulig forklaring på hvorfor de miltbrandsporer, som det højklassificerede Centers for Disease Control’s laboratorium sendte ud af huset til undersøgelse, var i aktiv form og ikke inaktiv, som forskerne troede.

Læs også: Sjusk i højklassificeret laboratorium: 75 forskere muligvis smittet med miltbrand

Buddet på forklaring kommer fra chefen for det danske Center for Biosikring og -Beredskab, John-Erik Stig Hansen. Normal procedure er nemlig at strålebehandle miltbrandbakterier, så de ikke er aktive og dermed levende, før de kan sendes til et lavere klassificeret laboratorium, som det for nylig skete i USA.

Men sporerne viste sig senere stadig at være aktive og kan dermed potentielt have smittet 75 forskere, der ikke var udstyret til at håndtere miltbrand i aktiv form.

»Det er sandsynligt, at sporerne ikke har fået en tilstrækkelig høj dosis stråling, så kun de hurtigst voksende sporer blev inaktiveret af behandlingen,« siger John-Erik Stig Hansen.

Læs også: Forsker får høvl for at genskabe ekstremt farlig fugleinfluenza

Metoden til inaktivering er ifølge John-Erik Stig Hansen anerkendt og bliver sædvanligvis fulgt op med en prøve efter 48 timer for at sikre, at sporerne nu også er blevet inaktive, før de må sendes videre til forskning under lavere klassificering.

»Så det er nok et sted i test-proceduren, at det er gået galt, siden sporerne alligevel viste sig at være levende,« vurderer chefen for det danske Center for Biosikring og -Beredskab.

Centret står blandt andet for at sikkerhedsgodkende laboratorier i Danmark, før de må arbejde med særligt farlige og smitsomme virus og bakterier som miltbrand. Men selvom der også her i landet bliver forsket i miltbrand, mener John-Erik Stig Hansen ikke, at der er nogen fare for, at håndteringen går galt som i USA:

Læs også: Leder: Farlig forskning kræver bred faglig tilslutning

»Ikke, hvis alle regler og sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt, som de skal. De har givetvis lignende regler i USA, men jeg vil tro, at hvad der skete, var en menneskelig fejl, og dem kan man jo aldrig helt sikre sig imod,« siger han.

De 75 forskere, som blev eksponeret for miltbrandsporerne, blev behandlet med antibiotika, inden de nåede at blive syge.

Da terrorister i 2001 sendte miltbrand-bakterier i brev med posten, døde fem af de elleve personer, som blev syge af at indånde sporerne.

Posted in computer.

Genstridigt lerlag forsinker metrotrappe ved Nørreport

Den nye metrotrappe, der ved årsskiftet skulle gøre det muligt for passagerer at gå direkte fra Frederiksborggade via passagertunnelen under Nørreport Station til metroen, bliver forsinket. Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse.

»Vi forventer, at trappen bliver færdig i løbet af forsommeren 2015. Der har desværre været nødvendigt helt at skifte den tekniske metode pga. udfordringer med håndtering af et lerlag i 16 meters dybde under Frederiksborggade. Og det har forsinket projektet,« fortæller Banedanmarks projektchef, Niels Andersen.

Læs også: Banedanmark: Derfor er dyr og omstridt metrotrappe en god løsning

Fra begyndelsen var der valgt en bestemt arbejdsmetode (jet-grouting), hvor jord erstattes med specialbeton. I 16 meters dybde var der imidlertid et lerlag, der bevirkede, at betonblandingen blev for porøs, hvorfor der ikke kunne støbes en tilstrækkelig stærk bundplade til at modstå presset fra grundvandet.


Tværsnit af metrotrappen under Nørreport.

»Vi er i stedet gået over til en alternativ frysemetode, hvor jorden fryses ned til minus 21 grader i 16 meters dybde. Nedfrysningen stabiliserer jorden og sikrer, at der ikke strømmer vand ind, når vi graver under grundvandsspejlet,« forklarer Niels Andersen.

En forudsætning for, at metrotrappen kan blive færdig i forsommeren 2015, er at der også arbejdes under jorden i aften- og nattetimerne fra medio juli. Hidtil har arbejdstiderne på byggepladsen været mandag-fredag kl. 07-19 og lørdage kl. 08-17.

Aktiviteterne om aftenen og natten vil udelukkende foregå under gadeniveau. Over jorden vil der ikke være øget aktivitet eller mere støj, end der er i dag. Og der vil ikke foregå leverancer og transporter til og fra byggepladsen i aften- og nattetimerne.

Arbejdet udføres i henhold til Københavns Kommunes ‘Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder’. Det vil sige, at lydniveauet i gadeplan vil holde sig under kommunens grænseværdi for støj fra arbejder udført i aften- og nattetimer.

Banedanmark er i løbende dialog med København Kommunes Center for Miljøbeskyttelse, og entreprenøren etablerer støjdæmpende foranstaltninger for at sikre, at den gældende støjgrænse bliver overholdt.

Forsinkelsen af metrotrappen får ingen betydning for tidsplanen for ombygningen af Nørreport Station. Den nye plads indvies fortsat officielt i begyndelsen af januar, skriver Banedanmark.

Posted in computer.

DSB kasserer IC4-togenes hjul fire gange så hurtigt som IC3′s

Det er ikke beroligende at DSB efter en årrække med driftsforstyrrelser pga. ustabile elektriske forbindelser over koblingerne, nu tager konsekvensen, og stopper kørsel med sammenkoblede togsæt.

Naturligvis er det godt at der nu er udsigt til en bedre og mere stabil kobling i løbet af ½ år, men at køre med sammenkoblede sæt, når koblingen har været årsag til mange fejl, har ikke været betryggende.
Denne beslutning skulle DSB have taget for år tilbage, i stedet for at lukke øjnene og fortie problemerne ikke mindst for Atkins og Folketinget.

Vedr. bremseproblemer og hjulslid, har det siden Atkins og DTU-undersøgelserne, og en af de tidligere havarikommissionsundersøgelser været klart, at der var en del småfejl og uhensigtsmæssigheder på de franske konstruktioner fra Faiveley transport, såvel på bremser som WSP.
Det fremgik at Faiveleys bremser nok levede op til minimumsstandarden da kontrakten blev indgået omkring år 2000, men hverken levede op til nutidens standard eller hvad DSB havde erfaring med fra den sædvanlige leverandør Knorr-bremser.
(i den forbindelse kan det undre at Siemens & Bombardier tilsyneladende har indgået kontrakt med Faiveley om bremser osv. til næste generation af ICx.)

Nedslidning af hjulsæt er 4,8 gange hurtigere på IC4 end IC3.
Efter normale afrundingsregler rundes der derfor op til 5, og ikke ned til 4.

Fra et interview som Nic. Østergaard lavede med DSBs hovedingeniør på IC4 til et nytårsnummer, fremgik det at IC4 togsættene var forventet at veje 140 ton, men faktisk vejer 163 ton, svarende til en overvægt på 16,3 %.

Nu kan alle gå i gang med at gætte på om det er småfejl og indbyrdes konflikter i bremse- WSP- og hastigheds-detekterings-systemerne, der resulterer i de hidtil uforklarede bremsefejl, såvel som de hurtige nedslidninger af hjulsæt, som igen sammen med overvægt og evt. underdimensionering af ophæng, svingningsdæmpere og svingningsdæmperarmene på aksellejekasserne, resulterer i revner og sprækker på aksellejekasserne.

Der bliver virkelig hældt mange gode penge efter dårlige i dette projekt, trods alle advarsler.

Det nederlandske jernbaneselskab, NS, Nederlandse Spoorwegen og Belgiske SNCB/NMBS handlede langt mere rationelt, da de konstaterede uendelig mange fejl på IC4s elektriske parallel, Ansaldo Breda V250 og resolut afviste at modtage togsættende, hvorimod DSB fortiende en del af fejlene over for Atkins som derfor nåede konklusionen om at IC4 var et sundt projekt!

Det store spørgsmål, som vi afventer svar på er om nogen af de ansvarlige for alle disse fejltagelser fortsat er ansat i DSB?

Posted in computer.