Danske producenter i front: Nye brændeovne kan fyre næsten uden partikeludslip

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.

På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret specialeafhandling om brænderøgsregulering i Danmark (på 385 sider med en litteraturliste på 47 sider):

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.

TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER

Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.

Men disse virkemidler kan langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).

Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).

Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37-38 i min afhandling).

Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:

1. Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).

2. Balanceret røgkanal.

3. Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.

4. Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.

5. Partikelfilter.

6. Katalysator.

Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.

GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK

Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre – sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på, som efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.

Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.

Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.

JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER

Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.

Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.

Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring, selv om individuel træfyring også er klimaskadeligt.

Brændefyrings klimaskadelige effekt redegør jeg for i følgende debatindlæg, og dokumentationen herfor kan I læse via linkene i min nedenstående blog-kommentar:

http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen…

Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229 i min afhandling), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.

I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.

God læselyst og god weekend.

Med venlig hilsen

Ryan Lund

KORT OM MIG SELV

EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.

UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.

RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.

FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg – gennem det forgangne årti – læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.