Daily Archives: June 21, 2014

Så kom den endelig til Danmark. Chromebook. For to år siden blev Chromebook’en lanceret ved Googles udviklerkonference og har efterfølgende fået en god markedsandel i Nordamerika.

Systemet bygger på Googles tjenester og lever næsten 100 procent i skyen, hvilket betyder, at det kræver næsten ingenting at køre ChromeOS. Det giver billige og hurtige maskiner, som i hvert fald i USA er faldet i god jord hos firmaer og uddannelsessteder.

I 2013 stod Chromebooks for 21 procent af det samlede computersalg i USA på erhvervs- og uddannelsesområdet, og Microsoft, som ellers står som en anden Goliath med Windows på 90 af alle computere, er hunderæd for den nye David.

Så bange, at de kører offensive reklamekampagner mod Chromebooks i USA, og i Danmark har Microsoft udsendt en perfekt timet undersøgelse i samarbejde med Epinion, som meget belejligt viser, at forældre er bange for, hvor deres børns data ender henne, når it-firmaer skal håndtere deres data.

Tidligere har Odense måttet opgive at bruge Google Docs på skolerne – netop på grund af, at man ikke kunne sikre persondata.

Men nu er Chromebook kommet til Danmark, og derfor kigger vi på en af Acers modeller.

Da det er en af de første reelle Chromebooks i Danmark, bliver det samtidig en anmeldelse af Chrome OS-systemet, som kører under Acers matte plastik.

Den udlånte model er en ældre model af den, som kommer til Danmark i løbet af juni, men ud over en skiftet kerne fra Intels Celeron til Nvidias Tegra, er der ikke den store forskel.

Acer forklarer også selv, at der ikke skulle være den store forskel at mærke på ydeevnen.

Foto: Morten Sahl Madsen

Chromebooken har de udgange, som man kan ønske af så lille en maskine. At de overhovedet har presset et fuldt HDMI-stik i stedet for et micro-HDMI er ganske flot. Foto: Morten Sahl Madsen.

Den lille og lette maskine kører Googles eget system Chrome OS. Foto: Morten Sahl Madsen.

Udseendet
Acers Chromebook er en hvid skønhed. Det taiwanske firma har en forkærlighed for plastik, som mange ellers har kritiseret Acer for igennem årenes løb. Men Chromebooken er gennemført lavet i en god og solid plastik, som ikke knirker eller knager. Plastikken er mat og glat, og låget prydes af et Acer-logo sammen med Chromes umiskendelige cirkel og navn. Noget som alle Chromebooks har. Intet ondt at sige her.

Indeni finder vi et sort tastatur og en sort kant om skærmen, som står i en god kontrast til resten af det hvide. Faktisk er designet spot on for en maskine til den pris. Det føles ikke just som B&O, men for de godt og vel 2.000 kroner, som man skal give for maskinen, er det ganske udmærket.

Maskinen har de vigtige udgange, som man har brug for. 1 USB 2.0, 1 USB 3.0, audiostik, et fuldt HDMI, et SD-slot og et Kensington-låseslot plus strømindgang selvfølgelig.

Det er en lille bærbar. Kun 11,6 tommer, så tasterne er selvfølgelig små og afstanden mellem tasterne lille. Selve tasterne er dog gode. Acer er faktisk generelt ved at få styr på tastaturet. Det er ikke på niveau med Lenovos, men ikke lige så dårligt som Samsungs. Men det er selvfølgelig en smagssag.

To ting er der dog at sige om tastaturet: Mangel på baggrundsbelyste taster og Enter-tasten. Enter-tasten er halveret i størrelse og deles med ‘-tasten, hvilket gør den svær at ramme. Det er dog et amerikansk tastatur, som er på den udlånte model, så dette kan være anderledes på den model, som kommer i de danske butikker.

Touchskærmen har en opløsning på 1.366 x 768, og skærmen er ganske flot. Opløsningen er dog i den lave ende og minder om bærbare fra for flere år siden. Google har dog lavet deres egen chromebook, Pixel, som har hele 2.560 x 1.700 pixels på skærmen. Læs om Google Pixel her.

Chrome OS
Maskinen er styret af styresystemet Chrome OS – et letvægtssystem, som egentlig bare er en udvidet Chrome browser. Alt klares via browseren. Åbnes mailprogrammet, kalenderen, skriveprogrammet eller Spotify, åbner Chrome-browseren op.

Når alt klares over browseren, kan Acer uden problemer smide en lavpris Celeron-processor med lav ydelse i tabletten. I løbet af juni kommer der dog en ny version med Nvidias Tegra-processor, som skulle kunne klare arbejdet mindst lige så godt.

Selv indstillingerne ligger i Chrome-bowseren, og det er kun få programmer, som ikke ligger som en tab i browseren.

I modsætning til andre bærbare kan du ikke efterfølgende installere Windows – eller Mac eller Linux-programmer for den sags skyld – på Chrome OS, men har adgang til Chrome Web Store, ligesom du har i din Chrome-browser på en hvilken som helst anden computer, Chromebook eller ej.

Det betyder også, at programmer som Skype ikke eksisterer – Google foreslår, ikke overraskende, at man i stedet bruger deres egen Google Hangouts.

Og der er trods alt en relativ stor mængde programmer at finde i web-butikken. 

Chromebooken kommer allerede med en stor mængde apps fra Google, og når du logger ind med din Google-konto (det skal du gøre, og en Chromebook ville være ubrugelig uden), henter den automatisk de Chrome-apps, som du allerede har installeret andetsteds.

Maskinen har 16 gigabyte lagerplads lokalt på harddisken, men Google giver dig 100 gigabyte plads i to år på deres cloudservice, Google Drive. Og det er her, at du skal placere alle dine data fra Google Docs: Din – måske – nye officepakke.

Den gratis officepakke, som kun virker online, bliver din nye bedste ven, for du kan alligevel ikke installere andre lignende officepakker.

Den gemmer selvfølgelig automatisk i Google Drive, hvor du også gemmer alle billeder, som du redigerer i Picasa, det medfølgende billedbehandlingsprogram.

Så snart du slukker nettet på din Chromebook, står du tilbage med en tom skal, som intet kan. Der er offlineversioner af de forskellige, mest gængse af Googles apps, men jeg føler stadig, at den intet kan uden internet.

Alt ender i skyen
Den lille computer klarer i øvrigt det hele ganske hurtigt. Jeg kunne se en Netflixfilm, have 12 tabs åbne i et vindue ved siden af, hvor mange af dem var billedtunge som tv2.dk og Flickr.

Dog kunne Netflix og YouTube godt hakke en lille smule, når jeg hoppede fra vindue til vindue, men jeg fandt det aldrig rigtig et egentligt problem. Specielt når man tager prisen i betragtning. Og ja – Netflix og Spotify, to af danskernes streaming-darlings, er at finde på Chromebooks.

Chrome OS kører som tidligere nævnt på en Celeron/Tegra-processor, og da computeren alligevel ikke kan køre nogen former for krævende programmer, har den også en fornuftig batterilevetid. Acer siger selv over 8 timer, og det er slet ikke et dårligt estimat.

Computeren klarer uden problemer de mest basale opgaver, så længe at den er på internettet. En ofte brugt sætning hos ikke-krævende forbrugere er, at computeren “bare skal gå på Facebook og sende mails.” Det kan en Chromebook. Foto: Morten Sahl Madsen.

Klarer hvad 80 procent af befolkningen kræver
Og Chrome OS – og Acers Chromebook – klarer ganske godt, hvad nok 80 procent af den danske befolkning har behov for, når de skal bruge en computer. Mange skal bare bruge en computer, som kan klare mails, YouTube, Facebook, nyheder, musik og let redigering af tekst.

Alle de ting klarer maskinen fornuftigt – og så endda til kun lidt over 2.000 kroner. Vel at mærke så længe maskinen er tilsluttet internettet.

Det lyder som en vidundermaskine, som er skabt til blandt andre mormor hjemme i stuen. Lidt som de populære netbooks for nogle år siden.

Men det er også en maskine, som kan forvirre. Et par af mine svenske kollegaer har fortalt mig historier om svenske sælgere i Elkøb (Elgiganten i Danmark), som gentagne gange har oplevet sure kunder, som returnerer deres Chromebooks, fordi kunderne troede, at det var en fuldt fungerende Windows-maskine.

Det samme skete, da de billige netbooks massesolgte for få år siden, og producenterne oplevede en stor stigning i supportkald, når folk skulle omstille sig fra Windows til Linux på de små maskiner.

Det vil uden tvivl også ske i Danmark, når fru Hansen på 76 går ned i en Fona og ser en Chromebook til 2.399 kroner ved siden af en Windows-maskine til 4.099. Hun bliver til gengæld svært skuffet, når hun så senere ikke kan installere et program, som hendes barnebarn vil have (“alle seje bedstemødre spiller Peggle” ifølge min fætter på 11).

For mere avancerede brugere sidder jeg med spørgsmålet: Hvorfor ikke bare købe en tablet? Den kan lige så meget – eller lige så lidt – som en Chromebook.

Og så yder Chromebooken altså kun 100 procent, når den er online. Det er et problem – cloud-computer eller ej.

Beskeden man får, når man fejlagtigt tror, at man lige hurtigt kan skrive en note i sit skriveprogram, Google Docs, hvis man ikke er på nettet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Som at køre på halv kraft
For når nettet forsvinder, forsvinder Googles gigantiske hjerne også. Den hjerne som holder computeren i gang, og som gør, at Chromebooken ikke bare er en tom skal eller endnu en billig netbook.

Men så snart den metaforiske navnlestreng til Google er klippet – da alle alligevel bruger trådløst – forsvinder Chromebookens magi.

Næsten samtlige apps fungerer i en Chrome-tab, men uden internet får man bare en kedelig besked om, at “servicen er ikke tilgængelig”.

Der findes offlineversioner af nogle af de forskellige apps, såsom kalender, Google Drive og Gmail, men man skal selv installere dem ved siden af. De fungerer udmærket, men det er tydeligt at mærke, at det er meningen, at den skal være på nettet hele tiden, så Google kan hjælpe dig. Her savner man et indbygget 3G-modem.

Googles øjne er rettet mod dig
En anden barriere for mange vil nok også være at alle dine data ender hos Google. Det er næsten umuligt, at verdens største søgemaskine ikke har data på netop dig, med mindre du bruger det anonyme TOR-netværk, men på en Chromebook går du hele vejen.

Alle billeder, film, dokumenter og filer ligger i Google Drive, og så er spørgsmålet, hvad Google nu bruger disse informationer til. Odense kommune prøvede i en længere periode at få lov til at bruge Google Docs i skolerne, men endte med at give op. Blandt andet på grund af børnenes data. Hvor ville det fysisk ende henne, og hvor meget – og hvordan – kan Google bruge?

Samme er netop sket hos vores svenske naboer, hvor Datainspektionen netop har stoppet en aftale mellem Google og skolerne i Malmø, som netop ville bruge Googles “Apps for Education”. Datainspektionen frygtede, at aftalerne ikke var konkrete nok omkring, hvordan Google må eller ikke må håndtere de unges data.

Hvordan Google må bruge vores data, skal jeg ikke kunne sige, men det er noget, som vores politikere, og fagmænd hos Datatilsynet i både Danmark og andre lande, har fokus på. Noget som vi alle burde have.

Konklusion
Chromebooken minder mig mest af alt om netbooken fra 00′erne. Små bærbare, som kunne køre på batteri i hundrede år (efter datidens standarder), men som ikke kunne klare lidt mere krævende programmer.

Flere analysebureauer placerer endda Chromebooks i netbook-kategorien, når de skal estimere markedsandele, hvilket betyder, at vækstraten på “netbooks” pludselig er steget voldsomt igen de seneste år.

Acers Chromebook er en skøn lille maskine rent hardware-mæssigt, men jeg er ikke overbevist med hensyn til Chrome OS.

Jeg føler ikke på noget tidspunkt, at jeg får noget hos en Chromebook, som retfærdiggør de kompromisser, som jeg må tage for at have en.

Det kan godt være, at en Chromebook kun koster 2.300 kroner, men jeg føler, at jeg sidder med en Windows RT maskine igen. Og det var en fejl af dimensioner: En computer som ligner en bærbar, men som ikke kan det samme som en bærbar. Det er måske fint på en skole, men forbrugere er kritiske, når først glæden over de sparede penge er forduftet.

For 2.300 kroner kan jeg i stedet få en rimelig Android-tablet eller en lidt ældre iPad. De kan godt og vel det samme, er mere mobile og har ofte et bedre batteri. Mange producenter, såsom Asus, laver desuden Android tablets med tilhørende tastatur, hvor der er inkorporeret en trackpad. Ellers kan et eksternt tastatur ofte give en god oplevelse. 

Se for eksempel testen af Microsoft smarte Wedge-tastatur, som passer til alle tablets. 

De eneste steder, hvor en tablet ofte må krybe til korset, er ved håndtering af nogle former for hjemmesider (aflevering af skoleopgaver på skolens intranet og så videre), og så skal man have fat i en rigtig bærbar.

I sidste ende er Chromebooken godkendt. Den kan det, den lover, og den gør det ganske okay. Man skal altid vurdere produkter ud fra målgruppen, men jeg kan bare ikke blive imponeret.

Jeg kan som garvet computerbruger ikke forestille mig at gå over til en Chromebook, men jeg kan sagtens forstå dens plads på markedet.

Men samtidig bryder jeg mig ikke om, at al min data ligger så meget i skyen. Stanniolen er godt trukket ned over mit hoved, når det kommer til, hvor meget jeg tror, at firmaer som Google kigger med i mine ting. Samtidig er der alle historierne om NSA og deres relativt lette adgang til data, når det først rammer amerikansk jord. Og det er ikke til at undgå at bruge Googles skytjeneste, hvis du går over til Chromebooks.

Hvis du ikke er typen, som har stanniolhatten på og i stedet tænker, at Googles slogan “Don’t be evil” passer godt til dem, og du bare skal bruge en computer til de mest basale opgaver, uden at du har lyst til at betale en bondegård, så gå amok.

Skulle jeg selv købe en billig computer til det mest basale, ville jeg hellere købe en Windows-maskine fra sidste år kombineret med de mange gode gratis programmer, der findes på Windows-platformen.

Det er måske knap så smart og hipt – til gengæld er det gennemprøvet og effektivt.

Læs også: Disse 20 gratis værktøjer til Windows gør din dagligdag nemmere

Foto: Morten Sahl Madsen

Tidligere har gruppen med navnet Scandinavian Security Team været inde hos DR et par gange og haft snablen nede i databaser.

Gruppen har blandt andet hævdet, at den har suget mere end 25.000 passwords til sig fra statsradiofoniens børne- og ungdomsafdeling.

“DR er ikke længere en udfordring for os, da det er tredje gang, vi er inde i DR’s systemer,” skriver gruppen i en mail til Computerworld.

“Nu har vi fået adgang til alt på ‘Sporten’, hvilket betyder backenden og den database, som vi har medsendt som bevis,” fortsætter hackerne i mailen, som er skrevet på gebrokkent engelsk.

Her har gruppen vedhæftet et billede af en underside af DR’s Sporten-site med en lille hilsen fra hackerne.

De påstår, at de også denne gang er kommet ind i DR’s systemer via en MySQL-fejl, hvorefter de er gået videre ind i PHP- og MySQL-administrationsmodulerne for at få adgang til databaserne tilknyttet websitet.

DR: Ja, vi er blevet angrebet
Over for Computerworld erkender DR, at et ikke-aktivt site i sportsafdelingen har været angrebet.

Mikkel Müller, chef for DR Teknologi, afviser desuden blankt, at hackerne har fået adgang til alt på sporten, som de hævder. 

Han fortæller, at der ikke er blevet stjålet passwords eller andre følsomme oplysninger, da disse aldrig har eksisteret på det ramte site, der stammer fra 2009.

“Det ramte site er ikke længere aktivt, men har tidligere været blevet brugt til, at forskellige idrætsorganisationer har kunnet uploade pressemeddelelser og den slags. Siden 2013 har de brugt en ny side til den slags,” fortæller Mikkel Müller, chef for DR Teknologi.

Han forklarer, at angriberne er kommet ind via SQL-injection, og at det berørte site er fra en tidligere tid hos DR, hvor mediehusets hjemmesider i stor stil blev udviklet decentralt og hos mange forskellige leverandører.

“Gennem de seneste år har vi brugt mange ressourcer på at samle vores sites på den centrale platform og udvikler hele tiden på sikkerheden,” siger teknologichefen om DR’s online-miljø, hvor der i alt er mere end 100 sites og tæt på to millioner sider.

Mikkel Müller ønsker ikke at spekulere i, hvad der har drevet hackerne til at angribe et nedlagt site.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det var for eksempel først i 2013, at samtlige af Danmarks Radios kanaler kom i HD – før dette var det kun den ene DR HD (2009-2013) – og de såkaldte HD-kanaler er alligevel kun 720p.

Nu er 4K-standarden så på vej. Fire gange så mange pixels som 1.080p, og igen lader indholdet vente på sig.

Det er som historien om hønen og ægget: Producenterne holder sig tilbage fra at bygge forbrugervenlige (læs billige) skærme, da der ikke er indhold til de store opløsninger – og udbyderne tilbyder ikke 4K-indhold, fordi der ikke er nok skærme til at afspille det i stuerne.

Det går dog hurtigere med indholdet denne gang. Det mener i hvert fald Samsungs danske direktør for tv-salg, Kasper Thomsen.

“Vi kan allerede se, at udviklingen går langt hurtigere, end den gik med Full HD (1.080p). Firmaer som Netflix presser på med 4K, så det er kun et spørgsmål om tid, før det virkelig slår igennem,” siger Kasper Thomsen, da Computerworld har en snak med ham om 4K.

Selv om det går stærkt, er der dog stadig lang vej endnu, før det bliver samme gængse standard som HD og Full HD – hvis det da nogensinde sker. Der er dog et par steder, som nu tilbyder 4K, hvis du altså har en skærm, der kan afspille det.

Det kunne for eksempel være en 4K-moniter fra Samsung, som vi for nylig har anmeldt her på Computerworld, eller Samsungs buede 4K-fjernsyn, som vi også har haft et kig på.

YouTube/Vimeo
To af verdens mest brugte videotjenester er det første sted, hvor du kan finde 4K-materiale. YouTube startede sidste år med at begynde at tilbyde 4K-materiale, og flere og flere kanaler begynder at kunne findes i 4K.

YouTube har selv en mindre playliste af smuk natur, som er i 4K.

Udvalget er dog stadig sparsomt, og ofte er det netop kun landskabsvideoer, som dog er helt igennem fantastiske at se på en 4K-skærm.

Men da der bliver uploadet 100 timers video hvert eneste minut på YouTube, stiger mængden af 4K støt og roligt. Blandt andet er flere tech-bloggere begyndt at uploade i 4K.

Vimeo tilbyder også 4K, og også her er det i stor stil videoer fra naturens verden, men eftersom Vimeos primære fokus er på kreativt arbejde som kort- og indiefilm, kan man formode, at der snart kommer mere.

Artiklen fortsætter på næste side…

Så gal, at han ifølge The Wall Street Journal forleden udspyede sin galde på en teknologi-konference, der blandt andet handlede om brugen af big data.

“Som de fleste folk i bystyret er jeg blevet røvrendt af Oracle,” lød ordene fra Kit Malthouse til flere hundrede konferencedeltageres store underholdning.

“Er der nogen fra Oracle i lokalet,” tilføjede viceborgmesteren, som også sagde, at hans topprioritet var “at jorde Oracle”.

Er Oracle-afhængig
De hvasse udsagn blev ytret på trods af, at Kit Malthouse erkendte, at Oracle umiddelbart er det eneste selskab, der kan håndtere de gigantiske datamængder, som London med godt otte millioner indbyggere står med.

“Jeg ønsker, at nogen i London er i stand til at ødelægge det greb, som Oracle har på os,” fortsatte viceborgmesteren i sin tale.

Oracle i England har ikke ønsket at kommentere udtalelserne.

Sagt i en munter kontekst
Senere er Kit Malthouse blevet konfronteret med sine Oracle-hadske udsagn, og han fortæller, at det var sagt som en del af en munter tale, der havde til hensigt at opildne tilhørerne.

Han erkender dog samtidig, at London har en historik med det amerikanske it-selskab omkring priser.

Det drejer sig mere specifikt om en prisforhandlingssag fra 2010, hvor London forsøgte at indføre stramme budgetter. Den agenda bed Oracle dog umiddelbart ikke på.

Artiklen fortsætter på næste side…