Daily Archives: June 12, 2014

Efter TDCs og YouSees forårs-fiasko med at lancere åbne wifi-hotspots ved brug af 250.000 kunders routere, er hovederne lagt i blød for at finde en gangbar måde at relancere konceptet. Ideen er, at Yousee-kunder kan dele hiandens netværk eksempelvis hvis de lige sidder på en nærliggende café, er på besøg hos naboen eller lignende.

Yousee lancerede projektet i marts i år, men lukkede det inden månedens udløb efter massive protester og åbenlyse sikkerhedsproblemer. Det viste sig nemlig, at forbipasserende kunder, der kun skulle få adgang til internettet via de åbne wifi-hotspots hos andre kunder, også kunne få adgang til delte ressourcer på kundens private netværk.

Yousee fik travlt med at lukke for adgangen til de hotspots, der ellers var blevet åbnet for. Og siden da, har det TDC-ejede Yousee ikke sagt meget omkring hotspot-projektets fremtid.

»Jeg tror, det er kommet bag på TDC, at man rent faktisk har haft tekniske problemer. Jeg tror, man har troet, at det her var så let som at klø sig i nakken. Og det har så vist sig, at det har det ikke været. Og så har man fået en ekstra øretæve ved, at det man har lavet, både var usikkert og ikke var sket i forståelse med kunderne. Så det kommer egentlig ikke bag på mig, at de udsætter det,« siger adm. direktør og teleekspert i konsulentvirksomheden Netplan Torben Rune.

Pressechef i TDC Ib Konrad Jensen fortæller til Version2, at strategien i forhold til, hvad Yousee gør med wifi-hotspot-projektet ikke er klar endnu, og at der er er flere elementer, der i den forbindelse skal falde på plads, både af teknisk og forretningsmæssig karakter.

Han forklarer, at den firmware, der skal lukke sikkerhedsproblemerne i routerne ikke er klar endnu fra alle leverandører. Og så har Yousee kig på to forskellige tekniske implementeringer i forhold til endnu et forsøg med at dele kundernes wifi-hotspots med andre kunder.

Den ene er, som tidligere, styret via firmwaren i routeren. Den anden model indebærer, at de udefrakommende opkoblinger til wifi-hotspottet vil blive routet omkring en central server og derfra videre ud på internettet, forklarer pressechefen, som ikke ønsker at gå i yderligere tekniske detaljer omkring den løsning på nuværende tidspunkt.

»Den anden model er at lave det, man kalder en ip-tunnel, og så er der en central server, som håndterer det,« siger han.

Og så overvejer Yousee også, hvordan udrulningen af et nyt projekt med åbne wifi-hotspots skal foregå. Sidst blev kundernes nemlig ikke spurgt først. Ifølge Yousee kunne kundernes dog aktivt framelde sig at få deres wifi åbnet for andre. En såkaldt opt-out model.

Ib Konrad Jensen fortæller, at Yousee nu overvejer flere modeller. Eksempelvis om kunderne i stedet aktivt skal tilmelde sig, kaldet opt-in, eller om løsningen kun skal rulles ud til et begrænset antal kunder – i eksempelvis antenneforeninger.

Torben Rune fra Netplan gætter på, at Yousee under alle omstændigheder spørger kunderne om lov næste gang.

»Man kan jo have forskellige holdninger til det sympatiske i, at man tager båndbredde fra kunder. Jeg tror ikke, man får accept fra kunderne til, at man uden at have en aftale med den enkelte kunde om det, kan slippe godt fra at gøre det,« siger Torben Rune og fortsætter:

»Så jeg tror ikke, man vil se den model, vi så sidste gang, hvor man bar gjorde det uden at spørge.

Men Yousee lagde efter eget udsagn 10 Mbit/s oveni kundernes forbindelse, som var dedikeret til brug for det åbne wifi-hotspots, så som sådan tog de vel ikke kundens båndbredde?

»Hvis der er 10 Mbit/s tilgængelig på det Wifi-hotspot, så kunne de 10 Mbit/s også tilføjes til kundes eget wifi-forbrug. Og det burde man måske gøre først. Man må ikke gøre det, uden kunden samtykker,« mener Torben Rune.

Han er dog også overbevist om, at Yousee vil forsøge sig igen, men altså nok med en anden udrulningsmodel. Det er simpelthen for attraktivt, ikke bare for Yousee, men for operatører generelt, ikke at udnytte det, Torben Rune kalder wifi-offload. Det vil sige en aflastning af det almindelige mobilnet ved at flytte en del af datatrafikken over på wifi.

»Det er det, man gerne vil. At man så har fået klumret så meget rundt i det, at man har fået skudt sig selv i i hvert fald den ene fod, det er en anden sag. Men jeg er sikker på, man vil forfølge den forretningsidé, blandt andet fordi, den er givtig,« siger Torben Rune.

Afstemningen om Danmarks tilslutning til en fælleseuropæisk patentdomstol i maj fik sat fokus på risikoen for patent-trolde, altså virksomheder som aggressivt forsøger at få licensbetaling fra alverdens virksomheder for påstået krænkelse af måske tvivlsomme patenter.

Det er primært et amerikansk fænomen, men i USA er problemet også reelt, viser en ny undersøgelse fra handelsuniversitetet Sloan School of Business, der er en del af MIT. Det skriver Ars Technica.

Forskningen, der er betalt af en brancheforening i USA, viser en klar sammenhæng mellem angreb fra patent-trolde og faldende investeringer i de ramte iværksætterfirmaer. Udover at skulle bruge mange penge selv på advokater til at holde en patent-trold fra døren, får det altså også investorer med venture-kapital til at holde sig væk, lyder konklusionen.

Patent-troldene blev defineret som virksomheder, der har anlagt 20 eller flere patent-sager, for at skille dem ud fra virksomheder med mere reelle patentkrav. Og tallene fra branchen viste med klar korrelation, at troldene trak et spor af økonomisk ødelæggelse efter sig.

I løbet af de seneste fem år er venture-kapital for 120 milliarder kroner blevet droppet på grund af patent-trusler fra ’troldene’, konkluderer rapporten, med 95 procents sikkerhed inden for intervallet 44-231 milliarder kroner. Det skal ses i sammenhæng med en samlet tildeling af venture-kapital på 721 milliarder kroner i den periode.

Som eksempel på et offer for grundløse patentsager nævner rapporten firmaet Ditto, der sælger briller på nettet og bruger billed- og videobehandling til at vise brillerne på kundens ansigt før køb. Her førte patentsager fra en patent-trold til, at fire ansatte måtte fyres på grund af udgifter til advokater, og at firmaets værdi faldt med mellem 16 og 22 millioner kroner. Patent-trolden endte med at droppe sagen, men da var skaden altså sket.

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor der er heftig debat om patentreglerne i USA, men hvor tilhængerne af nye regler måtte inkassere et nederlag i sidste måned. Et lovforslag om en større reform af systemet blev nemlig lagt ned af senatet.

I Danmark og Europa er reglerne anderledes end i USA og gør det svært at tjene penge på at være patent-trold. Men et ofte brugt argument for at have patenter, også på software, har været at kun store firmaer vil mærke til det, da små firmaer ikke vil give et stort nok udbytte. I USA er situationen omvendt, at selv små iværksætterfirmaer kan lide store tab, hvis de havner i søgelyset hos en patent-trold.

Den amerikanske nyhedsaggregator Feedly var natten til onsdag californisk tid udsat for et massivt DDoS-angreb, hvilket gjorde, at de fleste af Feedly’s 12 millioner brugere ikke kunne få adgang til websitet, skriver Ars Technica, der henviser til en blogpost fra Feedly.

Feedly udsendte herigennem en officiel meddelse, hvor de offentliggjorde, at angriberne forsøgte at presse Feedly for penge for at stoppe angrebet – et krav, som Feedly dog afviste.

Da Version2 forsøgte at besøge siden i går aftes, var Feedly stadig nede, dog har Feedly siden da fået neutraliseret angrebet – godt ni timer efter tjenesten første gang rapporterede om angrebet.

Feedly er ikke den eneste store service med cloud-baserede servere, der har været udsat for DDoS-angreb i de seneste dage. Også musiktjenesten Deezer og note-appen Evernote skulle have været udsat for lignende DDoS-angreb i løbet af seneste weekend.

Onsdag var der trafikkaos i flere Europæiske storbyer, da taxichauffører på tværs af landegrænser har organiseret sig i en samlet protest mod den amerikanske bilservice-virksomhed Uber, hvilket har resulteret i, at chauffører i blandt andet London, Paris, Berlin og Madrid nedlagde arbejdet.

Det skriver Reuters.

Uber bruger en app, der ved hjælp af et enkelt tryk på en knap på hurtig og let vis hidkalder de nærmeste af Uber’s egne taxier. I stedet for at taxien selv kører rundt og leder efter kunder, som det ofte foregår i mange af de europæiske storbyer, kan appen forbinde med GPS-systemer og på den måde komme i kontakt med de nærmeste chauffører, skriver Reuters, og konstaterer, at appen ved at skrue op for teknologiudnyttelsen rammer lige ned i nerven af en af de meste synlige og samtidig regulerede services i bylivet.

Og noget tyder på, at selskabet bag har succes med dette. Mens de europæiske taxichauffører protesterede ved at køre rundt og dytte foran deres respektive parlamenter eller bevidst sløvede trafikken, blev Uber i sidste uge vurderet til at være hele 18,2 milliarder dollar værd – godt 100 milliarder danske kroner – med investorer som Google og Goldman Sachs i ryggen.

Ifølge de europæiske taxichauffører bryder Uber de lokale taxiregler, forbryder sig mod licenser og sikkerhedsforanstaltninger, hvilket pure afvises af Uber, der mener, at taxibranchen er gammeldags og ikke varetager deres kunders interesse ordentligt.

Tidligere har Uber også mødt modstand fra taxichauffører flere steder i hjemlandet USA, og det kan måske også skyldes konkurrencen på pris, hvor en taxitur er mellem 30 og 50 procent billigere end en normal sort taxi i London, skriver Reuters.

Til formålet har Uber også udviklet en anden app, der skal fungere som et slags taximeter, der skal hjælpe chaufførerne med at kalkulere turprisen. Også denne app mener flere tradtionelle chauffører er i strid med regler og lovgivninger, da man for at bruge et taxameter netop skal være licenseret taxichauffør.

Fra i morgen kan lærere og studievejledere med et enkelt klik forudse, hvilke elever der vil droppe ud af gymnasiet inden for de kommende tre måneder – med 93 procents træfsikkerhed. Sammen med softwarefirmaet, Macom, har en datalogistuderende fra Københavns Universitet med sit kandidatspeciale skabt et værktøj, der bliver en integreret del af skolernes administrationssystem, Lectio. Værktøjet er baseret på data fra tusindvis af gymnasieelever. Ifølge undervisningsministeriets statistikker har frafaldsprocenten for de gymnasiale uddannelser ligget stabilt på omkring 20-22% mellem 2003 og 2007.

Værktøjet er et advarselssystem, der med stor præcision fortæller læreren, hvilke elever, der er i fare for at droppe ud.

Den nu tidligere datalogistuderende, Nicolae-Bogdan Sara, har brugt ni måneder på at indsamle millioner af data om 70.000 danske gymnasieelever, der nu ligger til grundlag for det nye værktøj. Dataene kommer fra Lectio, der fungerer som intranet mellem skole, lærere og elever på mere end 90 procent af landets gymnasier.

»Systemet er nærmest en hellig gral af data samlet fra et helt land over ti år. Der er data om flere hundredetusinde gymnasieelever,« siger direktør i Macom, Martin Holbøll til Version2.

Ud fra de mange data har Nicolae Sara identificeret en række faktorer, som spiller ind på elevernes frafald. Hver for sig kan de ikke bruges til noget, men sammen giver de et meget nøjagtig billede af den nærmeste fremtid.

Den vigtigste enkeltstående faktor er klassestørrelse, lige efter kommer elevens fraværsstatistik for den seneste måned, og så følger faktorerne ellers nedad: Skolens størrelse, den gennemsnitlige indkomst i elevens boligområde, lærer-elev-ratio, missede afleveringer, køn, etnicitet og afstand til skole. Alle spiller de ind på elevens chance for at fuldføre uddannelsen.

Dyre dropouts

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet dropper omkring en femtedel af danske gymnasieelever ud. Det koster naturligvis samfundet penge, men også for det enkelte gymnasium er det dyrt at have en stor frafaldsprocent.

Taxameterordningen giver 60.000 pr. år pr. elev, der fuldfører. Hvis eleven beslutter sig at stoppe midt i 2.g, koster det altså 120.000 kroner.

»Men hvis skolen får mulighed for at gribe ind, er der flere penge til tiltag, der kan fastholde eleverne – for eksempel mentorordninger, psykologhjælp eller det såkaldte ‘skrivefængsel’, hvor eleverne kan lave afleveringer efter skole,« siger Martin Holbøll.

Værktøjet er det første af sin størrelse i verden. I andre lande er lignende systemer baseret på data fra et par hundrede elever, hvilket selvsagt gør dem langt mindre skudsikre. Nicolae-Bogdan Șaras speciale blev belønnet med karakteren 12.

Også i 2012 implementerede Macom et studenterprojekt i Lectio-systemet i form af et værktøj, der screener skriftlige opgaver for plagiering.

Fakta

• Værktøjet til forudsigelse af dropouts er baseret på Machine Learning – at programmere en computer eller et system til at lære ud fra data.
• Lectio er Danmarks mest besøgte site på trods af en snæver målgruppe. I gennemsnit logger hver gymnasieelev på sitet ti gange om dagen og besøger i samme ombæring ti forskellige sider.
• Lectio er et cloudbaseret system, der i princippet udkommer i en ny version hver dag. Det har især den fordel, at det er lettere for udviklerne at ændre algoritmerne i fx. dropout-værktøjet, når brugerne kommer med feedback. »Vi er altid i beta«, siger Martin Holbøll.
• Nicolae-Bogdan Sara fik karakteren 12 for sit speciale.