Hvorfor er det lige, at vi endnu ikke kan afgive vores stemmer elektronisk, når vi uden at blinke med øjnene ordner vores banksager med et NemId og et par klik? Det skyldes selvfølgelig først og fremmest noget politisk: Så sent som i januar sidste år satte et politisk flertal i Folketinget en stopper for et forsøg på at digitalisere valgprocessen – og det har sandsynligvis noget at gøre med sikkerheden i det at digitalisere stemmeafgivningen. Men mon ikke det er muligt at designe et elektronisk valgsystem, hvor både fremgangsmåde og teknologi er mindst lige så sikkert som den papirbaserede model? Det tror jeg nok.
Jeg er faktisk slet ikke i tvivl om, at vi nok skal nå dertil. Altså dertil hvor vi ikke længere skal bevæge os ned i den ildelugtende gymnastiksal eller det lokale forsamlingshus for at afgive vores stemmer og dermed opretholde det demokrati, vi ikke kan undvære. Jeg vælger at kalde det for det teknologiske demokrati, og det er sådan, jeg forestiller mig, fremtiden kommer til at se ud:
Først og fremmest handler det om noget så idealistisk som at give magten tilbage til folket – det er jo trods alt det, demokrati handler om (direkte oversat fra græsk betyder demokratia people power) Og nu vi taler om folket, så er det vist ingen nyhed, at folket, vi mennesker der udgør verdens demokratier, lever i en dybt digitaliseret verden og hverdag – så hvorfor gør vores stemme til demokratiet ikke også?
Jeg ser tre vigtige elementer i den demokratiske proces: Valget af den regerende magt (fx Europa-Parlamentet), påvirkning af de beslutninger magtapparatet træffer og endeligt retten til at holde den siddende magt ansvarlig for de valg, den træffer.
Det teknologiske demokrati anno 2024
Det hele starter med selve valget (her bør du tage et kig på vores video). Forestil dig, at vælgerne – dig og mig – deltager aktivt i udarbejdelsen af valgmanifests og dermed er med til at skabe en egentlig dialog og dermed en mulighed for at sætte præg på vores egen fremtid; vælgerne afgiver deres stemmer elektronisk, uanset hvor de befinder sig, og hvornår de måtte ønske det, frem for at de skal indfinde sig et fysisk sted på et forudbestemt tidspunkt. Det giver vælgerne mulighed for at ændre holdning undervejs og dermed hvem de ønsker at stemme på – i takt med at politikerne ændrer deres valgprogrammer- og løfter. Alt i alt skaber det langt større engagement (og valgdeltagelse) blandt vælgerne og gør dermed valget repræsentativt – og måske vigtigst af alt hjælper det til at holde fokus på det, det hele handler om, nemlig partipolitik.
Den elektroniske vælgerdebat
Forestil dig dertil en verden, hvor den folkelige debat sker elektronisk: Eksperter former debatten og opfordrer vælgerne til at dele deres synspunkter og holdninger. Det gør det også muligt den anden vej at måle politikernes eget engagement i debatten – og deres dialog med vælgerne. Hermed skabes en virtuel cirkel, hvor både vælgere og politikere har en stemme og deler den med hinanden, og det kan måske endda være med til at genskabe tilliden mellem vælgerne og politikerne. Hermed deler alle – vælgere som politikere – et fælles ansvar for at, at valgløfter bliver ført ud i livet.
Ja, måske lyder det hele lidt utopisk – men jeg tror på, det kan lade sig gøre og det i en ikke så fjern fremtid. Faktisk har enkelte lande allerede taget det første skridt: Estland har introduceret et I-Voting-system, som gør det muligt for vælgerne at sætte deres elektroniske kryds i løbet af en periode på seks dage.
Hvis Estland kan, så kan Danmark også. E-demokratiet bliver det nye sort.
Leave a Reply